Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om supplementsudskrivning af køretøjer (Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for Storkøbenhavn, samtlige politimestre og politidirektøren i København, CF-regionerne og samtlige CF-korpsets afdelinger)
Statutory Text (2 Articles)
Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om supplementsudskrivning af køretøjer
(Til samtlige kommunalbestyrelser og Civilforsvarskommissionen for
Storkøbenhavn, samtlige politimestre og politidirektøren i København,
CF-regionerne og samtlige CF-korpsets afdelinger)
Efter aftale med motorudskrivningstjenesten vil supplementsudskrivning af køretøjer til dækning for afmeldinger og andet frafald i den udskrevne mængde køretøjer finde sted fra 1. maj 1983 at regne, således at rekvirerende myndigheder ikke længere skal indsende supplementsrekvisitioner. Motorudskrivningstjenesten udtager ved egen foranstaltning tilsvarende køretøjer til dækning for afgang.
Denne udskrivning vil blive foretaget ud fra de af Civilforsvarsstyrelsen godkendte normskemaer, hvorfor det må indskærpes, at enhver ændring i normtallene for udskrevne køretøjer hurtigt meddeles Civilforsvarsstyrelsen ad tjenestevejen.
Motorudskrivningstjenesten har oplyst, at man har vanskeligheder med at imødekomme de forskellige myndigheders fremsatte ønsker om udskrivning af lastmotorkøretøjer med lasteevne på 2,5 - 7,0 t.
Civilforsvarsstyrelsen har derfor påtaget sig at undersøge, om det vil være muligt nøjere at angive, hvilken lastevne m.v. der faktisk er behov for til de forskellige formål for anvendelse af lastvogne eller kassevogne som udskrevne køretøjer.
P.D.V.
Braask Thomsen
/Johs.Blands
Ingen