Cirkulæreskrivelse om intervention - oksekød
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om intervention - oksekød
Til samtlige eksportautoriserede slagterier og frysehuse samt dyrlægerne ved disse
Som følge af de meget store oplagringer, som for tiden foregår på frysehusene, og den deraf følgende ventetid før indlagring, er veterinærdirektoratet blevet spurgt, hvor lang tid der forsvarligt kan hengå fra slagtning til indfrysning af bagfjerdinger under intervention.
Selvom spørgsmålet naturligvis ikke kan besvares generelt, har man udtalt, at såfremt varen har været fuldt korrekt behandlet i alle faser fra slagtning til indfrysning, skal indfrysning kunne ske indtil 10 dage efter slagtning uden at volde problemer.
Opmærksomheden henledes dog på, at netop ventetiden før indlagring kan føre til, at kølekapaciteten på slagterier udnyttes til det yderste, hvilket gør den anførte forudsætning om korrekt behandling tvivlsom.
Det understreges i øvrigt, at interventionsvarer ved indfrysning skal foreligge i fuldt tilfredsstillende tilstand, og at renskæring ikke må foretages. Er dette krav ikke opfyldt, skal varen afvises som interventionsvare, jfr. § 3, nr. 2 og 3, i Vejledning nr. I-6/81 af 13. april 1981 om køb af oksekød under den permanente intervention.
P.V.V.
K. Hermansen
Ingen