Reservesejl i sejlskibe (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Reservesejl i sejlskibe (* 1)
Skibe, for hvilke skibstilsynet efter en samlet vurdering af fremdrivningsmaskineriets effekt og tankkapacitet for brændstof skønner, at det primære fremdrivningsmiddel er sejlene, og som er tildelt fartsområde uden for indskrænket fart, skal ud over et helt sæt sejl være udrustet med reservesejl og dertil hørende reservetovværk.
Reservesejlene skal som hovedregel udgøre mindst
2 stk. forsejl samt
1 stk. »hoved«-sejl pr. mast
Sejlene skal være i god stand og være af en kvalitet, der svarer til »Duradon« af 700 g/kvadratmeter, idet forsejl, stagsejl og øverste topsejl kan være af en kvalitet, der svarer til »Duradon« af 500 g/kvadratmeter.
Et helt sæt sejl behøver ikke at omfatte mellemstagsejl eller andre »letvejrs« sejl.
Det bemærkes, at såfremt den nævnte fordeling af reservesejl er uhensigtsmæssig på grund af det enkelte skibs sejlegenskaber, kan den nævnte fordeling af reservesejl ændres.
Ovennævnte skal være opfyldt for alle omhandlede skibe senest ved førstkommende lovpligtige syn.