Skrivelse om politiets anvendelse af restaurationslovens § 29, stk. 5, midlertidigt serveringsforbud af stærke drikke (* 1)

Skrivelse om politiets anvendelse af restaurationslovens § 29, stk. 5, midlertidigt serveringsforbud af stærke drikke (* 1)

Ved skrivelse af 18. august 1983 meddelte politimesteren i X-by Deres klient NN, der er bestyrer af restaurant ......, i medfør af restaurationslovens § 29, stk. 5, forbud mod at lade servere og forhandle enhver form for stærke drikke i restaurationen i tiden indtil den 18. september 1983.

Ved skrivelse af 22. august 1983 har De anmodet industriministeriet om en vurdering af politimesterens afgørelse. Industriministeriet har under henvisning til restaurationslovens § 10, stk. 2, 2. punkt videresendt skrivelsen til justitsministeriet den 30. august 1983.

Justitsministeriet har indhentet en udtalelse fra politimesteren i X-by og fra industriministeriet samt gennemgået sagens akter.

Det fremgår af politimesterens udtalelse af 15. september 1983, AT restaurationen - bortset fra perioder, hvor den har været lukket i forbindelse med ejerskifte - gennem de seneste år har været fast tilholdssted for en gruppe unge, asocialt indstillede personer, som har skabt betydelig uro og uorden i byen, såvel omkring virksomheden som andre steder i byen, AT anpartsselskabet MM i juni 1983 har fået alkoholbevilling tidsbegrænset til et år, AT restaurationen straks ved sin genåbning i juni 1983 på ny blev tilholdssted for den ovennævnte gruppe uromagere, og at virksomheden derefter er blevet drevet på en i ordensmæssig henseende helt uacceptabel måde, således at den må karakteriseres som et arnested for meget af den uorden, der stadig plager byen, SAMT AT politimesteren har fundet det absolut nødvendigt - ikke alene af hensyn til forholdene umiddelbart omkring virksomheden, men også af hensyn til opretholdelse af almindeligt ordnede tilstande i byen - midlertidigt at forbyde udskænkning af stærke drikke i virksomheden. Fristen er fastsat under hensyn til, at problemerne lettest udarter i sommertiden, og at denne periode således vil være dækket ind ved den fastsatte frist.

Industriministeriet har den 27. september 1983 vedrøærende anvendelsesområdet for restaurationslovens § 29, stk. 5, udtalt følgende: »Beværterloven af 1924 (§ 29, stk. 5), 1939 (§ 31, stk. 4) og 1958 (§ 30, stk. 4) indeholder enslydende bestemmelser, hvorefter politiet i det omfang, det skønnes nødvendigt som forbigående foranstaltning, hvis der på grund af særlige forhold opstår fare for den offentlige ro og orden, kan forbyde udskænkning og handel med stærke drikke i politikredsen eller i en del af denne. Disse lovbestemmelsers tilblivelse giver intet bidrag til bestemmelsens fortolkning og det samme er tilfældet med hensyn til forståelsen af den noget ændrede formulering i den gældende restaurationslovs § 29, stk. 5.

Beværterlovens ordvalg synes imidlertid kun at kunne udlægges derhen, at politiets beføjelse siden 1924 til midlertidigt at forbyde udskænkning af stærke drikke ud fra ordensmæssige hensyn alene tog sigte på mere ekstraordinære forhold af ordensforstyrrende karakter (f.eks. udbredte uroligheder), der kunne forværres ved befolkningens adgang til i det berørte område til restaurationer med udskænkning af stærke drikke, og at forbudet kun måtte holdes i kraft, så længe de ordensforstyrrende forhold bestod. Industriministeriet er tilbøjelig til at mene, at en naturlig forståelse af ordene i restaurationslovens § 29, stk. 5, sammenholdt med bestemmelserne i § 7, særlig stk. 3, i den med hjemmel i restaurationslovens § 25, stk. 1, nr. 4, udstedte bekendtgørelse nr. 483 af 27. september 1974 om restaurations- og hotellokaler m.v. må føre til en lignende begrænsning af politiets beføjelser.

Restaurationslovens § 29, stk. 5, giver således efter industriministeriets opfattelse ikke politiet hjemmel til som præventiv foranstaltning over for en gruppe unge urostiftere i et vilkårligt tidsrum at forbyde en restaution med alkoholbevilæling at servere og forhandle stærke drikke.«

I den anledning skal men meddele, at justitsministeriet må henholde sig til det af industriministeriet anførte vedrørende anvendelsesområdet for restaurationslovens § 29, stk. 5.

Justitsministeriet finder i øvrigt ikke anledning til at foretage videre i sagen, da det af politimesteren meddelte forbud ikke længere er gældende.