Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplan og beredskabsplan for det kommunale civilforsvar (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn)

BILAG 1

standardcivilforsvarsplan (udelades her)

---------------------------------------------------------------------

BILAG 2

VEJLEDNING til STANDARDCIVILFORSVARSPLAN FOR DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR

Civilforsvarsstyrelsen 1983

I. STANDARDPLANENS FORMÅL

Civilforsvarsplanen for en kommunes civilforsvar skal give en oversigt over dimensioneringen og organiseringen af det fuldt udbyggede kommunale civilforsvar, således som dette skønnes nødvendigt til løsning af de opgaver, som påhviler kommunen i henhold til civilforsvarsloven.

Den foreliggende standardplan er en rammeplan, der er udarbejdet således, at den kan danne grundlag for udarbejdelsen af civilforsvarsplaner i de enkelte kommuner, idet detaljeringsgraden vil være afhængig af strukturen i kommunerne. Standardplanen kan også anvendes, hvor to eller flere kommunalbestyrelser har samordnet deres civilforsvar og udarbejder en fælles civilforsvarsplan for de samordnede kommuner.

Standardplanen er opbygget således, at beskrivelsen af det kommunale civilforsvars dimensionering og organisation kan tilrettelægges efter ensartede principper. Dette gør det muligt at foretage en sammenlignende bedømmelse af civilforsvaret på landsplan på grundlag af de enkelte kommuners civilforsvarsplaner.

II. CIVILFORSVARSPLANENS OPBYGNING

Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en civilforsvarsplan, der på grundlag af en civilforsvarsfaglig analyse af kommunens struktur (byanalyse) redegør for, hvordan kommunens civilforsvar vil blive dimensioneret og organiseret under krig og andre ekstraordinære forhold. Planen skal tillige indeholde oplysning om bedriftværn, boligværn og beskyttelsesrum i kommunen.

Den foreliggende standardplan er en vejledende retningslinie for, hvordan et kommunalt civilforsvars dimensionering og organisation kan beskrives. Standardplanen bygger på retningslinier m.v., der er udsendt af Civilforsvarsstyrelsen, og indeholder ingen organisatoriske nydannelser.

Civilforsvarslovens § 18, stk. 1, pålægger kommunen at organisere en hjælpetjeneste, der kan modtage, indkvartereog forpleje evakuerede, der vil sige

- indkvarteringstjeneste - forplejningstjeneste, og hvis kommunens civilforsvar er organiseret i henhold til lovens § 18, stk. 2, endvidere - brandtjeneste - reservevandforsyningstjeneste - redningstjeneste - rydningstjeneste - teknisk tjeneste. Til støtte for ovennævnte tjenester etableres - signaltjeneste - faglig tjeneste Civilforsvarsloven pålægger endvidere kommunalbestyrelsen at varetage vedligeholdelse og drift af offentlige beskyttelsesrum og den lokale kommandocentral samt at føre tilsyn med - bedriftværn - boligværn.

Dimensioneringen af det nødvendige materiel, personel, køretøjer m.v. sker på grundlag af Civilforsvarsstyrelsens retningslinier for de enkelte tjenester.

I de fleste af retningslinierne knytter dimensioneringen af materiel og personel sig til områdets indbyggertal, og på dette grundlag vil det derfor være muligt at opstille en oversigt over behovet for materiel, personel og køretøjer.

Dimensioneringen må justeres på grundlag af oplysninger om bebyggelsens art, befolkningens fordeling m.v. Disse oplysninger tilvejebringes blandt andet fra den byanalyse, som danner grundlag for hele planlægningen.

Dimensioneringsoversigterne angiver det materiel, som indkøbes for kommunale og statslige midler og oversigterne er dermed en forudsætning for at bedømme behovet for depotplads. Endvidere giver de en oversigt over personelbehovet samt en oversigt over behovet for køretøjer til fremføring af materiel. Samtidig danner dimensioneringsoversigterne grundlaget for en organisationsplan over fordeling og placering af de enheder, der indgår i hjælpetjenesten.

Det kommunale civilforsvars organisation opstilles efter følgende principper

Inden for hjælpetjenestens enkelte grene skal enhederne være ensartet bemandede, og materiellet ensartet pakket. I de fleste tilfælde giver retningslinierne oplysning om gruppens bemanding, pakning og sammensætning.

Enhederne placeres på udrykningsstationer/beredskabsstillinger efter principper, der er angivet i Civilforsvarsstyrelsens »Retningslinier for indsats af civilforsvarets styrker i skaderamte områder«

Det fremgår heraf, at udrykningsstationerne/beredskabsstillingerne skal placeres i egnede lokaliteter, som tilfredsstiller krav til rimelig sikker beliggenhed i forhold til tæt bebyggede områder, til hurtig udrykning og til effektiv kommandoføring.

Til beredskabets etablering, til erkendelse, registrering og markering af skader samt til ledelse af de styrker der er til rådighed, oprettes en kommandocentral. Denne etableres i et bygningsmæssigt sikret lokale med installationer, der er uafhængige af de offentlige forsyninger. Kommandocentralen bemandes i overensstemmelse med bestemmelserne i »Retningslinier for indsats af civilforsvarets styrker i skaderamte områder«.

Den foreliggende standardplan er opdelt i 5 hovedafsnit

1. Dimensionering

2. Organisation

3. Egenbeskyttelsen

4. Beskyttelsesrum

5. Målsætning og tidsplan

III. BEMÆRKNINGER TIL STANDARDCIVILFORSVARSPLANENS HOVEDAFSNIT

1. DIMENSIONERING

Afsnit 1 angiver dimensioneringen af materiel, personel og køretøjer.

Det indbyggertal, der danner grundlag for den foreløbige dimensionering af de forskellige tjenestegrenes materiel og personel, er inden for de enkelte kommmuner fordelt på forskellige former for bebyggelse. I dette indgår a) bymæssigt bebyggede områder b) anden samlet bebyggelse med mindst 500 indbyggere.

Ved fastlæggelsen af dimensioneringsgrundlaget må der skelnes mellem kommuner, der skal organisere en hjælpetjeneste i henhold til civilforsvarslovens § 18, stk. 1, og kommuner, der skal have udvidede opgaver efter lovens § 18, stk. 2.

Dimensioneringsgrundlaget i § 18, stk. 1 kommuner er det samlede befolkningstal i kommunen.

I § 18, stk. 2 kommuner dimensioneres indkvarterings- og forplejningstjenesten ligeledes på grundlag af det samlede befolkningstal, medens de øvrige tjenestegrene dimensioneres efter befolkningstallet i det/de større og mindre byområder i kommunen.

Dimensioneringen må som nævnt justeres på grundlag af oplysninger om bebyggelsens art, befolkningens fordeling, topografi m.v. i den byanalyse, som indgår i planlægningen.

2. ORGANISATION

Afsnittet giver en skematisk oversigt over det pågældende kommunale civilforsvars organisation med angivelse af antal kommandocentraler, udrykningsstationer/beredskabsstillinger, hjælpestationer, observationsposter og civilforsvarstelefoner (silestationer) m.v.

Endvidere indeholder afsnittet en geografisk beskrivelse af organisationen i form af et bykort, der viser placeringen af den krigsmæssige organisations lokaliteter.

Endelig omfatter afsnittet en skematisk oversigt over den fredsmæssige organisations personel og kokaliteter med angivelse af henholdsvis behovet ifølge civilforsvarsplanen, status og mangler. blandt lokaliteterne indgår kommandocentraler, depoter, værksteder og indkvarteringslokaliteter.

3. EGENBESKYTTELSEN

Afsnittet giver en oversigt over henholdsvis pligtige, etablerede og manglende bedriftværn og boligværm (karreværn).

4. BESKYTTELSESRUM

Afsnittet indeholder en ovrsigt over beskyttelsesrum, opdelt efter de forskellige former for henholdsvis offentlige og private rum. Også her anføres behovet ifølge civilforsvarsplanen, status og mangler.

5. MåLSÆTNING OG TIDSPLAN

I dette afsnit kan angives de påtænkte initiativer til opfyldelse af civilforsvarsplanen i overensstemmelse med det af kommunen vedtagne budget med overslagsår.

IV. SLUTBEMÆRKNINGER

Som anført i det foregående er den foreliggende standardplan en vejledende retningslinie for udarbejdelse af civilforsvarsplaner for det kommunale civilforsvar. Standardplanen kan selvsagt ikke beskrive en civilforsvarsplans mange detaljer, som vil være stærkt afhængige af lokale forhold, og de anførte eksempler skal derfor hovedsagelig tjene til belysning af planens systematik.

---------------------------------------------------------------------

BILAG 3

Standard beredskabsplan (udelades her)

---------------------------------------------------------------------

BILAG 4

VEJLEDNING TIL STANDARDBEREDSKABSPLAN FOR DET KOMMUNALE CIVILFORSVAR

I. STANDARDPLANENS FORMåL.

Den foreliggende standardplan er en rammeplan, der er udarbejdet således, at den kan danne grundlaget for udarbejdelse af beredskabsplaner i de enkelte kommuner, idet detaljeringsgraden vil vær afhængig af strukturen i kommunerne. Planen kan også anvendes, hvor to eller flere kommunalbestyrelser har samordnet deres civilforsvar og udarbejder en fælles beredskabsplan for de samordnede kommuner.

Standardplanen er opbygget således, at beskrivelsen af beredskabet i kommunerne kan tilrettelægges efter ensartede principper. Dette gør det muligt at sammenholde flere kommuners beredskabsplanmateriale.

II. STANDARDBEREDSKABSPLANENS OPBYGNING OG SYSTEMATIK.

Beredskabsplanen er en plan for de foranstaltninger, som skal iværksættes, dels for at det beredskab af materiel, personel, køretøjer og lokaliteter, der er til rådighed, kan klargøres med henblik på eventuel indsat, dels for i muligt omfang at søge dette beredskab suppleret op til det fuldt udbyggede beredskab ifølge civilforsvarsplanen.

Berekskabsplanen vil således indeholde oplysning om det faktiske omfang af kommunens civilforsvar og om de konkrete foranstaltninger, der skal iværksættes for at udbygge og organisere kommunens civilforsvar i overensstemmelse med civilforsvarsplanen, hvis der træffes bestemmelse om forhøjelse af beredskabet.

Beredskabsplanen indeholder bestemmelser om

1) udpegning og alarmering af personel,

2) tilvejebringelse og klargøring af materiel, faste anlæg og beskyttelsessrum,

3) etablering af hjælpetjenesten

4) forhøjelse af beredskabet i bedrift- og boligværn.

I beredskabsplanen indgår bestemmelser for iværksættelse af det fredsmæssige katastrofeberedskab, som udformes således, at beredskabet kan iværksættes etapevis, og således at 1. etape omfatter det materiel, personel og køretøjer, der disponeres over.

For det fredsmæssige katastrofeberedskab bør der i fornødent omfang optages selvstændige bilag vedrørende ordre om beredskabets etablering, alarmering af personel, organisation og ressourcer.

Standardberedskabsplanen er opdelt i 8 hovedafsnit

1. Beredskabsbestemmelser

2. Alarmering

3. Organisation

4. Egenbeskyttelsen

5. Beskyttelsesrum

6. Ressourcer

7. Instrukser

8. Definitioner, forkortelser og signaturer.

III. BEMÆRKNINGER TIL STANDARDBEREDSKABSPLANENS HOVEDAFSNIT.

For hvert enkelt blad i planen angives datoen for det pågældende blads udarbejdelse, således at men til en hver tid kan sikre sig, at planen er ajourført med hensyn til tildeling af materiel, personel, ændring af ledelse, ændringer i beskyttelsesrum m.v. Standardberedskabsplanen indeholder en fordelingsliste og et rettelsesblad, hvor de foretagne rettelser kan indføres.

1. BEREDSKABSBESTEMMELSER.

I dette afsnit optages de af Civilforsvarsstyrelsen udsendte beredskabsbestemmelser af februar 1976 med senere ænringer.

Bestemmelserne omfatter det samlede civilforsvar, således at dettes enkelte komponenter kan etablere eget beredskab og samtidig være orienterede om de foranstaltninger, der iværksættes for de øvrige komponenter i civilforsvaret.

Beredskabsforanstaltningerne er inddelt i 5 beredskabsgrupper, benævnt med romertallene I, II, III, IV og V, samt ekspresforanstaltningerne ALARM »O« og ALARM »S«. Inden for hver beredskabsgruppe er der foretaget en opdeling i enkeltforanstaltninger og delforanstaltninger. Enkeltforanstaltningerne er angivet med et bogstav, som er ens inden for samtlige beredskabsgrupper. Dette vil f.eks. sige, at alle foranstaltninger vedrørende det kommunale civilforsvar findes under enkeltforanstaltning »N«.

Delforanstaltningerne inden for hver enkeltforanstaltning er betegnet med et arabertal.

Ordre og iværksættelse af beredskab kan herefter gives ved udsendelse af en kodeordre. Denne kodeordre kan enten omfatte den samlede gruppe ved angivelse af det pågældende romertal eller en enkeltforanstaltning under en gruppe ved angivelse af et romertal og et bogstav, og endelig en delforanstaltning ved angivelse af grupperomertal, bogstav for enkeltforanstaltningen og tal for delforanstaltningen.

En ordre om iværksættelse af enkeltforanstaltninger eller delforanstaltninger må betragtes som en ordre om at løse en nærmere fastlagt opgave. Opgavens art og omfang, hvem det påhviler at løse opgaven, samt hvorledes opgaven skal løses, redegøres der for i de lokale beredskabsplaner.

I standardberedskabsplanen er dels optaget en forholdsordre dels 2 eksempler på beredskabsbestemmelser for det administrative beredskab, der også indeholder foranstaltninger inden for det kommunale område.

Hvor Civilforsvarsstyrelsens beredskabsbestemmelser indeholder foranstaltninger, som vedrører den kommunale hjælpetjeneste, er tekstfeltet forsynet med en særlig ramme med fremhævet skrift. I rammen henvises der til de steder i den kommunale beredskabsplan, der indeholder de nødvendige oplysninger om, den pågældende foranstaltnings iværksættelse oggennemførelse, jfr. særligt nedenfor punkt 7 om instrukser.

2. ALARMERING.

Afsnit 2 indeholder en generel instruks vedr. alarmeringsproceduren og en skematisk alarmeringsplan for en kommune med civilforsvarskommission. Endvidere omfatter afsnittet eksempler på, hvordan alarmeringslister kan udformes for de personelgrupper, der har særlige opgaver i forbindelse med beredskabets etablering, herunder for alarmering af det fredsmæssige katastrofeberedskab.

3. ORGANISATION.

Organisationsafsnittet omfatter den organisation, som ved beredskabets etablering påregnes opbygget på grundlag af de ressourcer, der er anført i afsnit 6.

Dette afsnit tager sigte på dels at skabe oversigt over målet for beredskabets etablering, dels at give personellet et grundlag, som sætter dem i stand til at effektuere de ordrer, der beskrives i afsnit 1. Det skal samtidig sikre, at alle de enheder, der indgår i den kommunale hjælpetjeneste, kan opstilles med materiel, køretøjer, personel klar til indsats på forud udpegede beredskabsstillinger.

Ledelsen af indsatsen sker fra den sikrede kommandocentral, som gennem observationsposter, CF-telefoner og silestationer har mulighed for at erkende arten, omfanget og placeringen af eventuelle krigsskader inden for kommunens område. På dette grundlag foretages de nødvendige dispositioner i form af køreordrer til de udstationerede enheder, ved kontakt med de kommandoposter, hvorfra indsatsen ledes ved indsatsområdet, og ved orientering af CF-regionskommandoen, evt. med anmodning om assistance. Den organisation, som skal være rammen om disse foranstaltninger, må baseres på sikrede lokaliteter og på sikrede og alternative kommunikationsforbindelser, der giver den størst mulige sikkerhed for, at skader kan anmeldes, og at trufne dispositioner kan iværksættes.

Hjælpetjenestens enheder må ved beredskabets etablering placeres på forud udpegede udrykningsstationer (beredskabsstillinger). Såvel antallet af enheder som deres placering på eller omkring udrykningsstationen må angives. Ligeledes må der planlægges for de lokaliteter, som i givet fald skal inddrages til hjælpestationer eller til andet civilforsvarsmæssigt formål. Endelig er det nødvendigt, at den fornødne forsyningstjeneste med forplejning, drivmidler, reparationstjeneste m.v. er planlagt i forvejen, og at de til foranstaltningerne hørende lokaliteter er registrerede, samt at der er truffet evt. foranstalneinger til sikring af deres funktion.

I standardplanen er givet eksempler på en skematisk organisationsbeskrivelse af stabs- og signaltjenesten, stationsoversigter, de adresse- og telefonlister, der knytter sig hertil, samt organisationsplan for det fredsmæssige katastrofeberedskab. Den skematiske organisationsplan kan suppleres med en geografisk organisationsplan med de enkelte lokaliteter indtegnet på et kort over kommunen.

4. EGENBESKYTTLESEN.

Med henblik på iværksættelsen og ledelsen af bedriftværn og boligværn (karreeværn) indeholder dette afsnit oversigter vedrørende de to værn med oplysning om de enkelte værns beliggenhed, ledelse og personel samt pumpekapaciteten i bedriftværnene.

5. BESKYTTELSESRUM.

Afsnittet indeholder en oversigt over de offentlige beskyttelsesrum, herunder betondækningsgrave, kombinerede offentlige beskyttelsesrum og supplerende offentlige beskyttelsesrum. Endvidere en oversigt over de private beskyttelsesrum, herunder sikringsrum og supplerende sikringsrum.

For såvel offentlige som private beskyttelsesrum er der udformet skemaet som gør det muligt, at angive de enkelte beskyttelsesrums typer med adresse, antal pladser og de for etableringen nødvendige bemærkninger.

6. RESSOURCER.

Afsnittet angiver grundlaget for etablering af beredskabet, dvs. en oversigt over det materiel, der er til rådighed, det personel der er nødvendigt for at betjene materiellet m.v., og det nødvendige antal køretøjer til fremføring.

Beredskabsplanen baseres på det statslige og kommunale materiel, der rådes over i det pågældende kommunale civilforsvar.

Der må være udarbejdet fortegnelser over det materiel, som er planlagt anskaffet ved køb eller rekvisition i en beredskabssituation. På dette grundlag vil personelbehovet kunne opgøres og i relation hertil kan det aktuelle personelle beredskab angives, således at manglerne inden for de enkelte tjenestegrene og inden for de forskellige personelkategorier fremgår klart.

Endelig vil det materielle beredskab danne grundlag for beregningen af arten og antallet af køretøjer, som skal anvendes til at transportere materiellet og personellet, og som skal rekvireres gennem civilforsvarsregionen og forsvarets motorudskrivningstjeneste.

De foreliggende skematiske oversigter, som indgår i afsnittet, gør det muligt at udarbejde og ajourføre de fornødne oversigter til brug for beredskabets organisation og iværksættelse.

7. INSTRUKSER.

Afsnittet indeholder de instrukser, som må foreligge, for at de i beredskabsplanen indeholdte foranstaltninger kan iværksættes og gennemføres.

Det er af væsentlig betydning, at hver enhed forsynes med en instruks, der nøje beskriver de funktioner, der skal udføres med henblik på en hurtig etablering af beredskabet.

Ved hjælp af instruksen og den del af organisationsafsnittet, som vedrører den pågældende enhed, vil denne være i stand til dels at etablere beredskabet gennem effektuering af de fra beredskabsledelsen modtagne ordrer, dels at kunne fungere i beredskabssituationen efter de ifølge organisationsafsnittet fastlagte rutiner.

Der skal foreligge instrukser for indkaldelse, modtagelse, iklædning, orientering og fordeling til de enkelte enheder i beredskabet.

Der skal foreligge instrukser for, hvor materiellet er opbevaret på kommunale/statslige depoter, hvilke procedurer der skal udføres ved udleveringen af materiellet, og hvilke særlige foranstaltninger der skal gennemføres for, at materiellet er klart til brug. Endvidere skal der være truffet foranstaltninger til, at materiellet kan pakkes i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier i hovedsagen af det værnepligtige, frivillige og kommunale personel, som indkaldes ved beredskabs etablering. For de udskrevne køretøjers vedkommende skal der være fastlagt en procedure for indkaldelse, modtagelse, afmærkning, klargøring, pakning og fordeling af køretøjer. Endvidere skal spørgsmålet om tilvejebringelse af chauffører og betjening af køretøjerne være afklaret.For reservevandforsyningstjenestens vedkommende skal der være ydarbejdet instrukser for de foranstaltninger, der skal træffes vedrørende gravning af bassiner, opstilling af opstilbare startforråd, klargøring af standpladser m.v.

For beskyttelsesrummenes vedkommende skal beredskabsplanen omfatte instrukser for deres klargøring.

8. DEFINITIONER, FORKORTELSER OG SIGNATURER.

I dette afsnit optages de definitioner, signaturer og forkortelser m.v., som anvendes i planen.

IV. SLUTBEMÆRKNINGER.

Som anført i det foregående udarbejdes beredskabsplanen på grundlag af de gældende retningslinier for tjenestegrenene m.v. Den foreliggende standardplan er en vejledende retningslinie til brug ved udarbejdelse af planerne. Standardplanen kan selvsagt ikke beskrive en beredskabsplans mange detaljer, som vil være afhængige af de lokale forhold, og materialet skal derfor hovedsagelig tjene til belysning af planens systematik.

---------------------------------------------------------------------

BILAG 5

FORSLAG TIL FØLGESKRIVELSE TIL CIVILFORSVARSSTYRELSEN VEDRØRENDE CIVILFORSVARSPLAN

Hermed følger til Civilforsvarsstyrelsens godkendelse den for kommunes/kommuners civilforsvar

udarbejdede civilforsvarsplan, der er godkendt af kommunalbestyrelsen/ den fælles civilforsvarskommission på dennes møde den

Endvidere vedlægges udtalelser af den fra (politimyndighed) og fra den fra (sygehusberedskabsmyndighed).

Planen er opbygget i overensstemmelse med bestemmelserne i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale civilforsvar. Civilforsvarsplanen redegør således på grundlag af en civilforsvarsfaglig analyse af kommunens/de samordnede kommuners struktur for, hvordan civilforsvaret vil blive dimensioneret og organiseret under krig og andre ekstraordinære forhold. Planen indeholder endvidere oplysning om bedriftværn, boligværn og beskyttelsesrum.

Der kan oplyses følgende om den/de af civilforsvarsplanen omfattede kommune/kommuner

Kommunens navn Kommunens status Kommunens indbyggertal --------------------------------------------------------------------- efter civilfor- Hele kom- Bymæssigt svarsloven munen bebyggede del § 18, § 18, stk. 1 stk. 2 --------------------------------------------------------------------- kommune --------------------------------------------------------------------- kommune --------------------------------------------------------------------- kommune

---------------------------------------------------------------------

Dimensioneringen af hjælpetjenestens forskellige grene er foretaget på ovennævnte grundlag og er i overensstemmelse med bestemmelserne i de af Civilforsvarsstyrelsen udsendte retningslinier for de enkelte tjenestegrene.

Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplan og beredskabsplan for det kommunale civilforsvar

(Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for

Storkøbenhavn)

Efter Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 395 af 8. juli 1982 om planer for det kommunale civilforsvar påhviler det kommunalbestyrelsen at udarbejde en civilforsvarsplan og en beredskabsplan for det kommunale civilforsvar.

Civilforsvarsplanen skal på grundlag af en civilforsvarsfaglig analyse af kommunens struktur redegøre for, hvordan civilforsvaret vil blive dimensioneret og organiseret under krig og andre ekstraordinære forhold. Planen skal tillige indeholde oplysning om bedriftværn, boligværn og beskyttelsesrum.

Beredskabsplanen skal indeholde oplysning om omfanget af kommunens civilforsvar og om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at udbygge og organisere kommunens civilforsvar i overensstemmelse med den ovennævnte civilforsvarsplan, hvis der træffes bestemmelse om forhøjelse af beredskabet. Beredskabsplanen skal endvidere indeholde oplysning om foranstaltninger til iværksættelse af civilforsvarets bistand i katastrofesituationer.

Medens civilforsvarsplanen således giver en oversigt over dimensioneringen og organiseringen af kommunens fuldt udbyggede civilforsvar (det civilforsvar, der skønnes nødvendigt for at løse de opgaver, der er pålagt kommunen i henhold til civilforsvarsloven) giver beredskabsplanen en oversigt over det faktisk eksisterende civilforsvar i kommunen og om de konkrete foranstaltninger, der i tilfælde af forhøjelse af beredskabet skal iværksættes for at gøre det beredskab, der er til rådighed, klar til indsats, og for at udbygge og organisere kommunens civilforsvar i overensstemmelse med civilforsvarsplanen.

I henhold til den nævnte bekendtgørelse om planer for det kommunale civilforsvar udsender Civilforsvarsstyrelsen hermed vejledende retningslinier for udarbejdelse af civilforsvarsplanen og beredskabsplanen.

De vejledende retningslinier består af

1. Standardcivilforsvarsplan 2. Vejledning til standardcivilforsvarsplan for det kommunale civilforsvar 3. Standardberedskabsplan 4. Vejledning til standardberedskabsplan for det kommunale civilforsvar 5. Vejledende forslag til følgeskrivelse til Civilforsvars- styrelsen vedrørende civilforsvarsplan

Det foreliggende materiale bygger på retningslinier m.v., der er udsendt af Civilforsvarsstyrelsen og indeholder ingen organisatoriske nydannelser. Såfremt to eller flere kommunalbestyrelser har samordnet deres kommuners civilforsvar, udarbejder civilforsvarskommissionen fælles planer for de pågældende kommuner. Der henvises iøvrigt til det foreliggende materiale.

Civilforsvarsplanen er den oversigt over kommunens civilforsvarsplanmateriale, der skal indsendes til Civilforsvarsstyrelsens godkendelse. Planen indsendes til godkendelse første gang inden den 1. januar 1984. Godkendelsen omfatter ikke civilforsvarsplanens afsnit 5 vedrørende kommunens civilforsvarsmæssige målsætning og tidsplan. En revideret civilforsvarsplan indsendes til godkendelse hvert fjerde år. Planen skal, inden den vedtages i kommunalbestyrelsen, forelægges vedkommende politi- og sygehusberedskabsmyndighed, hvis udtalelser vedlægges planen, når den indsendes til godkendelse.

Beredskabsplanen skal ikke indsendes til godkendelse i Civilforsvarsstyrelsen, men forelægges vedkommende politi- og sygehusberedskabsmyndighed. Kommunalbestyrelsen skal løbende ajourføre beredskabsplanen.

Det tilføjes til orientering, at reviderede beredskabsbestemmelser gældende for det statslige civilforsvar og sygehusberedskabet samt det kommunale civilforsvar forventes udsendt til kommunalbestyrelserne m.fl. omkring den 1. august 1983. I forhold til de nugældende bestemmelser er det principielle indhold ikke ændret, idet dog de hidtidige bestemmelser om politimesterens medvirken ved iværksættelse af beredskabsforanstaltninger i »landkommunerne« er ophævet som følge af civilforsvarslovens ligestilling af kommunerne.

OLE FORSTING

/K.E. Fisker

---------------------------------------------------------------------

Ingen