Cirkulære om indførsel af konsumis
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om indførsel af konsumis
CIRKULÆRE om indførsel af konsumis.
(Til samtlige importører af konsumis).
I medfør af § 3, stk. 3 i bekendtgørelse nr. 269 af 2. juni 1968 om tilvirkning, indførsel og forhandling af konsumis m.m., som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 71 af 20. februar 1981 meddeles hermed, at konsumis kun kan indføres på betingelse af, at der ud over den i ovennævnte bestemmelse krævede passerseddel, for hvert enkelt parti konsumis, der indføres, til statskontrollen afleveres et veterinærcertifikat, der er udfærdiget af en kompetent myndighed i oprindelseslandet, og udarbejdet i overensstemmelse med vedlagte certifikat.
Certifikatet skal afleveret til det af statskontrollens distrikter, hvori varen oplagres. Det skal bemærkes at isen ikke vil kunne frigives forinden statskontrollen har modtaget certifikatet.
Overtrædelse af de i nærværende cirkulære fastsatte betingelser straffes i medfør af § 16 i fornævnte bekendtgørelse.
VETERINÆRCERTIFIKAT FOR INDFØRSEL AF KONSUMIS TIL DANMARK.
Afsenderland..............................................
Afsender..................................................
Modtager..................................................
Vareart...................................................
Antal stykker eller kolli...............Nettovægt.........
Undertegnede embedsdyrlæge attesterer herved
A. at ovennævnte konsumis er tilvirket af mælk/fløde, der
1) hidrører fra kvægbesætninger, der er officielt fri for tuberculose og brucellose,
2) hidrører fra kvægbesætninger, hvor der ikke er forekommet mund- og klovsyge inden for de sidste 30 dage forud for produktionen, samt at kvægbesætningerne er beliggende i en epizootifri zone, hvor der ifølge officielle konstateringer i de sidste 30 dage ikke har været noget tilfælde af mund- og klovsyge,
3) hidrører fra et mejeri/mejerivirksomhed, der ikke i de sidste 30 dage forud for produktionen har fået tilført mælk fra bedrifter, hvor der er konstateret mund- og klovsyge,
B. at der ved produktionen af konsumisen er anvendt æg og ægprodukter, der
1) hidrører fra fjerkræbesætninger, hvor der ikke er forekommet tilfælde af Newcastle Disease i de sidste 3 måneder,
C. at samtlige bestanddele i konsumisen er underkastet: en varmebehandling der medfører at produktet ikke giver reaktion med parafenylendiamin og brintoverilte (Storchs prøve).
-------------- ------------------- Udfærdiget i Dato Stempel ------------------- Embedsdyrlægens stempel
Ingen