Cirkulære om anmeldelse af produktioner
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om anmeldelse af produktioner
Alle produktioner, for hvilke der søges restitutioner/MCA, skal anmeldes til Landbrugsministeriets Slagteri- og Konserveslaboratorium. Denne anmeldelse udføres i overensstemmelse med nedenstående regler
Virksomhederne indsender normalt hver onsdag produktionsindberetninger til laboratoriet over de i ugens løb (fra og med onsdag og til og med tirsdag) producerede varer. Virksomheder, der kun producerer lejlighedsvis, kan dog træffe særlig aftale med laboratoriet.
Virksomheder, som deltager i kvalitetskontrolordningerne for eksportkødkonserves og kødfrysevarer indberetter på sædvanlig måde, idet der dog samtidig anføres den toldposition, hvorunder der søges om restitution/MCA.
Produktionsindberetningerne skrives på særlige skemaer, der rekvireres fra laboratoriet.
Helkonserves indberettes på hvide skemaer.
Kølekonserves indberettes på gule skemaer.
Kødfrysevarer indberettes på blå skemaer
Spegepølser indberettes på røde skemaer.
Fedt og kølede varer indberettes på grå skemaer.
I indberetningens kolonne for markedsangivelse skal skibsproviant, varer til militære styrker, til internationale organisationer med sæde i EF-land samt til Færøerne altid anføres som sådan. For andre varer anføres det specifikke marked eller angivelsen »3. lande«. Såfremt det skønnes nødvendigt, kan laboratoriet stille krav om nøjagtig markedsangivelse, før varen godkendes. Se iøvrigt tillæg 1 angående oversigt over 3. lande.
Den toldposition, hvorunder der søges om restitution/MCA, anføres altid på produktionsindberetningen. Med hensyn til angivelse af toldpositioner henvises til »Eksportørvejledning« udgivet af EF-Direktoratet samt til »Brugstariffen« og »Forklarende bemærkninger til TSR-nomenklaturen« udgivet af Direktoratet for Toldvæsenet.
Kopi af Brugstariffens kap. 2 og 16 samt kopi af Forklarende bemærkninger til TSR-nomenklaturen, kap. 2 og 16, findes indsat under Diverse vejledninger.
Ingen