Legislator Case Law & Legislation
C19831175132 DK

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1480 af 16/12 1983 (Ang.: Synsfri sammenkobling af lastbil og sættevogn.) (* 1)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Meddelelse 1983 11751 Historic

Bilag 1

Dansk sættevogn

Det er en betingelse for synsfri sammenkobling med dansk sættevogn,

(1) at sættevognen er registreret til synsfri sammenkobling eller til eksportkørsel (fremgår af registreringsattesten, der, evt. i kopi skal medbringes for eksportsættevogne),

(2) at sættevognens faktiske hovedbolttryk og faktiske samlede akseltryk ikke overstiger de værdier for henholdsvis tilladt skammelbelastning og tilladt samlet akseltryk (ST og AT), der er anført i lastbilens koblingsattest,

3) at sættevognens koblingslængde og bredde (SKL og SBR) ikke overstiger de værdier herfor, der er anført i lastbilens koblingsattest.

Hvis lastbilen er forsynet med forskydelig sættevognsskammel, der ikke er placeret som angivet ved pilen i lastbilens påskrift eller skilt, kan oplysningerne i sættevognens påskrift eller skilt ikke benyttes til afgørelse af, om køretøjerne må sammenkobles, men dette skal afgøres efter de almindelige regler i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk,

(4) at afstanden mellem bilens bageste aksel og sættevognens forreste aksel, for sættevognstog med 5 eller flere aksler, mindst er

a) 2,5 m, dog

b) 3,0 m hvis sættebognen har 3 aksler, hvor nogen indbyrdes afstand er mindre end 1,1 m og

c) 4,0 m for sættebognstog med faktisk totalvægt på over 44.000 kg.

a) og b) gælder kun for sættevognstog, i hvilke begge køretøjer er registreret første gang her i landet den 1. april 1979 eller senere.

Udenlandsk sættevogn

Det er en betingelse for synsfri sammenkobling med udenlandsk sættevogn,

(1) at sættevognen er forsynet med 2 tommer hovedbolt,

(2) at sættevognen på alle hjul er forsynet med trykluftbremser, som kan tilsluttes lastbilens driftsbremse,

(3) at sættevognen er forsynet med ALB (automatisk lastafhængig bremsekraftregulering), eller kan reguleres ved hjælp af en manuel bremsekraftregulator,

(4) at sættevognen er forsynet med mekanisk parkeringsbremse,

(5) at sættevognen er affjedret,

(6) at sættevognen bagpå er forsynet med baglygter, stoplygter, blinklygter, nummerpladebelysning og trekantede røde refleksanordninger, og at sættevognens el-anlæg kan tilsluttes lastbilens el-anlæg,

(7) at sættevognen opfylder bestemmelserne i pkt. (2), (3) og (4) vedrørende dansk sættevogn,

(8) at sættevognens faktiske hovedbolttryk, faktiske samlede akseltryk og faktiske totalvægt ikke overstiger, hvad sættevognen er registreret eller godkendt til sit hjemland (registreringsattest eller godkendelsesbevis medbringes, evt. i kopi)

Meddelelse 1983 11751 Historic

Meddelelse om køretøjers indretning og udstyr m.v. nr. 1480 af 16/12 1983 (Ang.: Synsfri sammenkobling af lastbil og sættevogn.) (* 1)

Nærværende meddelse er med enkelte ændringer identisk med meddelse nr. 1461 af 15.12.81 om køretøjers indretning og udstyr. Ændringerne i forhold til sidstnævnte meddelelse er markeret med en lodret streg i margenen.

Ved synsfri sammenkobling forstås sammekobling af bil og påhængskøretøj uden forudgående syn og godkendelse ved statens bilinspektion af selve vogntogskombinationen.

1. Generelle bestemmelser.

(1) Lastbil med en typegodkendt totalvægt på mere end 3500 kg (lastbil N2 og lastbil N3) kan fra og med den 1. juli 1977 godkendes til synsfri sammenkobling med dansk eller udenlandsk sættevogn.

(2) Dansk sættevogn med en typegodkendt totalvægt på mere end 3500 kg (sættevogn 03 og sættevogn 04) kan fra og med den 1. juli 1977 godkendes til synsfri sammenkobling med lastbil.

(3) For lastbil, der er godkendt til synsfri sammenkobling, udstedes en særlig koblingsattest (formular SB 013). Et eksemplar af en sådan attest vedlægges som bilag 1. Koblingsattesten skal medbringes under kørsel og på forlangende forevises politiet.

(4) For sættevogn, der er godkendt til synsfri sammenkobling, udstedes en særlig koblingsattest (formular SB 012). Et eksemplar af en sådan attest vedlægges som bilag 2.

2. Vægt og dimensioner.

2.1. Lastbil N2 og N3.

I »koblingsattest for bil til synsfri sammenkobling med sættevogn« (bilag 1) fastsættes »BILDATA« og »SÆTTEVOGNDATA« efter følgende retningslinier

(1) Lastbilens tilladte totalvægt (TT), tilladte forakseltryk (FT) og tilladte bagakseltryk/bogietryk (BT) tages fra typegodkendelseserklæring. Nedsættelse kan ske efter gældende regler.

(2) Lastbilens tjenestevægt (TV) og dennes fordeling på akslerne bestemmes.

Ved tjenestevægt forstås vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører, samt fuldt optanket med driftsmidler og incl. føreren (75 kg.).

Lastbilens tilladte belastning på sættevognsskammelen (ST) er forskellen mellem den tilladte totalvægt (TT) og tjenestevægten (TV)

ST=TT - TV.

(3) Er lastbilen forsynet med en forsydelig sættevognsskammel, fastsættes »BILDATA« og »SÆTTEVOGNSDATA« på grundlag af een af følgende skammelpostitioner

Enten den skammelposition som fremstillereren ønsker, eller, såfremt fremstilleren ikke har særligt ønske i så henseende, da den bageste af de skammelpositioner, der svarer til den tilladte skammelbelastning.

Medfører den af fremstilleren ønskede skammelposition, at betingelserne i pkt. (4) a),b) og c) ikke er opfyldt, nedsættes den tilladte totalvægt - og dermed den tilladte skammelbelastning.

(4) Lastbilens forakseltryk (F) og bagakseltryk (B) - incl. tjenestevægtens bidrag - beregnes med skammelbelastningen (ST) anbragt i centerlinien for hovedbolt i sættevognsskammelen.

Følgende betingelser skal da være opfyldt

a) F mindre end eller lig med 1,05 x FT (Forakseltrykket må ved den tilladte skammelbelastning ST ikke overstige lastbilens tilladte forakseltryk med en tolerance på 5%).

b) B mindre end eller lig med 1,05 x BT.

(Bagakseltrykket må ved den tilladte skammelbelastning ST ikke overstige lastbilens tilladte bagakseltryk med en tolerance på 5%).

c) F større end eller lig med 0,20 x TT.

(Ved tilladt totalvægt skal mindst 20% heraf hvile på lastbilens styrende hjul).

(5) Under forudsætning af at de i pkt. (4) anførte betingelser er opfyldt, kan lastbilen godkendes med følgende vægtdata, der anføres i rubrikken »BILDATA«

FT (tilladt forakseltryk) = det på typegodkendelsen/ godkendelseserklæringen anførte.

BT (tilladt bagakseltryk) = det på typegodkendelsen/ godkendelseserklæringen anførte.

ST (tilladt skammelbelastning) = forskellen mellem tilladt totalvægt og tjenestevægt.

TT (tilladt totalvægt) = det på typegodkendelsen/godkendelseserklæringen anførte, (evt. nedsat jfr. pkt. (1) og (3)).

På grundlag heraf bestemmes vægtdata til koblingsattestens rubrik om »SÆTTEVOGNSDATA« således

AT (tilladt samlet akseltryk) fastsættes til den mindste af følgende værdier, dog højst 24.000 kg

a) AT = 48.000 - TT.

(Tilladt totalvægt for vogntog må ikke overstige 48.000 kg).

b) AT = 1,5 x TT.

(Sættevognens tilladte samlede akseltryk må ikke være større end 1,5 gange den trækkende lastbils tilladte totalvægt).

c) AT = 5 x D - TT, hvor D er bilens drivakseltryk.

(I vogntog skal ved den tilladte totalvægt mindst 20% heraf hvile på den trækkende lastbils drivhjul).

For bil med bogie med een drivaksel og bogieløft sættes drivakseltrykket D til drivakslens tilladte akseltryk.

For andre biler sætte drivakseltrykket D til drivakslens/ drivakslernes beregnende akseltryk ved tilladt totalvægt, dog højst tilladt akseltryk.

(6) Lastbilens koblingslængde (LKL) er lig med afstanden fra lastbilens forreste punkt til centerlinier for hovedbolt i sættevognsskammelen.

Er lastbilen forsynet med en forskydelig sættevognsskammel, fastsættes koblingslængden (LKL) på grundlag af den i afsnit 2.1 (3) nævnte skammelposition.

Koblingslængden (SKL) i rubrikken »SÆTTEVOGNSDATA« fastsættes til

SKL = 15,5 - LKL.

(For bil med sættevogn må den samlede længde ikke overstige 15,5 m)

(7) Lastbilens bredde (LBR) er bredden målt over de længst udragende delen, idet dog ses bort fra førerspejle og sideblinklygter.

Bredden (SBR) i rubrikken »SÆTTEVOGNSDATA« fastsættes til den mindste af følgende værdier

a) SBR = LBR + 0,20 m.

(Sættevognens bredde må ikke overstige den trækkende lastbils bredde med mere end 100 mm i hver side, forudsat lastbilens bredde er større end 2,1 m).

b) SBR = 2,5 m.

(Et køretøj må ikke have større bredde end 2,5 m).

2.2. Sættevogn 03 og 04.

I »koblingsattest for sættevogn til synsfri sammenkobling med bil« (bilag 2 ) fastsættes »SÆTTEVOGNSDATA« efter følgende retningslinier

(1) Sættevognens tilladte totalvægt, tilladte hovedbolttryk (HT) og tilladte samlede akseltryk (AT) tages fra typegodkendelse/godkendelseserklæring.

Nedsættelse kan ske efter gældende regler.

(2) Tilladt last (L) bestemmes som forskellen mellem sættevognens tilladte totalvægt og dens egenvægt. Egenvægt er vægten af køretøj med tilbehør, som køretøjet normalt medfører.

(3) Koblingslængden (SKL) er lig med afstanden fra sættevognens bageste punkt til centerlinien for hovedbolt.

(4) Sættevognens bredde (SBR) er bredden målt over de længst udragende dele, idet der dog ses bort fra sideblinklygter.

(5) For sættevogn med to hovedboltpositioner udfærdiges een koblingsattest, hvorpå begge sæt sættevognsdata anføres adskilt af en skråstreg, f.eks. HT: 10000/14000kg.

(6) For sættevogn med udtræk anføres SKL (koblingslængde) som et interval svarende til helt sammenskudt henholdsvis helt udtrukket sættevogn, f.eks. 10,38-14,38 m.

3. DETAILFORSKRIFTER OM INDRETNING OG UDSTYR.

3.1. Påskrifter.

(1) Lastbil med forskydelig sættevognsskammel skal udover de almindeligt foreskrevne påskrifter være forsynet med påskrift eller skilt, der skal være udformet som vist på fig. a, hvor de anførte dimensioner angiver mindstemål

Påskrift eller skilt skal være således anbragt, at pilen angiver placeringen af sættevognsskammelen ved den skammelposition, der er benyttet ved fastsættelsen af »BILDATA« OG »SÆTTEVOGNSDATA« for lastbilen.

(2) Sættevogn skal være forsynet med påskrift eller skilt, der skal være udformet som angivet på fig. b, hvor de anførte dimensioner angiver mindstemål

(3) Sættevogn med 2 hovedboltpositioner forsynes med 2 sæt påskrifter. Som overskrift til påskrifterne anføres:»Forreste hovedbolt« henholdsvis »Bageste hovedbolt«.

(4) Sættevogn med udtræk forsynes med en påskrift, hvor SKL (koblingslængde) er anført som et interval, jfr. pkt. 2.2. (6).

3.2. Bremser.

(1) Lastbil skal være forsynet med 2-leder trykluftbremseanlæg med automatisk lastafhængig bremsekraftregulering i det mindste på bagakslen/bagakslerne.

Trykket i fødeledningen til sættebognens trykluftbremseanlæg skal være mindst 6,5 ato og højst 8,0 ato. Største tryk i styreledningen til sættevognens trykluftbremseanlæg skal være mindst 6,0 ato og højst 7,5 ato.

Desuden kan der i styreledningen være monteret en manuel bremsekraftregulator til brug ved regulering af den maksimale bremsekraft på en eventuel tilkoblet udenlandsk sættevogn i tilfælde, hvor denne ikke er forsynet med bremsekraftregulering.

(2) Sættevogn skal være forsynet med 2-leder trykluftbremseanlæg med automatisk lastafhængig bremsekraftregulering på alle aksler og typegodkendt arbejdstryk på 6,2-7,3 ato.

3.3. Elektriske anlæg.

(1) Lastbil skal være forsynet med 24 volt strømforsyning til en tilkoblet sættevogns eletriske anlæg og kan være forsynet med 12 volt strømforsyning.

(2) Forbindelserne skal være ved 7-polede stik, der skal være forsynet med mærkning, der angiver spændingen: 24 volt og evt. 12 volt.

(3) De elektriske forbindelser i 7-polede 12 volt (ø 36 mm) stik skal være forbundet i overensstemmelse med pkt. 6.o1.386 (2) b i Detailforskrifter for køretøjer.

(4) De elektriske forbindelser i 7-polede 24 volt (ø 39 mm) stik skal være forbundet i overensstemmelse med pkt. 6.01.386 (2) c i Detailforskrifter for køretøjer.

(5) Sættevogn skal være forsynet med 24 volt elektriske anlæg og kan tillige være forsynet med 12 volt elektriksk anlæg.

(6) Forbindelsen til strømforsyningen fra den trækkende lastbil til de for sættevognen krævende og tilladte lygter til markering og til signalgivning skal være ved et 7-polet stik, hvis elektriske forbindelser skal være forbundet svarende til det ovenfor under pkt. (4) (24 volt) og evt. pkt. (3) (12 volt) anførte.

(7) Det 7-polede stik skal være forsynet med mærkning, der angiver spændingen: 24 volt og evt. 12 volt.

3.4. Sættevognskobling.

(1) Lastbil skal være forsynet med en sættevognsskammel til 2 tommer hovedbolt. (2) Sættevogn skal være forsynet med 2 tommer hovedbolt.

4. ANVENDELSE AF SYNSFRI SAMMENKOBLING.

4.1. Bestemmelserne om anvendelse af synsfri sammenkobling fremgår af justitsministeriets bekendtgørelse nr. 381 af 31. august 1979 om synsfri sammenkobling af lastbiler og sættevogne, som senest er ændret ved justitsministeriets bekendtgørelse nr. 535 af 27. oktober 1983.

4.2. Lastbil med dansk sættevogn.

Det er en betingelse for synsfri sammenkobling med dansk sættevogn,

(1) at sættevognen er registreret til synsfri sammenkobling eller til eksportkørsel (fremgår af registreringsattesten, der, evt. i kopi, skal medbringes for eksportsættevogne),

(2) at sættevognens faktiske hovedbolttryk og faktiske samlede akseltryk ikke overstiger de værdier for henholdsvis tilladt skammelbelastning og tilladt samlet akseltryk (ST og AT), der er anført i lastbilens koblingsattest, (3) at sættevognens koblingslængde og bredde (SKL og SBR) ikke overstiger de værdier herfor, der er anført i lastbilens koblingsattest.

Hvis lastbilen er forsynet med forskydelig sættevognsskammel, der ikke er placeret som angivet ved pilen i lastbilens påskrift eller skilt, kan oplysningerne i sættevognens påskrift eller skilt ikke benyttes til afgørelse af, om køretøjerne må sammenkobles, men dette skal afgøres efter de almindelige regler i bekendtgørelse om køretøjers største bredde, længde, højde, vægt og akseltryk,

(4) at afstanden mellem bilens bageste aksel og sættevognens forreste aksel, for sættevognstog med 5 eller flere aksler, mindst er

a) 2,5 m, dog

b) 3,0 m hvis sættevognen har 3 aksler, hvor nogen indbyrdes afstand er mindre end 1,1 m og

c) 4,0 m for sættevognstog med faktisk totalvægt på over 44.000 kg.

a) og b) gælder kun for sættevognstog, i hvilke begge køretøjer er registreret første gang her i landet den 1. april 1979 eller senere.

4.3. Lastbil med udenlandsk sætttevogn.

Det er en betingelse for synsfri sammenkobling med udenlandsk sættevogn,

(1) at sættevognen er forsynet med 2 tommer hovedbolt,

(2) at sættevognen på alle hjul er forsynet med trykluftbremser, som kan tilsluttes lastbilens driftsbremse,

(3) at sættevognen er forsynet med ALB (automatisk lastafhængig bremsekraftregulering), eller kan reguleres ved hjælp af en manuel bremsekraftregulator,

(4) at sættevognen er forsynet med mekanisk parkeringsbremse,

(5) at sættevognen er affjedret,

(6) at sættevognen bagpå er forsynet med baglygter, stoplygter, blinklygter, nummerpladebelysning og trekantede røde refleksanordninger, og at sættevognens el-anlæg kan tilsluttes lastbilens el-anlæg,

(7) at sættevognen opfylder bestemmelserne i pkt. (2), (3) og (4) vedrørende dansk sættevogn,

(8) at sættevognens faktiske hovedbolttryk, faktiske samlede akseltryk og faktiske totalvægt ikke overstiger, hvad sættevognen er registreret eller godkendt til i sit hjemland (registreringsattest eller godkendelsesbevis medbringes, evt. i kopi).

5. IKRAFTTRÆDEN.

5.1. Meddelelsen træder i kraft den 1. januar 1984.

Meddelse nr. 1461 af 15.12.81 ophæves.

P.M.V.

E.B

Ib Rasmussen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →