Cirkulære vedrørende hovedaftale mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger (* 1)

§ 1. Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at læger organiserer sig inden for Foreningen af Speciallæger.

§ 2. Den ret, ministerierne, styrelserne og institutionerne har til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejdskraft, skal udøves på en sådan måde, at lægens overenskomstmæssige rettigheder ikke krænkes.

§ 3. Parterne er enige om, at løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastlægges ved kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst, efter at en overenskomst er opsagt, eller om indgåelse af overenskomst i øvrigt optages snarest og senest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst tilrettelægges således, at ny overenskomst søges indgået, forinden den opsagte overenskomst udløber.

§ 4. Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 5.

§ 5. Parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler.

Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 1 måned, før den iværksættes.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang.

Stk. 4. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den 1. i en måned.

Stk. 5. Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte

a) medlemmer, som er beskæftiget i chefstillinger eller

b) medlemmer, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for forhandlingernes afslutning og konfliktens ophør eller

c) medlemmer, der undtages ved aftale mellem parterne.

Stk. 6. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

Stk. 7. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager lægerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.

Stk. 8. Parterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre ulovlige arbejdsstandsninger, og hvis ulovlige arbejdsstandsninger finder sted at søge at få dem bragt til ophør.

§ 6. Inden for det område, som en overenskomst omfatter, kan der, sålænge den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

§ 7a. Enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler.

Stk. 2. En uenighed af faglig karakter foreligger, hvor der af nogen af parterne fremsættes krav vedrørende arbejds- og ansættelsesforholdene for personalet omfattet af denne hovedaftale, som ikke uden videre anerkendes eller imødekommes af modparten, eller der foreligger et påstået brud på en kollektiv overenskomst.

§ 7b. Når en af parterne begærer mægling, skal mæglingsmødet mellem parterne, medmindre andet aftales i det enkelte tilfælde, afholdes inden for en frist af 5 dage, regnet fra begæringens modtagelse.

Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til organisationen og til finansministeriet, og mæglingsmøde under organisationens og finansministeriets medvirken skal afholdes senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt forinden mæglingsmødets afholdelse.

Stk. 3. Vægring ved inden for de ved stk. 1 og 2 fastsatte frister at søge uenigheden bilagt ved mægling er at anse som brud på denne hovedaftale, der i tilfælde, hvor uenighed i henhold til § 7c kan kræves afgjort ved voldgift, berettiger modparten til at henvise sagen til afgørelse ved voldgift uden forudgående mægling.

§ 7c. Opnås der ikke ved mægling en løsning af striden og vedrører denne forståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud på en kollektiv overenskomst, kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver af parterne vælger 2, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke

opnås enighed om valget af opmand, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Stk. 2. Samtidig med henvisning af sagen til voldgift skal vedkommende part meddele navnene på de af ham valgte voldgiftsmænd. Modparten skal, medmindre andet aftales i det enkelte tilfælde, vælge sine voldgiftsmænd inden 5 dage efter modtagelsen af meddelelsen om sagens henvisning til voldgift, i tilfælde af påstået overenskomstbrud dog allerede dagen efter.

Stk. 3. Vægrer en af parterne sig ved at lade sagen afgøre ved voldgift under henvisning til, at den foreliggende strid ikke angår forståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud pa en kollektiv overenskomst, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om vægringens berettigelse for arbejdsretten. I tilfælde af påstået overenskomstbrud kan arbejdsretten, hvis vægringen findes uberettiget, tillige afgøre selve den opståede tvist.

§ 8. Uoverensstemmelser om denne hovedaftales forståelse samt brud på denne hovedaftale behandles efter bestemmelserne i §§ 7a - c.

§ 9. Ved pådømmelsen af sager om brud på denne hovedaftale eller om brud på en mellem parterne indgået overenskomst finder de i loven om arbejdsretten indeholdte bestemmelser anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

§ 10. Denne hovedaftale træder i kraft 1. april 1983 og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1. oktober.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en ny hovedaftale.

Stk. 3. Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

Parterne i denne hovedaftale bekræfter ved deres underskrift, at de har fornøden bemyndigelse til hovedaftalens indgåelse.

København, den 26. april 1983.

Foreningen af Speciallæger

Ole Andree Larsen/Peer Wendelin

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Finn Hoffmann

PROTOKOLLAT I

i tilknytning til hovedaftale af dags dato mellem

finansministeriet og Foreningen af Speciallæger.

Parterne er enige om nedenstående bemærkninger til nogle

enkeltbestemmelser i hovedaftalen

ad § 2.

Bestemmelsen indebærer ikke nogen ændring i den hidtidige situation eller praksis med hensyn til de ansattes medindflydelse, og bestemmelsen er ikke til hinder for, at der ved aftale eller på anden måde sker en indskrænkning i ministeriernes, styrelsernes og institutionernes ret til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejdskraft.

ad § 5, stk. 5.

Den under a) nævnte undtagelse gælder alene de pågældendes beskæftigelse i hovedstillingen og alene chefstillinger i 37. og højere lønramme.

Det antal personer, der kan være omfattet af b), vil ikke overstige 15-20 personer.

København, den 26. april 1983.

Foreningen af Speciallæger

Ole Andree Larsen/Peer Wendelin

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Finn Hoffmann

PROTOKOLLAT II

i tilknytning til hovedaftale af dags dato mellem

finansministeriet og Foreningen af Speciallæger.

Parterne er enige om, at de til hovedaftalen svarende bestemmelser i

gældende overenskomster mellem finansministeriet og Foreningen af

Speciallæger bortfalder ved hovedaftalens ikrafttræden.

København, den 26. april 1983.

Foreningen af Speciallæger

Ole Andree Larsen/Peer Wendelin

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Finn Hoffmann

Cirkulære vedrørende hovedaftale mellem Finansministeriet og Foreningen af Speciallæger (* 1)

Hoslagt følger hovedaftale af 26. april 1983 mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger.

For så vidt angår hovedaftalens § 7 skal følgende bemærkes

ad § 7a.

I overensstemmelse med Normen for regler for behandling af faglig strid sikrer § 7a, at enhver uenighed vedrørende arbejds og ansættelsesforholdene, som opstår i overenskomstperioden, søges bilagt ved mægling. Mægling er ikke begrænset til retstvister. En part vil således ikke med henvisning til, at en opstået uenighed ikke er af retlig karakter, kunne nægte at deltage i mægling. Omvendt ligger der ikke i en parts deltagelse i mægling nogen forudsætningsvis anerkendelse af, at uenigheden er af retlig karakter, som præjudicerer en eventuel senere voldgift.

For ikke at indføre nye arbejdsretlige begreber i hovedaftalen anvendes det fra Normen hentede udtryk »uenighed af faglig karakter«. Definitionen i stk. 2 af, hvad der skal forstås herved, er hentet fra Knud Illum, Den kollektive arbejdsret, 3. udgave, p. 275. Definitionen er dog i overensstemmelse med princippet i arbejdsretslovens § 9, stk. 2, udtrykkeligt udvidet til også at omfatte påståede overenskomstbrud.

Det er ved stk. 2 forudsat, at der inden konstateringen af, at der foreligger uenighed, levnes den part, over for hvem krav er fremsat, rimelig tid til nødvendig sagsbehandling vedrørende kravets imødekommelse.

ad § 7b.

Bestemmelsen sikrer, at mægling af hver af parterne kan foranlediges med kort varsel, og at modparten ikke ved at afslå at deltage i mægling kan trække sagens behandling i langdrag. I tilfælde af arbejdsstandsning træder mæglingsmøde i stedet for det i arbejdsretslovens § 9, stk. 2, omtalte fællesmøde.

Mæglingsmøderne afholdes i finansministeriets mødelokale eller i organisationens lokaler i København.

Der optages et referat af mødet. Referatet udfærdiges på

stedet og underskrives af begge parter.

Efter bestemmelsen i § 7b, stk. 2, kan mæglingsmøde også kræves afholdt på arbejdsfri dage (weekends og helligdage).

ad § 7c.

Udtrykket »vedrører ....... forståelsen af en kollektiv

overenskomst« svarer til Normens § 5, stk. 1.

Stk. 2 føjer hertil fristregler, som sikrer, at voldgiftsbehandlingen kan komme i gang praktisk taget omgående, således at en part ikke ved at tøve med at udpege voldgiftsmænd kan forhale sagens behandling.

Stk. 3 føjer desuden hertil en regel hentet fra Normens § 5, stk. 4, som gør arbejdsretten kompetent til at påkende spørgsmålet om berettigelsen af vægring ved at deltage i voldgift. Denne regel, som fraviger den almindelige regel i § 8 om, at også uenighed om eller brud på hovedaftalen henhører under voldgift, tilsigter ligesom de foregående regler at sikre en hurtig afgørelse af opståede uenigheder. For tilfælde af påstået overenskomstbrud åbnes der ved stk. 3 tillige mulighed for, at arbejdsretten kan pådømme selve den tilgrundliggende tvist, hvis det begæres af en af parterne. Formålet hermed er at forhindre yderligere forhaling af sagen, såfremt vægring ved at deltage i voldgift kendes uberettiget.

Der gøres i reglerne i § 7c ingen indskrænkning i den arbejdsretten i henhold til arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4-5, tilkommende kompetence.

P. M. V.

E. B.

Carsten Holm

HOVEDAFTALE

mellem

finansministeriet og Foreningen af Speciallæger.

Denne hovedaftale er afsluttet mellem på den ene side finansministeriet og på den anden side Foreningen af Speciallæger med bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en mellem finansministeriet og Foreningen af Speciallæger indgået kollektiv overenskomst, og for medlemmer af foreningen som er ansat i henhold til en overenskomst som nævnt.