Legislator Case Law & Legislation
C19831332745 DK

HYGIEJNEREGULATIV for virksomheder, der i medfør af Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 21. september 1983 om anvendelse af affald som foder til dyr er autoriseret til at indsamle, behandle og opfodre affald

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Regulativ 1983 13327 Historic

HYGIEJNEREGULATIV for virksomheder, der i medfør af Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 21. september 1983 om anvendelse af affald som foder til dyr er autoriseret til at indsamle, behandle og opfodre affald

HYGIEJNEREGULATIV

for virksomheder, der i medfør af Landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 454 af 21. september 1983 om anvendelse af affald som foder til dyr er autoriseret til at indsamle, behandle og opfodre affald.

1. Virksomheden er forpligtet til at underkaste hele den tilførte mængde affald effektiv varmebehandling før opfodring.

2. Aflæsningspladser og -ramper m.v. skal være overfladebehandlet (cementeret) og forsynet med afløb, så spuling kan finde sted.

3. Kogerum m.v. skal være forsynet med faste gulve, afvaskelige vægge og afløb til kloak.

4. Virksomhedens bygninger skal være således indrettet, at effektiv skadedyrsbekæmpelse kan sikres.

5. Vandforsyningen skal være således dimensioneret, at der er rigeligt koldt og varmt vand evt. damp til rådighed til rengøring.

6. Lokalerne skal være vel vedligeholdte og til enhver tid rengjorte.

7. Rummet, hvori anlægget er installeret, skal være adskilt i en »uren« modtagerafdeling og en »ren« afdeling til det kogte affald.

Der skal være en sådan adskillelse mellem »uren« og »ren« afdeling at direkte passage ikke er mulig.

Kogeanlægget skal være placeret således i rummet, at det fyldes fra den »urene« side og tømmes i den »rene« afdeling.

8. Kogeapparaturets varmekapacitet skal være således dimensioneret, at der i affaldet kan holdes en temperatur svarende til ikke mindre end 100 grader C i mindst 60 minutter.

9. Kogeapparaturet skal være forsynet med termograf, der ved selvskrivning registrerer temperaturen i kogeapparaturets indre. Termografskriverne skal forsynes med kogedato og skal opbevares mindst 1 år. Termografskriver skal forevises den tilsynsførende dyrlæge samt på forlangende forevises repræsentanter fra Veterinærdirektoratet.

10. Ukogt affald må ikke henligge på ejendommen, men skal koges umiddelbart efter afhentningen.

11. Opfodring af det animalske affald må kun ske til svin.

12. Fjerkræ, hunde, katte, rotter, fugle m.v. må ikke have adgang til det animalske affald.

13. Virksomheden skal efterkomme påbud, der gives af den tilsynsførende dyrlæge eller repræsentanter fra Veterinærdirektoratet.

VETERINÆRDIREKTORATET

december 1983

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →