Meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens § 1018 a. (* 1)

Meddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens § 1018 a. (* 1)

Den, der har været anholdt eller varetægtsfængslet som led i en strafferetlig forfølgning, har i henhold til retsplejelovens § 1018a krav på erstatning for den derved tilføjede skade, såfremt påtale opgives eller tiltalte frifindes.

Erstatning ydes for økonomisk skade samt for lidelse, tort, ulempe og forstyrrelse eller ødelæggelse af stilling og forhold.

Erstatning for ikke-økonomisk skade (tort m.v.) ydes efter administrativ praksis normalt med et standardmæssigt beløb pr. dag.

I min meddelelse nr. 5/1982 gav jeg på baggrund af en højesteretsdom af 1. februar 1982 nærmere oplysninger om, hvilke beløb der fremtidigt ville kunne forventes imødekommet administrativt som erstatning for ikke-økonomisk skade.

Den retspraksis og administrative praksis, der har dannet sig i tiden efter Højesterets nævnte afgørelse, har givet mig anledning til at fastsætte følgende principper, der træder i stedet for retningslinierne i meddellelse nr. 5/1982

1. Krav om erstatning for ikke-økonomisk skade i henhold til retsplejelovens § 1018a vil fremtidig kunne forventes imødekommet administrativt med følgende beløb, såfremt der ikke er grundlag for at antage, at den pågældende ved sit eget forhold har givet anledning til foranstaltningerne, jfr. retsplejelovens § 1018a, stk.3

a. Indenfor det første døgn: 0 - 5 timer 1.000 kr. 5 - 10 timer 1.500 kr. 10 - 15 timer 2.000 kr. mere end 15 timer 2.500 kr. b. Mere end et døgn: 2.500 kr. for det første døgn og herudover 300 kr. for hvert påbegyndt efterfølgende døgn.

Under særlige omstændigheder, f.eks. på grund af sigtelsens karakter eller anvendelse af isolation, kan de ovenfor angivne retningslinier for erstatningsberegningen fraviges. Hvorvidt dette bør ske, må afhænge af en konkret vurdering af den foreliggende situation. Anvendelse af isolation under varetægtsfængslingen kan dog i almindelighed forventes at medføre, at erstatningsbeløbet forhøjes til 400 kr. pr. dag for den periode, hvor isolationen har været anvendt.

2. Domstolene har i en række sager taget stilling til spørgsmålet om salær til den advokat, der på den erstatningssøgendes vegne fremsætter og forhandler erstatningskravet.

På baggrund af den foreliggende retspraksis kan det oplyses, at sådanne salærkrav for arbejde, der med rimelighed har været udført i denne forbindelse, i almindelighed vil kunne forventes imødekommet.

Såfremt den pågældende advokat allerede har fået tillagt salær som beskikket forsvarer under straffesagen, og det med erstatningskravet forbundne merarbejde har været af ubetydelig karakter i forhold til det arbejde, der tidligere har været vederlagt, kan yderligere salærkrav dog ikke forventes imødekommet. Dette gælder således normalt, hvor der efter frifindende dom alene er fremsat krav om erstatning under henvisning til de foran anførte vejledende takster.

Salæret vil blive beregnet i Rigsadvokaturen på grundlag af de af retterne efter forhandling med Advokatrådet vedtagne vejledende takster til forsvarere i straffesager. Anklagemyndigheden bør derfor i forbindelse med sin forelæggelse af sagerne om nødvendigt indhente nærmere oplysninger om det tidsforbrug, som den pågældende advokat har haft i forbindelse med sagen.

Per Lindegaard.