Legislator Case Law & Legislation
C19831158154 DK

Skrivelse om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1983 11581 Historic

Skrivelse om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v. (* 1)

Hermed sendes et antal eksemplarer af justitsministeriets cirkulære af 26. juni 1975 om behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v., som ændret ved cirkulære af 22. august 1983.

Ved cirkulæret af 22. august 1983 er der ud over enkelte redaktionelle ændringer navnlig gennemført følgende ændringer

1. Den personkreds, der kan ansøge om udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf, er begrænset til at omfatte personer, der ikke er varetægtsfængslet efter dommen i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1. (§ 1, stk. 1).

2. Såfremt en ansøgning om udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf er imødekommet, har en ny ansøgning om udsættelse kun opsættende virkning i samme omfang som en fornyet ansøgning, der fremsættes efter at en tidligere ansøgning er afslået. (§ 1, stk. 2).

3. Politiet skal i forbindelse med forelæggelse for justitsministeriet af sager om benådning og udsættelse give oplysning om, hvorvidt den domfældte er tilsagt til strafudståelse, herunder om den fastsatte mødedato og så vidt muligt om fuldbyrdelsesstedet. (§ 16, stk. 1).

4. Fristen for indgivelse af klager til justitsministeriet med opsættende virkning er nedsat til 10 dage. (§ 17, stk. 2).

Til de enkelte bestemmelser i cirkulæret af 26. juni 1975 som ændret ved cirkulære af 22. august 1983 bemærkes

Ad § 1. En ansøgning om udsættelse fra personer, der er varetægtsfængslet i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 1, behandles som en ansøgning om strafafbrydelse.

Ad § 4. Sager om benådning for frihedsstraf, pålagt under militær straffesag, behandles af forsvarsministeriet.

Ad § 6. Vil en udsættelse få en sådan længde, at den faktisk bør medvirke til en benådning, skal spørgsmålet forelægges for justitsministeriet, jf. § 3.

Ad § 7. Udsættelse med fuldbyrdelse af frihedsstraf pålagt under militær straffesag afgøres af auditøren. Andre frihedsstraffe idømt militært personel kan af den militære straffuldbyrdende myndighed efter forhandling med den borgerlige fuldbyrdelsesmyndighed udsættes til efter den første uddannelses afslutning, jf. militær retsplejelov § 26 og justitsministeriets cirkulærskrivelse af 22. juni 1972 om afsoning af frihedsstraf under aftjening af værnepligt.

Ad § 8. Vedrørende beløbsstørrelsen bemærkes, at det er det oprindelige beløb (doms- eller vedtagelsesbeløbet, ved dagbøder den samlede bødes størrelse), der er afgørende. Ved genstandskonfiskation er tingens værdi afgørende.

Ad § 17. Foreligger der i sagen nye omstændigheder, der er af væsentlig betydning, behandles klagen som en fornyet ansøgning, der har opsættende virkning (stk. 2, pkt. 2).

Det påhviler politiet straks ved en sags modtagelse at tage stilling til, om straffens fuldbyrdelse skal udsættes, mens ansøgningen behandles. Klage over politiets beslutninger om fuldbyrdelsens iværksættelse trods ny ansøgning har ikke opsættende virkning (§ 17, stk. 2, modsætningsvis).

En ansøgning om benådning for bødeforvandlingsstraf skal betragtes som en (fornyet) ansøgning om eftergivelse af bøden, medmindre ansøgningen støttes på grunde af ikke økonomisk karakter.

En ansøgning om udsættelse med udståelse af bødeforvandlingsstraf skal betragtes som en (fornyet) ansøgning om henstand med betaling af bøden, medmindre ansøgningen støttes på grunde af ikke økonomisk karakter.

Til de myndigheder, der skal administrere cirkulæret, henvises i øvrigt til den udsendte reviderede vejledning i behandlingen af sager om benådning og udsættelse af straffuldbyrdelse m.v.

P.M.V.

E.B.

Annemarie Lund

Til politiet, anklagemyndigheden, domstolene samt kriminalforsorgens anstalter og arresthusene.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →