Legislator Case Law & Legislation
C19830953309 DK

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om beredskabsbestemmelser (Sygehusberedskabscirkulære nr. 16.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1983 9533 Historic

Civilforsvarsstyrelsens cirkulære om beredskabsbestemmelser

(Sygehusberedskabscirkulære nr. 16.)

Med sygehusberedskabscirkulære nr. 9 af 13. april 1981 udsendtes »Standardberedskabsplan for det amtskommunale sygehusvæsen« (Til Tjenestebrug). I planens hovedafsnit 4, »Beredskabets etablering« er givet en beskrivelse af sygehusvæsenets beredskabssystem på alle niveauer, og det er anført, at det sygehusmæssige beredskabssystem indgår i civilforsvarets beredskabssystem.

I forbindelse med en revision af civilforsvarets beredskabsbestemmelser har Civilforsvarsstyrelsen fundet det hensigsmæssigt at sammenlægge de to systemer, således at de under et fremtræder som »Beredskabsbestemmelser for civilforsvaret og det amtskommunale sygehusvæsen (Sygehusberedskabet)» af maj 1983 (Til Tjenestebrug).

Beredskabsbestemmelserne, der udsendes i medfør af Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 220 af 21. maj 1982 om civilforsvarets organisation og indsats under krig og andre ekstraordinære forhold, træder i kraft pr. 1. oktober 1983 og udgør den fælles overordnede plan for gennemførelse af ændringer i det samlede civilforsvarsmæssige beredskab (det statslige og kommunale civilforsvar samt sygehusberedskabet).

Bestemmelserne ændrer intet i det principielle indhold af sygehusberedskabscirkulære nr. 3 og 9 og de dermed udsendte standardberedskabsplaner for sygehuse og for det amtskommunale sygehusvæsen, hvorfor disse to standardplaner fortsat kan lægges til grund ved udarbejdelsen af beredskabsplaner for de enkelte sygehuse og amtskommuner.

Af tekniske grunde har det imidlertid været nødvendigt at justere betegnelse for og/eller indhold af visse af de i standardberedskabsplanen for det amtskommunale sygehusvæsen (hovedafsnit 4) anførte enkelt- og delforanstaltninger således

- Enkeltforanstaltning »S. Sygehusenes hovedforanstaltninger« ændrer bogstavbetegnelse til »U«. - Redaktionelle ændringer på grund af bestemmelser i civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981) og på grund af beredskabssystemernes sammenlægninger i delforanstaltningerne II-A-1, II-B-1, III-B-1 og 2, III-C-3, IV-N-1, alarm 0 og alarm S. - Ændret litrering, idet II-C-11 til 14 ændres til II-C-10 til 13. - Ændret indhold i II-B-2.

Endelig bemærkes, at der i beredskabsbestemmelsernes afsnit Io under punkt 5.2 er indføjet en forholdsordre vedrørende iværksættelse af de beredskabsforanstaltninger, der henhører under alarm S, jfr. punkt 2.3 expresforanstaltninger i samme afsnit.

Til brug ved planlægningsarbejdet i amtskommunerne og til fordeling til sygehusene vedlægges et antal eksemplarer af »Beredskabsbestemmelser for civilforsvaret og det amtskommunale sygehusvæsen (Sygehusberedskabet)» (TIL TJENESTEBRUG), idet man anmoder om, at beredskabsplanerne for sygehuse og for det amtskommunale sygehusvæsen tilpasses disse.

Ole Forsting

/K.E. Fisker

---------------------------------------------------------------------

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →