Legislator Case Law & Legislation
C19831171110 DK

Cirkulæreskrivelse om blanketter til brug ved ansøgning om fri proces

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1983 11711 Valid

Cirkulæreskrivelse om blanketter til brug ved ansøgning om fri proces

Justitsministeriet har udarbejdet en blanket til brug ved ansøgning om fri proces.

Blanketten indeholder en opregning af de punkter, som almindeligvis er af væsentlig betydning ved stillingtagen til en ansøgning om fri proces. Blanketten er ment som et hjælpemiddel med henblik på så tidligt og så fyldestgørende som muligt at få sagen belyst over for den myndighed, der skal træffe afgørelse i sagen.

Anvendelse af blanketten er ikke obligatorisk, men man skal henstille, at kendskabet til blanketten søges udbredt mest muligt i den relevante brugerkreds.

Et antal eksemplarer af blanketten vedlægges. Yderligere eksemplarer kan rekvireres ved henvendelse til ekspeditionen i justitsministeriets 4. kontor (telf. (01) 12 09 06, lokal 2794).

Justitsministeriet skal anmode statsamterne om senest ved udgangen af 1984 at orientere justitsministeriet om deres erfaringer med hensyn til anvendelsen af blanketten.

P.M.V.

E.B.

Fr.Chr.Schydt

(Cirkulæreskrivelse til statsamterne, politikredsene, retshjælpsinstitutionerne og advokatvagterne).

INDHOLD

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →