Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om landsomfattende standardiseret identifikations- og nødjournaliseringssystem for tilskadekomne
Statutory Text (3 Articles)
BILAG
(Udelades her)
Civilforsvarsstyrelsens cirkulærskrivelse om landsomfattende standardiseret identifikations- og nødjournaliseringssystem for tilskadekomne
Den 7. januar 1982 udsendte Civilforsvarsstyrelsen sygehusberedskabscirkulære nr. 14, hvori man henstillede, at et af arbejdsgruppen vedrørende nødjournalisering udarbejdet forslag om et landsomfattende, standardiseret identifikations- og nødjournaliseringsstystem for tilskadekomne gennemføres ved alle sygehuse, der indgår i sygehusberedskabet, idet det af hensyn til det samlede beredskabs virke ansås for påkrævet, at der etableres et ensartet system.
Arbejdsgruppens rapport indeholdt blandt andet forslag til et nødjournaliseringssystem for tilskadekomne til brug, indtil behandlingssygehusets normale patientregistrerings- og journaliseringssystem kan finde anvendelse. Den i rapporten omtalte katastrofejournalblanket var udviklet i samarbejde med Kommunetryk.
Da der efter udsendelsen af sygehusberedskabscirkulæret er fremsat ønske om en lidt ændret udformning af den omhandlede blanket, har Civilforsvarsstyrelsen i samarbejde med medlemmer af den tidligere arbejdsgruppe vedrørende nødjournalisering og Kommunetryk udarbejdet en ændret katastrofejournalblanket, der erstatter bilag 2 i den udsendte arbejdsgrupperapport. Man har i tilslutning hertil ændret beskrivelsen af anvendelsesområde og udfyldelse af katastrofejournalen. Den ændrede beskrivelse erstatter den som bilag 4 til arbejdsgrupperapporten udsendte beskrivelse. Den skitse til blanketgang, som medfulgte arbejdsgruppens rapport, bedes makuleret, idet den ikke kan anvendes i forbindelse med den nu udarbejdede katastrofejournalblanket.
Det kan oplyses, at den væsentligste ændring vedrørende katastrofejournalblanketten i forhold til den tidligere udsendte blanket er den, at blankettens forside (A) skal følge patienten, medens blankettens side 4 (D) skal anvendes af modtageafdelingen til endelig registrering.
Det kan endvidere oplyses, at rubrikken »Cpr-nr.« ved den endelige fremstilling af blanketten vil blive udformet således
»Cpr-nr. eller fødselsdato og år eller anslået alder«.
Man vedlægger et prøvetryk af den ændrede katastrofejournalblanket samt den omhandlede nye beskrivelse af blankettens anvendelsesområde og udfyldelse og henstiller, at blanketten indgår i planlægningen af sygehusberedskabet ved alle sygehuse, idet det af hensyn til det samlede beredskabs virke er påkrævet, at der etableres et ensartet system ved alle sygehuse.
Katastrofejournalblanketterne kan leveres af Kommunetryk, hvorfra der snarest vil blive udsendt en cirkulæreskrivelse med oplysninger om leveringsbetingelser og med bestillingsseddel. Blanketten vil blive leveret forhullet efter dansk standard med 4 huller.
P.D.V.
K.E. Fisker
- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Ingen