Cirkulæreskrivelse om afmærkning af cykelstiens fortsættelse gennem kryds. (* 1)
Statutory Text (2 Articles)
Bilag 5
Firbenet kryds med cykelstier
+++FIG+++
Bilag 6.
Signalreguleret kryds med cykelstier på een vej
+++FIG+++
Bilag 7.
Signalreguleret kryds med cykelstier på begge veje
+++FIG+++
Bilag 8.
Afkortet cykelsti
+++FIG+++
Bilag 9.
Cykelsymbol
+++FIG+++
Cirkulæreskrivelse om afmærkning af cykelstiens fortsættelse gennem kryds. (* 1)
Ved skrivelse af 25. april 1983 har justitsministeriet meddelt Dansk Cyklist Forbund, at finde de gældende regler for afmærkning af cykelfelter fyldestgørende, hvorfor man ikke finder grundlag for at imødekomme cyklistforbundets anmodning om, at de internationale felter tillades. Kopi af skrivelsen vedlægges til orientering.
Til orientering vedlægges endvidere kopi af et notat om retningslinier for afmærkning af cykelfelter i det storkøbenhavnske område. Disse retningslinier er i overensstemmelse med den af justitsministeriet godkendte afmærkningsform.
Det tilføjes, at justitsministeriet på baggrund af gode erfaringer fra forsøg i det storkøbenhavnske område intet har at indvende mod, at cykelstiens fortsættelse gennem kryds markeres ved farvet belægning - dog ikke hvid eller gul - eventuelt suppleret med cykelsymboler.
P.M.V.
E.B.
O. Freiesleben
Til politi og vejbestyrelser.
Dansk Cyklist Forbund har i en henvendelse til justitsministeriet anmodet om ændring af praksis vedrørende anlæg af cykelfelter, således at de internationale cykelfelter tillades anvendt.
Cyklistforbundet har anmodet om, at de internationale cykelfelter samt markering af cykelfelter med farvet belægning tillades, og at ingen andre former for cykelfelter tillades.
Såfremt dette ønske ikke kan imødekommes, har cyklistforbundet anmodet om, at de nævnte felter tillades som alternativer til den af justitsministeriet tidligere godkendte afmærkning.
Cyklistforbundet har endvidere henstillet, at reglerne for etablering af bredekantbaner ændres, således at etablering af kantbaner forbydes i byområder og i landområder alene tillades på det eksisterende kørebaneanlæg.
Justitsministeriet har indhentet udtalelser om sagen fra en række myndigheder og organisationer. Cyklistforbundet har modtaget kopi af de indkomne høringssvar.
I den anledning skal man meddele, at justitsministeriet efter en gennemgang af sagen finder, at den af justitsministeriet tilladte afmærkning af cykelfelter har vist sig hensigtsmæssig og tilfredsstillende. Denne praksis, hvorefter cykelfelter afmærkes med en hvid punkteret linie suppleret med cykelsymboler frem til adskillelsen af vognbanernes færdselsretninger på den tværgående vej, har til formål kun at afmærke det areal, hvor der kan opstå konflikt mellem ligeudkørende cyklister og svingende bilister, og tilsigter samtidig af hensyn til overskueligheden at begrænse omfanget af afstribning mest muligt. Hertil kommer, at den nuværende enkle afmærkning indebærer færre anlægs- og vedligeholdelsesudgifter end cyklistforbundets forslag.
Justitsministeriet er enig i, at der i visse komplicerede kryds kan være behov for en yderligere vejledning for cyklister. I den forbindelse skal man henvise til, at man i henhold til gældende afmærkningspraksis kan fortsætte den punkterede linie gennem hele krydset, idet den samtidig suppleres med cykelsymboler. Justitsministeriet finder, at denne form for afmærkning på tilfredsstillende måde imødekommer det nævnte hensyn. Justitsministeriet har imidlertid intet at indvende imod, at der som alternativ til denne afmærkning anvendes farvet belægning, eventuelt suppleret med cykelsymboler under forudsætning af, at farverne hvid og gul af hensyn til den almindelige afmærkning ikke anvendes. Spørgsmålet om særlig farvet belægning henhører dog under ministeriet for offentlige arbejder.
Efter en samlet vurdering er det således justitsministeriets opfattelse, at de gældende afmærkningsregler indeholder et tilstrækkeligt og fyldestgørende grundlag for afmærkning af cykelfelter. Under hensyn hertil finder justitsministeriet ikke grundlag for at tillade de internationale cykelfelter.
For så vidt angår spørgsmålet om skærpelse af betingelserne for afmærkning af brede kantbaner giver de indkomne høringssvar gennemgående udtryk for, at de gældende regler bør opretholdes.
Ministeriet for offentlige arbejder har endvidere tilkendegivet, at man er indstillet på et anbefale anlægsmyndighederne, at der i videst muligt omfang anlægges egentlige cykelstier især ved vejudvidelser og nyanlæg af veje, når formålet med anlægget er hensynet til cyklisters sikkerhed. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at spørgsmål af anlægsmæssig karakter henhører under ministeriet for offentlige arbejder. På denne baggrund finder justitsministeriet ikke, at der foreligger grundlag for at ændre de gældende regler for afmærkning af brede kantbaner.
Erik Ninn-Hansen
/B.O. Jespersen
Retningslinier for afmærkning af cykelfelter i kryds.
Efter opfordring fra politiet i Storkøbenhavn har afmærkningsudvalget for Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Gentofte Kommune samt Københavns Amtskommune taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe til at behandle udformningen af cykelfelter i kryds.
Det er meningen, at retningslinierne skal medvirke til ensartethed ved udførelsen af cykelfelter i det storkøbenhavnske område.
Arbejdsgruppens deltagere
A.P. Fischer, Rødovre Kommune
L.B. Frederiksen, Københavns Kommune
O. Freiesleben, Justitsministeriet
F. Hemmingsen, Københavns Amtskommune
K. Kjemtrup Værløse Kommune
H.V. Rasmussen, Gentofte Politi (formand)
J.W. Messeter, Gentofte Kommune (sekretær)
A.P. Fischer og K. Kjemtrup har repræsenteret Samarbejdsgruppen for trafiksikkerhed i kommuner i Københavns-området, og politiinspektør H.V. Rasmussen har repræsenteret politikredsene 1-8.
Der har været afholdt 9 møder på Gentofte Politigård. Dansk Cyklistforbund, Dansk Kørerlærer Union, Sekretariatet for sikkerhedsfremmende Vejforanstaltninger og Rådet for Trafiksikkerhedsforskning har været inviteret for at belyse synspunkter om afmærkning af cykelfelter, og der er indhentet oplysninger om tilsvarende forhold fra Holland.
Der er enighed om
1. Cykelfelter.
Afmærkning for cyklister (knallertkørere) i kryds benævnes cykelfelter.
Formålet med cykelfelter er at angive cyklisters placering for højre- og venstresvingende trafikanter i kryds og sikre cyklisternes kørsel gennem krydset.
Et cykelfelt må kun etableres i forbindelse med anlagte - eller afstribede cykelstier (cykelbaner).
Ved vejkryds uden signalregulering kan cykelfelter alene markeres i forlængelse af den mere betydende vejs cykelstier (prioritetsvej). (Se bilag 1-5).
I signalregulerede kryds med cykelsti på alle tilkørsler kan cykelfelter i forlængelse af alle cykelstier afmærkes. (Se bilag 6, 7)
2. Kantbegrænsning.
Begrænsningen af cykelfeltet føres som en forlængelse af cykelstiens venstre begrænsning.
Begrænsningen udføres med en hvid punkteret linie, 30 cm bred, 50 cm linie og 50 cm mellemrum.
Ved kørebanebredder - på den tværgående vej - under 5,5 m gennemføres kantbegrænsningen fra cykelsti til cykelsti. (Se bilag 1).
Ved kørebanebredder - på den tværgående vej - over 5,5 m føres kantbegrænsningen frem til adskillelsen mellem vognbanernes færdselsretninger på den tværgående vej. (Helleanlæg, spærreflader, spærrelinier). (Se bilag 2-7)
3. Cykelsymboler.
Cykelsymboler skal være hvide og anbringes retvendt for cyklisterne i feltet.
Det anbefales at benytte det største symbol 1,7 x 2,0 m. (Se bilag 9).
Cykelsymbolet placeres, så det ses tydeligt af både højre- og venstresvingende trafikanter.
Cykelfeltet afmærkes med mindst et symbol , idet antallet af symboler må tilpasses en klar markering af cykelfeltet ved brede kørebaner. (Se bilag 1-8).
4. Cykelfelter i kryds med afmærkede fodgængerovergange.
Cykelfeltets kantbegrænsning og eventuelle afvigende belægning føres i krydset så vidt muligt som en lige linie mellem vejens cykelstier, og som en bane i tilslutning til forgængerovergangen. (Se bilag 6, 7).
5. Afvigende belægningsfarve.
En afvigende belægningsfarve benyttes ved dobbeltrettedecykelstier (se bilag 4) samt hvor særlige forhold gør det ønskeligt.
Gul og hvid belægningsfarve må ikke anvendes.
Forbehold
Repræsentanten for Københavns Amtskommune finder, at alle cykelfelter skal forsynes med afvigende (lys) belægning med mindre særlige forhold gør sig gældende.
6. Særlige opmarchbaner ved kryds.
Hvor der findes afkortede cykelstier - cykelstier, som er afbrudt ca. 25 - 40 m før krydset - anbringes et cykelsymbol kort efter cykelstiens afslutning.
Højresvingspile anbringes efter reglerne for pileafmærkning i den resterende del af banen. (Se bilag 8).
Det har været gruppens almindelige opfattelse, at afmærkning af cykelfelter skulle virke som trafiksikkerhedsfremmende foranstaltning, som kunne forventes at skærpe trafikanternes opmærksomhed på områder i et kryds, hvor der kan optræde trafikale konflikter mellem cyklister og svingende biler.
Bilag, principskitser vedrørende cykelfelter i kryds
Bilag 1.
Kørebanebredde på den tværgående vej mindre end 5,5 m
+++FIG+++
Bilag 2.
Kørebanebredde på den tværgående vej større end 5,5 m
+++FIG+++
Bilag 3.
Kørebanebredde på den tværgående vej større end 5,5 m
+++FIG+++
Bilag 4.
Dobbeltrettet cykelsti
+++FIG+++