Legislator Case Law & Legislation
C19831331009 DK

Cirkulære vedrørende oparbejdning af natamycinbehandlet ost til smelteoste

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1983 13310 Historic

Cirkulære vedrørende oparbejdning af natamycinbehandlet ost til smelteoste

I medfør af § 4 i landbrugsministeriets bekendtgørelse nr. 540 af 3. december 1969 om tilvirkning, forhandling, udførsel og indførsel af ost og smelteost m.m. meddeler man herved tilladelse til oparbejdning til smelteost til eksport af natamycinbehandlet ost eller ost, der på anden måde har været i berøring med natamycin, på følgende betingelser

at smelteostfabrikken underretter statskontrollen, når man har modtaget osten og oplyser, hvor i virksomheden osten bliver opbevaret,

at osten opbevares særskilt, og partiet mærkes på en sådan måde, at det til enhver tid kan sikres, at natamycinbehandlet ost og ost der har været i kontakt med natamycin udelukkende anvendes til fremstilling af smelteost til eksport,

at smelteostfabrikken overfor statskontrollen oplyser til hvilken type smelteost og smelteostens handelsnavn/-navne, den natamycinbehandlede ost skal anvendes,

at smelteostfabrikken oplyser overfor statskontrollen, hvornår den natamycinbehandlede ost oparbejdes,

at smelteostfabrikken fører særskilt regnskab over modtaget og forbrugt mængde natamycinholdig ost, mængden af fremstillet smelteost med indhold af natamycinholdig ost samt afsætningen af denne smelteost med angivelsen af modtagerlandets navn.

Det bemærkes, at der intet er til hinder for at natamycinbehandlet ost og anden ost sammenblandes, under forudsætning af, at de fremstillede smelteoste eksporteres.

Overtrædelse af ovennævnte betingelser medfører straf i henhold til § 41 i fornævnte bekendtgørelse.

Ole Alsøe

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →