Legislator Case Law & Legislation
C19831131154 DK

Skrivelse om indberetning af fraværsoplysninger.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1983 11311 Historic

Skrivelse om indberetning af fraværsoplysninger.

Ved skrivelse af 15. marts 1983 udsendtes finansministeriets cirkulære af 7. marts 1983 om lov om begrænsning af løn under sygdom (karensdagsloven).

Ved direktoratets skrivelse af 14. april 1983 fastsattes retningslinier for udformning af sygemeldinger m.v. i forbindelse med karensdagsloven.

I tilslutning hertil sendes finansministeriets, lønnings- og pensionsdepartementets cirkulære af 9. maj 1983 om sygefraværsstatistik for statsansatte.

Som det fremgår, ønskes der udarbejdet en central statistik vedrørende sygdom og dermed nært beslægtet fravær. Cirkulæret er forsynet med et bilag indeholdende en vejledning og et skema til indberetning af fraværsoplysninger.

Tjenestestederne anmodes om kvartalsvis at foretage indberetning af fraværsoplysninger i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser.

Indberetning skal foretages på det som bilag til cirkulæret optrykte skema og omfatte samtlige medarbejdere. Indberetningen bedes afgivet således, at den kan være direktoratet i hænde senest den 15. i den måned, der følger efter kvartalets udløb. Indberetning bedes første gang afgivet for april kvartal.

Som det fremgår af direktoratets ovennævnte skrivelse af 14. april 1983, skal det på medarbejdernes sygedagslister noteres, om første fraværsdag afvikles med en restferie- eller afspadseringsdag. I overensstemmelse med vedlagte cirkulære af 9. maj 1983 bedes det endvidere noteret, hvis fraværet er omfattet af en § 12-aftale.

På given foranledning skal man i øvrigt gøre opmærksom på, at de enkelte sygemeldinger ikke skal indsendes til direktoratet. I de tilfælde, hvor løntræk skal foretages, skal tjenestestederne alene til direktoratets løn- og regnskabskontor indberette det antal timer, for hvilke der skal ske løntræk. Registreringen finder sted på lønkode 7006 og angives i halve timer, jfr. ovennævnte skrivelse af 14. april 1983.

F. Hellborn

/Alette Reventlow

Kriminalforsorgens anstalter, afdelinger, pensioner samt arrestinspektørerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →