Cirkulæreskrivelse til kommunerne vedrørende orientering af ejere og lejere i ejendomme, der påregnes eller er omfattet af en boligforbedringsbeslutning efter byfornyelseslovens kap. III.

Cirkulæreskrivelse til kommunerne vedrørende orientering af ejere og lejere i ejendomme, der påregnes eller er omfattet af en boligforbedringsbeslutning efter byfornyelseslovens kap. III.

Lov om byfornyelse og boligforbedring (lov nr. 300 af 9. juni 1982, som ændret ved lov nr. 136 af 13. april 1983), har i § 33, stk. 2, en regel om, at kommunalbestyrelsen, inden den træffer beslutning om boligforbedring efter lovens kap. III - samtidig med orienteringen om den påtænkte beslutning - skriftligt skal orientere ejere og lejere i de ejendomme, beslutningen vedrører, om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af boligforbedringer, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v.

Boligstyrelsen har udarbejdet den som bilag 1 optagne orientering, som indeholder de efter styrelsens skøn fornødne oplysninger. Kommunalbestyrelsen kan supplere oplysningerne efter eget skøn. Orientering skal sendes til ejere og lejere samt andelsboligforeninger og andelshavere, der vil blive berørt af beslutningen. Til lejerne kan orienteringen afgives til postvæsenet som adresseløse forsendelser til omdeling i de pågældende ejendomme.

Orienteringen kan endvidere benyttes af kommunen som orientering af ejere, beboerrepræsentanter og andre lejere m.fl. til brug ved overvejelser om anvendelse af byfornyelseslovens § 33, stk. 1, hvorefter ejeren - og ved udlejningsejendomme mindst halvdelen af en ejendoms lejere - kan anmode kommunalbestyrelsen om at træffe boligforbedringsbeslutning vedrørende ejendommen.

Orienteringen skal påny benyttes i forbindelse med kommunalbestyrelsens opfordring til ejeren af en ejendom, som omfattes af en boligforbedringsbeslutning, om at fremkomme med et projekt (lovens § 19). På dette tidspunkt skal både ejeren af og lejerne i ejendommen have orienteringen tilsendt. Det samme gælder ved orientering af foreningen og andelshaverne i de tilfælde, hvor ejendommen ejes af en andelsboligforening.

Til brug ved orientering af beboere af ejerboliger, er udarbejdet den som bilag i optagne orientering.

Boligstyrelsen, den

H. E. Rasmussen/Lisbeth Jordan

Bilag 1. Oriente~

ring af ejere og lejere i ejendomme, hvor kommunalbestyrelsen

påtænker at træffe en boligforbedringsbeslutning efter

byfornyelseslovens kap. III eller opfordrer ejeren til at fremkomme

med projekt.

Lov om byfornyelse og boligforbedring, (lov nr. 300 af 9. juni 1982, som ændret ved lov nr. 136 af 13. april 1983), § 33, stk. 2, har en regl om, at kommunalbestyrelsen, inden den træffer beslutning om boligforbedring, - samtidig med orienteringen om den påtænkte beslutning - skal orientere ejere og lejere i de ejendomme, beslutningen vedrører, om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af boligforbedringer, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Dette krav gælder dog ikke, når kommunalbestyrelsen efter lovens § 33, stk. 1, træffer beslutning for en enkelt ejendom efter at ejeren og i udlejningsejendomme tillige mindst halvdelen af ejendommens lejere har anmodet kommunalbestyrelsen herom.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om boligforbedring skal den opfordre ejeren til at fremkomme med et projekt (lovens § 19). På dette tidspunkt skal ejeren og lejerne i ejendommen påny orienteres om ovenævnte regler.

I medfør af disse bestemmelser gives nedenståede orientering. Nærmere oplysninger kan fås hos kommunen.

1. Hvor findes bestemmelserne?

Bestemmelserne om forbedring af utidssvarende boliger står i lov om byfornyelse og boligforbedring, kap. III, og er nærmere uddybet i boligstyrelsens cirkulære af 30. maj 1983.

Reglerne om genhusning findes i lovens kap. IV og reglerne om byfornyelses- og forbedringsboligsikring findes i lov om individuel boligstøtte kap. 5 og i byfornyelseslovens § 46.

Reglerne om godtgørelse af flytteudgifter samt om støtte til fremskaffelse af ny bolig findes i byfornyelseslovens § 45.

For almennyttigt boligbyggeri findes de særlige regler om støtte til betaling af beboerindskud(boligandel) i kap. 11 i lov om individuel boligstøtte.

2. Reglerne om offentlig støtte til forbedringsarbejderne og

fastsættelse af leje efter boligforbedringer af udlejningsejendomme,

derunder boliger i almennyttigt byggeri og andelsboligforeninger.

a. Den offentlige støtte til boligforbedringsarbejder gives af kommunen til ejeren af ejendommen.

Det er et vilkår, at komunen kan godkende projekt og pris. Den foreløbige finansiering af byggearbejderne sker ved optagelse af byggelån. Om nødvendigt garanterer kommunen for byggelånet.

De godkendte udgifter ved boligforbedringen kan, når arbejderne er fuldført, finansieres fuldt ud med indekslån, der ydes af realkreditinstitutterne. Hvis der ikke er plads til lånet inden for den sædvanlige lånegrænse, yder kommunen en særlig garanti for den del af lånet, som ligger ud over denne lånegrænse. Renten på indekslånet betales af staten (rentebidrag). Rentebidraget vil kunne bortfalde efter boligministerens bestemmelse, hvis ejendommens økonomi forbedres. Den låneydelse, som ejeren skal betale, består kun af afdraget, som det første år udgør ca 5 pct. af lånebeløbet. Afdraget stiger herefter med 75 pct. af prisstigningstakten.

Særregel for offtenlig støtte til forbedring af udlejede

lejligheder i ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder.

For udlejede ejerlejligheder gælder samme regler, som for andre udlejede lejligheder i private udlejningsejendomme.

Offentlig støtte til visse udlejede ejerlejligheder ydes dog efter reglerne for ejerboliger. Det gælder ejerlejligheder, der er overdraget enkeltvis og enten er udlejet tidsbegrænset, eller, hvor ejeren ved lejmålets indgåelse har gjort lejeren opmærksom på, at det lejede er en ejerlejlighed, og at han kan opsige lejeren, fordi han selv ønsker at bebo lejligheden.

b. Lejen efter forbedringen fastsættes i privat udlejningsbyggeri som omkostningsbestemt leje efter reglerne i lov om midlertidig regulering af boligforholdene, idet der skal tages hensyn til den ydede støtte. Det betyder, at den ydede offentlige støtte kommer lejerne til gode. Selv om ejeren ikke optager indekslån og opnår rentebidrag, skal lejen alligevel beregnes, som om indekslån var optaget og rentebidrag ydet. Der skal lyses deklaration om lejens fastsættelse. Lejen kan dog forhøjes efterhånden som skatter og afgifter samt ordinære afdrag på indekslånet stiger. Særregel om leje i lejligheder i almennyttigt boligbyggeri.

Hvis ejendommen ved lejemålets indgåelse ejes af et almennyttigt boligselskab eller af institutioner, der er godkendt efter boligbyggeriloven, er det denne lovs regler om lejefastsættelse, der skal anvendes.

c. Hvis udgifterne ved boligforbedringen overstiger forøgelsen i ejendommens leje- eller brugsværdi, kan der ydes en supplerende støtte. For udlejningsejendomme og andelsboligforeninger består den supplerende støtte i, at afdraget på en del af lånet betales af det offentlige (afdragsbidrag).

d. Særligt om andelsboligforeninger.

Reglerne om offentlig støtte er de samme som for udlejningsejendomme. Støtten ydes til foreningen og fastsættelse af boligafgiften vil fremgå af foreningens vedtægter.

3. Genhusningsbestemmelser. (lovens kap. IV). Ret til genhusning har husstande, der bor i lejligheder, som skal rømmes som følge af en boligforbedringsbeslutning. Det kan være aktuelt, såfremt beslutningen går ud på, at lejligheden skal sammenlægges med en anden lejlighed, f.eks. fordi forbedringerne medfører, at en lejlighed bliver uhensigtsmæssig, eller at den skal nedlægges, for at der kan skaffes fællesrum for husets øvrige beboere.

En betydelig lejeforhøjelse giver også ret til genhusning. Det gælder, når forbedringen medfører en lejeforhøjelse, der sammen med de lejeforhøjelser for forbedringer, der er gennemført i de sidste 3 år, bliver på mere end 80 kr. pr. kvadratmeter bruttoetageareal. For andelshaveres vedkommende, når der kommer en tilsvarende forhøjelse af nettoboligafgiften. Beregningen af nettoboligafgiften er fastsat i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 182 af 11. maj 1983 om beregning af nettoboligudgiften efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Ret til midlertidig genhusning har lejere, når lejligheden på grund af omfattende ombygning bliver midlertidig ubeboelig, men hvor lejligheden inden for 3 måneder igen kan beboes.

Opsigelse af lejligheder, der skal rømmes, kan ske med 3 måneders varsel, uanset kontraktens bestemmelser. Hvor der alene er tale om midlertidig genhusning, kan opsigelse ikke finde sted.

Fremskaffelse af erstatningsbolig skal kommunen sørge for. Erstatningsboligen skal være af en passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Ved anvisning af erstatningsbolig er der fortrinsret for husstande, der må fraflytte en bolig i samme kvarter eller i et tilstødende kvarter.

En husstand, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinsvis i sit tidligere bykvarter.

En midlertidig bolig behøver ikke at opfylde de krav, der stilles til en erstatningsbolig, kan evt være ophold på et hotel. Lejeren betaler højst samme leje for den midlertidige bolig, som for den hidtidige. Er den højere, betaler kommunen forskellen.

4. Godtgørelse i forbindelse med frivillig flytning, flytteudgifter

En husstand, der har ret til genhusning, og som selv finder en anden bolig, kan få en godtgørelse fra kommunen. Den udbetales, når det er dokumenteret, at hussstanden har skaffet sig en anden bolig. Kommunen afgør, om der skal betales en sådan godtgørelse.

En lejer har ret til godtgørelse af flytteudgifter fra kommunen, hvis lejeaftalen ikke er tidsbestemt, eller lejemålet opsiges til ophør inden udløbet af den aftalte lejetid. Sådan støtte kan dog ikke ydes til husstande, der selv har fundet en anden bolig og fået godtgørelse fra kommunen, som omtalt ovenfor.

5. Støtte til fremskaffelse af en ny bolig.

De husstande, der skal forlade deres bolig, kan få tilskud eller lån til hel eller delvis betaling af depositium, boligandel, boligindskud eller leje, som skal forudbetales ved indgåelse af lejemål om en anden lejlighed hvis kommunen skønner, at husstanden behøver det, for at kunne få en passende bolig.

I kap. 11 i lov om individuel boligstøtte findes de særlige regler om støtte til betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri. Disse regler supplerer byfornyelseslovens regler.

6. Støtte til betaling af boligudgift i den forbedrede bolig.

Lov om individuel boligstøtte, kap. 5 har regler, der gælder for lejere af lejligheder, der genhuses i en anden lejlighed eller får en huslejestigning på grund af en boligforbedringsbeslutning, og efter boligforbedringen fortsat bor til leje.

Disse husstande har ret til fra kommunen at få forbedringsboligsikring. Denne boligsikring udgør det første år forskellen mellem den hidtidige leje og den til enhver tid gældende leje i den overtagne, eller forbedrede lejlighed.

Denne boligsikring nedsættes med 10 pct. om året, hvis lejen på forbedringstidspunktet eller på genhusningstidspunktet er højere end 1/4 af husstandens indkomst. Er lejen mindre end 1/4 af husstandsindkomsten på dette tidspunkt, er nedsættelsen 20 pct. om året.

Denne særlige boligsikring træder i stedet for den almindelige boligsikring, som dog igen kan fås, hvis den på grund af aftrapningen af den særlige boligsikring, ville være gunstigere. Det kan navnlig blive tilfældet for pensionister, for hvem der ifølge lov om individuel boligstøtte, gælder særlige regler.

Den særlige boligsikring nedsættes, hvis lejligheden er større end den tidligere lejlighed og indeholder flere værelser end antallet af personer i husstanden plus 1 værelse.

Lejen skal - efter at boligsikringen er fratrukket - i 1983 mindst udgøre 5.100 kr. om året. Maksimum for den årlige særlige boligsikring er i 1983 17.556 kr., dog med tillæg for børnerige familier og for stærkt bevægelseshæmmede. Disse beløb reguleres hvert år.

Byfornyelseslovens § 46 supplerer disse regler, når der er tale om andelshavere og husstande, der genhuses i en udlejningsejendom

eller i en privat andelsboligforening, og som falder uden for lov

om individuel boligstøtte, kap. 5, der, som omtalt, kun gælder for husstande, der både før og efter forbedringen bor til leje.

Efter byfornyelsesloven har de husstande, der omfattes af reglerne, ret til fra kommunen at få et tilskud til betaling af deres boligudgifter.

Tilskuddet til andelshavere udgør det første år 75 pct. af den stigning i boligafgiften, der skyldes andelshavernes udgifter til finansiering af boligforbedringsarbejderne. Tilskuddet nedsættes i de følgende år til 60, 45, 30 og 15 pct. af disse finansieringsudgifter og bortfalder derefter.

For andre husstande udgør tilskuddet det første år 75 pct. af stigningen i boligudgiften på genhusningstidspunktet og aftrappes også over 5 år.

Der gælder samme maksimumsbeløb for tilskud efter § 46 som for boligforbedringsboligsikring efter lov om individuel boligstøtte. Se ovenfor.

Bilag 2.

Orientering af ejere, der bor i deres egen bolig, hvor

kommunalbestyrelsen påtænker at træffe en boligforbedringsbeslutning

efter fornyelseslovens kap. III eller opfordrer ejeren til at

fremkomme med projekt

projekt.

Lov om byfornyelse og boligforbedring, (lov nr. 300 af 9. juni 1982, som ændret ved lov nr. 136 af 13. april 1983), § 33, stk. 2, har en regel om, at kommunalbestyrelse, inden den træffer beslutning om boligforbedring, - samtidig med orienteringen om den påtænkte beslutning - skal orientere ejere af de ejendomme, beslutningen vedrører, om reglerne for offentlig støtte til gennemførelse af boligforbedringer, reglerne om erstatningsboliger og økonomisk støtte til betaling af husleje, boligindskud m.v. Dette krav gælder dog ikke, når kommunalbestyrelse efter lovens § 33, stk. 1, træffer beslutning for en enkelt ejendom efter at ejeren har anmodet kommunalbestyrelsen herom.

Når kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om boligforbedring skal den opfordre ejeren til at fremkomme med et projekt (lovens § 19). På dette tidspunkt skal ejeren påny orienteres om ovennævnte regler.

I medfør af disse bestemmelser gives nedenstående orientering. Nærmere oplysninger kan fås hos kommunen.

1. Hvor findes bestemmelserne?

Bestemmelserne om forbedring af utidssvarende boliger står i lov om byfornyelse og boligforbedring, kap. III, og er nærmere uddybet i boligstyrelsens cirkulære af 30. maj 1983. Reglerne om genhusning findes i lovens kap. IV, og reglerne om tilskud til delvis dækning af stigningen i boligudgiften findes i byfornyelseslovens § 46.

Reglerne om støtte til fremskaffelse af ny bolig findes i byfornyelseslovens § 45. For almennyttigt boligbyggeri findes de særlige regler om støtte til betaling af beboerindskud (boligandel) i kap. 11 i lov om individuel boligstøtte.

2. Reglerne om offentlig støtte til forbedring af ejerboliger.

Den offentlige støtte til boligforbedringsarbejder gives af kommunen til ejeren af ejendommen.

Det er et vilkår, at kommunen kan godkende projekt og pris. Den foreløbige finansiering af byggearbejderne sker ved optagelse af byggelån. Om nødvendigt garanterer kommunen for byggelånet.

De godkendte udgifter ved boligforbedringen kan, når arbejderne er fuldført, finansieres fuldt ud med indekslån, der ydes af realkreditinstitutterne. Hvis der ikke er plads til lånet inden for den sædvanlige lånegrænse, yder kommunen en særlig garanti for den del af lånet, som ligger ud over denne lånegrænse. Renten på indekslånet betales af staten (rentebidrag). Den låneydelse, som ejeren skal betale, består kun af afdraget, som det første år udgør ca. 5 pct. af lånebeløbet. Afdraget stiger herefter med 75 pct. af prisstigningstakten. Ved afhændelse af en ejerbolig til andre end medejer, ægtefælle eller livsarving ophører udbetaling af rentebidrag. Iøvrigt kan boligministeren helt eller delvis bringe betaling af rentebidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres.

Hvis udgifterne ved boligforbedringen overstiger forøgelsen i ejendommens leje- eller brugsværdi, ydes der ejeren erstatning af kommunen.

Disse bestemmelser gælder for ejerboliger både i parcel- og rækkehuse og i ejerlejligheder, der beboes af ejeren. Hvis boligen senere udlejes, gælder der særlige regler for lejefastsættelsen.

3. Genhusningsbestemmelser. (Lovens kap. IV).

Ret til genhusning har husstande - også ejere - der bor i lejligheder (derunder eenfamiliehuse), som skal rømmes som følge af en boligforbedringsbeslutning. Det kan i ejendomme, der er opdelt i ejerlejligheder, være aktuelt for ejere, der selv bor i deres ejerlejlighed, såfremt beslutningen går ud på, at lejligheden skal samenlægges, med en anden lejlighed, f.eks. fordi forbedringerne medfører, at en lejlighed bliver uhensigtsmæssig, eller at den skal nedlægges, for at der kan skaffes fællesrum for husets øvrige beboere.

En betydelig stigning i boligudgiften giver også ret til genhusning. Stigningen skal svare til en lejeforhøjelse i udlejningsejendomme på 80 kr. pr. kvadratmeter. Beregningen af stigningen i ejerboliger er fastsat i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 182 af 11. maj 1983 om beregning af nettoboligudgiften efter § 38 i lov om byfornyelse og boligforbedring.

Fremskaffelse af erstatningsbolig skal kommunen sørge for. Erstatningsboligen skal have en passende størrelse, beliggenhed, kvalitet og udstyr. Ved anvisning af erstatningsbolig er der fortrinsret for husstande, der må fraflytte en bolig i samme kvarter eller i et tilstødende kvarter.

En husstand, der har fået anvist en erstatningsbolig, har i indtil 2 år efter anvisningen ret til at få anvist en anden erstatningsbolig, fortrinsvis i sit tidligere bykvarter.

4. Godtgørelse i forbindelse med frivillig flytning, flytteudgifter m.v.

En husstand, der har ret til genhusning, og som selv finder

en anden bolig, kan få en godtgørelse fra kommunen, som udbetales, når det er dokumenteret, at husstande har skaffet sig en anden bolig. Kommunen afgør, om sådan godtgørelse skal betales.

5. Støtte til fremskaffelse af ny bolig.

De husstande, der skal forlade deres bolig, kan få tilskud eller lån til hel eller delvisbetaling af depositum, boligandel, boligindskud eller leje, som skal forudbetales ved indgåelse af lejemålom en anden lejlighed, hvis kommunen skønner, at husstanden behøver det, for at kunne få en passende bolig. Støtte kan ikke ydes til erhvervelse af en anden ejerbolig.

I kap. 11 i lov om individuel boligstøtte findes de særlige regler om støtte til betaling af beboerindskud (boligandel) i almennyttigt byggeri. Disse regler supplerer byfornyelseslovens regler.

6. Støtte til betaling af boligudgift i den forbedrede bolig.

Lovens § 46 giver adgang til at yde tilskud til nedsættelse af boligudgiften, såfremt en ejer af en ejerbolig genhuses i en lejebolig eller i en privat andelsboligforening.

Tilskuddet udgør det første år 75 pct. af forskellen mellem den hidtidige boligudgift og den højere boligudgift på genhusningstidspunktet. Tilskudet nedsættes i de følgende år til 60, 45, 30 og 15 pct. af forskellen mellem den i de enkelte år gældende boligudgift og bortfalder derefter.

Tilskuddet kan ikke blive større end det maksimale beløb, der kan ydes i boligstøtte efter lov om individuel boligstøtte. I 1983 er maksimum 17.556 kr., dog med tillæg for børnerige familier og for stærkt bevægelseshæmmede. Beløbet reguleres hvert år.

Ejere, der efter boligforbedringen bliver boende eller flytter til en anden ejerbolig, kan ikke få dette tilskud.

Ejere, der er pensionister, kan efter reglerne i lov om individuel boligstøtte, få boligstøtte som lån. Denne boligstøtte øges, når boligudgiften, som følge af en boligforbedringsbeslutning, stiger.

Ingen