Skrivelse om fortolkning af regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om fortolkning af regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser.
Ved aftale af 22. april 1976 mellem direktoratet for kriminalforsorgen og Dansk fængselsforbund, kriminalforsorgsforeningen og Danmarks- jurist og økonomforbund om særlige regler for godtgørelse af merudgifter ved tjenesterejser, jfr. § 21 i aftale af 28. april 1975 mellem finansministeriet og tjenestemandsorganisationerne er det i § 2 bestemt
Stk. 1: For tjenesterejser, der efter reglerne i aftalen af 28. april 1975 berettiger til godtgørelse af merudgifter, ydes ikke time- og dagpenge, såfremt det er åbenbart at tjenestemanden ikke påføres merudgifter af en sådan størrelsesorden, at de står i rimeligt forhold til time- og dagpengebeløbene.
Stk. 2: For sådanne tjenesterejser kan i stedet for time- og dagpenge udbetales en fast godtgørelse til dækning af merudgifter til forplejning m.v.
Ved skrivelse af 15. juni og 22. november 1976 og ved møde afholdt i direktoratet den 23. juni 1977 har direktoratet fortolket aftalen.
Efter henstilling fra rigsrevisionen har de nævnte fortolkningsbidrag været forelagt finansministeriet, lønnings- og pensionsdepartementet. Ministeriet har tilkendegivet, at man er enig med rigsrevisionen i, at der ikke i den omhandlede aftale er hjemmel til den af direktoratet godkendte indskrænkende fortolkning.
Direktoratet skal således meddele, at tjenestestederne ved hver enkelt tjenesterejse må skønne, hvorvidt en medarbejder, der i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage time- og dagenge, åbenbart ikke er påført merudgifter af en sådan størrelsesorden, at de står i rimeligt forhold til time- og dagpengebeløbene. I så fald skal den pågældende alene have udbetalt godtgørelse i henhold til aftalens § 2.
E.B.
Jon Johnsen
Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne.
Ingen