Legislator Case Law & Legislation
C19831124110 DK

Cirkulærskrivelse til skifteretterne om forvaltning af skifteretternes aktiver i pengeinstitut m.v.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1983 11241 Historic

Cirkulærskrivelse til skifteretterne om forvaltning af skifteretternes aktiver i pengeinstitut m.v.

I 1979 afgav den af justitsministeriet den 13. september 1976 nedsatte arbejdsgruppe vedrørende domstolenes regnskabsvæsen m.v. en beretning.

Arbejdsgruppen har i beretningens afsnit II anført, at man fandt det hensigtsmæssigt, at der indføres en ordning, således at aktiver, der tilhører boer, der behandles af skifteretten, forvaltes af et pengeinstitut. Arbejdsgruppen udarbejdede retningslinier for en sådan forvaltningsordning, således at det enkelte embede kunne etablere en ordning, jfr. beretningens bilag G. Arbejdsgruppen henstillede dog til justitsministeriet, at ministeriet i løbet af et par år tog spørgsmålet om etablering af obligatorisk forvaltningsordning op til overvejelse.

På hovedsamarbejdsudvalget for domstolenes møde den 24. marts 1983 blev spørgsmålet drøftet, ligesom spørgsmål om førelse af skiftehovedbog blev drøftet i samme forbindelse, jfr. s. 17-19 i referat af hovedsamarbejdsudvalgsmødet, der er udsendt ved justitsministeriets cirkulærskrivelse af 7. april 1983.

Under henvisning til de positive erfaringer fra de skifteretter, der har indført en forvaltningsordning, og under henvisning til hovedsamarbejdsudvalgets anbefaling skal justitsministeriet herefter henstille, at alle skifteretter nu indfører en forvaltningsordning.

Der er kun ganske få eksemplarer af skiftehovedbogen, blanket H 6, på lager i direktoratet for statens indkøb, og skiftehovedbogen vil ikke blive genoptrykt. Ved overgang til en forvaltningsordning bliver den overflødig, idet det ene ark i et blanketsæt erstatter den.

Justitsministeriet skal fortsat anmode de embeder, der ikke allerede har indført en forvaltningsordning, om at underrette justitsministeriet, når der træffes beslutning om overgang til en forvaltningsordning, jfr. justitsministeriets cirkulærskrivelse af 6. april 1979. Det tilføjes i den forbindelse, at man i justitsministeriets 1. kontor kan få oplysning om, hvilke pengeinstitutter, de embeder, der har indført en forvaltningsordning, benytter.

P.M.V.

E.B.

K.A.Knudsen

Cirkulærskrivelse til skifteretterne

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →