Bygherrevejledning 1983 Forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed mv.

§ 4, stk. 3 HPRL lyder således

»Stk. 3. Amtsrådet, kommunalbestyrelserne og andre myndigheder og koncessionerede og tilsvarende virksomheder indenfor hovedstadsområdet skal efter anmodning fra hovedstadsrådet afgive oplysninger, der er påkrævede for regionplanlægningen«.

For hovedstadsregionen antages det, at der er tale om »større anlæg«, hvis et byggeri omfatter omkring 2.000 kvadratmeter bruttoetageareal.

B.3.4 Lokalplanpligt m.v.

Der henvises til lov om kommuneplanlægning, lovbekendtgørelse nr. 734 af 21. december 1982.

Hertil knytter sig miljøministeriets bekendtgørelse nr. 595 af 15. december 1976 om supplerende regler i medfør af lov om kommuneplanlægning samt cirkulære nr. 39 af 11. februar 1977 bl.a. om lokalplanpligten.

Af særlig betydning for styrelser og institutioner, som skal iværksætte større byggearbejder m.v., kan følgende citeres og nævnes

Ȥ 16

Stk. 2. En lokalplan skal tilvejebringes, når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse.

Stk. 3. En lokalplan skal endvidere tilvejebringes, før der gnnemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivninger af bebyggelse. Tilladelse efter byggeloven til et større bygge- eller anlægsarbejde kan ikke meddeles, før lokalplanen er endeligt vedtaget eller godkendt,........«.

Om et projekt er »større«, afhænger af en vurdering i den konkrete situation. Det afgørende er, om den pågældende foranstaltning fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø. Der vises til Nyt fra Planstyrelsen (* 1) nr. 3 og nr. 10.

Efter § 17 kan bygningsmyndigheden nedlægge forbud i indtil 1 år imod forhold, der kan hndres ved en lokalplan.

B.3.5 Vetoret, også for en statslig myndighed

§ 18. Der skal gives amtsrådet lejlighed til at udtale sig, inden.........

2) en statslig myndighed, en kommunalbestyrelse eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenhed eller udførelsen af større anlæg eller institutioner«.

Lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet (HRPL), lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982. Især § 16 har betydning. Fra bestemmelsen citeres

»§ 16. Der skal gives hovedstadsrådet lejlighed til at udtale sig inden ..........

3) en statslig myndighed, et amtsråd eller en kommunalbestyrelse eller en koncessioneret eller tilsvarende virksomhed træffer beslutning om beliggenheden eller udførelsen af større anlæg eller institutioner indenfor hovedstadsområdet«.

Der henvises også til planstyrelsens cirkulæreckrivelse nr. 13 af 18. maj 1978 om bestemmelserne i henholdsvis §§ 18 og 16 i lands- og regionalplanlovene. Reglerne gælder også ombygninger og dispositioner over fast ejendom ved lejemål.

B.3.2 Kav til regionplanen

Mange statslige projekter vil allerede i kraft af deres art eller størrelse skulle behandles direkte i regionplanen, jfr. LRPL § 7, hvorfra citeres

Ȥ 7. Regionlanen skal indeholde retningslinier for:........

2) omfanget og beliggenheden af overordnede centre, større trafikanlæg og andre tekniske anlæg samt større offentlige institutioner,.......«.

Det samme gælder § 2 HRPL, hvorfra citeres

Ȥ 2. Regionplanen skal indeolde retningslinier for:........

3) omfanget og beliggenheden af overordnede centre, større trafikanlæg og andre tekniske anlæg samt større offentlige institutioner,........«.

B.3.3 Offentlige myndigheders oplysningsligt

Endvidere kan nævnes de to loves regler om oplysningspligt i øvrigt for offentlige myndigheder. § 3 stk. 1 i LRPL lyder således

»§ 3. Ofentlige myndigheder samt koncessionerede og tilsvarende virksomheder skal til brug for den sammenfattede fysiske landsplanlægning give oplysninger om forberedelse eller udførelse af undersøgelser, planlægning og større anlægsdispositioner, som kan få betydning for planlægningen«.

§ 25 giver regionplanmyndigheden vetoret overfor en lokalplan.

En sådan vetoret tilkommer også efter § 26 en statslig myndighed mod et lokalplanforslag, såfremt det strider mod de særlige hensyn, som myndigheden varetager. Bestemmelsen kan ikke anvendes, når der er tale om varetagelse af grundejerinteresser.

Ved mindre ændringer i forhold til lokalplanen kan kommunalbestyrelsen give dispensation efter § 47, stk. 3. Større fravigelser kræver udarbejdelse af ny lokalplan, jfr. § 14 og § 16.

I tilknyting hertil kan nævnes miljøministeriets skrivelse af 30. marts 1979 til øvrige ministerier. Optrykt som blag til Nyt fra Planstyrelsen. December 179 nr. 8. Om lokalplanproceduren.

Bilag 4. Aftaler om teknisk rådgivning

Brug af teknisk rådgivning og valg af rådgivere: kap. 6.

Før nogen del af rådgivningsarbejdet påbegyndes, er det vigtigt, at bygherren får fastlagt arbejdets omfang og honerering og øvrige forhold vedrørende rådgivningen. Dette skal ske i en skriftlig aftale. Eventuelt kan der indgås trinvis aftaler. Også sådanne aftaler såvel som senere ændringer i aftalen eller tilføjelser til denne skal være skriftlige.

Aftalen indgås ved hjælå af aftaleformularen.

Byggeadministrationer: 1.2.1

Styrelser uden særlig byggeadministration skal forelægge udkast til aftaler om teknisk rådgivning og bistand for byggestyrelsen til godkendelse, jfr. byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 1. september 1979.

B.4.2 Rådgivningsaftalers almindelige karakter

Aftaler mellem den statslige bygherre og rådgiverne om teknisk rådgivning er omfattet af de almindelige gældende regler om indgåelse af aftaler, fx. aftaleloven og lovgivningen om ophavsret. En del af monopol- og prislovgivningen finder også anvendelse.

ABR: B.4.3

Karakteristisk for rådgivningsaftaler er, at bygherren normalt har ret til at udskyde opgavens løsning eller bringe aftalen til ophør. Dette er forudsat i ABR pkt. 7, hvor »standsning betyder aftaleforholdets ophør. Det fremgår tillige af pkt. 7, at rådgiveren i tilfælde af udskydelse eller standsning har krav på erstatning eller anden regulering af det økonomiske mellemværende med bygherren.

Forskellig fra udskydelse og standsning er den situation, hvor det stadig er bygherrens agt, at opgaven skal gennmeføres til aftalt tid, men hvor der er opstået hindringer for at holde tiden. Hovedprincippet er her det, at ingen af parterne kan hæve aftalen. Visse regler om tidsfrister findes i ABR, pkt. 5 og 6, hvorefter der, hvis tidsfrister overskrides, kan blive tale om fristforlængelse eller om erstatning eller dagbod. Er en fristforlængelse længere end 2 år, har rådgiveren ret til at betragte opgaven som standset.

B.4.3 Tenikerregler

Aftaler om teknisk rådgivning og bistand indgås efter teknikerreglerne, der består af

- Almindelige bestemmelser for teknisk Rådgivning og Bistand (ABR); revideret 1978. (Findes oså i engelsk udgave).

- Specialnorm for bygningsarbejder - arkitekter

- Specialnorm for bygningskonstruktioner - ingeniører

- Specialnorm for bygningsinstallationer - ingeniører, omfattende VVS-anlæg, el-anlæg og lydforhold

- Eksempelsamling bestående af teksthæfte og tegningshæfte

- Aftaleformular for byggeopgaver med tilhørende vejledning og bilag (* 2)

Landskabsarkitekter: B.4.32

Ud over dette materiale omfatter det samlede normkompleks specialnorm for anlægsarbejder - ingeniører, aftaleformular for anlægsarbejder med vejledning, specialnorm for planlægning og aftaleformular for planlægningsarbejder med vejledning. En specialnorm for landskabsarkitekter er under udarbejdelse.

Når ABR og en specialnorm er lagt til grund for en aftale mellem bygherren og opgavens rådgivere, vil en række enkeltheder i rådgivningsforholdet dermed være lagt fast. Dette gælder bl.a indholdet af rådgivernes ydelser, som er angivet i specialnormerne.

Men det er ikke tilstrækkeligt i aftalen blot at nævne, at ydelser og honorering fastlægges efter teknikerreglerne. Dette skal således angives præcist, hvilke ydelser i specialnormerne aftalen omfatter, fx. 2.0.6.3 fagtilsyn. Visse enkeltheder må angives, og der skal i særlige tilfælde blive tale om at aftale bestemmelser, der afviger fra normerne eller ikke er nævnt i disse. Nogle mulige tilfælde af denne art er nævnt i dette bilag.

B.4.4 Bistand til reglernes anvendelse

Ønsker en bygherre bistand i brugen af teknikerreglerne, herunder om klassificering af et projekt, kan henvendelse rettes til

Byggestyrelsen Byggestyrelsens Stormgade 10 konsulent, arkitekt 1470 København K. m.a.a. Aage Hamrum tlf. 01 92 61 00 Skanderborgvej 201 8260 Viby J. tlf. 06 14 10 00 (* 3)

B.4.5 Særligt om teknisk bistand som led i totalentreprise

Totalentreprise: 11.4

Indgår en rådgivningsopgave i en totalentreprise, bliver der normalt ikke tale om at træffe særlig aftale om rådgivningen. Denne er en del af totalentreprenørens ydelse efter totalentrepriseaftalen. Totalentreprisens retlige stilling: 11.3.4

Den del af en totalentrepriseaftale, der vedrører projektering eller anden teknisk bistand, må retligt bedømmes efter AB og andre entrepriseregler. Teknikerreglerne tager ikke sigte på forholdet mellem bygherre og totalentreprenør.

B.4.6 Aftaleformularens brug

Aftaleformularen for byggeopgaver er grundlaget for enhver aftale om teknisk rådgivning på byggeområdet. Ved at benytte aftaleformularen får bygherren og rådgiverne fastlagt de forhold, der under alle mstændigheder skal tages stilling til ved aftalens indgåelse. Yderligere får parterne lejlighed til at tage stilling til en række forhold, der kan aftales. Aftaleformularen kommer herved også til at virke som huskeliste.

Der skal ikke nødvendigvis indføjes bestemmelser under alle punkterne i aftaleformularen. Under flere punkter skal således kun anføres noget, hvis ABR's bestemmelser fraviges. Det må frarådes at gengive normbestemmelser helt eller delvis i aftalen, idet dette kan medføre uklarheder. Ligeledes må unødvendige henvisninger til nornerne undgås. Det samme gælder bestemmelser, der alene tager sigte på at præcicere eller uddybe teknikerreglerne, med mindre dette har konkret betydning for opgavens løsning.

Aftales honorar efter byggeudgift, skal aftaleformularens bilag A-C udfyldes. Dette gælder dog ikke ed totalrådgivning, hvis der aftales en samlet procentsats P.

Alle aftaler om rådgivning er stempelfrie. Dette gælder såvel for statsligt som andet byggeri.

Om enkeltheder i aftalerne se specialnormerne, vejledningen om specialnormerne samt dette bilag, hvor der i tilknytning til aftaleformularens punkter gives nogle yderligere retningslinier for brugen af teknikerreglerne.

B.4.7 Fravigelser

Ad aftaleformularens pkt. 3.1 og 3.2

Det kan i enkelte og konkrete begrundede tilfælde skønnes rimeligt at fravige bestemmelser i ABR eller specialnormerne. Bygherrerne og rådgiverne bør dog være meget tilbageholdende hermed.

B.4.8 Klientmateriale

Programoplæg: kap. 5

Ad aftaleformularens pkt. 3.3

Hvis en styrelses lokalebehov skal dækkes ved byggeri, skal styrelsen udarbejde et programoplæg, der kan danne grundlag for byggesagen.

Programoplægget anføres i aftalen som en del af aftalegrundlaget for en programmeringsopgave.

Byggeprogram: kap. 7

Tilsvarende indgår programmet i aftalegrundlaget for en projekteringsopgave.

For at undgå mulig tvivl om forskellige udgaver skal klientmaterialet være dateret i aftalen eller på anden måde kunne identificeres. Det samme gælder andre dokumenter, som aftalen henviser til

B.4.9 Skiverådgivning

Bestilling af enkelte ydelser: 6.2.4

Ad aftaleformularens pkt. 4

Bygherren kan bestille de enkelte rådgivningsfaser hver for sig (»i skiver«). Rådgivningsbistanden kan således tilasses udbud med forskellig detaljeringsgrad i udbudsmaterialet. Fx. kan dispositionsforslaget benyttessom udbudsgrundlag.

B.4.10 Ydelser

Ad aftaleformularens pkt. 4

Ydelserne anføres med henvisning til de relevante punkter i specialnormerne, fx. pkt. 2.0.6.3. Atypiske ydelser skal anføres udførligt.

B.4.11 Præfabrikerede eller standardiserede bygningsdele

Ad aftaleformularens pkt. 4

I projekteringen bør der i videst omfang anvendes præfabrikerede eller standardiserede bygningsdele og komponenter, forudsat at anvendelsen af disse antages at give den billigste og mest hensigtsmæssige løsning af byggeopgaven.

Specialnormerne har ingen udtrykkelige regler om, at rådgiverne skal projektere med standardiserede bygningsdele. Men navnlig konstruktions- og installationsnormerne forudsætter i et vist omfang, at rådgiveren anvender standardelementer. Det kan eventuelt i aftalen angives, at rådgiveren har pligt til at udnytte alle muligheder af denne art.

B.4.12 Tidsfrister

Ad aftaleformularens pkt. 6

Bestemmelserne i ABR pkt. 5 om tidsfrister er en nydannelse og sigter på at føre princippet i AB 72 om tidsfrister og tidsfristforlængelser over på teknisk rådgivning. Aftale om tidsfrister vil være mest hensigtsmæssig for projekteringsfasen.

Tidsfrister må aftales udtrykkeligt. Fristerne kan nævnes direkte i aftalen, eller det kan i aftalen anføres, at tidsfrister fastlægges i projekteringstidsplanen, og at planen er et led i aftalen.

Omprojektering: 6.2.6

Hvis der aftales tidsfrister kan det anbefales at lade sanktionen ved rådgivningens overskridelse af tidsfrister være dagbøder. Som dagbodssats kan foreslås 1/2% af det forventede honorar, dog med et mindstebeløb, fx. 500 kr. Er dagbod ikke aftalt, gælder dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar ved forsinkelse.

Hvis dagbod er fastsat, kan erstatningskrav for forsinkelse ikke rejses ved siden af dagbodskravet.

Tidsfrister gælder også for bygherren. Hvis bygherren ikke afgiver godkendelser eller arbejdsgrundlag til rådgiverne til aftalt eller forudsat tid, kan han blive erstatningsansvarlig.

B.4.13 overslag

Ad aftaleformularens pkt. 7.2

Der kan aftales en grænse for, hvor meget projektforslagets overslag skal være overskredet, før pligten til vederlagsfri omprojektering efter specialnormerne pkt. 2.0.5 træder i kraft. Grænsen bør ved bygninger ikke overstige 5% og ved om- og tilbygninger 10% af overslaget. Såfremt der ikke angives nogen variationsgrænse, er det overslagssummen, der lægges til grund. Klausulen gælder, uanset om priser indhentes ved offentlig licitation, bunden licitation eller fremkommer som underhåndsud.

Dersom det på forhånd kan anses for en nærliggende mulighed, at tilbudsprisen bliver væsentlig lavere end overslaget, kan der indgås aftale om en korrektion af den faktiske byggeudgift, der imødegår denne situation, jf. specialnormerne pkt. 3.2.4.5.

En sådan aftale må foreligge, inden der afholdes licitation. Det bør være undtagelsen, at der foretages sådanne korrektioner.

B.4.14 Honorarformernes anvendelse

Ad aftaleformularens pkt. 8

Bygherren må vælge den honorarform, som i den enkelte byggeopgave er mest hensigtsmæssig. Honorarformerne er nævnt i ABR pkt. 3.1 og specialnormerne pkt. 3. Hvis ikke andet aftales, gælder hvad der er anført i specialnormerne om honorarformernes brug. Bygherren må således sørge for at få de fornødne afvigende bestemmelser med i aftalen.

B.4.15 Honorar efter regning

Ad aftaleformularens pkt. 8

Aftales honorar efter regning dvs. efter medgået tid, er det bygherren, der har risikoen for, hvad opgavens løsning koster. Bygherren kan dog få et vist hold på honoreringen som nævnt i b og g det ølgende.

f Honorar efter regning bør kun anvendes, når der er særlig begrundelse herfor, jf. cirkulæreskrivelse af 1. september 1979. statslige byggeopgaver bør som hovedregel honoreres i procent af byggeudgift eller med fast honorar.

Byggeledelse: 6.2.7

Fagtilsyn: 6.2.8

Fagtilsyn honoreres efter regning, når intet andet er aftalt. Det samme gælder byggeledelse (med samme dækningsbidrag som for fagtilsyn). Bygherren kan dog søge at få aftalt, at disse ydelser betales med et procenttillæg til honorar efter byggeudgift.

Ved honerering efter regning indgår et dækningsbidrag i beregningen. Dette udgør et procenttillæg til rådgiverens lønudgift, og størrelsen skal aftales i hvert enkelt tilfælde.

Dersom bygherren i forbindelse med en projekteringsopgave bestiller ydelser omtalt i specialnormerne pkt. 2.2, bør dækningsbidraget aftales med udgangspunkt i 100%.

Med henblik på fastlæggelsen af dækningsbidrag kan bygherren få oplysning i byggestyrelsen om praksis i lignende sager.

Om honorar efter regning kan yderligere anføres

a. Bygherren skal som anført i cirkulæreskrivelse af 1. september 1979 benytte adgangen i specialnormerne pkt. 3.2.3 til at kræve indsigt med aflønningen af medarbejdere på opgaven.

b. Honoraret kan i princippet først gøres op ved rådgivningens afslutning.Men bygherren bør sikre sig, at rådgiveren før hver rådgivningsfase opstiller et budget for fasen, jf. specialnormerne pkt. 3.2.3. Herved kan bygherren løbende følge opgavens løsning og forbruget af rådgivertimer. Rådgiveren skal underrette bygherren om ændringer til budgettet så tidligt som muligt.

c. Ved beregning af honoraret indgår der et årligt antal arbejdstimer pr. medarbejder, som i specialnormerne er fastsat til 1845. Som følge af ændringer i ferieloven er dette timetal nedsat til 1805 pr. 1. september 1979. Tallet går på effektive timer, som ikke omfatter spisepauser.

d. Den lønudgift, der lægges til grund, beregnes i overensstemmelse med specialnormerne pkt. 3.2.3. I byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 21. juni 1982 er omtalt, hvorledes det såkaldte socialbidragsbeløb indgår i beregningen. Dette beløb reguleres to gange årligt og offentliggøres sammen med basisprocenterne.

e. Såfremt en indehaver eller en medarbejder, hvis løn indeholder en på forhånd aftalt del af virksomhedens overskud deltager aktivt ved en opgave, kan hans normerede timeløn maksimalt opgøres til højste løntrin for arkitekter/ingeniører tillagt pensionsbidrag mv. og med et kvalifikationstillæg på højst 25% af dette beløb. Dette gælder, med mindre andet aftales, jf. specialnormerne pkt. 3.2.3. Bestemmelsen vedrører rådgivere, der ikke har ansættelseskontrakt med lønfastsættelse, eller ansatte, hvis ansættelseskontrakt indeholder en overskudsafhængig lønfastsættelse.

Ordene »med mindre andet aftales« indebærer, at bygherren uden at fravige normerne kan indgå på afvigende bestemmelser i de enkelte aftaler. der kan således være tale om at fastsætte en højere eller lavere tmeløn end anført og et højere eller lavere tillæg end de 25%.

Bygherrerne bør som hovedregel søge at fastholde de nævnte satser som overgrænse. Der kan ikke i ordene »med mindre andet aftales« lægges nogen formodning om, at spørgsmålet skal forhandles i hver enkelt byggesag, men derimod en formodning om, at satserne ikke i samtlige tilfælde kan være passende, og at bygherrer og rådgivere må være opmærksomme herpå.

f. Hvis en opgave ønskes løst inden for et regningshonorar med maksimumsbeløb for honorarets størrelse, er der ikke tale om honorering efter regning, men om fast honorar med en særlig mulighed for, at honoraret bliver lavere end oprindelig aftalt. Denne honoreringsform er ikke omtalt i teknikerreglerne og må frarådes. I stedet bør der aftales fast honorar (hvor der er grundlag herfor), regningshonorar efter teknikerreglerne eller den honorarform, der omtales under g.

g. Eventuelt kan der aftales vejledende budgetrammer, hvorved forstås et af klienten og rådgiveren fastsat budget, der normalt skal kunne dække rådgiverens indsats for den pågældende ydelse. Rådgiveren er forpligtet til løbende at kontrollere budgetrammens overholdelse. Kan budgetrammen på grund af særlige omstændigheder ikke forventes overholdt, skal rådgiveren på det tidligst mulige tidspunkt underrette klienten med henblik på, at parterne i fællesskab kan afklare, i hvilken udstrækning, der er mulighed for, at rammen eventuelt kan forhøjes, eller om der på anden måde kan træffes foranstaltninger, der kan sikre, at rammen kan holdes.

I specialnormen for planlægning, pkt. 3.2.2 omtales honorarformen »fast økonomisk ramme«: »Ved opgaver, hvor der fastsættes en økonomisk ramme for rådgivningsbistanden, men hvor omfanget og indholdet først bliver klart, efterhånden som opgaven skrider frem, skal der i aftalen træffes bestemmelse om, at der løbende i samarbejde mellem klient og rådgiver, kan foretages en tilpasing af rådgiverens ydelser (omvendt budgettering) med henblik på at overholde rammen«. Denne honorarform kan i særlige tilfælde eventuelt også anvendes inden for de andre specialnormers område.

h. Specielt når dele af en opgave honoreres efter regning og andre dele med fast honorar eller procenthonorar, bør bygherren være opmærksom på, at de sidstnævnte dele skal omfatte de aftalte eller forudsatte ydelser og ikke indgå i regingsarbejdet.

B.4.16 Blandingshonorar

Ad aftaleformularens pkt. 8

Ved blandingshonorar honoreres ydelsen efter en kombination af forskellige honorarformer, fx. honorar efter regning og honorar efter byggeudgift. Om denne honorarform gælder det samme som om honorar efter regning, jf. B.4.14 og cirkulæreskrivelse af 1. september 1979.

B.4.17 Fast honorar

Ad aftaleformularens pkt. 8

Fast honorar er i teknikerreglerne anerkendt på linie med de øvrige honorarformer.

Et fast honorar er et bestemt beløb, der er aftalt mellem bygherre og rådgiver som honorar. Det faste honorar har som forudsætning de ydelser og den tidsplan, der er fastlagt i rådgivningsaftalen. Aftale om pristalsregulering eller anden automatisk regulering af honoraret må frarådes.

Forudsat, at bygherren har kendskab til omfanget af rådgiverydelser og til honorarniveauer, kan det anbefales at anvende fast honorar. Herved

- opnås vished for honorarets størrelse på et tidligt tidspunkt, hvilket dels fremmer den økonomiske styring, dels opfattes som en betydelig fordel af mange bygherrer

- undgås kontrol af honorarberegninger.

Faste honorarer løsner forbindelsen mellem byggeudgift og honorering. Det aftalte honorars størrelse er upåvirkeligt, om byggeudgiften bliver større eller mindre end forventet af parterne.

Måden, hvorpå honoraret er fastsat, fremgår normalt ikke af aftalen, men vil bero på klientens og rådgivernes interne overvejelser og på deres indbyrdes forhandlinger.

Fast honorar kan fastsættes ud fra en samlet bedømmelse af opgavens størrelse, rådgivernes indsats og en forretningsmæssig bedømmelse af udbud og efterspørgsel.

Rådgiveren kan herunder søge sine særlige kvalifikationer afspejlet i honoraret. Det samme gælder, hvis rådgiveren finder, at hans ansvar i sagen er særlig byrdefuldt. Omvendt kan bygherren søge honoraret fastsat under hensyn til de lettelser, som bygherren gennem sit eget arbejde giver rådgiveren.

Honorarformen kan være særlig egnet ved opgaver, der kræver en meget stor arbejdsindsats uden tilsvarende byggeudgift. Ligeledes kan fast honorar være naturligt, hvor der er tale om en stor byggeudgift, hvortil der ikke er knyttet en tilsvarende stor rådgiverindsats.

Fast honorar må ikke benyttes som grundlag for priskonkurrence på rådgivning.

B.4.18 Honoraret baseret på overslag

Er der ved aftalens indgåelse ikke tilstrækkeligt grundlag for et egentligt fast honorar, kan det anbefales at aftale et honorar efterbyggeudgift, baseret på et godkendt overslag. Se nærmere specialnormerne ad pkt. 3.2.1 og ad 3.2.4.1 i slutingen.

B.4.19 honorar efter byggeudgift: klassificering

Ad aftaleformularens pkt. 8

Når der aftales honorar efter byggeudgift (procenthonorar) er det et væsentligt led i honoraraftalen at fastlægge opgavens sværhedsgrad. Dette sker ved hjælp af de K-faktorer, eller P-procenter, der er anført i specialnormerne.

B.4.20 Honorar efter byggeudgift: fordeling af byggeudgifterne

Ad aftaleformularens pkt. 8

Når der aftales honorar efter byggeudgift (specialnormerne pkt. 3.2.4), skal projekteringslederen sørge for en korrekt fordeling af byggeudgifterne på de enkelte rådgiverspecialer. Bygherren bør være opmærksom på, at aftaleformularens bilag A udfyldes så korrekt honorar opnås. Specielt peges på, at bygeudgifterne til konstruktioner skal deles mellem arkitekt og konstruktionsingeniør efter omfanget af deres arbejdsindsats.

B.4.21 Honorar efter byggeudgift: delt elelr udelt formel

Ad aftaleformularens pkt. 8

Arkitekthonoraret kan beregnes efter delt eller udelt formel. Det anbefales at aftale den delte formel lagt til grund, bl.a. fordi den i højere grad afspejler arkitektindsatsen i den konkrete byggeopgave. B.4.22 Honorar efter byggeudgift: tilbageføring

Ad aftaleformularens pkt. 8

For at undgå, at rådgiverne får honorar af stigninger i entrepenørudgiften (entreprisesummen) i byggetiden, »tilføres« den faktiske byggeudgift til et tidspunkt, der ligger nærmere det tidsrum, hvor rådgivningen faktisk har fundet sted. Reglerne findes i specialnormerne pkt. 3.2.4.1. Hovedreglen er, at honoraret for de 85% af de ydelser, der beskrives i specialnormerne pkt. 2.0.2-2.0.5 beregnes ved en tilbageføring (vis montagebyggeindexet) af den faktiske byggeudgift fra entreprisens tyngdepunkt til tidspunktet for prisindhentning. Honoraret for de 15% af ydelserne, som vedrører fase 2.0.6.1., projektopfølgning, beregnes af den faktiske byggeudgift uden tilbageføring. der henvises iøvrigt til specialnormerne pkt. 3.2.4.1.

B.4.23 Honorar efter byggeudgift: genanvendelse m.m.

Ad aftaleformularens pkt. 8

Er der tale om genanvendelse af et projekt eller dele heraf, indeholder specialnormerne særlige regler om formindsket honorar, jf. specialnormerne pkt. 3.4, honorar ved genanvendelse. Forekommer der - uden at forholdene kan betegnes som genanvendelse - projekter med usædvanlig store indslag af standardiseringer, præfabrikation eller gentagelse, kan projektarbejdet i visse tilfælde blive lettet, således at specialnormernes regler om byggeudgiftafhængigt honorar ikke giver sig udslag i et tilstrækkeligt lavt honorar, set fra bygherrens side. I denne situation må bygherren være særlig opmærksom ved indgåelse af honoraraftale og eventuelt ved passende opdeling af arbejdet søge genanvendelsesklausulen i specialormerne pkt. 3.4 bragt i anvendelse. Om muligt kan søges aftalt et fast honorar.

B.4.24 honorar efter byggeudgift

honorarberettiget byggeudgift

Ad aftaleformularens pkt. 8

Det fremgår nærmere af specialnormerne, hvilke udgifter, der indgår i den faktiske byggeudgift. Byggeudgifter til fx. udstyr, belysningsarmaturer, elevatorer, haveanlæg og tilslutningsafgifter kan kun medregnes i det omfang, det er aftalt, at rådgiveren har arbejdsopgaver i forbindelse hermed. Inventar hører normalt ikke med til byggeudgiften, men honoreres efter aftale i henhold til arkitektnormens pkt. 3.3.5.

B.4.25

Incitamentsaftaler

Ad aftaleformularens pkt. 8

Undertiden søges indgået incitamentsaftaler med rådgiverne, således at rådgiverne også bliver honorarmæssigt interesseret i, hvorledes byggesagens økonomi forløber. I praksis har det dog vist sig vanskeligt at arbejde med denne art aftaler.

B.4.26 Udlæg

Ad aftaleformularens pkt. 9

Såfremt rådgiveren i den enkelte sag skal have rejseudgift godtgjort, skal under pkt. 9 anføres

- omfanget af nødvendige rejser

- rejsemåden

- fraværsgodtgørelse

- udstationeringsgodtgørelse

- hvad der skal forstås ved indenbys.

Fraværsgodtgørelse bør aftales efter det til enhver tid gældende cirkulære om time- og dagpenge til statens tjenestemænd. Kørsel i egen bil aftales efter det til enhver tid gældende cirkulære om benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejseer. Det vil som regel betyde godtgørelse efter den lave kilometertakst.

Indenbys befordring betragtes ikke som udlæg, idet udgifter hertil er betalt gennem honoraret. Ved indenbys kan fx. forstås det lokale trafikale byzoneområde eller 2-3 kommuner. Rejseer på mindre end 10-15 km fra rådgiverens forretningsted bør altid betragtes som indenbys befordring. Der kan eventuelt udarbejdes et rejsebudget.

Udgifter til porto, telefon samt til maskinskrivning af beskrivelser, beregninger o.lign. betragtes ikke som udlæg, men betales gennem honoraret.

Udgifter til tryk af tegninger og fotokopiering af materiale på rådgiverens egne anlæg godtgøres til kostprisen og ikke til lyskopieringsanstalternes listepriser

B.4.27 Ansvar

Ad aftaleformularens pkt. 11

Normerne omfatter tre former for ansvar

Tidsfrister: B.4.12

a. For forsinkelse. Nye produkter og metoder: 4.4.27

b. For fejl og mangler. Ansvaret hviler på dansk rets almindelige regler. Ansvaret løber i 5 år. Det vil normalt ikke være nødvendigt at indføje særlige bestemmelser om ansvar i aftalen.

Budgetansvar: 6.2.6

c. For økonomi. Rådgiveren har pligt til at projektere med en økonomisk styrende ramme. Han er ansvarlig for økonomien i den forstand, at han skal omprojektere gratis, hvis projektforslagets overslag overskrides under de omstændigheder, der beskrives i specialnormerne.

Herudover omfatter det almindelige rådgiveransvar for fejl og forsømmelser, jf. ABR pkt. 6.2, også rådgiverens styring af økonomien (generelt budgetansvar).

Det ansvar, der er knyttet til en økonomisk styrende ramme med omprojekteringspligt, er formentlig strengt, således at der skal kvalificerede omstændigheder til, for at rådgiveren ikke har pligten til omprojektering. Bevisbyrden er hos rådgiveren, og bygherren behøver ikke at godtgøre noget tab som grundlag for pligtens indtræden. Omprojekteringen er knyttet til projektforslagets overslag, undertiden dog tidligere faser. Der er ikke sanktioner ud over den gratis omprojektering.

Ved det generelle budgetansvar er ansvarsgrundlaget det almindelige professionelle ansvar. Bevisbyrden er hos bygherren, som tillige skal godtgøre, at han har lidt tab på grund af den svigtende økonomiske styring. Ansvaret er knyttet til alle overslag, og sanktionen er erstatning, eventuelt fonorarreduktion.

Sammenlignende kan det om de to former for ansvar for økonomi anføres, at bygherrens ret til omprojektering er ret let at gøre gældende. Ulempen for bygherren ligger i, at sanktionen alene er en omprojekteringspligt, som kan være af mindre værdi, idet der ikke altid er mulighed for eller tid til at omprojektere, når overskridelse er konstateret.

Det generelle budgetansvar er upræcist og kan være vanskeligt at gøre gældende.

Det må fremhæves, at det afgørende ved rådgiverens pligt til økonomistyring ikke er de juridiske saanktionsmuligheder, men det forhold, at styringen er et naturligt led i rådgivernes ydelser og normalt skal kunne gennemføres problemfrit.

B.4.28 Begrænsning af ansvarsforløb

Ad aftaleformularens pkt. 11

Normalt bør beløbsmæssig begrænsning af ansvaret ikke aftales. Der er dog i vejledningen til aftaleformuleringen gjort en undtagelse for totalrådgivning, præsteret af en gruppe, der er imidlertid nedsat med henblik på at løse en opgave.

B.4.29 Nye prokukter og metoder

Ad aftaleformularens pkt. 11

Det fremgår af ABR (bemærkningerne ad pkt. 6.2.1), at nye produkter og metoder primært anvendes på bygherrens risiko. Det er således en bygherrerisiko, hvis et produkt (dvs. et materiale eller en bygningsdel) viser sig at have mangler, der ikke var forudstet eller burde kunne forudses på projekteringstidspunktet. Kun hvor rådgiveren har handlet uforsvarligt i sin information og øvrige virksomhed overfor bygherren, kan rådgiveren blive ansvarlig ved valg af nye produkter og metoder, som har andre virkninger end forventet, og som derved medfører mangler.

Byggeriets udvikling: 2.4

Forsøg: 7.10

Nye prokukter: B.5.6

Rådgiverforhold: 6.3.1 og 8.3

Bygherrerne bør ikke afskære sig fra at anvende nye produkter og metoder, hvis der er en rimelig chance for økonomiske og brugsmæssige forbedringer og en begrænset risiko for skader. Byggeriets udvikling er bl.a. afhængig af, at de offentlige bygherrer går nye veje, jf. også statsbyggelovens § 1. For at lette mulighederne herfor kan det anbefales, at bygherrer og rådgivere i højere grad søger at præcisere forholdene vedrørende eventuelle nye produkter og metoder for hinanden i den konkrete sag. Dette kan eksempelvis ske ved, at parterne udtrykkelig undersøger og tager stilling til

a. Om der i projektet på nærmere angivne områder påtænkes anvendt produkter og metoder, der ikke er gængse og anerkendt problemfrie til den tilsigtede brug. Hvis sådanne produkter og metoder skal anvendes, bør parterne få klarhed over punkterne b-g.

b. Hvilke økonomiske eller brugsmæssige fordele forventes opnået ved brugen af produktet eller metoden (herved efterprøves behovet).

c. Hvad foreligger af prøverapporter, forskningsrapporter og anvisninger, og hvorledes skal disse tydes i forbindelse med det konkrete projekt.

d. Hvad foreligger af erfaringsblade og andre oplysninger om risiko for mangler, og hvorledes skal de tydes i forbindelse med det konkrete projekt.

e. Hvilke leverandørgarantier kan opnås.

f. Hvilke særlige krav bør stilles til arbejdsudgførelse, herunder til sikkerheden, til kontrol under udførelsen og til drift og vedligehold.

g. Hvilke bestemmelser om parternes ansvar og risikofordeling skal eventuelt udformes i konsekvens af a-f.

Den anførte fremgangsmåde medfører

- at rådgivernes pligter i forbindelse med nye produkter og metoder præciseres

- at rådgivernes ansvar normalt begrænses til oplysnings- og bedømmelsespligten vedrørende a, c, d og f

- at bygherren får et bedre beslutningsgrundlag vedrørende bygherrerisikoen, og

- at efterfølgende tvister om ansvar og risiko skulle kunne undgås.

B.4.30 Ansvarsforsikring

Ansvarsforsikring ved statsbyggeri: 12.6.16

Ad aftaleformularens pkt. 12

Bygherren bør sikre sig, at rådgiveren har en sædvanlig professionel ansvarsforsikring. Præmien til en sådan forsikring betales af rådgiveren inden for det normale honorar.

Hvor der er kollektiv rådgiverforsikring for medlemmer af en rådgiverorganisation, vil denne forsikring normalt blive lagt til grund.

B.4.31 Andre bestemmelser

Ad aftaleformularens pkt. 14

Hvis der indgås aftale med etstørre rådgiverfirma, fx. et aktieselskab, kan det være en fordel for bygherren at få fastsat, at opgaven skal udføres af bestemte navngivne medarbejdere.

B.4.32 Aftaler med landskabsarkitekter

En ny norm for landskabsarkitekters arbejde er ved at blive udarbejdet.

Behov: 6.2.11

Landskabsarkitekter honoreres indtil videre med udgangspunkt i honorarvedtægt for Dansk Havearkitektforening af 1948 (med rettelsesblad af 1965).

De ydelser, der normalt påhviler landskabsarkitekten, fremgår af reglernes §§ 6 og 8 og omfatter tegninger, beplantningsplaner, udbud, overledelse og afregning m.v.

Honoraret beregnbes på grundlag af tilbudssummen, men det bør på forhånd i aftalen med landskabsarkitekten fastlægges, hvilke summer, der indgår i den honorargivende byggesum.

Hvis landskabsarkitekten kun antages til at udføre en del af normalydelsen, må det på forhånd aftales, hvilke entreprisesummer, der skal danne grundlag for beregning af honoraret.

Konduktørtilsynet (fagtilsynet) med landskabsarkitektarbejde honoreres principielt på samme måde som fagtilsyn vedrørende arkitekt- og ingeniøropgaver.

B.4.33 Aftaler om planlægningsopgaver

Behov: 6.2.12

Indledende undersøgelser og eventuelle andre planlægningsopgaver fastlægges og honoreres efter bestemmelserne i specialnormen for planlægning. Den almindelige honorarform er her i modsætning til i byggenormerne honorar efer regning, jf. byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 16. november 1981.

B.4.34 Byggestyrelsens cirkulæreskrivelser om teknisk rådgivning

1. september 1979 om nye regler for teknisk rådgivning og bistand vvedrørende statslige og statsstøttende byggearbejder.

12. oktober 1979 om timetal ved beregning af honorarer for teknisk rådgivning.

6. marts 1981 om beregning af honorar for teknisk rådgivning ved anvendelse af honorarformen, honorar efter regning.

16. november 1981 om nye regler for teknisk rådgivning og bistand ved planlægningsarbejder.

23. februar 1982 om anvendelse af cirkulæreskrivelserne af 12. oktober 1979 og 6. marts 1981 på anlægs- og planlægningsarbejder.

21. juni 1982 om lovbestemte ydelser (»socialbedragsbeløbet«) i forbindelse med reglerne for teknisk rådgivning og bistand.

14. januar 1983 om vedligeholdscirkulæret (godkendelse af honoraraftaler9.

Meddelelser om regulering, (normalt pr. 1. april og 1. oktober) af basisprocenter m.v. og om størrelsen af »socialbedragsbeløbet« til brug for beregning af honorar for teknisk rådgivning og bistand, indrykkes af byggestyrelsen i Statstidende samt i tidsskrifterne Byggeorientering, Byggeindustrien, Danske Kommunner og Boligen.

Bilag 5.

---------------------------------------------------------------------

Udbudsmaterialets angivelse af byggetekniske løsninger

B.5.1 Generelt om angivelse af løsninger

Udbudsmaterialet: kap. 9 og 12

Udbudsmaterialet må udformes således, at konkurrencedygtigheden bliver afgørende for, hvilke byggetekniske løsninger - materialer, konstruktioner, installationer, udstyr og andre produkter - der kommer til at indgå i byggeriet. De mest konkurrencedygtige løsninger er dem, der har det bedste forhold mellem kvalitet, leveringsbetingelser og pris - såvel ved anskaffelse som senere ved drift.

Kvaliteten kan omfatte mange egenskaber, såsom teknisk funktion, brugsværdi, udseende, holdbarhed og energiforbrug.

Driftsudgifter: 10.7

Også drifts- og vedligeholdsudgifternes størrelse kan indgå som en egenskab, der lægges vægt på.

Byggedelssystemer: 9.7.2

Leveringsbetingelserne kan være opstillet af bygherren eller tilbudt af entreprenør eller leverandør. Betingelserne kan omfatte garanti i en vis periode eller bygherrekrav om, at der foreligger eller forelægges prøveattester til eftervisning af, at de efterspurgte egenskaber findes. En række produkter er undergivet særlige godkendelsesordninger eller særlige klage- og ankenævn i tilfælde af mangler. Bygherren kan betinge sig, at produkter skal være omfattet af sådanne ordninger. Betingelserne kan endelig omhandle leveringstid og mulighederne for at få reservedele, eftersyn og reparation. I denne forbindelse kan geografisk nærhed mellem leverandørfirma og byggested således være af betydning.

Betaling: 12.6.18

Leveringsbetingelser vedrørende betalingsforhold behandles ikke i dette bilag.

Udbudsmaterialets direktiver og retningslinier for byggeriets egenskaber kan udformes som beskrivelser af løsninger eller som funktionsbeskrivelser.

En beskrivelse af en løsning angiver en tilsigtet udformning af en del af byggeriet, fx. et installationssystem eller en ydervægskonstruktion.

En funktionsbeskrivelse angiver de krævende eller ønskede egenskaber i byggeriet, men overlader det til de bydende i deres tilbud at give svar på, hvorledes disse egenskaber frembringes. Bygherren skal således alene angive, hvad en tilsigtet løsning skal kunne, fx. med hensyn til belastning eller varmeisoleringsevne. Funktionsbeskrivelser er hidtil især forekommet ved udbud i totalentreprise.

Så vidt muligt bør funktionsbeskrivelser foretrækkes ved alle former for udbud, hvor dette er muligt, idet der herved åbnes større adgang for at konkurrere på valg af produkter.

Funktionsbeskrivelser kan sikre en udnyttelse af det kendskab til prokukter og arbejdsmetoder, der findes hos de bydende, og på længere sigt fremme en videreudvikling af byggekomponenter og typiserede løsninger.

Bygherrerne bør i videst muligt omfange, at der ydes leverandørgarantier for tilbudte eller forlangte egenskaber. For en række prokukter tilbyder producenter og leverandører garanti i en årrække, fx. 5 år.

Bygherren må sørge for, at anvisningerne i dette bilag er kendt af de tekniske rådgivere, som udformer udbudsmaterialet for ham.

B.5.2 Særligt om beskrivelser af løsninger

Nye prokukter: B.5.6

Udbudsmaterialets angivelser af løsninger bør i størst mulig udstrækning angive standardløsninger og gængse udformninger. Efter afvejning af fordele og risici kan det dog besluttes at angive nye prokukter.

Krav eller ønsker om at anvende bestemte fabrikater kan virke uheldigt på konkurencemomentet, når priser indhentes. Ved udformning af udbudsmateriale må sådanne angivelser så vidt muligt undgås.

Hvis det trods alt findes nødvendigt i udbudsmaterialet at nævne bestemte fabrikater, bør dette kun være vejledende for kvaliteten. Det bør således udtrykkelig anføres, at produkter af tilsvarende kvalitet kan indgå i tilbudet. I så fald må det være de bydendes sag af godtgøre, at det tilsvarende produkt er tilfredsstillende. Bygherren må give de bydende lejlighed hertil og i øvrigt være opmærksom på pkt. B.5.4.

Udbudsmaterialet må ikke udformes således, at kun et bestemt typeprojekt eller en bestemt typiseret delløsning reelt kan komme i betragtning. Der skal kunne konkurreres om arbejdet. Hvis bygherren ved særskilt udbud har fundet frem til en bestemt løsning han ønsker anvendt, kan han dog ved udbudet af selve byggearbejdet foreskrive, at de bydende skal lade løsningen indgå i deres tilbud.

B.5.3 Særligt om funktionsbeskrivelser

Når funktionsbeskrivelser udarbejdes, er det væsentligt at finde en balance. På den ene side må man undgå at detaljere så meget, at de bydende hindres i at nå frem til de optimale løsninger. På den anden side må man undgå en upræcis beskrivelse, der ikke sikrer bygherren, at den færdige bygning eller bygningsdel har de forventede egenskaber.

Det er også væsentligt, at funktionsbeskrivelserne lægges på det acceptable kvalitetsniveau og ikke lægger op til en kvalitet, der i det enkelte tilfælde er unødig høj.

Funktionsbeskrivelser må ikke udformes på grundlag af et bestemt fabrikat, således at kun dette kan opfylde kravene. Beskrivelserne bør bygge på de egenskaber, der er brug for. Bygherren kan med fordel benytte SBI's publikationer om ydeevnebeskrivelser og BPS-arbejdsrapporterne.

Udover funktionsbeskrivelserne kan det i visse tilfælde dog være nødvendigt til vejledning af angive nogle prokukttyper, der kan tilfredsstille kravene.

B.5.4 Ligestilling mellem danske og udenlandske produkter

Bygherren bør både ved sit udbud og senere ved vurderingen af tilbud være opmærksom på, om der findes egnede og konkurrecedygtigem danske produkter til eventuel anvendelse. Danske produkter må stilles lige med udenlandske produkter. Udbudsmaterialet må udformes således, at danske produkters anvendelse i byggeriet ikke hindres eller hæmmes. Beskrivelser og specifikationer bør udformessåledes, at de svarer til de normer, der anvendes her i landet.

B.5.5 Fortrin for bestemte leverandører

Udbudsmaterialet bør så vidt muligt undgå at binde bygherren til fortsat at anvende samme produkt ved senere udbygning eller udskiftning. Men er der en binding af materialemæssig eller teknisk art - fx. når byggesagen drejer sig om en etapeudbygning eller om at udbygge et allerede etableret teknisk anlæg - kan sammenpasningen med det eksisterende anlæg eller krav om særligt kendskab til anlægget tælle med. Dette kan bevirke, at funktions- eller produktbeskrivelserne reelt giver leverandøren af det allerede leverede produkt en fortrinsstilling.

B.5.6 Nye produkter, fforsøg og udvikling

Byggeriets udvikling: 2.4

Forsøg: 7.10

Rådgiverforhold: 6.3.1, 8.3 og B.4.29

Udbudsmaterialet: 13.3.4

Byggeriets udvikling er bl.a. afhængig af, at de offentlige bygherrer går nye veje, jf. også statsbyggelovens § 1. Hvis der er en rimelig chance for økonomiske og brugsmæssige forbedringer og en begrænset risiko for dårlig funktion eller byggeskader, kan bygherren overveje at anvende nye løsninger. Han må således afveje de mulige fordele herved imod anvendelsen af gængse løsninger. I overvejelserne bør indgå driftsmæssige vurderinger, herunder mulighederne for genanskaffelse.

Bygherren kan beslutte, at der i forbindelse med byggeriet skal udføres egentligeforsøg, eller at byggeriet skal tjene som grundlag for udvikling af nye produkter. I så fald kan de produkter eller metoder, der skal være genstand for forsøg eller udvikling, bringes i anvendelse uden at konkurrere med andre løsninger.

Ved større byggerier eller flere mindre byggerier, hvor der anvendes ensartede principper, bør bygherren overveje, om det er muligt gennem et samarbejde med en eller flere danske producenter at udvikle nye produkter eller processer, der er bedre end de hidtidige eller kan styrke dansk eksport og beskæftigelse. Dette kan eksempelvis ske ved at indgå offentlige udviklingskontrakter med henblik på at etablere dansk produktion, hvor en sådan ikke findes, eller hvor eksisterende produkter ikke opfylder bygherrens krav.

B.5.7 Valget af løsninger

Bygherren skal normalt ikke vælge produkter direkte, men skal tage stilling til de tilbud, hvori produkterne indgår. Nærmere om antagelse af tilbud findes i udbudscirkulæret og udbudsvejledningen.

Når bygherren går frem som beskrevet i B.5.1-B.5.6 vil valget af fabrikater inden for projektets rammer være overladt til byggeriets entreprenører. Dette gælder både ved udbud på hovedprojekt og ved mindre detaljerede udbudsgrundlag. Ved tilbudenes udarbejdelse må entreprenørerne antages at have forudsat brug af de fabrikater, som under overholdelse af bygherrens krav eller ønsker om kvalitet er billigst såvel i anlæg som i drift og forbundet med de bedste leveringsbetingelser. Der er således opnået sandsynlighed for, at det bedst mulige forhold mellem kvalitet, leveringsbetingelser og pris er opnået.

Bygherreleverancer: 12.6.4

Hvad der er anført i B.5.1-B.5.6 gælder også, når bygherren selv indhenter tilbud på leverancer til byggeriet (bygherreleverancer) eller hvis bygherren efter særskilt udbud vælger løsninger, som en entreprenør skal overtage og lade indgå som en del af sin ydelse.

Totalentreprise: 11.4

Når projektets udformning i større eller mindre grad overdrages til de bydende entreprenører ved udbud i totalentreprise, må bygherrens valg mellem tilbud være lagt således til rette, at bestemte fabrikater ikke på forhånd er begunstiget, og således at alle markedets relevante produkter kan indgå i bedømmelsen af pris, leveringsbetingelser og kvalitet. Bygherren må i denne forbindelse være opmærksom på pkt. B.5.4

Bygherren bør være opmærksom på, at der er etableret statslige rammeaftaler for en række produkter, herunder inventar. Dissse aftaler bør benyttes, hvor ikke andre forhold taler imod. Aftalerne bør så vidt muligt anvendes af bygherren selv. Såfremt det overlades til tekniske rådgivere at købe ind på grundlag af rammeaftalerne, bør det pålægges dem at behandle aftalernes oplysninger fortroligt.

Hvis et produkt er en del afen enbtreprenørydelse, for hvilken der er fastsat en samlet leverance- eller entreprisesum, må bygherren selvfølgelig lade sin bedømmelse gælde ydelsen som helhed og ikke blot det enkelte produkt.

Bygherren kan i udbudsmaterialet foreskrive, at eventuelle underentreprenører skal have udleveret hele det relevante udbudsmateriale, således at underentreprenørerne får samme mulighed som entreprenøren for at vælge mellem markedets produkter.

B.5.8 Indkøbsvejledning

Inventar og udstyr:8.7

Statsstyrelsers indkøb af varer og tjenesteydelser, som ikke er en del af bygge- og anlægsarbejder, bør ske efter retningslinier som angivet i'Indkøbsvejledning for Staten', udsendt af Direktoratet for Statens Indkøb. Direktoratet kan endvidere formidle kontakt til egnede producenter.

Vejledningen bør udleveres til de rådgivere, der forestår indkøb på bygherrens vegne, med en henstilling om, at retningslinierne skal følges.

Bilag 6. EF-udbudsdirektiver

---------------------------------------------------------------------

B.6.1 Udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder i EF-området

I henhold til boligministeriets cirkulære nr. 214 af 4. oktober 1974 om EF-rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlig bygge- og anlægskontrakter (EF-udbudscirkulæret) påhviler det de offentlige myndigheder, dvs. såvel statslige som kommunale myndigheder, at annoncere udbud af bygge- og anlægsarbejder over en vis beløbsgrænse i EF-tidende. Cirkulæret indeholder optryk af de pågældende EF-direktiver og giver i øvrigt nærmere vejledning i direktivbestemmelsernes anvendelse. Det bemærkes, at EF-bestemmelserne kan anvendes sammen med danske udbudsforskrifter, dog således af EF-bestemmelseerne er de gældende i tilfælde af kollision mellem EF's regler og danske regler.

B.6.2 Hvilke myndigheder skal følge EF-udbudsreglerne?

EF-udbudsbestemmelserne gælder alle statslige, amtskommunale og kommunale myndigheder og disses eventuelt underordnede myndigheder som fx. styrelser og direktorater. Der henvises herom nærmere til EF-udbudscirkulæret, pkt. 4, stk. 3. Det bemærkes dog i denne forbindelse, at offentlige bygge- og anlægskontrakter, som indgås af virksomheder, der producerer, distribuerer og transporterer vand og energi, er undtaget fra den særlige Ef-udbudsprocedure.

B.6.3 »Tærskelværdien«

I henhold til EF-direktiverne indtræder pligten til at annoncere et bygge- eller anlægsarbejde i EF-tidende, når den anslåede anskaffelsessum for arbejdet udgør 1 mill ERE (den europæiske regningsenhed eller 7.917.340 dkr. excl. moms pr. 1. januar 1982) og derover. Modværdien i danske kroner af den europæiske regningsenhed ændres hvert år, og den hermed anførte modværdi gælder indtil udgangen af 1983.

B.6.4 Undtagelser fra EF-udbudsproceduren

Af EF-udbudscirkulæret, pkt. 5 fremgårnærmere en række undtagelser fra udbudsproceduren. Der er især tale om arbejder, der af tekniske eller kunstneriske årsager kun kan overdrages til en bestemt entreprenør, ligesom der er tale om forsknings- eller forsøgsarbejder eller hemmelighedsstemplede arbejder. Derudover kan der være tale om at undlagde annonceringen i EF-tidende, når der er tale om arbejder, der for myndigheden af uforudseelige årsager pludselig er af uopsættelig karakter.

B.6.5 Bestemmelser om ikke-diskriminering

Der lægges i EF-direktiverne stærk vægt på, at der ikke må diskrimineres mellem nationale tilbudgivere og tilbudgivere fra andre EF-medlemslande. Man må således ikke udforme udbudsmaterialet sålledes, at det alene kan gennemføres af en nationbal entreprenør. Herudover må man heller ikke i forbindelse med andre EF-statsborgeres gennemførelse af arbejder her i landet lægge hindringer i vejen i forbindelse med etablering af midlertidigt forretningssted eller ved finansiering til arbejdets gennemførelse. Der henvises herom nærmere til EF-udbudscirkulæret, pkt. 3, stk. 4 ff. og de enkelte direktivbestemmelser optrykt i cirkulæret.

B.6.6 Udbudsformer

EF-reglerne omhandler henholdsvis offentlige og begrænsede udbud, nogenlunde svarende til dansk offentlig og bunden licitation. Man henleder dog opmærksomheden på en række forskelligheder mellem EF-reglerne og den danske licitationslov, jf. EF-udbudscirkulæret, pkt. 11.

B.6.7 Udvælgesskriterier

Den udbydende myndighed bør være opmærksom på beskrivelsen af udvælgelseskriteriet, når arbejdet annonceres og udbudsmaterialet udformes. EF-direktiverne omhandler 2 forskellige former for udvælgelseskriterier, hvoraf det ene kort går ud på antagelse af det prismæssigt laveste bud, medens det andet indeholder angivelsen af en række tekniske og økonomiske kriterier. Der henvises nærmere til selve direktivteksten i EF-udbudscirkulæret, pkt. 11, stk. 4.

B.6.8 Annoncering

Udbudsannoncen udformes i overensstemmelse med en trykt standard, som er indeholdt i direktiverne i EF-udbudscirkulæret, pkt. 7. Annonceteksten sendes til Kontoret for de Europæiske Fællesskabers Officelle Publikationer (Office des publications officielles des Communautes Europeennes) Boite Postale 1003, Luxembourg. Telex nr. 1324 publioff Lu. De offentlige myndigheder må ved annonceringen være opmærksomme på en række frister for modtagelse af tilbud på grundlag af annonceringen. Direktivteksterne indeholder en detaljeret angivelse af disse frister. Det bemærkes, at der er mulighed for at anvende særlig korte frister ved arbejdes, der er af hastende karakter.

B.6.9

Opstår der tvivlsslørgsmål om anvendelsen og forståelsen af bestemmelserne i EF-direktiverne, kan henvendelse rettes til boligministeriets departement, 5. kontor (intermationalt kontor), Slotsholmsgade 12, 1216 K., telefon (01) 92 61 00. Boligministeriet er repræsenteret i et særligt rådgivende udvalg i EF, der behandler tvivsspørgsmål vedrørende anvendelsen af EF-bestemmelserne. Spørgsmål i denne henseende kan også rejses over for boligministeriet, som derefter varetager spørgsmålets videre behandling i det rådgivende EF-udvalg.

B.6.10 Særligt om statslige indkøb

Om EF- og GATT-bestemmelser for statslige indkøb gælder administrationsdepartementets cirkulære nr. 219 af 18. december 1980 om fremgangsmådenved statslige indkøb. Se også afsnit 3.6 i indkøbsvejledningen. For kalenderåret 1983 er tærskelværdien for statslige indkøb 1.320.000 dkr. excl. moms. Oplysninger om regulering af tærskelværdien kan fås hos Direktoratet for Statens Indkøb, Bredgade 20, 1260 K., telefon (01) 92 91 00.

Stikordsregister

---------------------------------------------------------------------

A

Accept af tilbud, 13.7, 13.8, 14.2

Acontoudbetaling, tilbageholdelse af, 12.6.15, 12.6.18

Administrator, se bygherrekonsulenter

Afhjælpningsperiode, 12.5, 12.6.21, 15.3

Aflevering,

- delt eller samlet, 12.6.17

- drift- og vedligeholdsinstruktioner, 15.5

- forretning, 15.3

- generelt om, 15.2

- kontrol, 15,3

- mangler, 15.3

- rapport, 15.3

. risiko, 15.2

- tekniske anlæg, 15.4

Aftaler,

- entreprise, 14.2 ff

- formularer, B.4.6

- landskabsarkitekter, B.4.32

- planlægningsopgaver, B.4.33

- teknisk rådgivning, B.4.2

Almindelige bestemmelser for teknisk Rådgivning og bistand, B.4.3

Alternative tilbud,

- tilbudsgivningen, 13.6

- udbudsgrundlaget, 9.5.3

- udbudsmaterialet, 12.5

Alternativt udbud, 13.5.6

Annoncering,

- EF, B.6.8

- totalentreprise, 12. 7.2

Anonymitet, totalentreprise, 12. 7.4

Ansvar,

- begrænsning, B.4.28

- forsikring, B.4.30

- fraskrivelse, 14.5

- mangler, 15.2, 15.3

- risikofordeling, B.4.29

- økonomisk styring, B.4.27

Antagelse af tilbud, se accept af tilbud

Arkitekt, se tekniske rådgivere

Arkitektkonkurrence, 6.3.6

B

Bedømmelsesudvalg, totalentreprise, 12.7.8

Begrænsning af ansvarsbeløb, B.4.28

Behovsundersøgelse, 5.2

Beskrivende mængdefortegnelse, 12.6.11

Betaling

- for tilbudsprojekt ved totalentreprise, 12.7.5

- standsning, 14.9.8

Bevilling,

- afklaring af forudsætninger før, 5.8

- til byggeprogram, 7.3

- til projektering, 8.10

Bevægleseshæmmede, se handicappede

Bistand,

- bygherrekonsulenter, 3.6.4

- tekniske rådgivere, 3.5.2, 14.6.1

- anden administrativ, 3.6.2

- byggestyrelsen, 3.5.1

- teknikerreglerne, B.4.4

- omfang, 3.6.1

Bistand til,

- accept af tilbud, 13.9

- aflevering, 15.4

- entrepriseaftaler, 14.2.1

- gennemførelse af byggeri, 14.5.1

- husningsmuligheder, 5.7//- prisbedømmelse, 13.7.2

- programmering, 7.12

- udøvelse af bygherrefunktionen, 3.5.ff

Brugere

- inddragelse, tidspunktet for, 4.4.3

- kompetance, 4.4.2

- medvirken i planlægnings- og beslutningsprocessen, 4.2 ff

- organisering, 4.4.1

- sikkerhedsudvalg, 4.5

Brugerudvalg, 3.3

Budgetansvar,

- projektering med, 6.2.6, 10.8

- for fasen (ved honorar efter regning) B.4.15

Budget,

- overslag, 5.6.1

- overskridelse, 10.11

- planlægningsbudget, 10.5

- styrende, 10.6

Byggedelssystemer, udbudsgrundlag, 9.7.1

Byggedelssysytemer, udbudsgrundlag, 9.7.1

Byggeforskrifter, offentlige, B.1

Byggegrund, særligt om, 5.5

Byggeledelse,

- byggeregnskab i f.m. afslutningsfasen, 15.7

- byggeregnskab i f.m. udførelsesfasen, 14.6.3

- opgaver, 14.5.1, 14.6, 14.6.3

- opgaver, 14.5.1, 14.6, 14.6.1 ff

- regler om, 6.2.7

Byggemøder

- udbudsmaterialet, 12.6.12

- udførelsesfasen, 14.7

Byggepladsforhold, 12.2.8

Byggeprogram,

- bistand til udarbejdelse af, 7.12

- bygherrens godkendelse af, 7.13

-detaljering og omfang, 7.5

- indhold, 7.6

- krav til det statslige byggeri ved udarbejdelse af, 7.4

- programmering i almindelighed, 7.2

- særlige undersøgelser, 7.9

- typeprogrammer, 7.11

- udarbejdelse af 7.7

- udbud på, 9.6

- ændringer i, 7.8

Byggeregnskab, 14.6.3, 15.7

Byggeri,

- grundlag for udvikling af nye prokukter, B.5.6

- planmæssige gennemførelse, 14.3

- skræddersyet/lejet, 5.4.1

- udvikling 2.4

Byggesagens faser

- afslutning, 2.6.9

- initiativ, 2.6.1

- organisering, 2.6.2

- programmering, 2.6.3

- forslag og projekt, 2.6.5

- udbud, 2.6.7

- udførelse, 2.6.8

Byggestyrelsen,

- bistand ved husningsmulighed, 5.7

- bistand ved indgåelse af lejemål, 5.7

- bistand ved køb/anskaffelse af inventar, 8.7

- cirkulæreskrivelse om teknisk rådgivning, B.4.34

- godkendelse af projektforslag, B.4.34

- godkendelse af projektforslag, 8.9

- godkendelse af teknikeraftaler, B.4.1

- opgaver, 1.2.2

Byggeudgift, korrektion af, B.4.13

Byggeudvalg, 3.3

Bygherre,

- de statslige, 1.2.1

- hvem er, 3.2, 3.3

- konsulenter, 3.6.3

- leverancer, 12.6.4

- opgaver, 2.3

Bygningsdelsoverslag, 6.2.6, 6.2.9, 10.10

D

Dagbod, se sanktioner

Delentreprise, se entreringsformer

Direktoratet for statens indkøb, 8.7, B.5.8

Dispositionsforslag, 8.6

Drift- og vedligehold

- instruktioner, 8.8, 15.5

- ved ibrugtagning, 12.6.14

- udgifter, 15.9.2

E

EF-direktiver, B.6

Ekstraarbejder, se ændringer

Energiforbrug, lavest mulig, 7.4

Entreprenør,

- styring af kvalitet, 14.4

- valg af fabrikater, B.5.7

Entreprisen,

- aftaler, 14.2 ff

- ændringer i, 12.3.8

Entreringsformer,

- fagentreprise, 11.3.1

- storentreprise, 11.3.2

- hovedentreprise, 11.3.4

- totalentreprise, 11.4

Erfaringsformidling, 15.8

Erfaringsmateriale, SBI, BYG-ERFA, BPS, 8.2

Erstatning,

- for mangler, 15.3

- krav fra staten, 14.9.6

- ved forsinkelser, se sanktioner

F

Fagentreprise, se entreringsformer

Fagforbehold, 13.5.2

Fagtilsyn, 6.2.8, 14.4.2

Faktiske byggeudgifter, B.4.24

Faseopdelingen, se byggesagens faser

Finansudvalget, se bevilling

Forbehold, se standardforbehold

Forskrifter, offentlige, 1.4

Forholdsmæssige afslag, 15.3

Forkastelse,

- at for høje tilbud, 13.7.3

- af for lave tilbud, 13.7.4

Forprojekt,

- definition og indhold, 8.6.3

- myndighedsgodkendelse, 8.6.3

Forsikring,

- ansvarsforsikring for tekniske rådgivere, B.4.30

- staten selvforsikrer, 12.6.16

Forsinkelse, 14.9.4

Forsknings- og udredningsopgaver, 6.2.9

Forslagsstillelse, se dispositionsforslag- og projektforslag

Forsøgsbyggeri, 7.10

Fratagelse af arbejdet, 14.9.5

Fravigelse,

- AB, 12.2.5

- ABR, B.4.7

Frigivelse af sikkerhed, se sikkerhedsstillelse

Frister, se tidsfrister og sanktioner

Funktionsundersøgelse, 5.2

Fysisk planlægning, B.3

Fællesbetingelser, 12.2.6

Fællesforbehold, 13.5.3

G

Garanti, B.5.1

GATT- og EF-bestemmelser, B.6.10

Genanvendelse, honorar ved, B.4.23

Generel anvendelighed, 7.4, 7.11

Genhusningsmuligheder, se husningsmuligher

Gennemførelse af byggeriet,

- bistand fra rådgiverne, 14.6.1

- byggeledelse, 14.5.1

- byggemøder, 14.7

- byggeregnskab, 14.6.3

- entreprenørens betalingsstandsning, 14.9.8

- erstatningskrav fra staten, 14.9.8

- erstatningskrav fra staten, 14.9.6

- forsinkelse fra entreprenør, 14.9.4

- fratagelse af arbejdet, 14.9.5

- fagtilsyn, 14.4.2

- godkendelse af projektmateriale, 14.2.3

- kontrol med kvalitet, udførelse, 14.4.3

- kontrol med styring af økonomien, 14.6

- projektopfølgning, 14.4.1

- projektændringer, 14.9.2

- styring, 14.5

- tvister, 1414.9.9

- vinterbyggeri, 14.9.1

- voldgift, 14.9.9

H

Handicappede, hensyn til, 7.4

Honorar,

- baseret på overslag, B.4.18

- berettiget byggeudgift (tilbageføringsreglen), B..4.22

- blandingshonorar, B.4.16

- byggeudgift, B.4.19

- fast honorar, B.4.17

- fast økonomisk ramme, B.4.15

Honorar for,

- fagtilsyn/byggeledelse, B.4.15

- landskabsarkitetarbejde, B.4.32

- planlægningsopgaver, B.4.33

Honorarformernes anvendelse, B.4.14

Hovedentreprise, se entreringsformer

Hovedentreprisesalær, 11.3.4

Hovedprojekt,

- definition og indhold, 8.6.4

- drift- og vedligehold, 8.8

- løbende hovedprojektering, 8.6.4

Husningsmuligher,

- bistand til, 5.7

- i f.m. programoplæg, 5.4

- i økonomisk sammenhæng, 5.4.1

- samlet afvejning, 5.9

I

Ibrugtagning, 15.4

Idekonkurrence, 6.3.6

Incitamentsaftaler, B.4.25

Indehavertillæg, B.4.15

Indeklima, 7.4

Indeksregulering, 12.6.189

Individuelle forbehold, 13.5.4

Indflytning/indflytningsplan, 15.6

Indkøb,

- af materialer, 12.6.18

- EF og GATT-bestemmelser, B.6.10

- tidspunkter, 14.2.4

Indkøbsvejledning for staten, B.5.8

Informationsrutiner, (byggemøder), 14.7

Inventar,

- projektmaterialet, 8.7

- forskrifter, B.1

- boligministeriets ejendomsdirektorat, B.5.8

- direktoratet for statens indkøb, B.5.8

- honorarberettiget byggeudgift, B.4.24

K

Kassation, se forkastelse 6Klassificering,

- af statens bygninger, 15.9

- af byggeriet, 15.9

- faktor, B.4.19

- udvalget til, 15.9

Kommuneplanlægning, B.3.5

Konflikter, 12.6.5

Konditionsmæssighed, 13.3

Konkurrence, se arkitektkonkurrence, idekonkurrence og projektkonkurrence

Konsulentbistand, se bistand

Koordinationsudvalget Vedrørende Statsbyggeri (KVS), 1.2.2

Kontrakter,

- entreprisekontrakter, 14.2

- særlig bistand, 3.6

- teknisk rådgivning, B.4.2

Kvalitetskontrol,

- fagtilsynets, 14.4.2

- materiale og udførelse, 14.4.3

Kvalitetssikring, 3.4, 8.2.1

Køb af bygninger, 5.4, se også typeprojekter

L

Landskabsarkitekt, se tekniske rådgivere

Lejemål, 5.4

Leverandørgarantier, B.5.1

Licitation,

- bunden, 11.6, 12.2.2, 12.5

- EF-regler, 12.2.3

- møde med de bydende, 12.4.7

- offentlig, 11.6.1

Licitationsloven, 12.2.1

Lokalebehov, 5.2 ff

Lokalplanpligt mmmmv., B.3.5

M

Mangellister, se afleveringsrapport

Mangler, 15.3

Materialekontrol, fagtilsynets, 14.4.2 ff

Materialevalg, 8,2

Mellemudbud, 9.8

Midlertigt byggeri, 5.4

Modregning, 14.9.7

Myndighedskrav, 5.5, 8.6.3

Mængdefortegnelse, 12.6.11

N

Natoret, 5.5

Normeret timetal, B.4.15

Nøglefærdigt byggeri, 9.3

O

Objektforsikring, B.4.30

Ombygning, 8.4

Omprojektering, 6.2.6, 10.6

Omvendt licitation, se prisform

Oplysningspligt, B.3.4

Organisering,

- brugere, 4.4.1

- bygherrefunktionen, 3.3

- statens bygevirksomhed, kap. 2

Overslag, 6.2.6, B.4.13

P

Partiel totalentreprise, 11.4

Personale, se brugere

Planlægning,

- brugernes medvirken, 4.4

- byggeri, 5.2.1

Planlægningsbudget, 10.5

Planlægningsopgaver, 6.2.12

Planmyndighederne, B.3

Prisbedømmelse, 13.7.1 ff

Prisform, 11.7

Prisregulering, 12.6.19

Prisspecifikationer, 12.6.10

Prisstigninger, ekstraordinære, 12.2.4

Prisudvikling, justering for, 10.9

Prisvished, 11.7

P-procent, honorar efter byggeudgift, B.4.19

Programmering, se byggeprogram

Programoplæg, 5.10

Projekterende teknikere, se tekniske rådgivere

Projektering, se forprojekt og hovedprojekt

Projekteringsledelse, 6.2.5

Projektforslag,

- definition og indhold, 8.6.2

- forelæggelse for byggestyrelsen, 8.9

- godkendelse af, 8.9

- oversalg, 6.2.6

Projektkonkurrence, 6.3.6

Projektændringer, 14.9.2

Præfabrikerede bygningsdele, B.4.11

Prøver, afgivelse af, 12.5

R

Rammebeløb, 6.2.6

Rammer, se økonomiske rammer

Regionplanlægningen, B.3.2

Regning,

- arbejde i, 14.6

- honorar efter regning, B.4.15

- regulerbar pris, 11.7

Regnskab, se byggeregnskab

Rejsemåde, B.4.26

Risiko, se aflevering

Rådgivning,

- alternative former for teknisk, 6.2.2 ff

- skive, B.4.9

- skriftlig aftale, B.4.1

S

Salær, hovedentreprise, 11.3.4

Samarbejde, se udbud og brugermedvirken

Samarbejdsudvalg, 4.4.1

Sanktioner,

- byggeriets gennemførelse, 14.9

- dagbod, 12.5

- misligeholdelse af entrepriseaftalen, 14.9.5

- tekniske rådgivere og bygherre, B.4.12

- udbudsmaterialet, 12.6.9

Servicefirmaer, 15.5, 15.9.1

Servitutter, 5.5

Sikkerhed på byggepladsen, 12.3.7, 14.8

Sikkerhedsarbejdet, 6.2.7

Sikkerhedsstillelse,

- entreprenørens, 12.6.13

- for udbudsmaterialet, 12.5

- frigivelse af entreprenørens, 15.3

Skemacirkulæret, 1,2

Skriftlig aftale, B.4.1

Skræddersyet, lejet byggeri, se byggeri 6Specialnormer, se teknikerreglerne

Specifikation af tilbudssummer, 12.6.10

Spilddag, 12.6.7

Standardforbehold,

- i f.m.tidsfrister, 14.9.3

- ved tilbud, 13.5

- ved udbud, 12.6.19

Statens byggerivirksomhed, organiseringen af,

- byggestyrelsens opgaver, 1.2.2

- de enkelte styrelser, 1.2.1

- KVS, 1.2.2

- Styrelser med særlig byggeadministration, 1.2.1

- styrelser uden særlig byggeadministration, 1.2.1

Stempeludgifter, 12.6.13, 14.2

Storentreprise, se entreringsformer

Styring, af byggeriets gennemførelse,

- byggeledelse, 14.5.1

- fagtilsyn, 14.4.2

- kvalitet, 14.4

- tid, 14.5

- økonomi, 14.6

se også økonomisk styring

Styringsgruppe, 3.3

Syn og skøn, 14.9.9

Særlige,

- betingelser, 12.2.7

- ydelser, 6.2.9

T

Teknikerkontrakter, se kontrakter

Teknikerreglerne, B.4.3

Tekniske anlæg, se aflevering og ventilation

Tekniske rådgivere,

- ansvar, B.4.27

- kapacitet, 6.3.1

- kgl. bygningsinspektører, 15.9

- kvalifikationer, 6.3.1

- landskabsarkitekter, 6.2.11, B.4.32

- skift, 6.3.3

- status, 6.3.12

- totalrådgivning 6.3.4

- valg ved totalentreprise, 6.3.9

- ydelser, 6.2.3 ff

- økonomisk styring, 6.2.6, kap. 10 se også rådgivning

Tidsfrister,

- for entreprisen, 12.6.6 ff

- forlængelse af, 14.9.3

- overskridelse af, 14.9.4

- sanktioner for rådgivere og bygherre, B.4.12

- ved udbud, 12.4.5

Tids- og arbejdsplaner, 12.6.6, 14.2.2

Tilbageføringsreglen, B.4.22

Tilbagehold, acontoudbetalinger, 12.6.15

Tilbud,

- alternative, 13.6

- antagelse/forkastelse af laveste, 13.7, 13.9

- fejl og mangler i, 13.4

- forbehold, 13,5 ff

Tilbudslister, 12.6.11

Tilbygning, 8.4

Tilsyn,

- byggeledelse, 6.2.7

- fagtilsyn, 6.2.8

- tekniske installationer, 15.9.1

- udgifter, 15.9.2

- vedligehold, 15.9

Totalentreprose,

- bedømmelse, 13.8, 12.7.8

- konkurrence, 12.7.2

- kontraktmateriale, 9.6.4

- kontrol med udførelsen, 14.4.3

- mellemudbud, 9.8

- organisering af, 11.4.2

- rådgivning, 6.2.10 ff

- tilbudsvederlag, 12.7.5

se øvrigt entreringsformer og udbudsformer

Transport på entreprisesummen, 12.6.20

Tvister, 14.9.9

Typeløsninger, 9,7, ff

Typeprogrammer, se byggeprogram

Typeprojekter, 9.3

Typiserede delløsninger (entrering), 11.5

Typiserede løsninger (udbudsgrundlaget), 9.7

U

Udbetalinger, aconto, 12.6.15

Udbud,

- delt eller samlet, 12.3

- EF-regler, 12.2.3, 12.7.3

- forbehold, 12.4.2

- frister, 12.4.5

- information i m.f., 12.4.7

- i totalentreprise, særligt om, 12 7 ff

- med given pris, 11.7.1

- regler om, 13.2

- samarbejde, 12.7.11

- tidsopdelt (successivt udbud), 12.3.2

- tidspunkter, 12.4.1

Udbudsbestemmelser, 12.2.1 ff og B.6.2

Udbudscirkulæret, 12.2.2

Udbudsformer,

- begrænset, 11.6.2

- entrepriseopdelt, 11.5

- EF, B.6.6

- i totalentreprise, særligt om, 11.4

- med given pris, 11.7.1

- offentlig, 11.6.1

- på byggeprogram, 11.4.1

- underhåndsbud, 11.6

- valg af, 11.6

Udbudsgrundlaget,

- byggeprogram som, 9.6

- bygherrens indflydelse på, 9.2

- byggedelsystemer, 9.7.2

- forprojekt som, 9.5.2

- hovedprojekt som, 9.5.1

- mellemudbud, 9.8

- samarbejde omkring, 9.9

- ved totalentreprise, 9.6 ff

Udbudsmaterialet, krav til,

- AB, 12.2.5

- afhjælpning, 12.5, 12.6.21

- aflevering af byggetekniske løsninger, B.5

- bedømmelsesudvalg, 12.7.8

- betaling, 12.6.18

- betalingsstandsning, 12.6.22

- byggemøder, 12.6.12

- byggepladsforhold, 12.2.8

- bygherrekrav, 12.5

- bygherreleverancer, 12.6.4, 12.6.3

- forelæggelse for byggestyrelsen før udbud, 12.7.13

- forsikring, 12.6.16

- fællesbetingelser, 12.2.6

- kvalitetsstyring, 8.2.1

- instrukser om drift og vedligehold, 12.6.14

- konflikter, bilæggelse af, 12.6.5

- sanktioner, 12.6.9

- sikkerhedsarbejde på byggepladsen, 12.3.7

- sikkerhedsstillelse, 12.6.13

- specifikation af tilbudssummen, 12.6.10

- særlige betingelser, 12.2.7

- tidsplaner, 12.6.6, 12.6.8

- tilbudslister og beskrivende mængdefortegnelser, 12.6.11

- transport på entreprisesummen, 12.6.20

- vedståelsestid, 12.4.6

- vejrlig, usædvanligt, 12.6.7

- vinterbyggeri, 12.3.6

- vurderingskriterier, 12.7.7

- ændringer af ydelsen, 12.3.8

- ændringer i entreprisen, 12.5

Udflytning,

- lokaliseringsbehov, 5.3

- personale, 4.3

Udførelseskontrol, se kvalitetskontrol

Udlæg, B.4.26

Udnyttelsesret, projektmaterialet, 11.4.4

Udstyr, se inventar

Udviklingskontrakter, offentlige, B.5.6

Ukonditionsmæssighed, 13.3

V

Vederlag, se honorering

Vedligehold,

- pligt før aflevering, 15.2

- tilsyn med tekniske installationer, 15.9.1

- tilsynn og bygningspleje, 15.9

- udgifter, 15.9.2

Vedståelsestid, 12.4.6

Vejrlig, usædvanligt, 12.6.7

Ventilation,

- aflevering, 15.4

- drift- og vedligeholdsinstruktioner, 15.5

Vinterbyggeri,

- udbudsmaterialet, 12.3.6

- udførelsesfasen, 14.9.1

- særligt om, 12 7 12

Vinterkonsulenter, 12.6.7

Voldgift, 14.9.9

Vurderingskriterier, se totalentreprise

Værdianalyse, se totalentreprise

Y

Ydeevnebeskrivelse, funktionsbeskrivelse som, B.5.3

Ydelsesbeskrivelser,

- dispositionsforslag, 8.6.1

- forprojekt, 8.6.3

- honorering generelt, B.4.1

- honorering, landskabsarkitekt, B.4.32

- hovedprojekt, 8.6.4

- program, 7.6

- projektforslag, 8.6.2

Æ

Ændringer,

- i byggeprogram, 7.8

- i projekt, 14.9.2

- i teknikeraftaler, B.4.1

Ø

Økonomikontrol, 14.6

Økonomiske beføjelser til tilsynet, 14.6.2

Økonomiske konsekvenser ved forskellige husningsmuligheder, 5.4.1

Økonomiske rammer, 5.6

Økonomisk styring,

- bygherrens, 2.5

- bygningsdelsoverslag, 6.2.9, 10.10

- drifts- og vedligeholdsudgifter, 10.7

- formålet med, 10.2

- med given pris, 11.7.1

- planlægningsbudget, 10.5

- projektering med budgetansvar, 6.2.6, 10.8, B.4.27

- styrende budget, 10.6, 10.8

Å

Åbne delsystemer i f.m. udbudsgrundlaget, 9.7.2

Faser i statslige byggesager

Publikationer fra boligministeriet, boligstyrelsen og byggestyrelsen

1980

23 Håndbog for medarbejder i boligministeriet

Boligministeriet, februar 1980, AS 5, 59 s

24 Behovet for boligforbedring og byfornyelse

Boligministeriet, marts 1980, AS 5, 46 s

25 Boligforbedring og byfornyelse

Lovudkast og kommentarer

Boligministeriet, marts 1980, AS 5, 530 s

26 Indeksfinansiering af boligbyggeri

Boligministeriet, maj 1980, AS 5, 100 s

27 Varmesyn, 6 etageejendomme

Byggestyrelsen, juni 1980, AS 5, 40 s

28 Varmesyn, 21 parcelhuse

Byggestyrelsen, juni 1980, AS 5, 68 s

29 Andelsboliger, overdragelsesregler m.v.

Redegørelse, juli 1980, AS 5. 236 s

30 Teknisk rådgivning og bistand 1980

Byggestyrelsen, juli 1980, AS 5, 40 s

31 Tilsynet med realkreditinstitutter

Boligministeriet, september 1980, AS 5, 56 s

32 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1979-1980

Boligministeriet, oktober 1980, AS 5, 112 s

33 SBI i 80erne

Byggestyrelsen, oktober 1980, AS 5, 102 s

34 Almennyttige boligselskabers regnskaber

Boligministeriet, november 1980, AS 5, 56 s

35 Registreringsordning for varmekonsulenter

Byggestyrelsen, oktober 1980, AS 5, 28 s

1981

36 The Danish Ministry of Housing

Boligministeriet, februar 1981, A 5, 8 s

37 Styringsgruppen for bygnings- og boligregistrering

Beretning for 1976-81

Boligministeriet, marts 1981, AS 5, 80 s

38 Alternativ boligfinansiering

Nogle modeller

Boligministeriet, august 1981, AS 5, 320 s

39 Erhvervsvirksomheder i sanerings- og byfornyelsesområder

Boligministeriet, september 1981, AS 5, 42 s

40 Byrdefordeling mellem stat og kommune i byfornyelsen

Boligministeriet, september 1981, AS 5, 48 s

41 Støtte til ejerboliger ved byfornyelse

Nogle modeller

Boligministeriet, september 1981, AS 5, 124 s

42 Alternativ boligfinansiering, Høringssvar

Boligministeriet, december 1981, AS 5, 136 s

43 Vejledning om vinterbyggeri

Byggestyrelsen, december 1981, AS 5, 32 s

44 Bygge- og boligpolitik oversigt 1980-1981

Boligministeriet, december 1981, AS 5, 89 s

45 SBI i 80erne-organisation og arbejdsform

Byggestyrelsen, december 1981, AS 5, 83 s

1982

46 Energibesparelse i offentlige bygninger -

Planlægning

Byggestyrelsen, januar 1982, AS 5, 69 s

47 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1979

Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 56 s

48 Informationsvejledning

Boligministeriet, februar 1982, AS 5, 48 s

49 Trends in Industrialized Building in Denmark

Ministry of Housing, 1982, AS 5, 159 s

50 Tendencias en la Construccion Industrrializada en Dinamarca

Ministerio de la Vivienda de Dinamarca, 1982,

AS 5, 170 s

51 Pris og tid 1982

Byggestyrelsen, august 1982, AS 5, 42 s

52 Bygge- og boligpolitisk oversigt 1981-1982

Boligministeriet, oktober 1982, AS 5, 124 s

53 Energibesparelser i offentlige bygninger -

Gennemførelse

Byggestyrelsen, oktober 1982, AS 5, 102 s

54 Bygningsreglement 1982

Byggestyrelsen, december 1982, A 5, 239 s

55 Vejledning til bygningsreglement 1982

Byggestyrelsen, december 1982, A 5, 92 s

56 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1980

Boligministeriet, december 1982, AS 5, 39 s

1983

57 The Human Settlements Situation and Related Trends and Policies

Planstyrelsen og Boligministeriet,

februar 1983, AS 5, 70 s

58 Overvejelser om indeksfinansiering

Boligministeriet, marts 1983, AS 5, 47 s

59 Udbud 1983

Byggestyrelsen, april 1983, AS 5, 28 s

60 Beretning fra tilsynet med realkreditinstitutter

Boligstyrelsen, maj 1983, AS 5, 160 s

61 Almennyttige boligselskabers regnskaber 1981

Boligministeriet, juli 1983, AS 5, 40 s

62 The Danish Ministry og Housing

Boligministeriet, august 1983, A5, 8 s

63 Bygherrevejldning 1983

Byggestyrelsen, september 1983, AS 5, 204 s

Bygherrevejledning 1983 Forskrifter og generelle retningslinier for statens byggevirksomhed mv.

Forord

Til afløsning af Bygherrevejledning 1974 udsender byggestyrelsen hermed Bygherrevejledning 1983.

Vejledningen er i princippet bygget op på samme måde som BV74, idet dispositionen dog er ændret på en række punkter bl.a. under indtryk af den udvikling, der er sket indenfor området i den sidste halve snes år.

Alle afsnit er gennemskrevet påny, hvorfor det ikke er muligt i et forord at markere ændringer i forhold til den tidligere udgave.

For at gøre vejledningen overskuelig er mere relevant stof trykt på blå tone.

De 2 tidligere af byggestyrelsen udgivne publikationer »Totalleverancevejledning 1975« og »Teknisk Rådgivning og Bistand 1980 er indarbejdet i vejledningen.

Vejledningen er udarbejdet efter forhandling med det i henhold til § 7 i loven om statens byggevirksomhed mv. nedsatte Koordinationsudvalg vedrørende Statsbyggeri (KVS). Herudover har en lang række af byggeriets organisationer haft lejlighed til at fremkomme med bemærkninger til vejledningen.

Vejledningen retter sig først og fremmest til styrelser, som i henhold til statsbyggeloven ikke råder over særlig byggeadministration. Siden udsendelsen af BV 74 har det imidlertid vist sig, at vejledningen i betydeligt omfang har været anvendt af andre, herunder kommunale bygherrer og rådgivere.

Byggestyrelsen har derfor ved udformningen af nærværende udgave af vejledningen lagt vægt på dens mulige nytteværdi også for denne videre kreds.

Indhold

--------------------------------------------------------------------- 1 Indledning 13 1.1 Kapitlets område 13 1.2 Statens byggevirksomhed 13 1.2.1 De statslige bygherrer 13 1.2.2 Byggestyrelsens opgaver 14 1.3 Vejledningens formål 14 1.4 Vejledningens opbygning 15 2 Den statslige bygherres opgaver 17 2.1 Kapitlets område 17 2.2 Bygherrens stilling 17 2.3 Bygherrens opgaver 18 2.4 Væsentlige hensyn 19 2.5 Særligt om økonomi 20 2.6 Bygherrens indsats igennem byggesagen "" 2.6.1 Initiativ 22 2.6.2 Organisering 23 2.6.3 Program 24 2.6.4 Udbudsgrundlag 24 2.6.5 Forslag og projekt 25 2.6.6 Entrerings-, udbuds- og prisform 26 2.6.7 Udbud 26 2.6.8 Udførelse 27 2.6.9 Afslutning 27 2.7 Bygherrens detailopgaver 28 3 Planlægning af bygherrefunktionen 29 3.1 Kapitlets område 29 3.2 Hvem er bygherre 29 3.3 Orgnisering af bygherrefunktionen 29 3.4 Kvalitetssikring 31 3.5 Bistand 31 3.5.1 Bistand fra byggestyrelsen 31 3.5.2 Bistand fra tekniske rådgivere 31 3.6 Anden administrativ bistand 32 3.6.1 Bistandens omfang 32 3.6.2 Forholdet til de tekniske rådgiveres ydelser 33 3.6.3 Bygherrekonsulenter 33 3.6.4 Bistandsaftalen 33 4 Brugermedvirken 35 4.1 kapitlets område 35 4.2 Formål 35 4.3 hvilke brugere 36 4.4 Planlægning af brugernes medvirken 37 4.4.1 Organisering 37 4.4.2 Kompetence 38 4.4.3 Tidspunkt 39 4.4.4 Kommunikation 40 4.5 Arbejdsmiljø 40 4.6 Overordnede hensyn 40 5 Programoplæg 5.1 Kapitlets område 42 5.2 Behovs- og funktionsundersøgelser 42 5.2.1 Planlægning af aktuelle sager 42 5.2.2 Gennemførelse af aktuelle sager 43 5.2.3 Særlige eller ensartede behov 44 5.3 Lokalisering 44 5.4 Husningsmuligheder 45 5.4.1 Økonomiske konsekvenser ved forskellige husnings- muligheder 46 5.5 Særligt om byggegrund 47 5.6 Økonomi 48 5.6.1 Budgetlægning/budgetoverslag 49 5.7 Bistand 49 5.8 Bevilling 50 5..9 Samlet afvejning 50 5.10 Programoplæg 51 6 Teknisk rådgivning 52 6.1 Kapitlets område 52 6.2.1 Bygherrens brug af teknisk rådgivning 52 6.2.2 Tre former for teknisk rådgivning 52 6.2.3 Indledende undersøgelser 53 6.2.4 Projektering 53 6.2.5 Projekteringsledelse 54 6.2.6 Rådgiverens økonomiske styring 54 6.2.7 Regler om byggeledelse 57 6.2.8 Regler om fagtilsyn 57 6.2.9 Specialkonsulenter og særlige ydelser 58 6.2.10 Rådgivning ved totalentreprise 59 6.2.11 Landskabsarkitekt 60 6.2.12 Planlægningsopgaver 60 6.3 Valg af rådgivere 60 6.3.1 Generelle forhold ved valg af rådgivere 60 6.3.2 Ikke konkurrence på pris 62 6.3.3 Rådgiverskrift hvis totalentreprise opgives 62 6.3.4 Totalrådgivning 62 6.3.5 Direkte valg af rådgivere 63 6.3.6 Valg af rådgivere ved konkurrence 64 6.3.7 Honorering efter konkurrencen 66 6.3.8 Hjælpemidler 66 6.3.9 Rådgivervalg ved totalentreprise 66 6.3.10 Løbende rådgivningsaftaler bør undgås 67 6.3.11 Visse om- og tilbygninger 67 6.3.12 Rådgiverens status 67 7 Byggeprogram 69 7.1 Kapitlets område 69 7.2 Programmet i almindelighed 69 7.3 Bevilling 69 7.4 Grundlæggende krav til statsligt byggeri 69 7.5 Detaljering og omfang 70 7.6 indhold 71 7.7 Udarbejdelse 73 7.8 Ændringer 73 67.9 Særlige undersøgelser 73 7.10 Forsøgsbyggeri 74 7.11 Typeprogrammer 74 7.12 Bistand til programmering 75 7.13 Bygherrens godkendelse af byggeprogram 75 8 Forslag og projekt 76 8.1 Kapitlets område 76 8.2 Grundlag for forslag og projekt 76 8.2.1 Kvalitetssikring 77 8.3 Nye materialer og konstruktioner 77 8.4 Særligt om om- og tilbygningsopgaver 77 8.5 Særligt om hensyn til handicappede 77 8.6 Faseopdeling 78 8.6.1 Dispositionsforslag 78 8.6.2 Projektforslag 79 8.6.3 Forprojekt 80 8.6.4 Hovedprojekt 80 8.7 Inventar og udstyr 81 8.8 Særligt om drifts- og vedligeholdsinstruktioner 81 8.9 Forelæggelse for byggestyrelsen 82 8.10 Forelæggelse for bevillingsmyndighederne 82 9 udbudsgrundlag 84 9.1 Kapitlets område 84 9.2 Bygherrens valgmuligheder 84 9.3 Typeprojekter 85 9.4 Individuel projektering 85 9.5.1 Hovedprojekt som udbudsgrundlag 86 9.5.2 Forprojekt som udbudsgrundlag 86 9.5.3 Alternative tilbud 87 9.6 Byggeprogrammet som udbudsgrundlag 87 9.6.1 Programmets udformning 88 9.6.2 Krav og ønsker 89 9.6.3 Sprogbrug 90 9.6.4 Tilbuds- og kontraktmateriale 90 9.7 Blandingsformer 91 9.7.1 Brug af typiserede delløsninger 91 9.7.2 Særligt om byggedelsystemer 91 9.8 Mellemudbud 91 9.9 Samarbejde før udbud 92 10 økonomisk styring 94 10.1 Kapitlets område 94 10.2 Formål 94 10.3 Særligt om økonomisk overblik 95 10.4 Budgettering 96 10.5 Planlægningsbudget 97 10.6 Styrende budget 98 10.7 Driftsudgifter 99 10.8 Løbende opfølgning under forslags- og projekt- arbejdet 100 10.9 Budgettets prisniveau 101 10.10 Rådgivernes indsats 101 10.11 Hvis det styrende budget overskrides 102 11 Entreringsform, udbudsform og prisform 103 11.1 Kapitlets område 103 11.2 Entreringsform 103 11.3 Fælles for fag-, stor- og hovedentreprise 103 11.3.1 Fagentreprise 104 11.3.2 Storentreprise 104 11.3.4 Hovedentreprise 105 11.4 Totalentreprise 106 11.4.1 Forudsætninger 106 11.4.2 Organisering 107 11.4.3 Totalentreprisens retlige stilling 108 11.4.4 Udnyttelse af totalentrepriseprojekter 108 11.5 Entrering om typiserede delløsninger 108 11.6 Udbudsform 109 11.6.1 Offentligt udbud 110 11.6.2 Begrænset udbud 110 11.7 Prisform 111 11.7.1 Særligt om udbud med given pris 112 12 Udbud 113 12.1 Kapitlets område 113 12.2 Regler om udbud 113 12.2.1 Licitationsloven 113 12.2.2 Udbudscirkulæret 114 12.2.3 EF-udbudscirkulæret 114 12.2.4 Pris- og tidscirkulæret 114 12.2.5 AB 114 12.2.6 Fællesbetingelser 115 12.2.7 Særlige betingelser 116 12.2.8 Byggepladsforhold 116 12.2.9 Dokumenternes rangfølge 116 12.3 Udbudets omfang 116 12.3.1 Opdeling i entrepriser 116 12.3.2 Tidsopdelt udbud 117 12.3.3 Udbudsbestemmelser om entreprenørernes ydelser 117 12.3.4 Nye materialer og konstruktioner 117 12.3.5 Rationalisering 118 12.3.6 Vinterbyggeri 118 12.3.7 Sikkerhedsarbejdet: afgrænsning og koordinering 118 12.3.8 Ændring af ydelsen 118 12.4 Fremgangsmådde ved udbud 118 12.4.1 Tidspunkter for udbud 118 12.4.2 Ikke udbudsforbehold 118 12.4.3 Udbudssted 119 12.4.4 Oplag 119 12.4.5 Tidsfrister ved udbud 119 12.4.6 Vedståelsestid 119 12.4.7 Information i forbindelse med udbud 120 12.4.8 Tilbud er bindende 121 12.5 Visse bygherrekrav angives allerede i udbuds- materialet 121 12.6 Detaljer i udbudsmaterialet 122 12-6-1 Introduktion til udbudsmaterialet 122 12.6.2 Risikoen for oplysninger i udbudsmaterialet 122 12.6.3 Leverancer fra bygherre til entreprenør 122 12.6.4 Bygherreleverancer 122 12.6.5 Bilæggelse af konflikter 123 12.6.6 Arbejdets påbegyndelse og afslutning 123 12.6.7 Usædvanligt vejrlig 123 12.6.8 Forcering af arbejdet 125 12.6.9 Sanktioner 125 12.6.10 Specifikation af tilbudssummen 125 12.6.11 Tilbudslister og beskrivende mængdefortegnelser 125 12.6.12 Bestemmelser om byggemøder 126 12.6.13 Sikkerhedsstillelse 126 12.6.14 Instruktioner om drift og vedligehold 127 12.6.15 Tilbagehold 127 12.6.16 Forsikring 128 12.6.17 Delt eller samlet aflevering 128 12.6.18 Betaling 128 12.6.19 Prisregulering 129 12.6.20 Transport på entreprisesummen 129 12.6.21 Afhjælpningsperiodens længde 130 12.6.22 Betalingsstandsning 130 12.7 Særligt om udbud i totalentreprise 130 12.7.1 Retningslinier 130 12.7.2 Annoncering 130 12.7.3 EF-regler 131 12.7.4 Anonymitet 131 12.7.5 Tilbudsvederlag 131 12.7.6 Godkendelser fra myndigheder 132 12.7.7 Vurderingskriterier 132 12.7.8 Bedømmelsesudvalg 133 12.7.9 Krav til tilbudets detaljering 133 12.7.10 Bygherrens kontrol med ydelsen 134 12.7.11 Samarbejde om projektets færdiggørelse 134 12.7.12 Vinterbyggeri ved totalentrepriser 135 12.7.13 Forelæggelse for byggestyrelsen 135 13 Antagelse af tilbud 136 13.1 Kapitlets område 136 13.2 Regler om udbud 136 13.3 Konditionsmæssighed 136 13.4 Fejl og mangler i tilbud 137 13.5 Forbehold 137 13.5.1 Standardforbehold 137 134:5.2 Fagforbehold 137 13.5.3 Fællesforbehold 138 13.5.4 Individuelle forbehold 138 13.5.5 Bygherrens stilling til forbehold 138 13.5.6 Alternativt udbud 138 13.6 Alternative tilbud 139 13.6.1 Alternative tilbud ved udbud på detaljeret grundlag 139 13.6.2 Særligt om alternative tilbud på enkelte og på flere entrepriser 140 13.6.3 Alternative tilbud ved udbud i totalentreprise 140 13.7 Udbud på detaljeret grundlag: antagelse af laveste tilbud 141 13.7.1 Prisen skal være acceptabel 141 13.7.2 Prisbedømmelse 141 13.7.3 For høje tilbud 141 13.7.4 For lave tilbud 142 13.8 Udbud i totalentreprise: antagelse af fordelagtigste tilbud 142 13.8.1 Fremgangsmåde ved bedømmelse af totalentreprisetil- bud 143 13.8.2 Bedømmelsens afslutning 143 13.9 Bistand 143 14 Entrepriseaftalen. Gennemførelse af byggeriet 144 14.1 Kapitlets område 144 14.2 Entrepriseaftalen 144 14.2.1 Bistand ved aftalernes indgåelse 144 14.2.2 Tids- og arbejdsplaner 145 14.2.3 Godkendelse af projektmateriale 145 14.2.4 Tidspunkter for indkøb af materialer 145 14.3 Byggeriets planmæssige gennemførelse 145 14.4 Styring af kvalitet 146 14.4.1 Projektopfølgning 146 14.4.2 Fagtilsyn 146 14.4.3 Materiale- og udførelseskontrol ved totalentreprise 146 14.5 Styring af tid 147 14.5.1 Byggeledelse 147 14.6 Styring af økonomi under byggeriet 147 14.6.1 Bistand fra rådgiverne 148 14.6.2 Økonomiske beføjelser til tilsynet 148 14.6.3 Løbende regnskabsaflæggelse 148 14.7 Byggemødernes emner 148 14..8 Sikkerhed på byggepladsen 149 14.....9 Forhold, der kan opstå under byggeriets gang 149 14.9.1 Vinterbyggeri 149 14.9.2 Projektændringer 149 14.9.3 Forlængelse af tidsfrister 150 14.9.4 Entreprenørens forsinkelse: dagbod eller erstatning 150 14.9.5 Fratagelse af arbejdet 151 14.9.6 Nedsættelse eller bortfald af erstatningskrav fra staten 151 14.9.7 Modregning 151 14.9.8 Betalingsstandsning 151 14.9.9 Tvister - voldgift 151 15 Byggeriets afslutning 152 15.1 Kapitlets område 152 15.2 Aflevering 152 15.3 Bygherrens stilling ved mangler 153 15.4 Bistand ved aflevering 154 15.5 Drifts- og vedligeholdsinstruktioner 155 15.6 Indflytningsplan 156 15.7 Byggeregnskab 156 15.8 Erfaringsformidling 156 15.9 Bygningspleje- og vedligeholdstilsyn 157 15.9.1 Tilsyn med tekniske installationer 159 15.9.2 Tilsynsudgifter 159 Bilag 1 Oversigt over forskrifter 161 Bilag 2 Oversigt over orienterende materiale 166 Bilag 3 Planmyndighederne 169 Bilag 4 Aftaler om teknisk rådgivning 172 Bilag 5 Udbudsmaterialets angivelse af byggetekniske løsninger 188 Bilag 6 EF-udbudsdirektiver 193 Stikordsregister 196 Faser i statslige byggesager 205

1. Indledning

---------------------------------------------------------------------

1.1 Kapitlets område

Dette kapitel indeholder en kortfattet indføring i vejledningen. Først gives en oversigt over organiseringen af den statslige byggevirksomhed. Derefter omtales vejledningens formål og opbygning.

1.2 Statens byggevirksomhed

Statens byggevirksomhed er organiseret ved lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v. (statsbyggeloven).

En række retningslinier for statens byggevirksomhed er fastsat i boligministeriets cirkulære nr. 124 af 24. juni 1974 om kontrol og regnskabsmæssige bestemmelser vedrørende statslige byggearbejder m.v. (skemacirkulæret). Hertil kommer cirkulærer og cirkulærerskrivelser om enkeltspørgsmål. Disse er nævnt i vejledningens enkelte kapitler. Boligministeriets opgaver efter statsbyggeloven varetages efter ministeriets nærmere bestemmelser af byggestyrelsen.

1.2.1 De statslige bygherrer

De konkrete byggeopgaver varetages af den enkelte statslige styrelse.

En række styrelser med en omfattende og kontinuerlig byggevirksomhed har til at varetage byggeopgaver oprettet særlige byggeadministrationer med egen teknisk og administrativ sagkundskab.

Det drejer sig om følgende styrelser: Forsvarsministeriet (Forsvarets Bygningstjeneste), ministeriet for Grønland (Grønlands tekniske Organisation), ministeriet for offentlige arbejder (Københavns Lufthavnsvæsen, Generaldirektoratet for Danske Statsbaner og Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet) samt undervisningsministeriet (byggedirektoratet). Dertil kommer boligministeriets ejendomsdirektorat, som har til opgave at fremskaffe kontorlokaler i hovedstadsområdet.

De øvrige styrelser, dvs. styrelser uden særlig byggeadministration, varetager også selv deres byggeopgaver, men disse styrelser skal - i modsætning til de særlige byggeadministrationer - under forberedelsen af de enkelte byggerier øge bistand hos byggestyrelsen under boligministeriet.

1.2.2 Byggestyrelsens opgaver

Byggestyrelsens bistand vedrører først og fremmest styrelsens tilrettelæggelse af byggesagen samt indsatsen i byggesagens indledende faser, herunder udarbejdelse af programoplæg og udpegning af tekniske rådgivere og indgåelse af aftaler med disse. Men bistanden kan også vedrøre særlige spørgsmål i forbindelse med selve gennemførelsen af de konkrete byggeopgaver.

Herudover kan byggestyrelsen bistå ved gennemførelse af udviklingsopgaver, herunder stå til rådighed med oplysninger om gældende støtteordninger og formidling af erfaringer fra byggevirksomheden.

Endelig skal byggestyrelsen vejlede styrelserne ved at udarbejde generelle forskrifter for den statslige byggevirksomhed.

Under byggestyrelsen er nedsat et koordinationsudvalg vedrørende statsbyggeri (KVS). Udvalget er sammensat af repræsentanter for de særlige statslige byggeadministrationer, samt for Kommunernes Landsforening og byggestyrelsen.

Udvalget har bl.a. til opgave at rådgive byggestyrelsen og at bistå med udveksling af tekniske, administrative og økonomiske erfaringer.

Fremskaffelse af kontorlokaler til ministerier, styrelser og andre statskontorer i hovedstadsområdet hører under boligministeriets ejendomsdirektorat, jf. boligministeriets cirkulære af 9. juni 1972.

1.3 Vejledningens formål

Med bygherrevejledningen har byggestyrelsen søgt at give et hjælpemiddel for de statslige bygherrer ved varetagelsen af deres byggeopgaver. Vejledningen vil navnlig have interesse ved byggeri, der forestås af styrelseer uden særlig byggeadministration. Vejledningen omfatter ikke anlægsvirksomhed.

Vejledningen retter sig ikke direkte til andre offentlige bygherrer. Men siden udsendelsen af 1. udgaven har erfaringerne vist, at vejledningen i betydeligt omfang anvendes også i forbindelse med kommunale byggeopgaver.

Vejledningen gennemgår byggesagens typiske forløb, men kan ikke forventes at dække alle problemer, der kan opstå under en byggesag. Vejledningen sigter i første række på

- at pege på de valg og beslutninger, som bygherren må træffe, og i hvilken rækkefølge disse bør træffes

- at give oplysning, om hvilken bistand, der kan fås til opgavernes løsning, og om bistandens honorering

- at være huskeliste for bygherren

- At angive, hvorledes bygherren kan disponere i overensstemmelse med det offentliges byggepolitik

- at give en oversigt over forskrifter af betydning for bygherren.

1.4 Vejledningens opbygning

Vejledningen er udarbejdet som en håndbog med stikordsregister. På blå tone er trykt stof, der normalt er væsentligt i alle byggesager, mens detailstof og omtale af særlige forhold er trykt uden tone.

I marginen findes henvisninger til omtale af samme eller beslægtede forhold i andre sammenhænge.

Vejledningen er kapitelvis bygget op svarende til en byggesags normale tidsmæssige forløb.

I vejledningen har »styrelsen« og »bygherren« samme betydning.

Af praktiske grunde er betegnelsen »bygherre« anvendt i vejledningen, selv om den egentlige bygherrefunktion først bliver aktuel, såfremt det bliver besluttet, at et lokalebehov skal søges dækket ved byggeri. I de indledende kapitler er også omtalt andre former for dækning af et lokalebehov, såsom køb og leje af eksisterende byggeri.

Vejledningen er i hovedsagen formuleret med henblik på nybyggeri, men kan også anvendes ved om- og tilbygningsarbejder.

I vejledningens enkelte kapitler er omtalt en række væsentlige administrative bestemmelser, der direkte regulerer den statslige byggevirksomhed eller sådan byggevirksomhed, hvor staten er medbestemmende ved bygherrebeslutninger. Andre forskrifter, fx. i henhold til bygge- og planlovgivningen og arbejdsmiljølovgivningen, er i almindelighed ikke behandlet.

Der kan med hensyn til denne øvrige lovgivning, som kan få betydning for en bygesags tilrettelæggelse, henvises til foreliggende lovsamlinger, herunder fx. lovmaterialet i »Byggedata«, der udgives af Byggecentrum. I vejledningen omtales ej heller egentlige tekniske bestemmelser og normer, som har betydning for projektering og udførelse af byggeri, såsom Dansk Ingeniørforenings normer eller Danske Standarder.

Vejledningens bilag 1 er en oversigt over de forskrifter, der er nævnt i vejledningen.

Bilag 2 er en oversigt over supplerende litteratur med almindeligt orienterende stof om administration, planlægning og udførelse af byggeprojekter.

i bilag 3-6 er der gjort rede for henholdsvis planlovgivning, aftaler om teknisk rådgivning, udbudsmaterialets angivelse af byggetekniske løsninger og EF-udbudsdirektiver.

Endelig er der sidst i vejledningen en oversigt over faser i statslige byggesager.

2. Den statslige bygherres opgaver

---------------------------------------------------------------------

2.1 Kapitlets område

Ved ethvert byggeri skal der træffes beslutninger om de samme grundlæggende forhold, såsom økonomi, standard, udformning, byggested, risici og tidsfrister. Hertil kommer alle de nødvendige detailbeslutninger, som følger efter. Bygherren kan ikke afskaffe nogen af disse beslutninger, men han har afgørende indflydelse på fordelingen og koordineringen af dem mellem sig selv og byggeriets øvrige parter - brugere, tekniske rådgivere, særlige specialister, entreprenører og leverandører.

I dette kapitel gennemgås i korthed bygherrens typiske opgaver og væsentlige beslutninger fra et lokalebehov er konstateret til en byggeopgave er afsluttet. Enkeltheder behandles i vejledningens følgende kapitler.

2.2 Bygherrens stilling

Forhold til brugerne 4.6

Bygherren er byggeriets beslutningstager og som sådan overfor de bevilgende myndigheder, samfundet og brugerne ansvarlig for, at den færdige bygning er tilfredsstillende i arkitektonisk, brugsmæssig, teknisk og økonomisk henseende.

Bygherren må have for øje, at byggeri er et meget sammensat produkt, og at det skal være anvendeligt i lang tid. Rollen som bygherre kræver derfor betydelig omhu.

Bygherren er normalt ikke byggeteknisk sagkyndig. Han har behov for teknisk rådgivning og bistand, og han kan overlade rådgiverne og byggeriets entreprenører betydelige beføjelser vedrørende byggeriets detaljer og byggeprocessens gang. Også i juridiske, økonomiske og andre forhold må han ofte inddrage andres sagkundskab. Men bygherren skal stedse selv træffe en række afgørende beslutninger om byggeriet. Bygherreindsatsen er i høj grad afgørende for, om byggeriet bliver vellykket. Bygherrer, der er usikre eller træffer forkerte beslutninger, kan påføre byggeriet store ekstraudgifter og funktionsmæssige forringelser.

2.3 Bygherrens opgaver

Programoplæg: kap.5

Byggeprogram: kap. 7

Bygherrens opgave er

- at skabe klarhed over det behov og de funktioner, som byggeriet skal dække

Bygherrefunktion: kap. 3

Teknisk rådgivning: kap. 6

- at få fastslået sin egen kapacitet vedrørende byggesagens gennemførelse og herudover sikre sig fornøden kyndig bistand

Programoplæg: kap. 5

Ikke udbudsforbehold

12.4.2

- at klarlægge de givne politiske, tekniske og administrative forudsætninger for byggeopgaver hvad angår økonomi, beliggenhed, byggegrund og tid

Projektering: kap. 8

- at træffe beslutning om byggeriets størrelse, ydre og indre udformning samt kvalitet

Udbudsgrundlag: kap. 9

- at bestemme, på hvilket stadium af byggeriets planlægning byggeopgaven er så afklaret, at bygherrens indflydelse på yderligere detaljering og arbejdet med alternative løsninger kan ophøre

Undgå ændringer: 7.8, 8.9,

12.3.8 og 14.9

Ændringer hvis for høj pris

10.11 og 13.7.3

Kvalitetssikring: 3.4 og 14.4

- at fastholde de opstillede økonomiske og projektmæssige mål og de trufne beslutninger frem gennem byggeprocessen

økonomisk styring: kap. 10 og 14.6

- at fastlægge den økonomiske styring og herunder afveje fordele og ulemper ved tidligt eller sent udbud

Aftaler om teknisk rådgivning: B.4

Entrepriseaftaler: kap. 14

- at fastlægge opgaver og ansvar for byggeriets parter og herunder undgå uklare aftaler, der kan forflygtige ansvar og risiko

Prpjektering: kap. 8

Udbud: kap. 12

Prisbedømmelse: kap. 13

- at udnytte mulighederne for at gennemføre det fastlagte byggeri billigst muligt ved at fremme brugen af rationelle byggemetoder, ved at lægge vægt på konkurrencen og ved at undgå usikre beslutningsgrundlag

Planlægning: kap. 3

- at vurdere, i hvilket omfang samspillet mellem byggeprocessens parter skal ske udfra gængse fremgangsmåder, nøje formulerede opgavebeskrivelser, kompetenceregler og informationsrutiner eller bygge på mere uformaliseret samarbejde

- at afsætte rimelig tid til samtlige aktiviteter fra programoplæg til ibrugtagning.

Byggeprogram: kap. 7

Projektering: kap. 8

Erfaringsformidling: 15.8

- at udnytte erfaringer fra tidligere byggerier og lade andre få del i erfaringerne fra den aktuelle byggeopgave.

2.4 Væsentlige hensyn

udover hvad der følger af behov, funktion og økonomi må bygherrens beslutninger om byggeriets udformning og byggesagens tilrettelæggelse bygge på en række hensyn, hvoraf nogle væsentlige nævnes kort i det følgende

Programforudsætninger: 7.6

Offentlige godkendelser

8.6.1, 8.6.3 og 8.6.4

Planmyndigheder: 5.3, 5.5 og B. 3

Arbejdsmiljø: 4.5

Fredningsstyrelsen: 8.4

- Offentlige forskrifter. et betydeligt antal offentlige forskrifter regulerer byggeriet, fx. bygge-, miljø-, arbejdsmiljø- og planlovene. De fleste regler tager sigte på byggegrundens udnyttelse og på den færdige bygning. Men visse regler regulerer selve byggeprocessen, såsom vinterbyggereglerne og en del af reglerne om arbejdsmiljø. Normalt er der tale om obligatoriske minimumsforskrifter, hvis rimelighed bygherren ikke skal vurdere. Bygherren må dog tage stilling til, om der er behov for dispensationer. Statslige bygherer bør normalt være tilbageholdende med at søge dispensationer, med mindre der er tale om fx. forsøgsbyggeri eller om velovervejede afvigelser fra fast praksis.

Generel anvendelighed

4.6, 5.2.3 og 7.4

- Generel anvendelighed. De funktioner, som byggeriet er opført til, kan skifte med tiden eller kan høre op. Bygningerne bør derfor være udformet således, at de kan tilpasses ændret brug.

Om- og tilbygning: 8.4

- Lødighed. Byggeri er ikke alene spørgsmål om teknisk brugbarhed og om byggeudgifter. Bygherren må tage hensyn til, at bygninger er en væsentlig del af de synlige omgivelser i en by eller egn, at de er et led i den materielle kultur, og at de er udtryk for bygningskunst. Samtidig er bygninger rammer om tilværelsen for deres brugere.

Statslige bygherrer har en forpligtelse - som også kommer frem i statsbyggelovens § 1 - til at lægge vægt på byggeriets arkitektoniske fremtræden og trivselsfremmende egenskaber og på byggeriets forhold til eksisterende bebyggelse og bybilledet i øvrigt.

- Indpasning. Udover de krav, der kan stilles til byggeriets arkitektur og øvrige lødighed, må der lægges vægt på, at et byggeri passer inde i det omgivende samfund hvad angår størrelse, funktion og krav til forsyningsnet og anden offentlig betjening.

Planmyndigheder: B.3

Byplanmæssige forhold og det påtænkte byggeris indvirkning på omgivelserne er således blandt de væsentlige forudsætninger.

Bygherren bør indgå i et samarbejde med de pågældende myndigheder om at opnå det bedst mulige forhold mellem løsning og økonomi. - Byggeriets udvikling. Det statslige byggeri bør tjene byggeriets udvikling.

Forsøg: 7.10

Nye produkter: B.5.6.

Rådgiverforhold 6.3.1, 8.3 og B.4.29

Udbudsmaterialet: 12.3.4

Udviklingskontrakter: B.5.6

I statsbyggelovens § 1 er således nævnt, at udvikling og gennemprøvning af nye byggemetoder og materialer, som også kan komme det øvrige byggeri til gode, skal kunne indgå i den statslige byggevirksomhed. I statslige byggerier bør derfor indgå forsøg og udviklingsopgaver, også sådanne, er generelt kan være med til at udvikle det danske byggeerhverv. Indsatsen kan ikke blot dreje sig om materialer, konstruktioner og brugsværdi, men kan også tage sigte på udbuds- og entreringsformer og byggeriets planlægning og organisation i øvrigt. Særlig bør mulighederne for at indgå udviklingskontrakter efter reglerne herom undersøges.

Planlægning:5.2

- Tid Statslige byggerier bør besluttes på grundlag af løbende planlægning for længere åremål. Tidspres i en byggesag bør derfor høre til undtagelserne.

Undertiden opstår der imidlertid ønsker om fremskyndelse af byggeplanerne eller om hurtig gennemførelse. Dette kan indvirke på bygherrens valg af udformning og på organiseringen af byggeriet. Bygherren bør også være opmærksom på, at bevillingsmæssige forhold kan føre til indgreb i byggeplanerne og til udsættelser af byggeri. Ved større byggerier, der opføres over en årrække, kan det være en fordel at opdele byggeriet i etaper, der kan opføres og eventuelt drives hver for sig som naturlige enheder.

Særligt om økonomi

Økonomisk afvejning: 5.6

Økonomisk styring: kap. 10

Driftsudgifter: 5.4.1, 8.8, og 10.7

Alle de funktionsmæssige og andre hensyn, der gør sig gældende ved byggeriets udformning, må afvejes imod udgifterne. Dette er også udtrykt i statsbyggelovens § 1. Ved afvejningen må lægges til grund, at økonomisk tilbageholdenhed er et væsentligt krav til det statslige byggeri. Dette må bl. a. vise sig i holdningen til standardhævninger. Ikke alene byggeudgifterne må indgå i overvejelserne. Byggeriet må tillige udformes under hensyntagen til udgifterne til vedligehold, opvarmning og anden bygningsdrift og til udgifterne ved driften af den virksomhed, som bygningen skal rumme. Energiøkonomi er et vigtigt direktiv for udformningen.

Bygherren må i løbet af planlægningen finde frem til den rimeligste prioritering af de afgørende hensyn og til en afvejning i forhold til økonomien.

Det må fremhæves, at de fleste hensyn på den ene eller anden måde kan have indflydelse på bygge- eller driftsudgifter. Tit vil dette kun kunne måles indirekte fx. i den form, at dårligt fungerende bygninger kan føre til merudgifter i driften eller til behov for ombygning eller til utilfredshed hos brugerne.

Beregning af driftsudgifter: 10.7

Hensynene tæller med forskellig vægt til forskellig tid. Byggeudgiften er væsentlig i forbindelse med beslutningen om at bygge, men kan være underordnet på længere sigt. Vedligeholdsudgifter er ubetydelige i bygningens første leveår, men væsentlige senere hen. Bygningens totale pris er byggeudgiften tillagt udgiften i bygningens levetid til drift, Vedligehold, udskiftning af bygningsdele og nødvendig ombygning. Men det kan ikke generelt angives, for hvor lange tidsrum, der ved bygningens projektering bør tages hensyn til sådanne forhold. Overvejelserne hæmmes tillige af usikkerhed om, hvorledes optimale løsninger skal beregnes, herunder hvorledes forrentning af byggeudgiften skal fastsættes, fx. under skiftende renteniveauer.

Vigtigt er det at erkende, at samfundet ændres, og at bygningens funktioner kan skifte karakter i takt hermed. Dette taler for at lægge vægt på langsigtet generel anvendelighed, hvilket især vedrører råhusets udformning. Det er også af betydning at bygningsdele let kan udskiftes.

Økonomisk styring: kap. 10

Bygherrens afvejning af projekt med økonomi finder udtryk i kravet om at han må sætte og holde en ramme for byggeudgifterne. Derigennem kan byggesagen styres økonomisk.

Rammen, der giver sig udtryk i et planlægningsbudget, kan mere eller mindre være givet på forhånd i form af en bestemt bevilling, der skal overholdes eller kun kan ændres under bestemte betingelser. I så fald består den økonomiske styring i at holde rammen.

Rådgivernes økonomiske styring: 6.2.6

Rammen kan også til en begyndelse være fastlagt af bygherren, normalt med en margin, der så indsnævres efterhånden som byggeriets detaljer afklares. Her skal der både sættes og holdes ramme. Bygherrens opgave er at sætte rammen på grundlag af rådgivernes oplæg og løbende at træffe beslutninger, hvis forudsætningerne for rådgivernes udgiftsoverslag ændrer sig.

Før tilbud indhentes, er en væsentlig del af den økonomiske styring de tekniske rådgiveres sag som et led i deres ydelser.

Antagelse af tilbud: kap.13

Når der indhentes priser, må den økonomiske styring følges op af, at bygherren antager rimeligt lave tilbud.

Fra det tidspunkt, hvor en tilbudspris er accepteret, har bygherren en betydelig grad af vished om byggeudgifternes endelige størrelse.

Økonomisk overblik: 10.3

Bygherren må tage stilling til, om han har afgørende budgetmæssige grunde til at søge denne relative vished opnået på et tidligt tidspunkt, eller om han vil bevare den valgfrihed eller økonomiske fordel, der kan ligge i at vente til et senere tidspunkt. I førstnævnte tilfælde er midlet fx. udbud på byggeprogram, eventuelt som udbud med given pris. I sidstnævnte tilfælde kan der fx. udbydes på hovedprojekt, eventuelt med senere ufbud af sentliggende arbejder.

Økonomi under byggeriets gang: 14.6.

Selve den økonomiske styring under udførelsen er entreprenørernes sag, når der er tale om tilbudsarbejde. Ved regningsarbejde deltager bygherren i styringen.

2.6 Bygherrens indsats igennem byggesagen

Fra et lokalebehov er konstateret og til et byggeri er færdigt, gennemløbes normalt en række faser og aktiviteter, som omtales i det følgende. Bygherren må igennem hele byggesagen træffe en lang række beslutninger. Beslutningerne danner grundlag for sagens videreførelse og må respekteres i det fortsatte arbejde med sagen. Sker dette ikke, udsættes byggesagen for forsinkelser og merudgifter. Bygherrens beslutninger må ofte træffes i samråd med de tekniske rådgivere eller efter oplæg fra disse. Dette nævnes normalt ikke udtrykkeligt i vejeldningens tekst.

Generelt anvendelige fremgangsmåder kan ikke anvises for gennemførelsen af et byggeri. Byggeriets forudsætninger og art og de deltagende parters kapacitet er i det enkelte tilfælde bestemmende.

Faserne i en byggesags gang er skitseret i oversigten side 205.

2.6.1 Initiativ

Den styrelse, der har brug for lokaler, må først gøre sig arten og omfanget af lokalebehovet klart.

Planlægning: 5.2

Styrelsens almindelige planlægning bør dække så lang en tidshorisont, at et lokalebehov - og eventuelt også nødvendige grundkøb - så vidt muligt er forudset nogle år før det må antages at blive aktuelt, således at de skønnede udgifter er medtaget i budgetoverslagene.

Programoplæg: kap. 5

Inden lokalebehovet søges dækket, må styrelsen foretage en mere detaljeret behovs- og funktionsundersøgelse og skaffe sig klarhed over bevillingsmulighederne.

Dækning af behovet ved omgruppering i bestående lokaler må også undersøges. Styrelsen må skabe sig overblik over de foreliggende muligheder for at skaffe lokalerne, fx. ombygning eller nybyggeri, køb eller leje af ejendom eller - hvad der normalt må frarådes- aftale om opførelse af byggeri der så lejes af styrelsen. De økonomiske konsekvenser af de eventuelle løsninger må søges belyst.

Disse forhold indgår i en samlet afvejning, hvori også de økonomiske muligheder medtages. Afsluttes de samlede overvejelser med, at der skal bygges, udarbejdes et programoplæg som grundlag for sagens videre forløb.

2.6.2 Organisering

Bygherren har organiseringsopgaver gennem hele byggesagen. Men især i byggeriets indledende faser skal bygherren træffe en række vigtige beslutninger vedrørende organiseringen.

Planlægning af bygherrefunktionen: kap. 3

Organiseringen bliver en stadig vigtigere opgave, bl.a. fordi flere og flere parter deltager i byggeprocessen - foruden bygherren og bevillingsgiveren indgår et varierende antal af brugere, rådgivere, entreprenører, leverandører og myndigheder.

Disse parters forskellige interesser og beføjelser bevirker, at byggeprocessen i vidt omfang må gennemføres på grundlag af forhandlinger.

Organisering: 5.3

Bygherren skal først og fremmest tage stilling til selve bygherrefunktionen, dvs. udpegning af ansvarlig bygherrerepræsentant eller styringsgruppe til at forestå byggesagen.

Bygherrerepræsentantens forbindelser til styrelsens ledelse og til brugere må lægges fast.

Brugermedvirken: kap. 4

Det er ligeledes bygherrens opgave at tage initiativ til organiseringen af brugernes medvirken i byggesagen eller bistå i forbindelse hermed. Det er væsentligt, at de interessemodsætninger, der naturligt kan være knyttet til brugermedvirken, kommer frem og bliver behandlet på en tilfredsstillende måde.

Teknisk rådgivning: kap. 6

Aftaler om teknisk rådgivning: B.4

Bygherren skal udpege de tekniske rådgivere og eventuelle andre specialister til programmering og projektering. Der må træffes aftaler om rådgivningens art, omfang og honorering.

Særlige ydelseer: 6.2.9

Det må endvidere besluttes, om der skal iværdsættes særlige undersøgelser, der ligger udenfor de tekniske rådgiveres sædvanlige ydelser.

Administrativ bistand: 3.6

Endelig må bygherren vurdere, om der er behov for administrativ bistand til varetagelse af bygherrefunktionen, fx. i form af bistand fra en bygherreskonsulent. Også juridisk bistand kan der være brug for.

2.6.3 Program

Byggeprogram: kap. 7

På grundlag af programoplægget udarbejdes et byggeprogram, som indeholder byggeopgavens forudsæninger om bygherrens krav og ønsker til byggeriets omfang, funktion, standard og økonomi.

Løsninger: 7.5

Programmet skal ikke indeholde byggetekniske løsninger. Men løsninger, der på forhånd synes hensigtsmæssige, kan bygherren tillægge en vis vægt ved programmets udformning.

Byggeprogrammet er som regel udtryk for bygherrens afgørende beslutninger af økonomisk betydning. Fx. lægges kvalitetsniveauet i hovedtræk med programmet.

Forudsætninger, krav og ønsker skal være koordineret i programmet, således at dette kan danne grundlag for det videre arbejde med forslag og projektering eller danne grundlag for udbud i totalentreprise.

Teknisk rådgivning: 6.2.3

Byggeprogrammet udarbejdes normalt af tekniske rådgivere i samarbejde med bygherren. Programmet godkendes af bygherren.

Byggegrund: 7.6

Hvis ikke bygherren i forvejen er i besiddelse af byggegrund, må der - inden programmeringen påbegyndes - træffes beslutning om grundkøb og foretages undersøgelser af mulige byggegrundes egnethed, fx. funderingsundersøgelser. De bindinger, som byggegrunden lægger på byggeriets udformning, må indgå i byggeprogrammet.

2.6.4 Udbudsgrundlag

Udbudsgrundlag: kap. 9

Et væsentligt spørgsmål, der skal klarlægges af bygherren, er udbudsgrundlagets omfang og detaljering.

Udbudsgrundlaget kan være et byggeprogram eller et hovedprojekt eller have alle mellemliggende detaljeringsgrader. Byggeriets enkelte dele kan udbydes med forskellig detaljeringsgrad. Efter udbudet vil bygherrens muligheder for at ændre i byggeriets udformning være begrænsede. Beslutningen om udbudsgrundlaget har også betydning for en række andre forhold i byggeprocessen.

2.6.5 Forslag og projekt

Forslag og projekt: kap. 8

Gennem forslags- og projekteringsfaserne (dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt) omformes byggeprogrammet til løsninger vedrørende byggeriets omfang, funktion og standard.

Teknisk rådgivning: kap. 6

I det omfang bygherren ønsker at have indflydelse på projektets detaljering efter byggeprogrammet, ydes hans indsats først og fremmest i et samspil med de antagne tekniske rådgivere frem til og med projektforslaget. Bygherren må i en dialog med rådgiverne tage stilling til byggeriets ydre fremtræden, planudformning, konstruktions- og materialevalg og andre forhold, som er afgørende for byggeriets funktion, kvalitet og indpasning i omgivelserne. Det må herunder afklares, i hvilket omfang alternative muligheder skal belyses.

Ændringer: 8.9

Med bygherrens godkendelse af projektforslaget bør hans muligheder for projektændringer i det væsentlige være udtømt.

Forprojekt og hovedprojekt tjener i hovedsagen som grundlag for myndighedsbehandling og for udbud og kontrahering og udarbejdes principielt uden bygherrens medvirken, omend han skal godkende for- og hovedprojektet samt udbudsdokumenterne.

Tidsplaner: B.4.12

Økonomisk styring: kap. 10

Der må fastlægges tidsplaner for projekteringen eller dennes enkelte stadier. Ligeledes må den mere detaljerede økonomiske ramme for byggeriet fastlægges senest ved projektforslaget i form af et styrende budget. Den økonomiske styring under projekteringen er de tekniske rådgiveres sag som led i deres ydelser.

Tidsplaner: 12.6.6

Tidsplanlægningen af byggearbejderne må fastlægges i hovedtræk.

Projektkonkurrencer: 6.3.6

Bygherren kan også på grundlag af programmet udskrive en projektkonkurrence blandt rådgiverfirmaer. Herved får han et eller flere forslag frem, som kan danne grundlag for det videre arbejde med byggesagen.

2.6.6. Entrerings-,

udbuds- og prisform

Totalentreprise: 11.4

Ved totalentreprise er forslags- og projekteringsarbejdet helt eller delvis overdraget til totalentreprenøren, og bygherren skal kun i et begrænset omfang beskæftige sig hermed. Bygherreopgaven kan især ligge i forhandlingsfasen forud for entrepriseaftalen før den endelige projektering og i forbindelse med aftalte forelæggelser til godkendelse.

Entreringsform: 11.2-7

når der udbydes på hovedprojekt eller lignende detaljeret grundlag må bygherren tage stilling til, hvilken entreringsform, der skal vælges: hovedentreprise, storentreprise eller fagentreprise. Ved de to sidstnævnte former må opdelingen i entrepriser fastlægges.

Entreringsformen er afgørende for, om bygherren eller en entreprenør skal styre byggeriets udførelse.

Udbudsform: 11.6

Bygherren må endvidere vælge udbudsform: Skal der udbydes offentligt eller begrænset eller - undtagelsesvis - indhentes underhåndsudbud.

Valg af udbudsform drejer sig først og fremmest om at udnytte konkurrencen inden for byggeerhvervet på rette måde. Som hovedregel bør begrænset udbud indledes med en offentlig indkaldelse af henvendelser fra interesserede. Ved udbud i totalentreprise må bygherren især overveje, om han bør udbyde blandt totalentreprenørfirmaer eller blandt grupper, sammensat af entreprenør- og rådgiverfirmaer.

Udbud i totalentreprise: 12.7

Tilrettelæggelsen af en totalentreprisekonkurrence kan være en ret omfattende opgave afhængig af opgavens art og omfang.

Prisform: 11.7

Endelig må bygherren vælge prisform.

Mulighederne er især fast tilbudspris, regulerbar tilbudspris eller - i særlige tilfælde - regningsarbejde med eller uden maksimum.

Given pris: 11.7.1

Udover de nævnte prisformer har bygherren ved totalentreprise også mulighed for at udbyde med given pris.

2.6.7 Udbud

Tidspunkt for udbud: 12.4.1

Tidsopdelt udbud: 12.3.2

Tidsfrister ved udbud: 12.4.5

Bygherren må fastlægge udbudstidspunktet og ved fag- og storentreprise bestemme, om entrepriserne skal udbydes på samme tidspunkt eller successivt, dvs. på forskellige tidspunkter. Tidspunkter for arbejdernes påbegyndelse og afslutning må fastsættes.

Antagelse af tilbud: kap. 13

Bygherren må finde frem til det laveste eller fordelagtigste af de indkomne tilbud og vurdere, om dette er rimelig lavt.

Antagelse af totalentreprisetilbud: 13.8

Vurdering af totalentreprisetilbud kan være en krævende opgave, fordi både prisen og de tilbudte kvaliteter indgår i bedømmelsen. Ved udbud med given pris fastlægges prisen på forhånd og indgår derfor ikke i vurderingen.

Entrepriseaftale: 14.2

Udbudsfasen afsluttes med indgåelse af entrepriseaftaler, hvori bl.a. fastlægges de mere detaljerede tids- og arbejdsplaner.

Bygherren har det kontraktretlige ansvar for indholdet af byggesagens dokumenter.

2.6.8 Udførelse

Gennemførelse af byggeriet: 14.3-9

Udførelse af byggearbejderne er først og fremmest entreprenørernes sag, medens de tekniske rådgivere på bygherrens vegne kontrollerer, om arbejdet udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalerne.

Styring af kvalitet: 14.4

Styring af tid: 14.5

Styring af økonomi: 14.6

Styringen af udførelsen, dvs. gennemførelsen af de foreliggende tids- og arbejdsplaner, er en bygherreopgave, når arbejdet er udbudt i fag- eller storentreprise. Bygherren lader normalt de tekniske rådgivere stå for denne styring.

En grundig tilrettelæggelse af byggesagen og en grundig forberedelse af dennes enkelte faser sigter på at udelukke, at der under udførelsen opstår spørgsmål om projektændringer eller om tidsændringer. I givet fald må bygherren dog træffe beslutninger herom. Bygherren må herudover tage stilling til en række særlige problemer, der kan opstå under en byggesag, såsom forlængelse af tidsfrister på grund af vejrlig, sanktioner overfor entrreprenører og eventuel fratagelse af entrepriser.

2.6.9 Afslutning

Aflevering: 15.2

Mangler: 15.3

I afslutningsfasen må bygherren deltage i afleveringsforretningen og tage stilling til mangler og til afhjælpningen af disse.

Ligeledes kan der blive tale om at fremsætte eller anerkende erstatningskrav.

Bygherren skal sørge for at få de nødvendige instruktioner om drift og vedligehold.

Byggesagens økonomiske forløb belyses gennem den løbende regnskabsaflæggelse og det afsluttende byggeregnskab.

Erfaringsformidling: 15.8

Endelig må bygherren bidrage til, at erfaringer fra byggeriet, herunder også erfaringer om bygningernes funktion og driftøkonomi, kommer andre statslige bygherrer til gode.

2.7 Bygherrens detailopgaver

Udover de væsentlige bygherrebeslutninger påhviler der i de forskellige faser af byggesagen bygherren en række administrative og styringsmæssige detailopgaver, hvis omfang og art vil afhænge af de konkrete forhold.

Som eksempel på sådanne opgaver kan nævnes kontrol af rådgiverregninger, udbetaling af honorarer, bedømmelse af tilbudsforbehold, udformning af entrepriseaftaler, forhandlinger medentreprenører og leverandører om forståelsen af detaljer i udbudsmaterialet, kontrol af udbetalinger og frigivelse af sikkerhedsstillelse.

Bygherrekonsulent: 3.6.3

Normalt vil de tekniske rådgivere bistå med disse opgaver eller helt få overladt dem, bortset fra spørgsmål om rådgiverhonorering. Opgaverne kan også være overladt til en særlig ansat bygherrekonsulent.

3. Planlægning af bygherrefunktionen

3.1 Kapitlets område

Dette kapitel handler om at tilrettelægge selve bygherrefunktionen og om den bistand, bygherren kan få til at udøve denne funktion.

Programoplæg: kap. 5

Funktionen som bygherre bliver først aktuel, når der er truffet beslutning om, at et lokalebehov skal søges dækket ved byggeri. Men de principper, der er udtrykt i kapitlet, kan også finde anvendelse ved tilrettelæggelse af de indledende behovs- og funktionsundersøgelser, dog således at en mindre fast organisationsform i denne situation normalt er tilstrækkelig.

3.2 Hvem er bygherre

Den statslige bygherre: 1.2.1

Ved bygherre forstås normalt den, for hvis regning et byggearbejde gennemføres. Formelt påhviler det den enkelte fagminister at sørge for at fremskaffe lokaler indenfor sit forretningsområde og at administrere de dertil hørende bevillinger, jf. statsbyggelovens § 3.

Reelt udøves beføjelserne vedrørende statslige byggeopgaver af en administrativ statslig ledelse, dvs. en statslig styrelse.

Det er den statslige styrelse, der som bygherre skal træffe afgørelse om byggesagens gennemførelse og om byggesagens tilrettelægning. Dette gælder også, når lokaler skal fremskaffes på anden måde end ved byggeri.

3.3 Organisering af bygherrefunktionen

Bygherrens organisering af bygherrefunktionen bør være så fast som mulig. Råder den byggede styrelse ikke over egen byggeadministration, kan det anbefales - både ved mindre og større byggerier - at bygherrefunktionen vedrørende den enkelte byggeopgave tillægges een enkelt person i styrelsen, eventuelt en snæver styringsgruppe. Det må fradådes at nedsætte større byggeudvalg.

Det er vigtigt, at personen eller gruppen kan tegne den bebyggende styrelse i forhold til de øvrige medvirkende i byggesagen.

Den pågældende bør derfor være udstyret med beføjelser til at kunne handle i alle normalt forekommende situationer. Overdrages bygherrefunktionen til en snæver styringsgruppe, må det ligeledes præciseres, hvem af gruppens medlemmer, der kan tegne styrelsen over for de øvrige parter i byggesagen. Disse forhold bør nedfældes skriftligt i aftalerne med disse.

Programoplæg: kap. 5

Byggeprogram: kap. 7

Organiseringen af programpoplægs- og programarbejdet er en af bygherrens vigtigste opgaver. Der kan ikke gives generelle retningslinier for denne opgave, som må afhænge af den byggende styrelses egen organisation og sagkundskab samt byggeopgavens art.

Brugermedvirken: kap. 4

Nedsættes styrelsen brugerudvalg, må det præciseres, at sådanne udvalg ikke skal varetage bygherrefunktioner.

Brugerudvalg skal først og fremmest fungere i de indledende faser af byggeprocessen - dvx. i forbindelse med behovs- og funktionsundersøgelserne og i programfasen - samt i forbindelse med færdigindretning af lokaler.

Den person eller gruppe, der varetager bygherrefunktionen, bør af hensyn til byggesagens kontinuerlige forløb så vidt muligt forestå byggesagen under hele dens gang. Sker der ændringer, bør det i hvert fald kun ske når programoplægget, foreligger, eller når programmeringen er afsluttet.

Der bør fastsættes interne bestemmelser om, i vilket omfang den person eller gruppe, der varetager bygherrefunktionen, skal indhente godkendelser eller forelægge spørgsmål andetsteds i styrelsen eller hos nedsatte brugerudvalg. Men det er væsentligt, at en sådan godkendelsesprocedure ikke forsinker afgørelserne, og at eventuelle udvalg ikke kan gribe ind i afgørelser, der er truffet i en tidligere fase af byggesagen.

Rådgiverbistand: 3.5.2, 10,10

14.3 og 14.5

Anden administrativ bistand

3.6

Der bør ydes administrativ bistand i styrelsen til behandling af enkeltheder vedrørende bygherrefunktionen. Dette gælder i særlig grad, hvis bygherren selv skal tage sig af administrative og styringsmæssige detailopgaver, men derimod i mindre grad, hvis disse opgaver er tillagt andre.

Ved større byggerier vil det ofte være ønskeligt at oprette et egentligt administrativt sekretariat, herunder bogholderi.

Personale, der knyttes til bygherrefunktionen, må have klare funktionsbeskrivelser og beføjelser, og der må fastlægges rutiner for information og tilbagemelding.

3.4 Kvalitetssikring

Rådgivernes kvalitetssikring: 8.2.1

Styring af kvalitet: 14.4

Mangelgennemgang: 15.3

En væsentlig opgave er at sikre, at byggeriet får den aftalte eller forudsatte kvalitet, og at byggeskader og andre svigt undgås. De tekniske rådgivere, entreprenørerne og leverandørerne må hver indenfor deres ydelser sørge for den fornødne kvalitetssikring.

Udbudsmateriale: kap. 9 og kap. 12

Bygherren kan bidrage til sikringen af byggeriets kvalitet, bl.a. gennem klare aftaler med byggeriets parter, gennem et entydigt udbudsgrundlag med så vidt muligt målelige kvalitetskrav, og gennem brug af godkendelsesordninger og krav om garantier. Er der særlige risici eller problemer ved byggeriet, som der bør tages hensyn til ved tilrettelæggelsen af kvalitetssikringen, må bygherren gøre de andre parter opmærksom herpå.

3.5 Bistand

Særlige byggeadministrationer: 1.2.1

Bygherrekonsulenter: 3.6.3

Styrelsen udøver i en byggesags indledende faser sin bygherrefunktion med bistand fra byggestyrelsen. Herefter får styrelsen først og fremmest bistand fra de tekniske rådgivere. Undertiden kan der dog være behov for yderligere administrativ bistand til bygherren. Sådan bistand, der skal aftales med byggestyrelsen, kan eventuelt fås fra en af de særlige byggeadministrationer eller fra bygherrekonsulenter.

3.5.1 Bistand fra byggestyrelsen

Det følger af statsbyggeloven, at styrelser uden særlig byggeadministration skal søge byggestyrelsens bistand i forbindelse med forberedelsen af de enkelte byggeopgaver. Det påhviler derfor vedkommende styrelse at rette henvendelse til byggestyrelsen, så snart et lokalebehov er blevet aktuelt, for at få aftalt formen for byggestyrelsens bistand under sagens forberedelse, jf. skemacirkulæret pkt. 3.

Byggestyrelsens bistand omfatter især byggesagens indledende faser, herunder bistand til at udarbejde programoplæg og til at organisere sagen - dvs. tilrettelægge bygherrefunktionen, udpege tekniske rådgivere og eventuelt andre konsulenter og indgå aftaler med disse. Byggestyrelsens bistand ydes i form af råd og vejledning. Byggestyrelsen kan således ikke overtage bygherrens opgaver

3.5.2 Bistand fra tekniske rådgivere

De tekniske rådgivere - der normalt udpeges, når bygherren har tilvejebragt et programoplæg - må bl.a. forekomme med oplæg til en række af de beslutninger, som bygherren skal træffe.

Det fremgår af ABR og specialnormerne, hvad der er de tekniske rådgiveres sædvanlige ydelser, og hvad de herudover særlig kan antages til at udføre, fx. enkeltopgaver i forbindelse med behovs- og funktionsundersøgelser.

Rådgiverstyring af økonomi: 10.10

Bistand ved aflevering: 15.4

Rådgiverbistand: 14.2.1

Blandt de tekniske rådgiveres sædvanlige ydelser er en række administrative og styringsmæssige ydelser, såsom kritisk revision af regninger, godkendelse af regninger til udbetaling og deltagelse i afleveringsforretninger. Det er ligeledes en rådgiveropgave at udarbejde de tekniske dele af byggesagens dokumenter, hvorimod det er bygherren, der skal sørge for, at dokumenterne er korrekt formuleret, jf. ABR pkt. 1.2.1.

3.6 Anden administrativ bistand

Ved byggeopgaver af omfattende og kompliceret karakter forudsætter statsbyggeloven, at der er adgang for vedkommende styrelse til at søge særlig administrativ bistand til at gennemføre byggeriet.

Dette skal ses på baggrund af de vanskeligheder, der for styrelser uden særlige erfaringer i byggevirksomhed kan være forbundet med at gennemføre mere omfattende og komplicerede byggerier.

Særlige byggeadministrationer: 1.2.1

Sådan yderligere bistand kan fås fra de særlige statslige byggeadministrationer, fra rådgiverfirmaer eller eventuelt fra firmaer, der alene beskæftiger sig med sådanne opgaver - i det følgende benævnt »bygherrekonsulenter«.

Styrelser, der ønsker at søge anden administrativ bistand som nævnt, skal rette henvendelse til byggestyrelsen herom, hvorefter byggestyrelsen vil undersøge, om bistanden kan ydes af en af de særlige byggeadministrationer eller af en bygherrekonsulent. byggestyrelsen vil endvidere være behjælpelig med at fastlægge bistandens omfang, honorering og vilkårene i øvrigt.

3.6.1 Bistandens omfang

Der må tilvejebringes en aftale om, hvori bistanden skal bestå. Dette gælder i særlig grad, hvis der antages en bygherrekonsulent.

Den, der yder bistanden, bør på grundlag af nærmere aftale med bygherren kunne repræsentere bygherren i alle normalt forekommende forhold overfor byggeriets andre parter. Ansvaret i henhold til statsbyggelovens § 3 for gennemførelsen af byggeopgaven påhviler dog fortsat bygherren.

Bistanden vil som regel tage sigte på at organisere, samordne og kontrollere den samlede byggesag og dennes enkelte led med henblik på at tilrettelægge og gennemføre byggeriet efter dets økonomiske, kvalitetsmæssige og tidsmæssige forudsætninger.

Totalrådgivning: 6.3.4

Delt rådgivning: 6.2.4

Bistandens omfang og karakter afhænger af opgavens art. Således vil bistanden bl.a. afhænge af den valgte rådgivningsform (totalrådgivning eller delt rådgivning) og af den valgte entreringsform.

Bistanden bør for det første omfatte den rådgivning, der sætter bygherren i stand i stand til at træffe de nødvendige bygherrebeslutninger. Endvidere bør bistanden omfatte gennemførelsen eller opfølgningen af disse beslutninger overfor parterne i byggeriet.

Bistanden bør endelig omfatte selvstændig varetagelse, under ansvar overfor bygherren, af de administrative og styringsmæssige funktioner i byggeriet, som ellers påhviler bygherren selv.

Udenfor begrebet »anden administrativ bistand, falder bistand til specielle opgaver, såsom advokatbistand.

3.6.2 Forholdet til de tekniske rådgiveres ydelser

Teknisk rådgivning: kap. 6

Når bygherren knytter anden administrativ bistand til sig, er det i almindelighed en forudsætning, at de udpegede tekniske rådgivere præsterer ydelser af sædvanligt omfang i forbindelse med program, forslag, projektering, projektopfølgning, fagtilsyn og byggeledelse.

Rådgivernes ydelser: 3.5.2 0g 10.10

Anden administrativ bistand berører derfor som udgangspunkt ikke de tekniske rådgiveres honorering og ansvar. Skal bistanden omfatte en del af de tekniske rådgiveres administrative og styringsmæssige ydelser, må dette præciseres i aftalen, og honoreringen af parterne må eventuelt justeres herefter.

3.6.3 Bygherrekonsulenter

Det vil normalt være en forudsætning, at bygherrekonsulenten råder over såvel økonomisk som teknisk og administrativ sagkundskab og herunder også har generelt kendskab til byggeriets særlige retsregler. Det er nemlig et vigtigt led i bistanden at kunne hjælpe bygherren med at bedømme og tage stilling til de tekniske rådgiveres forslag og at kunne formidle samarbejdet mellem bygherren og disse samt byggeriets øvrige parter, såsom specialkonsulenter, udførende entreprenører og myndigheder.

3.6.4 bistandsaftalen

Bygherrekonsulenten er principielt ansvarlig for fejl, mangler og forsømmelser vedrørende bistanden efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Denne regel bør ikke fraviges i bistandsaftalen.

Det bør i aftalen præciseres, at konsulenten ikke uden aftale med styrelsen kan yde teknisk rådgivning eller udføre entrepriser vedrørende det pågældende byggeri.

I forbindelse med antagelse af en bygherrekonsulent bør der tages stilling til, hvilke dokumenter bygherren selv skal underskrive, og hvilke der kan underskrives af konsulenten. Eventuelt kan der aftales særlige fuldmagtsregler. Er sådanne fuldmagtsregler ikke fastsat, må bygherrekonsulenten antages at have en almindelig stillingsfuldmagt til at handle på bygherrens vegne i forbindelse med byggesagen. En sådan fuldmagt berører ikke den stillingsfuldmagt, som arkitekter og ingeniører kan have i relation til en række opgaver under byggeriets udførelse, fx. med hensyn til tilsyn.

Tilsynsfuldmagt: 14.6.2

Der findes endnu ikke honorarregler for bygherrekonsulenter, og reglerne for teknisk rådgivning og bistand kan ikke direkte anvendes. Byggestyrelsen kan bistå, når der skal indgås aftaler med bygherrekonsulenter.

4. Brugermedvirken

4.1 Kapitlets område

Dette kapitel belyser brugernes medvirken i forbindelse med byggeprojekter.

4.2 Formål

Samfundsudviklingen har medført stærke ønsker hos personale, klienter og andre brugergrupper i offentlige institutioner om at få indflydelse på planlægningen og udformningen af byggeprojekter. Sådanne grupper vil ofte sidde inde med betydelig viden om brugen af det kommende byggeri.

Det kan anbefales, at bygherren - udover forskriftsmæssige bestemmelser om brugerdeltagelse - søger at inddrage de kommende brugere i byggeprojektet.

Brugernes medvirken kan have forskellige formål

- Bygningens funktion og brug. Ved at inddrage brugerne i planlægningen har bygherren mulighed for at forbedre bygningens funktion.

Det gælder eksempelvis tilrettelæggelse af arbejdsrutiner og indretning af personalefaciliteter og lokaler og arbejdsladser med specielle funktioner.

- Bygningens drift. Da styringen af driftsøkonomien begynder allerede under planlægningen er det vigtigt, at fx. driftsforvaltere og rengøringspersonale er med, når der træffes beslutninger vedrørende installationer, vedligehold, rengøring og andre driftsmæssige forhold.

- Brugernes sikkerhed og velfærd. Der er her tale om at udnytte erfaringer vedrørende selve arbejdsstederne og bygningens faciliteter i øvrigt.

Eksempelvis erfaringer om arbejdshygiejniske forhold, udformning af kantiner og indretning af opholdslokaler. Samtidig opnås, at brugerne bedre forstår samspillet mellem planlægning og brug.

- Medbestemmelse og nærdemokrati. Her er sigtet primært at give brugerne mulighed for at deltage i beslutningsprocesserne. Brugernes medvirken er et led i de almindelige samarbejdsrelationer.

4.3 Hvilke brugere

Alle relevante brugere må inddrages i planlægningen. Der kan være tale om forskellige grupper

- Personalet. Det er vigtigt at inddrage det kommende personale i planlægningen, herunder samarbejds- og sikkerhedsudvalg samt sikkerhedsgruppe, med henblik på at få lokalerne til at fungere bedst muligt efter deres formål. Derved fremmes såvel personalets velfærd som arbejdslyst.

Personalet kan få indflydelse gennem samarbejdsorganerne. For det statslige byggeri kan henvises til samarbejdscirkulæret samt til arbejdsmiljølovgivningen. Det vil ofte være praktisk at nedsætte særlige udvalg.

Det er af betydning, at hele personalet i god tid inddrages i spørgsmål vedrørende eventuelle byggeplaner og nye lokaler samt ændringer i eksisterende lokaler.

Den grundlæggende orientering må være omfattende, uvildig og konkret. Herved kan personalet få den nødvendige baggrund for at formulere sig. I forbindelse med eventuel udflytning vil personalets medvirken være særlig betydningsfuld.

- Særlig sagkyndige. Ved planlægningen af et byggeri kan det ofte være hensigtsmæssigt at inddrage særlige sagkyndige blandt det nuværende eller kommende personale.

Sådanne sagkyndige kan have gode forudsætninger for at formulere sig on de krav og ønsker, der må stilles til lokalerne. Dette gælder eksempelvis læger, sygeplejesker, køkken- og rengøringspersonale ved hospitalsbyggeri, kontor-, vagt- og teknikpersonale ved politi- og retsbygninger, idrætskonsulenter og kantinepersonale ved sportsanlæg.

De særlig sagkyndige brugere eller repræsentanter for disse kan eventuelt indgå i brugerudvalg eller i arbejdsgrupper. Grupperne kan hver på deres felt gennemføre væsentlige dele af behovsundersøgelsen og udarbejde prognoser for udviklingen i behovene på det pågældende område.

- Andre brugere. Erfaringer fra brugere, der kun over et kortere tidsrum anvender bygningen, bør om muligt nyttiggøres i planlægningen.

Eksempler er patienter på et hospital, besøgende i et administrationsbyggeri og elever på en skole.

Handicappede: 8.5

Hvis sådanne grupper er lokalt organiserede eller på anden måde lette at komme i kontakt med, kan de repræsenteres i eventuelle udvalg. I andre tilfælde kan bygherren eventuelt træde i forbindelse med organisationer for de pågældende grupper.

4.4 Planlægning af brugernes medvirken

Bygherrens planlægning af brugernes medvirken må baseres på en afklaring af, hvilke brugergrupper der bør inddrages og formålet med deres deltagelse.

Brugerdeltagelsen bør planlægges i samråd med brugerne. Der må herunder tages stilling til omfanget af brugernes medvirken og til tidsrummet herfor samt til kommunikationen med bygherren og de tekniske rådgivere.

Brugerrepræsentanterne bør forud for deres deltagelse i arbejdet gøres bekendt med dette kapitel.

4.4.1 Organisering

I praksis vil det ofte være nødvendigt, at brugernes mere detaljerede deltagelse sker igennem enkelte personer eller grupper, der kan repræsentere brugerne. Små brugergrupper bør foretrækkes, eventuelt i form af en lille central planlægningsgruppe, der supplerer sig med særlige grupper for forskellige områder.

Når der vælges brugerrepræsentanter, bør såvel bygherre som brugere tillægge funktion, interesse og engagement støtte vægt end formel organisatorisk status som fx. medlem af samarbejdsudvalget. Brugerrepræsentanterne, der deltager som særlig sagkyndige, skal have en bred, faglig viden på området og være i stand til at formulere sig. Den enkelte repræsentant skal have lejlighed til på forhånd med sin gruppe at afklare gruppens synspunkter, således at repræsentantens stillingtagen binder gruppen i det videre arbejde. Der bør så vidt muligt ikke skiftes brugerrepræsentanter undervejs.

Rådgiverens status: 6.3.12

Hvor brugernes medvirken berører de tekniske rådgiveres ydelser, kan det overlades rådgiverne at indhente og behandle brugernes synspunkter. Rådgiverne må her vejlede brugerne og orientere om terminologi og procedure. Brugerne vil som regel have behov for af få klarlagt deres tanker gennem en dialog med rådgiverne. rådgivernes bistand til brugerne må ske indenfor ABR's regler, hvorefter rådgiveren er bygherrens tillidsmand og varetager dennes interesser.

I andre tilfælde kan brugerne få tillagt en mere selvstændig funktion, hvor de direkte over for bygherren redegør for deres forslag og synspunkter. Der vil også her være behov for et tæt samarbejde med rådgiverne, men brugerne kan tillige på grund af eksempelvis professionelt kendskab selvstændigt udarbejde forslag og vurderinger til direkte forelæggelse for bygherren.

I særlige tilfælde kan bygherren tilbyde brugerne teknisk bistand til at udarbjejde oplæg og forslag eller til at vurdere spørgsmål om byggeriets udforming, der kan eksempelvis tilbydes ergonomisk bistand i forbindelse med indretning af arbejdspladser. Bistanden må betales af bygherren, og den ydes specielt med henblik på brugernes synspunkter.

4.4.2 Kompetence

Brugerne bør arbejde ud fra et nøje beskrevet kommissorium, således at de kender de rammer, de arbejder indenfor. Det må være klart, hvad der kan påvirkes, og hvad der ligger fast.

Brugernes medvirken bør fortrinsvis ligge indenfor områder som

- driftsplanlægning, dvs. tilrettelæggelse af arbejdsrutiner og enkeltfunktioner

- dimensionering og indretning, dvs. rumbehov, rumstørrelser, rumindretning og indeklima

- arbejdsmiljø samt

- ibrugtagning og driftsforhold, dvs. planlægning af indflytning og driftsinstruktion samt dennes efterlevelse.

Den medvirken og indflydelse, der vedrører brugernes velfærd, interesser og komfort, må først og fremmest tage sigte på de dele af lokaleudformningen og -indretningen, der har betydning for brugernes arbejdssituation. Indflydelsen kan dels vedrøre selve arbejds- eller funktionsstederne, dels bygningernes faxiliteter i øvrigt.

På arbejds- og funktionsstederne kan brugersynspunkter bl.a. vedrøre en række arbejdshygiejniske forhold, såsom støjdæmpning, indeklima, belysning, akustik og sikkerhed.

Med hensyn til faciliteterne kan brugersynspunkter bl.a. vedrøre adgangsforhold i forhold til offentlige trafikmidler, parkeringsforhold, friarealer og opholdsarealer. Udformningen af kantiner kan ligeledes være et anliggende for brugerne.

Som em udbygning af den almindelige brugermedvirken kan der gives brugerne mulighed for at disponere indenfor et fast beløb til visse nærmere afgrænsede beslutninger, eksempelvis vedrørende kantineindretning, hvilerum og udsmykning.

Brugerne bør på sådanne områder kommentere og bedømme forslag, medvirke til at belyse og beskrive lokalebehovet samt til at formulere krav og ønsker.

Derudover kan der optræde en række svært definerbare, men væsentlige brugersynspunkter vedrørende planudformning, indretning og inventar. Hensyntagen til disse kan medvirke til at skabe de bedste fysiske og psykiske betingelser for trivsel og velfærd på arbejdspladsen.

Såfremt der sker væsentlige ændringer i de dele af programmaterialet, som brugerne har medvirket til at udforme, bør der gives dem lejlighed til at udtale sig.

4.4.3 Tidspunkt

Programoplæg: kap. 5

Brugerne bør inddrages så tidligt som muligt i planlægningen - allerede i programoplægsarbejde. Derved kan en række praktiske problemer af organisatorisk og informativ karakter løses inden programmeringen begynder. Samtidig kan brugernes erfaringer og behov på et tidligt tidspunkt indgå i udarbejdelsen af behovs- og funktionsanalyser.

Det er vigtigt, brugerne bliver klar over de tidsterminer, der er fastlagt for sagens gennemførelse.

Brugernes medvirken må tilrettelægges således, at den ikke medfører ændringer i allerede trufne beslutninger.

Faserne: kap 8

Indflytningsplan: 15:6

Mangelgennemgang: 15.3

Brugernes medvirken bør ske i de første faser, dvs. sanmtidig med uddarbejdelse af programoplæg, byggeprogram og dispositionsforslag. Efter udarbejdelsen af dispositionsforslag bliver brugernes medvirken normalt først aktuel igen i forbindelse med indkøb af inventar, udstyr og indretning af lokaler. Desuden bør brugerne medvirke i en samlet gennemgang af byggeriet efter ibrugtagning.

Erfaringsformidling: 15.8

Permanente bygherrer bør løbende indsamle brugernes erfaringer. I visse tilfælde kan særlige problemer tages ud til en generel behandling, hvor brugernes erfaringer udnyttes. Resultatet kan danne grundlag for planlægningen af konkrete byggerier.

I forbindelse med omflytninger og ændringer i lokaler vil der ofte blive tale om en brugermedvirken. Jo mere fleksibelt bygninger er indrettet, desto større mulighed er der for at brugerne kan få indflydelse.

4.4.4 Kommunikation

De hidtidige erfaringer med brugermedvirken viser, at der er behov for ikke blot en bred kommunikation, men tillige en meningsudveksling mellem brugerne, bygherren og rådgiverne.

En række metoder kan tages i anvendelse, såsom almen orientering, spørgeskemaer, interviews, orienterings- og spørgemøder, konferencer, særlige kurser, personaleblade, forsøgsopstillinger, studiebesøg, opbygning af modeller og besigtigelse af lignende lokaler. Det er vigtigt, at sprogbrugen forstås af alle parter.

4.5 Arbejdsmiljø

Sikkerhedsgruppen skal inddrages i det planlæggende arbejde i forbindelse med udvidelse, ombygning eller nybygning af den enkelte afdeling (forvaltningsgren, politi- og retsbygning, toldkammerbygning m.m.), hvori gruppen fungerer.

Herudover skal sikkerhedsudvalget for det pågældende område (skole, forvaltning) inddrages i det planlæggende arbejde i forbindelse med udvidelse, ombygning eller nybygning indenfor det område, hvor udvalget virker.

4.6 Overordnede hensyn

Brugernes indflydelse er begrænset af de krav, der stilles til byggeriet i love og andre forskrifter. Disse vil dog i vidt omfang også dække naturlige brugerkrav.

Dette gælder således en stor del af byggeforskrifterne, reglerne om arbejdsmiljø og statens rammeaftaler vedrørende inventar og udstyr. Andre generelle krav har et videre sigte. Dette kan fx. gælde byggeforskrifter vedrørende energibesparelser, generel anvendelighed, fleksibilitet og anvendelse af typiserede dele. Sådanne krav må selvfølgelig overholdes og kan ikke anfægtes af brugerønsker.

Brugernes indflydelse vil endvidere være begrænset af de rammer, der ligger i bygherrens beslutning om byggeriets formål, størrelse og økonomi.

Bygherrerollen 2.2

Brugerne må ikke varetage bygherrefunktioner. Brugernes medvirken må heller ikke føre til, at bygherrens ansvar for byggesagen forflygtiges, at bygningen bliver mindre funktionsdygtig eller at det langsigtede mål for byggeriet tabes.

5. Programoplæg ,

5.1 Kapitlets område

Dette kapitel handler om styrelsens indledende klarlægning af lokalebehov og om overvejelserne med hensyn til de økonomiske og praktiske muligheder for at dække lokalebehovet.

Kapitlet omhandler således de væsentligste forhold vedrørende behov, funktion, økonomi, tid og lokalisering, som styrelsen må tage en foreløbig stilling til som grundlag for en beslutning om, hvorledes lokalebehovet skal søges dækket.

Resultaterne af styrelsens undersøgelser indgår i en samlet afvejning. Hvis der bliver tale om byggeri, indgår resultaterne i et programoplæg, der danner grundlag for selve byggesagens tilrettelæggelse.

5.2 Behovs- og funktionsundersøgelser

I styrelsernes samlede langsigtede planlægning bør spørgsmålet om fremtidige lokalebehov indtage en væsentlig plads. Langsigtede behovsundersøgelser bør i form af en samlet plan søge at belyse behovet for lokaler af bestemte typer, men bør ikke omfatte den lokale placering og udformning af de enkelte bebyggelser.

Planerne bør udarbejdes for 5-10 år og løbende ajourføres.

Undersøgelser vedrørende et bestemt lokalebehov bør kunne udledes af styrelsens langsigtede planlægning. Normalt bør en styrelse således ikke komme ud for pludseligt at måtte erkende et lokalebehov, med mindre der er tale om brand eller anden ødelæggelse af hidtidige lokaler, eller der fremkommer nye politiske direktiver.

5.2.1 Planlægning af aktuelle sager

Ifølge statsbyggeloven skal styrelser uden særlig byggeadministration søge byggestyrelsens bistand med det forberedende arbejde i forbindelse med de enkelte byggeopgaver. Så snart et lokalebehov er blevet aktuelt, påhviler det derfor vedkommende styrelse at rette henvendelse til byggestyrelsen for at få aftalt formen for byggestyrelsens bistand under sagen og for at få tilrettelagt opgaven i øvrigt, jf. skemacirkulæret, pkt. 3.

Ved opgaver, hvor der i forvejen ligger et systematiseret erfaringsmateriale, vil behovs- og funktionsundersøgelsen i reglen kunne indskrænkes til en ajourføring af tidligere undersøgelser. Skal nye aktiviteter tages op, eller er erfaringsmaterialet sparsomt eller forældet, må der foretages en nøjere undersøgelse.

Organisering: kap. 3

Brugermedvirken: 4.4.3

Mindre og enkle undersøgelser vil normalt kunne foretages af styrelsen selv. Ved større eller mere komplicerede undersøgelser kan der med fordel nedsættes en arbejdsgruppe til at udføre arbejdet og udarbejde programoplægget.

5.2.2 Gennemførelse af aktuelle sager

Behovs- og funktionsundersøgelsen må tage sit udgangspunkt i den nuværende situation og de forventede fremtidige udviklingstendenser for den pågældende virksomhed. Undersøgelsen må derfor omfatte samtlige de forhold, der på den ene eller anden måde kan få betydning for lokalernes placering, udformning og størrelse.

Undersøgelsen går ud på gennem en analyse at få fastlagt arten og omfanget af lokalebehovet. Undersøgelsen bør ikke alene rette sig imod en udvidelse af den nuværende lokalemasse. Den må inddrage behovet for udskiftning af utidssvarende lokaler eller behovet for en samlet placering af hidtil spredte funktioner.

Det bør ligeledes være en forudsætning, at styrelsen som led i undersøgelsen overvejer, om en rationalisering af arbejdsgangen kan eliminere eller begrænse et skønnet udvidelsesbehov. Det må endvidere vurderes, om de behov, der arbejdes med, kan opfyldes på andre måder end de tilvante, eventuelt om behovene ved nærmere undersøgelse er anderledes end hidtil antaget, Sådanne vurderinger er især tilrådelige forud for meget store og bekostelige projekter, hvor også mulighederne for behovsdækning i etaper må undersøges.

Som led i behovsundersøgelsen må der fremskaffes det fornødne talmateriale og prognoser, der kan tjene som grundlag for at dimensionere de fremtidige lokaler.

Funktionsundersøgelsen bør indeholde en oversigt over alle de aktiviteter, der er nødvendige for, at virksomhedens opgaver kan udføres. Der må herunder tilvejebringes oversigter over alle kategorier af lokaler, personale, maskiner og inventar, som er nødvendige for de enkelte funktioner.

De økonomiske og praktiske muligheder for at opfylde behovene kan ikke undgå at påvirke resultatet af behovsundersøgelsen.

Men undersøgelsen kan med fordel i første omgang samles om at belyse virksomhedens grundlæggende lokalebehov uafgængig af økonomi. Dette kan ske på den måde, at der til behovsundersøgelsen nok søges knyttet oplysninger om de økonomiske konsekvenser, herunder også konsekvenser ved forskellige grader af behovsopfyldelse, men at man først senere når behovene er gjort op, foretager en samlet økonomisk vurdering.

5.2.3 Særlige eller ensartede behov

En virksomhed kan have særlige behov, og det er vigtigt, at især disse kortlægges i behovsundersøgelsen.

Eksempelvis kan der være tale om, at en virksomhed har særlig brug for støjfri omgivelser, eller behov for afsondret beliggenhed for ikke at forulempe omgivelserne.

Det er dog væsentligt at fremhæve, at kun behov, som det er nødvendigt at få opfyldt, bør betragtes som ufravigelige fra bygherrens side. Bygherren må ikke unødigt begrænse valgmulighederne, som senere fremlægges i forbindelse med forslag til løsning af lokalebehovet.

Programmering: 7.11

Typiserede løsninger: 9.7.1-2

Det er ligeledes væsentligt at fremgæve, at lokalebehov ofte er ret ensartede, og at behovene ofte er elastiske i den forstand, at de kan opfyldes på forskellige måder. Dette betyder, at mange lokalebehov inden for temmelig vide rammer kan opfyldes uden individuel og speciel bygningsudformning i såvel nybyggeri som eksisterende bygninger.

Generel anvendelighed: 7.4

Behovenes ensartethed eller elasticitet medfører, at statens byggerier i betydeligt omfang bør udformes ud fra krav om generel anvendelighed.

5.3 Lokalisering

Den geografiske placering af de lokaler, der skal skaffes enten ved nybyggeri eller ved indretning af eksisterende bygninger, må ligeledes indgå som led i behovsundersøgelsen.

For en række statslige virksomheder er betjeningsområdet temmelig lokalt afgrænset, mens andre virksomheder skal dække betydelig større områder, fx. regioner, landsdele eller hele landet.

Placeringsovervejelserne må i hovedsagen gå ud på at få virksomheden centralt placeret i det område, den skal betjene. Placeringen må indpasses efter målsætningen med hensyn til dækningsområdets serviceforsyning. Desuden må tages hensyn til regionplanlægning og kommuneplaner, herunder forholdet til bymønster, bystruktur og eksistenrende og kommende trfikmidler.

Planmyndigheder: B.3

For større byggearbejder må resultatet af placeringsovervejelserne forelægges for planmyndighederne, inden der arbejdes videre med sagen, jf § 16, stk. 2 i lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet og § 18 i lov om lands- og regionplanlægning.

Brugermedvirken: kap. 4

I overvejelserne må også indgå hensynet til personalet. I forbindelse med overvejelser om egentlig udflytning af en virksomhed må spørgsmålet om mulighederne for udflytning af personale vurderes. Specielt bør bolig-, trafik- og transportforhold nærmere undersøges. Herudover bør mulighederne for at skaffe kvalificeret lokal arbejdskraft vurderes.

5.4 Husningsmuligheder

Når lokalebohovet er opgjort, må de praktiske muligheder for at dække behovet vurderes, bl.a. i lyset af de bevillingsmæssige muligheder.

Almindeligvis vil følgende husningsformer kunne være aktuelle

- omgruppering af nuværende lokaler, herunder overtagelse af tilstødende lokaler

- flytning til anden statsbygning

- lejemål i eksisterende bygninger

- køb af eksisterende bygninger

- ombygning af hidtidige statsbygninger eller af nykøbte bygninger

- midlertidigt byggeri

- nybyggeri i form af typebyggeri eller individuelt byggeri.

Det er en forudsætning, at mulighederne for at tilfredsstille lokalebehovet ved flytning til anden eksisterende bygning altid overvejes. Særligt bør undersøges mulighederne for at overtage hidtidige statslige lejemål eller bygninger, der bliver ledige.

Se herom bl.a. i budgetvejledningen pkt. 56.11. og finansministeriets cirkulære af 7. marts 1978 om etablering af et centralt register over statens ubenyttede ejendomme.

5.4.1 Økonomiske konsekvenser ved forskellige husningsmuligheder

Styrelsen må gøre sig klarest mulige forestillinger om de økonomiske konsekvenser af de forskellige muligheder for lokalebehovets dækning.

Bl.a. må der - afhængig af, hvilke husningsmuligheder, der kan komme på tale - skaffes oplysninger om følgende forhold

- lejens størrelse for tilbudte arealer, fremtidige lejestigninger, uopsigelighed, vedligeholdspligt og andre lejevilkår.

- udgiftsfordeling mellem lejer og ejer ved eventuel ændret indretning af det lejede

- købesum og øvrige vilkår for ejendomme, der kan tænkes erhvervet

- eksisterende bygningers tilstand, levetid og behov for hovedistandsættelse

- udgift pr. areal- eller funktionsenhed ved ombygning, eventuelt midlertidigt byggeri, typebyggeri eller individuelt byggeri

- eventuel grundudgift og grundmodningsudgift

- kvadratmeter-pris eller andre enhedspriser ved alternative bygningskvaliteter

- forholdet mellem købesum, lejesum og byggesum samt vedligeholds, og øvrige driftsudgifter.

De fremskaffede oplysninger om udgifter pr. areal og/eller funktionsenhed må indgå i de videre overvejelser, hvis der bliver tale om at bygge.

Nybyggeri til dækning af et aktuelt lokalebehov vil normalt kræve mindre areal, end hvor der bliver tale om indflytning i eksisterende lokaler.. Udgifterne pr. kvadratmeter ved indflytning i eksisterende lokaler vil som regel være lavere end ved nybyggeri. Sammenligningsgrundlaget bør i sådanne tilfælde være de samlede anlægs- og driftsudgifter.

Afgørende ved valg af husningsmulighed må være, om anskaffelsesprisen (lejen, købesummen, byggeudgiften) ligger indenfor de økonomiske midler, der med rimelighed kan forudsættes anvendt, og om prisen står i et rimeligt forhold til lokalernes (byggeriets) kvalitet.

En tilsyneladende billig løsning kan vise sig at være utilfredsstillende i brugsmæssig henseende, mens en i anskaffelsespris dyrere løsning kan opfylde bygherrens krav på en sådan måde, at en rationel udnyttelse helt eller delvis vil opveje den højere anskaffelsespris.

Driftsudgifter: 10.7

Forholdet mellem anskaffelsespris og de løbende drifts- og vedligeholdsudgifter bør ligeledes indgå i styrelsens overvejelser. Også her kan en dyrere løsning, der giver lave drifts- og vedligeholdsudgifter, vise sig at være billigst på lidt længere sigt.

Kortsigtede og langsigtede hensyn må således afvejes. Alt efter, hvor akut behovet for lokalerne er, kan byggetiden eller overtagelsestiden også indgå i styrelsens overvejelser.

Undertiden tilbydes der staten lejemål i nyt byggeri, der kan opgøres, således at det dækker styrelsens behov og tilpasses styrelsens krav og ønsker. Selv om det muligvis på kort sigt kan være hensigtsmæssigt for styrelsen at indgå lejemål af den art, vil det normalt være økonomisk mest fordelagtigt for styrelsen at bygge selv fremfor at leje. Hvis der undtagelsesvis bliver tale om at indgå et sådant lejemål, må bevillingsmyndighedernes forudgående tilslutning indhentes, jf. budgetvejeldningen pkt. 51.11.4. Endvidere skal forskrifterne for statsligt byggeri anvendes, jf. skemacirkulæret, selv om der formelt ikke er tale om en statslig byggesag, hvor vedkommende styrelse står som bygherre.

5.5 Særligt om byggegrund

Planmyndigheder: B.3

Bevilling: 5.8

Teknisk bistand: 6.2.3

Hvor styrelsen i forvejen er i besiddelse af en byggegrund eller har konkrete overvejelser om at anskaffe en bestemt grund, må man være opmærksom på de brgrænsninger med hensyn til bebyggelse eller anvedelse, som bl.a. bygge- og planforskrifter eller andre tilsvarende offentligretlige forskrifter indeholder. Også eventuelle servitutter, naboretlige forhold og byggelinier må indgå i overvejelserne. Styrelsen må således sikre sig en dokumentation af byggegrundens fysiske udnyttelsesmuligheder. Endvidere må man være opmærksom på bestemmelserne om lokalplanpligt, der vil være gældende ved større byggeri En sådan lokalplan kan stille specielle krav til det påtænkte byggeri.

Styrelsen bør sikre sig de fornødne godkendelser. Ved henvendelse til kommunalbestyrelsen, normalt dennes tekniske forvaltning, vil man i almindelighed kunne få den nødvendige vejledning, dels med hemsyn til om grunden kan bebygges og anvendes som ønsket, dels med hensyn til hvilke andre myndigheder, styrelsen skal indhente godkendelse hos.

Selv om kommunens oplysninger om byggemuligheder normalt vil være udtømmende, må det ved kontakter med kommunen klarlægges, hvilke forhold kommunens udtalelse dækker.

Det bør være en undtagelse, at statsligt byggeri nødvendiggør dispensation fra bygge- og planforskrifter. Herudover har statslige bygherrer en særlig forpligtelse til ved valg af byggegrund og bygningsudformning at tage hensyn til, at byggeriet skal være miljømæssigt tilfredsstillende, eventuelt også i videre omfang end hvad offentligretlige forskrifter måtte tilsige.

Det må i denne forbindelse bemærkes, at de offentligretlige regler i almindelighed er minimumsregler. Det er derfor nødvendigt at overveje, om disse minimumsregler også er tilstrækkelige til at opfylde eventuelle særlige krav, der må stilles til det pågældende byggeri, fx. med hensyn til lydisolering, indeklima og opholds- og parkeringsarealer.

5.6 Økonomi

Det er væsentligt på et tidligt tidspunkt at få en realistisk opfattelse af de udgifter, der vil være forbundet med en dækning af lokalebehov, eventuelt gennem byggeri, og de økonomiske midler, der er til rådighed.

De økonomiske overvejelser bør ikke indskrænkes til en vurdering af udgifterne til dækning af selve lokalebehovet. Også bevillinger til anskaffelse af inventar og udstyr og kommende driftsbevillinger samt udgifter til aflønning af det personale, der skal ansættes, må så vidt muligt være klarlagt sammen med spørgsmålet om lokalebehovet.

De kapitaliserede driftsudgifter vil i løbet af få år kunne blive flere gange større end anlægsudgifterne. Der er derfor større mulighed for besparelser, når byggeriet udformes med henblik på hensigtsmæssig drift af det færdige byggeri.

Driftsudgifter: 10.7

Anlægsgift og driftsudgift bør allerede fra de første overvejelser betragtes samlet.

I programfasen har bygherren afgørende mulighed for at søge disse intentioner opfyldt ved opstillingen af krav og ønsker til byggeriet, mens det i forslag- og projekteringsfaserne er de tekniske rådgiveres opgave at omsætte krav og ønsker til løsninger.

Det første budget udarbejdes i denne fase i form af et planlægningsbudget. Dette er ikke i alle tilfælde bindende overfor de bevilgende myndigheder. Ved normal projektering søges disses endelige godkendelse i almindelighed først indhentet, når projektforslaget er tilvejebragt, jf. de nærmere regler i budgetvejledningen.

Men planlægningsbudgettet bør danne udgangspunkt for bevillingsansøgning og benyttes i andre situationer, hvor der bliver tale om at anføre byggeudgifter overfor de bevilgende myndigheder.

Planlægningsbudgettet kan benyttes til styring af programarbejdet og de øvrige forberedende faser samt projekteringen, fx. i situationer, hvor der skal vælges mellem forskellige kvalitets- og størrelsesmæssige løsninger, også brugerønsker vil kunne indarbejdes.

5.6.1 Budgetlægning/budgetoverslag

Udgifter til dækning af lokalebehov bør så vidt muligt være indarbejdet i styrelsens budgetoverslag eller i den øvrige langtidsplanlægning. Når denne fremgangsmåde følges, udarbejdes de første budgetter nogle år før, dækningen af lokalebehovet bliver aktuelt, og budgetterne vil være afstemt med de til enhver tid gældende budgetteringsregler.

I de konkrete tilfælde bør budgetterne således ikke opstilles på grundlag af et pludseligt erkendt lokalebehov, men skal uddrages af styrelsens planlægningsmateriale.

Om budgetlægningen henvises til budgetvejledningen.

5.7 Bistand

Byggestyrelsen: 5.2.1

I forbindelse med behovsundersøgelser og overvejelserne om husningsmuligheder skal styrelsen uden særlig byggeadministration rette henvendelse til byggestyrelsen, så snart et lokalebehov er blevet aktuelt, jf. skemacirkulæret pkt. 3. Dette gælder, uanset om lokalebehovet tænkes dækket ved byggeri eller ved køb eller leje af bygninger.

Teknisk rådgivning: kap.6 og B.4 Denne bistand kan fx. bestå i belysning af mulighederne for at dække behovet ved leje af lokaler, køb af bestående ejendom eller vurdering af, om byggeopgaven bedst løses ved individuelt byggeri, ved køb af typebygning eller ved udbud i totalentreprise. Endvidere kan byggestyrelsen bistå ved valg af tekniske rådgivere og ved indgåelse af aftaler med disse.

Det kan i visse tilfælde være nødvendigt at antage teknisk bistand til at undersøge husningsmuligheder, fx. med hensyn til eventuelle byggegrundes egenthed og udnyttelsesmuligheder, til foreløbig teknisk vurdering af lokaleindretning eller ombygnings- og nybygningsmuligheder og de økonomiske konsekvenser heraf. I forbindelse med en sådan bistand og dennes honorering skal der rettes henvendelse til byggestyrelsen.

5.8 Bevilling

Om bevillingsmæssige spørgsmål henvises til budgetvejldningen, specielt pkt. 56 og 51.11.4.

Planmyndigheder: B.3

Opmærksomheden henledes tillige på finansministeriets cirkulæreskrivelse af 5. december 1979, hvoraf fremgår, at det i sager vedrørende erhvervelse af fast ejendom, opførelse af bygninger samt indgåelse af lejemål bør være afklaret, om det pågældende forslag er i overensstemmelse med lokalplaner m.v., inden der sker forelæggelse for bevillingsmyndighederne, samt at der i skrivelser til finansudvalget skal gives oplysninger om bebyggelsesprocenten for det pågældende område og om mulighederne for senere udvidelser.

5.9 Samlet afvejning

Behovs- og funktionsundersøgelsen, lokaliserings- og husningsovervejelserne samt vurderingen af de økonomiske muligheder må indgå i en samlet bedømmelse af, hvorledes lokalebehovet skal søges dækket.

Undersøgelsen af de tre nævnte forhold vil i praksis foregå sideløbende og gensidigt påvirke hinanden, således at resultatet af afvejningen ofte vil foreligge i og med undersøgelsernes afslutning.

Alt efter omstændighederne kan der på forhånd være tillagt et af de tre sæt forhold en vis forrang for de andre.

Økonomien vil således altid være af væsentlig betydning, og kan være af en så bindende størrelse, at de øvrige undersøgelser i hovedsagen koncentreres om at få konstateret, hvad der er den bedste løsning inden for det givne budget, eller hvilken grad af behovsdækning, der kan opnås indenfor dette.

Det kan omvendt tænkes, at økonomien vil afhænge af behovsundersøgelsen og undersøgelsen af de økonomiske konsekvenser ved forskellige husningsmuligheder.

I tilfælde, hvor styrelsen råder over en bestemt byggegrund, eller skal udvide en bestående bygning, kan de ydre rammer lægge snævre bånd på den samlede afvejning, således at bestemte husningsmuligheder får en vis forrang, se også 5.3.

5.10 Programoplæg

Hvis den samlede afvejning falder ud til, at lokalebehovet skal dækkes ved byggeri, sammenfattes de relevante dele af det materiale, der har ligget til grund for afvejningen, i bygherrens programoplæg.

Udover en detaljeret redeopgørelse for baggrunden for behovet for nye lokaler, skal programoplægget normalt indeholde oplysning om virksomhedens lovgrundlag og bevillingsmæssige status (drift og anlæg) og om det eventuelle personales størrelse og nuværende lokaleforhold.

Programoplægget danner grundlag for bevillingsansøgning til iværksættelse af programmering og eventuel projektering, jf. budgetvejledningen, for organisering af byggeprogrammeringen samt for udarbejdelse af byggeprogrammet.

6. Teknisk rådgivning

---------------------------------------------------------------------

6.1 Kapitlets område

Aftaler om teknisk rådgivning: B.4

Bistand til bygherrefunktionen: 3.6

Dette kapitel handler om bygherrens brug af teknisk rådgivning og bistand ved byggearbejder og om bygherrens valg af de tekniske rådgivere. Hvor intet andet er anført, forudsættes det, at rådgivning ydes af rådgiverfirmaer, som antages til den konkrete opgave.

6.2.1 Bygherrens brug af teknisk rådgivning

Bygherren står som ansvarlig for den færdige bygning, men er normalt ikke teknisk sagkyndig.

Bygherren har derfor behov for teknisk rådgivning og bistand, således som den ydes af arkiteker, ingeniører og andre rådgivere.

Projektering: kap. 8

Bygherrrens behov for teknisk rådgivning understreges af, at der kun i ringe grad findes faste retningslinier for udformningen af et byggeri. Byggeriet udformes i betydeligt omfang efter den praksis og de normer, der danner sig hos de projekterende tekniske rådgivere. Herigennem får disse rådgivere væsentlig indflydelse på byggeriets kvalitet, brugsværdi og økonomi.

Bygherrens kapacitet: kap. 3

Totalentreprise: 6.2.10 og 11.4

Omfanget og arten af den tekniske rådgivning afhænger af byggeopgavens størrelse og art, af udførte forundersøgelsers omfang, af bygherrens kapacitet og af byggeprocessens organisation.

6.2.2 Tre former for teknisk rådgivning

Behovet for teknisk rådgivning i et byggeri kan dækkes af ansat, teknisk personale hos bygherren, af antagne rådgiverfirmaer, eller af rådgivere knyttet til entreprenøren og således ikke antaget af bygherren.

Bygherrer med kontinuerlig byggevirksomhed har ofte ansat teknisk personale, som især beskæftiger sig med de indledende undersøgelser og med at bistå bygherren i hans opgaver, Sådanne teknikere er et væsentligt led i bygherrens dialog med byggeriets øvrige parter.

Visse bygherrer lader herudover en del af projekteringen gennemføre ved ansat tekniske personale. Men det normale er, at opgaven overdrages til antagne rådgiverfirmaer.

Totalentreprise: 11.4

Rådgiverbistand: 6.2.10

Ved totalentreprise vil en større eller mindre del af rådgiveropgaverne blive udført hos totalentreprenøren, oftest i et samarbejde med rådgiverfirmaer, antaget af totalentreprenøren. Bygherren skal ikke antage rådgivere til projekteringen, men derimod til visse opgaver i forbindelse med byggeriets planlægning og gennemførelse.

6.2.3 Indledende undersøgelser

Programoplæg: kap. 5

Byggeprogram: kap. 7

Det første oplæg til byggeriet udarbejdes som regel af bygherren selv i form af et programoplæg.

Udformningen af selve byggeprogrammet vil normalt forudsætte bistand fra arkitekt og ingeniør.

Byggegrund: 5.5

Disse kan også bistå ved valg af byggegrund, herunder afklaring af lokale myndighedskrav og tinglyste deklarationers betydning for byggeriet.

Den væsentligste rådgiverindsats i forbindelse med byggeprogrammet hviler normalt på arkitekten. De rådgivere, der forstår byggeprogrammet skal ikke nødvendigvis fortsætte som projekterende, men der er det hyppigste.

Bistand vedr. husningsmuligheder: 5.7

Til behovs- og funktionsundersøgelser, konsekvensberegninger og økonomisk prægede undersøgelser kan rådgivning fra andre rådgivere (konsulenter) end arkitekter og ingeniører komme på tale. Fx. kan landinspektører medvirke til bedømmelse af byggegrundens egnethed og spørgsmål om byggelinjer og skel.

6.2.4 Projektering

Projektering: kap. 8

Forudsætninger ved projektering: 8.2

Bygherren har ved projektering næsten altid brug for arkitektbistand og for ingeniørmæssig bistand vedrørende konstruktioner, VVS-installationer og el-installationer. Rådgivernes ydelser opdeles i faserne dispositionsforslag og projektforslag, (tilsammen kaldet forslagsstillelse), forprojekt, hovedprojekt og projektopfølgning. Det fremfår af specialnormerne, pkt. 2, hvad de enkelte ydelser omfatter.

Instruktioner: 8.8

Bedømmelse af tilbud: 13.9

Projektmaterialet bør i videst muligt omfang kunne benyttes som drift- og vedligeholdsinstruktioner for den færdige bygning.

Udbudsgrundlag: kap. 9

Specialnormerne foreskriver ikke, hvorledes resultatet af rådgivernes ydelser skal fremtræde, fx. som bestemte tegninger. Men hver af faserne skal indeholde tilstrækkelig belysning af opgaven til, at bygherren kan træffe beslutning om projekteringens videreførelse. Med mindre byggeopgaven forudsætter særlige rådgiverydelser, skal et hovedprojekt være det tilstrækkelige grundlag for, at der kan indhentes tilbud i hoved- eller fagentreprise og for, at arbejdet kan gennemføres af den valgte entreprenør.

Rådgivning ved totalentreprise: 6.2.10

Ønskes projekteringen eller dele deraf overdraget til en entreprenør, eller foreligger der gennemprojekterede typeløsninger for byggeriet eller dele af dette, indskrænkes bygherrens behov for projekteringsbistand fra hans egne rådgivere tilsvarende.

Skiverådgivning: B.4.9

Teknikerreglerne imødekommer sådanne ønsker, idet reglerne åbner mulighed for at bestille rådgivningsfaserne enkeltvis.

6.2.5 Projekteringsledelse

Planlægningsnorm: 6.3.1

Bygherren behøver ikke at beskæftige sig med ledelse og samordning af de antagne rådgiveres indsats, idet denne opgave på grundlag af ABR's regler om projekteringsledelse påhviler en af rådgiverne. Bygherren skal sikre sig, at den person, som skal være projekteringsleder, bliver udpeget.

6.2.6 Rådgivernes økonomiske styring

Økonomisk styring: kap. 10

I forbindelse med en projekteringsopgave indgår styring af byggeudgifterne i rådgiverens ydelser. Styringen er til og med projektforslaget et led i dialogen mellem bygherre og rådgiver om projektets rette udformning og tilpasning af projekt til økonomi.

Bistand fra rådgiverne til at belyse økonomiske forhold i forbindelse med programoplæg må aftales særskilt.

Byggeprogram: kap. 7

I byggeprogrammet indgår som en rådgiverydelse medvirken ved fastlæggelse af opgavens økonomiske rammer. Denne ydelse honoreres som programmering.

Faserne: kap. 8

Økonomisk styring: kap. 10

Efter specialnormernes regler herom skal rådgiveren i forbindelse med hver af faserne dispositionsforslag, projektforslag, forprojekt og hovedprojekt afgive et overslag over byggeuggifterne for sit projekt, dvs. den del af projektet, som han forestår. Overslagene skal gøre det muligt for bygherren at fastlægge et styrende budget og at følge dette op.

Det første af disse overslag udarbejder rådgiveren som nævnt på grundlag af dispositionsforslaget. Fører et korrekt udarbejdet overslag efter bygherrens opfattelse til en for høj pris, må dispositionsforslaget og dermed måske bygherrens program ændres.

Bygherren skal godkende dispositionsforslaget, herunder overslaget, som danner det økonomiske grundlag for arbejdet med projektforslaget.

Ved overgang fra en fase til den næste kan ændringer i overslagene kun skyldes

- projektændringer aftalt mellem rådgiveren og bygherren

- justeringer som følge af den voksende detaljeringsgrad

- forhold, som er indtruffet siden afslutningen af den foregående fase, og som rådgiveren ikke har haft indflydelse på eller

- nye eller ændrede myndighedskrav.

Bygherren og rådgiveren har i kraft af den økonomiske styring mulighed for løbende at tilpasse projektet med hensyn til såvel økonomi som kvalitetsniveau. Rådgiveren må løbende kontrollere, om de forventede udgifter holdes indenfor det styrende budget, og rådgiveren må forelægge bygherren eventuelt forslag til tilpasninger af projektet, som kan afhjælpe afvigelser fra budgettet.

Overslag: B.13

Budgetansvar: B.4.27

Efter udarbejdelsen af projektforslaget er projektet detaljeret og fastlagt i en sådan grad, at såfremt projektforslagets overslag ved tilbudsindhentning viser sig at være overskredet, er rådgiveren under de i specialnormerne beskrevne omstændigheder forpligtet til at yde nødvendig omprojektering uden yderligere honorar. Denne forpligtelse benævnes også budgetansvar.

Omprojekteringen, der udføres i samarbejde med bygherren, skal herefter resultere i et projekt, der ligger indenfor projektforslagets overslag, uden at programmets intentioner ændres væsentligt. Bestemmelserne herom i specialnormerne betegnes almindeligvis som omprojekteringsklausulen.

Rådgiveren har således gennem sine ydelser en forpligtelse til at sørge for, at økonomien holder, med mindre der optræder uforudselige forhold. Men han yder ingen garanti for byggeudgifterne.

Omprojekteringsklausulen træder ikke i kraft, såfremt overskridelsen skyldes forhold, der ikke var eller ikke burde være kendt ved udarbejdelsen af projektforslagets overslag.

Såfremt sådanne forhold erkendes under udarbejdelsen af for- eller hovedprojekt, skal de dog medregnes i de ajourførte overslag, der udarbejdes i forbindelse med disse faser.

Detaljering: 10.4-6

Rådgiverens overslag i forbindelse med projektforslaget skal efter specialnormerne være detaljeret.

Bygherren har intet at gøre med, hvorledes rådgiveren udarbejder overslag. Det er således rådgiverens egen sag at afgøre, om han eksempelvis vil benytte bygningsdelsoverslag. Hvis bygherren har brug for en særlig udformning af overslaget, fx. til opstilling og ajourføring af prisbøger, må der træffes aftale med rådgiveren om dette og om honoreringen herfor.

Forpligtelsen til at omprojektere udløses, hvis den samlede overslagssum for den pågældende rådgivers projekt (projekt del ) overskrides, men ikke hvis delposter er for høje.

Den ovenfor beskrevne økonomistyring fra og med dispositionsforslaget er en del af rådgiverens normale ydelse, uanset honorarform. I tilfælde af anvendelsen af et procenthonorar (honorar, der er afhængig af byggeudgiften) er økonomistyringen således betalt indenfor dette.

Økonomisk styring: kap. 10

Reglerne om økonomisk styring er udformet således, at deres overholdelse i alle normalt forløbende byggesager sikrer bygherren en styring af selve byggeudgifterne, svarende til de senere års voksende krav herom.

I tilfælde af, at rådgiveren er forpligtet til at yde gratis omprojektering i henhold til omprojekteringsklausulen, er det bygherrens opgave at tage stilling til, om der er tid og praktisk mulighed for at omprojektere. Så vidt gørligt bør tidsplanen for projekteringen give mulighed herfor.

Tidsfrister: B.4.12

Rådgiveren kan ikke gøres ansvarlig for en overskridelse af eventuelle tidsfrister, der skyldes en omprojektering i henhold til omprojekteringsklausulen.

Hvor der er tale om opgaver med et nogenlunde kendt indhold, og hvor opgavens økonomiske konsekvenser kan overskues, kan det aftales, at projekteringen knyttes til en fast økonomisk ramme, et rammebeløb, som bygherren har fastsat i forbindelse med byggeprogram eller dispositionsforslag.

I sådanne tilfælde vil rådgiverens økonomiske styring bestå i, at han for hver fase sikrer, at rammebeløbet overholdes. Det kan aftales, at omprojekteringspligten knyttes til rammebeløbet. Hvis rådgiveren finder, at der er et misforhold mellem den fastsatte ramme og byggeprogrammet/dispositionsforslaget, må han gøre bygherren opmærksom herpå, før han endeligt påtager sig opgaven.

Det kan på forhånd aftales, at rådgiverens ydelser ikke skal omfatte budgetansvar. I så fald formindskes honoratet efter byggeudgfter i henhold til bestemmelsen i specialnormerne. Er der aftalt honorar efter regning, bør dækningsbidraget reduceres tilsvarende.

Generelt budgetansvar: B.4.27

Samtlige rådgiverens ydelser, herunder også hans styring af økonomien, er underlagt de almindelige erstatsningsregler i tilfælde af fejl og forsømmelser. han har således udover omprojekteringspligten et »generelt budgetansvar«.

6.2.7 Regler om byggeledelse

Styring: 14.5

Honorar: B.4.15

Under byggeriets gennemførelse er der behov for en byggeledelse, der styrer opgaven. Byggeledelsens omfang afhænger af byggeopgavens art og byggeriets organisationsform. Ser i specialnormerne.

Byggeledelsen etableres senest samtidig med fagtilsynet og udføres, hvis ikke andet aftales, af fagtilsynet under den rådgiver, der har projekteringsledelsen.

Hvis opgavens omfang, udbudsformen eller andre forhold gør det nødvendigt, skan der - uden for rådgiverens kreds - udpeges en særlig byggeleder.

Har bygherren efter § 37 i lov om arbejdsmiljø pligten til at samordne sikkerhedsarbejdet på byggepladsen, vil det normalt være hensigtsmæssigt at overlade denne opgave til byggeledelsen.

6.2.8 Regler om fagtilsyn

Styring af kvalitet: 14.4

Honorar: B. 4.15

Mangelgennemgang: 15.4

Kvalitetssikring: 8.2.1

Bygherren har behov for et fagtilsyn, som for bygherren kontrollerer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalerne. Fagtilsyn ansættes af de tekniske rådgiverefor hvert rådgiveronråde, og fagtilsynet arbejder under den pågældende rådgivers ansvar. Fagtilsynets nærmere indhold fremgår af specialnormerne.

Totalentreprise: 14.4.3

Ved totalentreprise bør bygherrren sørge for selv at ansætte rådgivere, der på hans vegne kontrolleree materialer og kvalitet.

Bygherren bør endvidere betinge sig ret til at lade disse rådgivere inspicere byggepladsen og føre kontrol under byggeriet, ved afleveringen og i afhjælpningsperioden. Kontrolfunktionen kan eksempelvis udøves af den rådgiver, der har stået for det program- eller projektmateriale, der ligger til grund for udbudet.

6.2.9 Specialkonsulenter og særlige ydelser

Efter ABR, pkt. 2.1.5 påhviler det en rådgiver at underrette bygherren, hvis rådgiveren finder, at der er behov for specialrådgivning ud over den, han selv påtager sig at yde. Der tænkes hermed på en sådan særlig konsulent- eller specialistbistand, som bygherren normalt ikke vil have mulighed for at kende nødvendigheden af. Som eksempler kan nævnes akustisk og geoteknisk specialviden.

Påregnes der på behov for speciel rådgivning, må bygherren vurdere, om sådan rådgivning skal aftales.

Specialnormernes udgangspunkt er, at en sædvanlig byggeopgave kan gennemføres på grundlag af de normale ydelser i normernes faser. Rådgiverne kan efter specialnormerne præstere en række ydelser udover de allerede nævnte. Bygherren vil i den konkrete sag som regel have mulighed for at vurdere, om sådanne ydelser er nødvendige. Han skal i hvert enkelt tilfælde skriftligt godkende, at ydelserne sættes i værk.

Forslag: 8.6.1-2

Udarbejdeelse af ændringer i projektet er nævnt blandt ydelser ud over de normale. Hermed sigtes til bygherrens ændringer efter projektforslagets aflevering. Under udarbejdelsen af dispositionsforslag eller projektforslag vil ændringer i projektmaterialet være et led i den løbende dialog mellem bygherre og rådgiver og giver derfor ikke grundlag for ekstra honorar.

Ændringer i projektet, der skyldes krav fra bygherren (efter aflevering af projektforslag) eller rådgiverydelse, der skyldes uforudselige krav fra myndighederne eller uforudselige forhold i øvrigt, betales særskilt, jf. i øvrigt specialnormerne pkt. 2.2.8.

Særlige undersøgelser, udredninger og forskningsopgaver vedrørende byggeriets udformning bør bygherren kun bestille efter at have undersøgt, om de pågældende spørgsmål ikke er løst eller kan søges løst på anden måde fx. igennem forsknings- og forsøgsinstitutioner. Det samme gælder for studierejser.

Ved om- og tilbygningsarbejder vil der ofte være behov for opmåling af eksisterende bygninger, jf. specialnormerne pkt. 2.2.2.

6.2.10 Rådgivning ved totalentreprise

Totalentreprise: 11.4

Bygherren skal ikke antage bistand til projektering, økonomisk styring og byggeledelse i det omfang byggeriet projekteres og gennemføres i totalentreprise.

Men også i sådanne tilfælde har bygherren behov for egen teknisk rådgivning.

Der kan især blive tale om følgende rådgiveropgaver, af hvilke dog normalt kun et begrænset antal bliver aktuelle i den enkelte sag

- bistand ved efterprøvning af bygherrens programoplæg

- bistand ved valg af byggegrund, herunder bistand til afklaring af lokale myndighedskrav og tinglyste deklarationers betydning for byggeriet

- rådgivning med hensyn til totalentrepriseformens egnethed for byggeopgaven

- udformning af byggeprogrammet

- udformning (udover byggeprogrammet) af tekniske dele af udbudsmaterialet incl. vurderingskriterier

- bistand ved tilrettelæggelse af eventuel indledende idekonkurrence eller annoncering

- bistand ved valg af tilbudgivere

- bistand ved fastsættelse af tilbudsvederlag

- bistand i tilbudsfasen (fx. med besvarelse af tekniske spørgsmål fra de bydende)

- vurdering og indstilling af tilbudsprojekter

- vurdering af tekniske dele af totalentrepriseaftalen

Kontrol: 12.7.10

- funktions-, materiale- og kvalitetskontrol under opførelsen og i forbindelse med afleveringen

- kontrol af drifts- og vedligeholdsinstruktioner

- gennemgang af byggeriet før afhjælpningsperiodens udløb

6.2.11 Landskabsarkitekt

Aftaler: B.4.32

Bygherren må alt efter byggeopgavens art tage stilling til, om der skal antages landskabsarkitekt.

6.2.12 Planlægningsopgaver

Aftaler: B.4.33

Planlægningsnormens egentlige område er planlægning, der er overordnet i forhold til konkrete bygge- og anlægsopgaver og omfatte bl.a. fysisk planlægning. I forbindelse med lokalplaner er planlægningsnormen således primært rettet mod forholdet mellem kommunen og den rådgiver, der kun udfører lokalplanarbejdet.

Men i den udstrækning, der er tale om, at bygherrens rådgiver i realiteten udfører en opgave, der kan betegnes som en planlægningsopgave i planlægningsnormens forstand, kan der indgås en aftale på grundlag af denne norm. En bebyggelsesplan i forbindelse med et konkret byggeri henføres normalt under byggenormerne.

6.3 Valg af rådgivere

Det er den enkelte bygherre (statslige styrelse), der i det konkrete tilfælde vælger tekniske rådgivere.

6.3.1 Generelle forhold ved valg af rådgivere

Aftaler: B:4

Rådgivere bør først endeligt vælges, når der - i alle fald i hovedtræk - er klarhed over rådgivningsaftalen. Indtil da bør der alene være tale om emn eventuel tilknytning til opgaven.

Rådgiverne bør vælges nogenlunde samtidig. Bygherren vil i praksis hyppigt begynde med at udpege en af rådgiverne (ofte arkitekten) og efter drøftelse med denne antage de øvrige rådgivere.

Særlige ydelser: 6.2.9

I overvejelserne om at finde frem til de bedst egnede rådgivere må der først og fremmest lægges vægt på rådgivernes almindelige kvalifikationer og på deres erfaring med opgaver af den pågældende art. Hvis der er tale om særlige ydelser, må der også tages hensyn hertil.

Det må være gjort sandsynligt, at rådgiverne ved siden af byggeteknisk dygtighed og erfaring har den nødvendige kapacitet til at gennemføre opgaven på forsvarlig måde. Hertil hører bl.a. at overholde frister og at deltage i samarbejdet med de øvrige rådgivere.

Byggeriets udvikling: 2.4

Forsøg: 7.10

Nye produktert: B.5.6

Rådgiverforhold: 8.3 og B. 4.29

Der kan endvidere lægges vægt på at antage rådgivere, som er opmærksomme på nye metoder med hensyn til projekteringens udførelse eller nye produkter og metoder i byggeriet.

Er der tale om videregående chancer eller risici i så henseende, bør opgaven betragtes som et egentligt forsøg. I så fald må projektet og ikke alene valget af rådgiver bedømmes ud fra forsøgssituationen.

Store opgaver kræver, at rådgiverne - enkeltvis eller tilsammen - har stor kapacitet. Mindre opgaver kan oftest med fordel løses af mindre rådgivningsfirmaer. Det vil normalt være en fordel af bruge rådgivere, hvis virksomhed eller filial ligger indenfor en rimelig afstand fra byggepladsen. Lokalkendskab, tidsforbrug og rejseudgifter taler herfor.

Bygherrens kapacitet: kap. 3

Er bygherrens egen kapacitet ikke særlig omfattende, og er den ikke suppleret med særlig bistand, stilles der større krav til rådgiverne på det administrative område.

Det kan ikke afgøres generelt, om bygherren skal foretrække specialfirmaer eller rådgiverfirmaer, der kan udføre flere eller de fleste af opgaverne. På ingeniørområdet kan således konstruktioner, el-installationer og varme-, ventilations- og sanitetsarbejder projekteres samlet eller overlades til forskellige rådgivere.

Totalrådgivning: 6.3.4

Selv om eventuelle koordineringsproblemer ved at anvende specialfirmaer modvirkes af de nye teknikerreglers bestemmelser om projekteringsledelse, vil det ofte være en fordel for bygherren, at antallet af rådgivere holdes så lavt som muligt. Koordineringsproblemerne vil i alle tilfælde bortfalde, hvis der aftales totalrådgivning.

Projekteringsledelse: 6.2.5

Hvis der er flere rådgivere knyttet til en opgave, der løses efter reglerne i specialnorm for planlægning, skal koordineringen varetages af bygherren selv, da der efter denne norm ikke skal udpeges en projekteringsleder.

Det har ingen betydning for valg af arkitekt, om denne er optaget i det statslige arkitektregister og dermed har ret til at bevævne sig »registreret arkitekt«. Denne benævnelse er indført med henblik på danske arkitekters virke i udlandet.

6.3.2 Ikke konkurrence på pris

I intet tilfælde bør rådgivere vælges på grundlag af konkurrence om prisen på rådgivning.

Konkurrencer: 6.3.6

Eksempelvis bør priskonkurrence ikke komme frem i forbindelse med fast honorar eller ved fastsættelse af dækningsbidrag i aftaler om honorar efter regning. Ej heller bør priskonkurrence indgå som et konkurrencemoment ved siden af firmekapacitet og medarbejderstab, når rådgiverfirmaer skal konkurrere om en opgave. Bygherren bør vælge rådgivere ud fra de kvalitetskrav, han må stille til rådgivningen. Den billigst mulige rådgivning er ikke altid i bygherrens interesse.

Fast honorar: B.4.17

Dette synspunkt udelukker ikke, at bygherren på forhånd maksimerer den sum, han vil bruge på rådgivning og aftaler de tilsvarende ydelser. Synspunktet udelukker heller ikke, at bygherren i forhandlinger med det valgte rådgiverfirma bestræber sig på at få et fast honorar sat til et beløb, der efter bygherrens opfattelse er rimeligt.

Totalentreprise: 11.4

Ved totalentreprise bliver totalentreprenørens udgift til projektering en del af entreprissesummen.

6.3.3 Rådgiverskift hvis totalentreprise opgives

Totalentreprise: 11.4

Hvis bygherren oprindelig har tænkt sig sin byggeopgave gennemført i totalentreprise, men senere ønsker selv at stå for færdigprojekteringen, opstår spørgsmålet, om han til projekteringen kan antage de rådgivere, der har rådgivet med hensyn til programmets udformning og totalentreprisens egnethed.

Som udgangspunkt vil det give det klareste billede af rådgivernes objektivitet, hvis det på forhånd er bestemt, at rådgiverne ikke skal fortsætte.

På den anden side vil rådgiverne ofte have et udmærket kendskab til opgaven. Det gælder især, hvis byggeriets planlægning er ført langt frem: Bygherren må afgøre spørgsmålet konkret.

6.3.4 Totalrådgivning

Bygherren kan overdrage rådgiveropgaverne til en totalrådgiver, dvs. en rådgiver eller gruppe af rådgivere, der påtager sig løsning af i princippet hele rådgivningen vedrørende et byggearbejde.

Normalt omfatter totalrådgivning således hele byggeopgaven, men kan eventuelt begrænses til bestemte faser af denne. Da der er tale om en gruppe af rådgivere, optræder gruppens medlemmer overfor bygherren som een rådgiver og hæfter solidarisk overfor denne for opgavens løsning.

Bygherren får herved en klar ansvarsplacering og en lettere udformning af aftalerne om rådgivning. Hertil kommer, at teknikerreglerne gør det muligt at bruge en forenklet honorarberegning.

Men der kan opstå fare for, at bygherrens dialog med rådgiverne på de forskellige specialer bliver mindre.

Bygherren må konkret afgøre, om der skal aftales totalrådgivning eller delt rådgivning. Totalrådgivning kan i almindelighed anbefales.

ABR og specialnormerne indeholder de fornødne regler om totalrådgivning, og aftaleformularen er også anvendelig på denne rådgivningsform.

6.3.5 Direkte valg af rådgivere

Når en styrelse uden særlig byggeadministration skal antage tekniske rådgivere eller andre konsulenter, skal styrelsen rette henvendelse til byggestyrelsen. Denne kan bistå styrelsen ved valg af rådgivere og ved indgåelse af rådgivningsaftaler. jf. skemacirkulæret pkt. 3 og 5 og byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 1. september 1979.

Ved antagelse af rådgivere er der flere fremgangsmåder

Totalrådgivning 6.3.4

- Ønsker bygherren totalrådgivning fra en rådgiver, der selv - eventuelt i samarbejde med andre rådgivere - står for hele rådgivningen, eller hos en i forvejen etableret totalrådgivningsgruppe, bortfalder spørgsmålet om valg af de enkelte rådgivere. De følgende retningslinier finder i så fald anvendelse på valget af totalrådgiveren eller totalrådgivningsgruppen.

Bygherren kan også gå den vej selv at vælge alle eller de fleste af rådgiverne og betinge sig, at rådgiverne overfor ham danner en totalrådgivningsgruppe. I så fald må bygherren vælge de enkelte rådgivere som anført i det følgende. Men bygherren må være opmærksom på, at det er væsentligt, at de enkelte rådgivere kan samarbejde indbyrdes. Bygherren bør derfor så vidt muligt sammensætte gruppen efter råd fra de rådgivere, som efter bygherrens indledende overvejelser skal indgå i gruppen.

- Er der tale om fastsættelse af et tidligere byggeri, vil det ofte være naturligt at lade de hidtidige rådgivere fortsætte. Det samme kan gælde, hvis der er tale om stærkt specialiserede opgaver, som hidtil anvendte rådgivere har fået særlig indsigt i.

- I de fleste tilfælde vælger bygherren rådgivere ud fra en samlet bedømmelse af, hvem der er bedst egnet til opgaven, og han kan i sine overvejelser naturligvis gå ud fra egne erfaringer med de enkelte rådgivere. Han bør dog ikke rutinemæssigt vælge bestemte rådgivere, selv om der er gode erfaringer med disse.

- Bygherrens antagelse af en eller flere af rådgiverne vil ofte ske efter forslag fra andre rådgivere, der allerede er valgt til at udføre dele af den pågældende projekteringsopgave. Der er i så fald sædvanligvis tale om rådgivere, som de pågældende er vant til at arbejde sammen med.

Selv om bygherren ofte med fordel kan følge sådanne forslag, bør han dog også selvstændigt overveje rådgivervalget som ovenfor nævnt.

6.3.6 Valg af rådgivere ved konkurrence

Det kan ved større opgaver anbefales at vælge rådgivere ved hjælp af en form for konkurrence. Gennem en konkurrence opnås en alsidig belysning af opgaven, mange valgmuligheder og et bredt grundlag for de endelige beslutninger. Konkurrencen skærper desuden sansen for nytænkning og har ofte bidraget til fornyelser inden for byggeriet og samfundsplanlægningen.

Da konkurrrencer især forekommer i form af arkitektkonkurrencer, skal de forskellige former beskrives ud fra denne konkurrenceform.

Når der udskrives en arkitektkonkurrence, skal det ske på grundlag af Danske Arkitekters Landsforbunds konkurrenceregler.

Økonomisk styring: kap. 10

- Projektkonkurrence. En projektkonkurrence er en konkurrence om løsning af en konkret opgave, hvori projektering og gennemførelse af byggeriet sædvanligvis overdrages til vinderen af konkurrencen. Projektkonkurrencen belyser opgavens funktionelle, konstruktive, arkitektoniske og økonomiske løsning. Hvad den sidstnævnte del af opgaven angår, angives ofte en vejledende prisramme.

projektkonkurrencer kan gennemføres som

1. Offentlig konkurrence, hvor alle danske arkitekter kan deltage. Formen giver en bred belysning af opgavens problematik og dermed en betydelig sikkerhed for, at ingen mulighed lades uprøvet.

2. Indbudt konkurrence. Der indbydes sædvanligvis 3-6 firmaer. Formen anvendes ofte ved opgaver, hvor bygherren lægger vægt på at få et begrænset antal kvalificerede deltagere til at fremkomme med et forslag.

3. Konkurrence med udvidet deltagerkreds: Ved opgaver af særlig betydning og høj sværhedsgrad kan deltagerkredsen udvides. Det kan ske i form af en nordisk konkurrence eller en internationel konkurrence, som udskrives i overensstemmelse med de regler, der gælder for disse former.

- Idekonkurrence. En idekonkurrence er en konkurrence om emner, hvor opgaven enten ikke kan formuleres konkret, eller hvor det gælder om at finde grundlaget for opgavens endelige løsning. Gennem idekonkurrencen kan man søge skitsemæssig anskueliggørelse af mulighederne for realisering af byggeplaner. Idekonkurrencen forudsætter ikke nødvendigvis en viderebearbejdelse af opgaven.

Ved gennemførelsen af en idekonkurrence kan alle de former, som er nævnt under projektkonkurrencen, benyttes.

Byggeprogram: kap. 7

Idekonkurrenceformen kan ofte - uden at binde den endelige løsning meget og uden at medføre store udgifter - give en værdifuld belysning af valgmulighederne. Benyttet på denne måde kan konkurrenceresultatet - sammen med en prisramme, som bygherren tilføjer - udgøre en del af byggeprogrammet.

- Etapekonkurrence. En etapekonkurrence er en kombination af en idekonkurrence og en projektkonkurrence. Først udskrives en offentlig idekonkurrence på grundlag af et rammeprogram.

Blandt de bedste forslag udvælges 3-5 projekter, hvis fortaggere i 2. etape konkurrerer om den endelige løsning på grundlag af et revideret og mere detaljeret program. I 2. etape, der er en projektkonkurrence, indgår et prisoverslag, som vil give bygherren en dokumentation af byggeøkonomien.

- Kvalifikationsrunder: Der kan også vælges rådgiverfirma på grundlag af kvalifikationer og kapacitet til at gennemføre opgaven. Her anmoder bygherren 3-5 rådgivefirmaer om at give oplysninger om medarbejderstab og tidligere opgaver samt referencer og oversigtlige forslag til, hvorledes firmaet tænker sig opgaven løst. Firmaerne vælges fra den kreds af rådgivere, som efter bygherrens kendskab til forholdene er interesseret i opgaven, og som bygherren anser for egnede til at påtage sig den.

Ikke konkurrence på pris: 6.3.2

PÅ grundlag af de indkomne oplysninger opstiller bygherren rådgiverfirmaerne efter deres kvalifikationer. Herefter forhandler bygherren med det først placerede firma om dettes nærmere muligheder for at løse opgaven, om tidsplaner og om honoreringen. Kan bygherren ikke nå et samlet resultat, der er tilfredsstillende, henvender han sig til det næste firma i rækken.

Kvalifikationsrunden kan eventuelt indledes med en offentlig indkaldelse, hvorefter interesserede firmaer skal give oplysninger som nævnt. På dette grundlag udvælges 3-5 firmaer, der herefter enten fortsætter i en indbudt projektkonkurrence, eller indgår i en forhandlingsrunde som ovenfor omtalt.

6.3.7 Honorering efter konkurrencen

I udbudsmaterialet for konkurrencen bør bygherren give oplysning om honoreringen af rådgiverydelser ved vinderprojektets eventuelle realisering. Dette er især praktisk, når flere rådgivere i fælleskab er vindere.

6.3.8 Hjælpemidler

Eventuelt kan bygherren ved vurdering af rådgiverfirmaers egenthed anvende en systematiseret værdianalyse. Bygherren må her vægte de forhold vedrørende opgaveløsning og rådgiverkapacitet, som han tillægger betydning.

Hvis bygherren vil anvende værdianalysen som mere end et uformelt hjælpemiddel til at nå frem til en samlet vurdering, skal vægtningen oplyses overfor de deltagende rådgiverfirmaer.

6.3.9 Rådgivervalg ved totalentreprise

Totalentreprise:11.4

Indledende offentlig indkaldelse:11.6. og 12.7.2

Når bygherren vælger totalentreprise, har han ikke noget aftaleforhold til entreprenørens projekterende rådgivere. Men han kan få indflyddelse på entreprenørens valg af rådgiver og på disses arbejdsvilkår gennem betingelserne for en eventuel konkurrence om totalentreprise og igennem totalentrepriseaftalen.

Sædvanligvis knytter totalentreprenørerne rådgiverfirmaer til sig specielt til løsning af den konkrete opgave. Nogle totalentreprenører har et mere fast samarbejde med bestemte rådgiverfirmaer, især ingeniørfirmaer. Enkelte totalentreprenører har egen projekteringsfdeling, som selv projekterer, især mindre og typiserede opgaver.

Bygherrens muligheder for indflydelse er følgende

- Bygherren kan forbeholde sig ret til at godkende de rådgivere, som totalentreprenøren anvender på opgaven.

- Opgaven kan udbydes i totalentreprise blandt grupper, der hver skal bestå af et entreprenørfirma, et arkitektfirma og et eller flere ingeniørfirmaer. Disse firmaer må således samlet stå for opgavens gennemførelse. Bygherren kan lade sin bedømmelse af rådgiverfirmaernes egnethed indgå ved udvælgelse af de grupper, der skal deltage i en indbudt totalentreprisekonkurrence.

- Opgaven kan udsendes i konkurrence blandt udvalgte rådgiverfirmaer ledsaget af den betingelse, at der til projektet skal være knyttet en tilbudspris fra en entreprenør på projektets gennemførelse. Der er her tale om totalentreprise, hvor bygherren lægger særlig vægt på projekteringen og derfor primært vælger arkitekt og ingeniør.

6.3.10 Løbende rådgivningsaftaler bør undgås

Statslige byggeopgaver skal søges spredt på forskellige rådgiverfirmaer. Dette betyder, at en styrelse ikke automatisk må benytte de samme rådgivere fra gang til gang.

Ved større langvarige byggerier bør bygherren søge opgaven lagt således til rette, at senere etaper kan projekteres af andre rådgivere end de oprindelige.

En statsstyrelse må ikke have aftaler med bestemte rådgiverfirmaer om løbende at overtage projekteringsopgaver vedrørende styrelsens byggeri.

6.3.11 Visse om- og tilbygninger

Efter vedligeholdscirkulæret skal de arkitekter, der fører tilsyn med statens bygninger, forestå hovedistandsættelser og ombygningsarbejder i de bygninger (gruppe 1-bygninger), der er undergivet deres tilsyn. Endvidere skal disse arkitekter forstå mindre tilbygningsarbejder, der griber inde i en bestående bygnings forhold.

6.3.12 Rådgiverens status

Når rådgiveren er antaget af bygherren til at løse en opgave for denne, baseres aftaleforholdet på reglerne om rådgiverens virke i ABR. Rådgiveren er herefter alene sin klients tillidsmand og varetager dennes interesser i forhold til byggeriets øvrige parter, uafhængig af entreprenører, leverandører eller andre.

Totalentreprise: 11.4

Rådgivere, der løser opgaver som led i en totalentreprise, kan ikke betragtes som bygherrens tillidsmænd i den pågældende opgave, idet i denne situation er entreprenørens tillidsmænd i forhold til byggeriets øvrige parter.

Rådgivning for brugerne: 4.4.1

Dette gælder, hvad enten rådgiverne er antaget af en entreprenør eller er valgt af bygherren til at indgå i en entreprenør- og rådgivergruppe, der samlet står for byggeriets gennemførelse. Heller ikke hvis rådgivning på anden måde er et led i entreprise- og leveranceforhold, kan rådgiveren være bygherrens tillidsmand. Om andre tilfælde af mulig tvivl om rådgiverens uafhængighed se ABR pkt. 1.1.3 og 1.1.4.

Samarbejde før udbud: 9.9

Hvor projektering sker i samarbejde mellem bygherre og entreprenør, må der stedse være klarhed over, hvem de er bygherrens, og hvem der er entreprenørens rådgivere, og de to sæt funktioner bør ikke sammenblandes.

Samarbejde efter udbud: 12.7.11

Der er intet til hinder for, at en rådgiver i een opgave kan arbejde for en bygherre og i andre opgaver for eller sammen med entreprenører eller leverandører.

7. Byggeprogram

---------------------------------------------------------------------

7.1 Kapitlets område

Programoplæg: kap 5

Bygheren må udarbejde et byggeprogram, som har til formål at afklare og formulere de krav og ønsker, bygherren og brugerne har anført til det færdige byggeri i programoplægget.

Forslag og projekt: kap. 8

Totalentreprise: 11.4

Byggeprogrammet er udgangspunkt for det videre arbejde med forslag og projekt. Programmet kan også være en væsentlig del af grundlaget for udbud i totalentreprise.

7.2 Programmet i almindelighed

Byggeprogrammet skal i en koordineret form omfatte byggeopgavens forudsætninger og bygherrens krav og ønsker om byggeriets omfang, funktion, kvalitet samt oplysninger om opgavens økonomiske forudsætninger.

Programmet skal udgøre grundlaget for udarbejdelse af forslag og projekt, og dets indhold og detaljering har derfor stor betydning for hovedlinierne i byggeriet.

Da de fleste dispositioner af økonomisk betydning for byggesagen træffes i forbindelse med programmeringen, er det vigtigt, at programmet er gennemarbejdet og velovervejet.

Brugermedvirken: kap. 4

Igennem programmeringen kan bygherren og brugerne få et indtryk af byggeriets mulige standard, og bygherren kan få et grundlag for at vurdere konsekvenserne af de forskellige mulige valg.

Organisering: kap. 3

Bliver der tale om et omfattende programarbejde er organiseringen heraf en af bygherrens vigtigste opgaver.

7.3 Bevilling

Om bevilling til at tilvejebringe et byggeprogram henvises til budgetvejledningen pkt. 36.2, pkt. 51.11.5 og pkt. 54.

7.4 Grundlæggende krav til statsligt byggeri

Økonomi: 2.5, 5.6 og kap. 10

Byggeprogrammet må udarbejdes under hensyn til

- at byggeriet skal gennemføres med størst mulig hensyntagen til økonomien, og at der således må indtages en forsigtig holdning til en standard, der ligger over hvad der skønnes at være sædvane.

Lødighed og indpasning: 2.4

- at der ved udformningen af byggeriet skal lægges vægt på byggeriets arkitektoniske fremtræden og forhold til eksisterende bebyggelse

Rådgiverydelser: B.4.11

Åbne systemer: 9.7.2

- at standardiserede bygningsdele og komponenter skal kunne anvendes mest muligt

Generel anvendelighed: 5.2.3 og 7.11

- at bygninger i videst muligt omfang bør være generelt anvendelige og ikke tilpasset specielle formål, især ikke i råhusudformningen. Det er således væsentligt under programmeringen at finde frem til alle fælles træk i funktionerne og ikke blot rendyrke de specielle sider af behovsopfyldelsen. Det hører også med til generelle anvendelighed, at der tages hensyn til fremtidig indførelse af nye installationer i bygningrne

Driftsudgifter: 10.7

- at opførelses- og driftsudgifter omfattende forsyning, rengøring og vedligehold i videst muligt omfang skal ses som en helhed, således at byggeriet udformes med henblik på at opnå et optimalt samlet resultat af disse udgifter

- at byggeriet skal udformes med henblik på lavest muligt energiforbrug til opvarmning og drift

- at der skal kunne opretholdes et tilfredsstillende indeklima i bygningen

Handicappede: 8.5

- at byggeriet skal udformes med hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.

Forsøg: 7.10 og B. 5.6

Endvidere må bygherren allerede under programarbejdet være opmærksom på, om byggeriet kan tjene som forsøg eller som prototype for andet byggeri.

7.5 Detaljering og omfang

Byggeprogrammets omfang, indhold og detaljeringsgrad varierer efter opgavens art og udbudsform. i specialnormerne pkt. 2.0.1 er angivet nogle punkter, et program kan bestå af. Bygherren kan nøjes med at lade programmet omfatte de vigtigste forhold omkring funktion og økonomi, men han kan også lade det omfatte flere forhold. Jo mere detaljeret programmet er, desto mere vil forslags- og projektarbejdet være fastlagt på forhånd.

Byggetekniske løsninger: B.5

Byggeprogrammet kan ofte i enkle og typiserede byggesager være ret kortfattet og oversigtligt, mens det i andre byggesager vil være mere omfattende og detaljeret. Generelt gælder der, at programmet ikke må låse selve udformningen af byggeriet fast og derfor ikke bør behandle enkeltheder. Programmet skal kun undtagelsesvis komme ind på byggetekniske løsninger.

Men bygherren kan igennem programmets udformning søge at lette vejen for bestemte løsninger - materialer, konstruktioner og planudformning - hvis han formoder, at disse kan begrænse byggeudgifterne. Hvis bygherren har positive eller negative erfaringer med en bestemt teknisk løsning, som for fremtiden ønskes anvendt/undgået, bør byggeprogrammet indeholde oplysning herom.

Funktionsbeskrivelser: B.5.1 og B.5.3

Krav og ønsker kan udtrykkes som funktionsbeskrivelser, såsom angivelse af temperatur-, belysnings- eller lydniveau. Funktionsbeskrivelser bør foretrækkes, hvor dette er muligt. Krav og ønsker kan også udtrykkes i mere generelle vendinger, eksempelvis »hensigtmæssigt«, »tilfredsstillende« eller »betryggende«. De generelle vendinger bør præciseres i det videre arbejde med projektet og, hvor det er muligt, omformes til målelige krav eller ønsker.

7.6 Indhold

Selv om omfang og detaljeringsgrad som nævnt kan variere, bør programmet som vejledning typisk omfatte de emner, de er nævnt i det følgende. Emnerne er fordelt på 7 afsnit, der giver en overskuelig opbygning af programmet

1. Indledning

- baggrunden for byggeriet og dets formål

- struktur og arbejdsgang i den virksomhed, der skal bygges for

Organisaring: kap. 3

2. Byggesagens organisation

- bygherreorganisation under programarbejdet, herunder brugerudvalg

- bygherreorganisation under det videre byggesagsforløb, herunder organisationsplan for den tekniske rådgivning

3. Forudsætninger

- opgavens lovgrundlag, aktstykker, grundlæggende administrative beslutninger

- sektorplaner, lokaliseringshensyn

Byggegrund: 5.5 og B.3

- kommune- og lokalplanmæssige forhold, miljømæssige forhold, grundens størrelse og udnyttelsesmuligheder, naboforhold, forholdet til eksisterende bebyggelse, servitutbestemmelser, trafikale forhold, jordbunds- og vejforhold, nivellementplaner, matrikelkort og koteplaner, tilslutningsmuligheder til forsynings- og afløbsledninger

Offentlige godkendelser: 8.6.1, 8.6.2 og 8.6.3

Planmyndigheder: 5.3, 5.5 og B.3

- resultatet af forhandlinger med myndigheder og andre, som det påtænkte byggeri vedrører, ikke mindst særlige krav, som de lokale myndigheder stiller til byggeriet

Programoplæg: kap. 5

4. Krav og ønsker til byggeriet

- funktionsbeskrivelser for bygninger, herunder rumforbindelser, standard, indre og ydre fremtræden, etageareal, bygningsudformning og bygningshøjder, muligheder for udvidelser og ændringer

- eventuelle angivelser af specielle rums udformning og indretning, herunder hendicapegnet indretning

Funktionsbeskrivelser: B.5.1 og B.5.2

- eventuelle funktionsbeskrivelser for materialer, bygningsdele, installationer, udstyr og inventar

- indeklimatiske, arbejdsmiljømæssige forhold og forureningsforhold

- energiforsyning og energiforbrug

Driftsudgifter: 10.7

- bygningsdeles og installationers levetid, resourceforbrug og driftssikkerhed

Inventar og udstyr: 8.7

- eventuelle oversigter over påtænkt telekommunikationsudstyr, edb-udstyr og andet udstyr

- belastninger og store enkeltkræfter

Enteringsform: 11.2

Udbudsform: 11,6

5. Byggearbejdets organisation

- entreringsform og udbudsform (bør i programfasen indgå i overvejelserne, uden at der på dette stadium skal tages endelig stilling)

Økonomi: 5.6

Økonomisk styring: kap. 10

Driftsudgifter: 10.7

6. Økonomi

- givne økonomiske rammer, bevillinger, forventet byggeudgift fordelt på hovedposter

- driftsbevillinger, foreløbigt driftsbudget (forventede drifts- og vedligeholdsudgifter)

Planlægning i tid: 5.2

7. Tid

- tidsmæssige forudsætninger, herunder ønsket tidspunkt for ibrugtagning

Projektering: B.4.12

Udbud: 12.4.1

Udførelse: 12.2.4 og 14.2.2

- tidsplan for de forskellige faser og for myndighedsbehandling

7.7 Udarbejdelse

Ved komplicerede byggeopgaver må der ofte regnes med udarbejdelse af flere programforslag som grundlag for det endelige program.

Afgrænsede dele af en byggeopgave kan programmeres for sig og på et senere tidspunkt end den øvrige opgave. Dette kan gælde programmering af særlige tekniske anlæg som fx. indretning af edb-centraler. Denne programmering må respektere den allerede foretagne programmering af andre dele af byggeopgaven.

Forslagsfasen: kap. 8

Det er ikke altid muligt helt at adskille programmeringen fra forslagsfasen. Undertiden afklares ikke alle forhold, der vedrører bygherrens krav og ønsker i programmet, men først i forbindelse med senere faser i dialog med de tekniske rådgivere. Dette behøver ikke at give problemer, med mindre der bliver tale om programændringer og dermed om forrykket grundlag for forslags- og projektarbejdet.

7.8 Ændringer

Uanset programmets detaljeringsgrad bør programmet normalt ikke ændres, når det er godkendt af bygherren. Følgen af ændringer vil normalt blive forsinkelser og fordyrelser.

Projektering: kap.8

Arbejdsmiljø: 4.5

Nye ønsker fra bygherrens eller brugerens side bør derfor kun undtagelsesvis fære til programændringer. Sådanne bør kun komme på tale, hvis dele af programmet under forslags- og projektarbejdet viser sig at være urealistiske, uforholdsmæssigt bekostelige eller klart urimelige, eller hvis de grundlæggende forudsætninger ændres. Problemer af dene art kan opstå fx. i form af konflikter mellem arbejdsmiljø og virksomheds- og produktionshensyn. Sådanne konflikter erkendes undertiden føst under under beskrivelsen af de rumlige og tekniske krav.

7.9 Særlige undersøgelser

Undersøgelser: kap. 5

Rådgiverydelser: 6.2.3, 6.2.9 og B.4.15

Det bør i programfasen overvejes, om det vil være nødvendigt eller hensigtsmæssigt at foretage undersøgelser, forsøg eller lignende som grundlag for projektets realisering. Der kan eventuelt være tale om uddybning eller supplering af de undersøgelser, der tidligere er foretaget. Før eventuelle beslutninger herom tages, bør det sikres, at der ikke andetsteds findes løsninger på de pågældende problemer, herunder i form af SBI-rapporter eller materiale fra de teknologiske institutter.

7.10 Forsøgsbyggeri

Byggeriets udvikling: 2.4

Nye produkter: B.5.6

Rådgiverforhold: 6.3.1, 8.3 og B.4.29

Udbudsmaterialet: 12.3.4

Statslige bygherrer har en særlig forpligtelse til at lade udvikling og gennemprøvning af nye byggemetoder og materialer indgå i den statslige byggevirksomhed på en sådan måde, at det også kan komme det øvrige byggeri til gode, jfr. statsbyggeloven § 1, stk. 2.

Allerede i programfasen må bygherren overveje, om der er grundlag for at lade byggeriet tjene som forsøg eller som prototype for andet byggeri. Det vil fx. kunne være tilfældet, hvis byggeriet forventes efterfulgt af flere byggerier af tilsvarende karakter. Byggestyrelsen skal inddrages i sådanne overvejelser.

Forslag om at lade forsøg indgå i statslige byggerier kan også fremkomme fra ande side, og de statslige bygherrer opfordres til at stille sig positive overfor sådanne forslag, der kan medvirke til at fremme udviklingen indenfor byggeriet.

Det skal i den forbindelse nævnes, at der under Byggeriets Udviklingsråd (BUR) er etableret en særlig forsøgsbyggeordning, hvorefter der er mulighed for at yde tilskud til dækning af meromkostningerne ved gennemførelse af konkrete forsøgsprojekter. Der bør derfor rettes henvendelse til BUR så tidligt som muligt under planlægningen af byggesagen, såfremt der påtænkes gennemført særlige forsøg i praksis.

7.11 Typeprogrammer

Typeprojekter: 9.3

Typiserede løsninger: 9.7.1 og 9.7.2

Den enkelte styrelse bør ligeledes være opmærksom på, om dens byggeopgave er sammenfaldende med andre styrelsers byggeopgaver eller har et så ensartet præg, at der kan udarbejdes typeprogrammer for opgaverne.

I typeprogrammer kortlægges de funktioner, der er ens for de pågældende byggerier. Normalt vil der være tale om delprogrammer, fx. et lokaleprogram, omfattende de lokaler, der kan udformes ens, fx. kontorer, møderum, kantiner, garderober, toiletrum og arkivrum.

Typeprogrammer letter programarbejdet for både bygherre og tekniske rådgivere og kan danne grundlag for overvejelser om videregående typisering af bygninger eller bygningsdele. I typeprogrammerne må endvidere indgå eventuelle statslige krav til byggeriets standard og udformning.

Eksempler på typeprogrammer foreligger for en række offentlige bygningstyper, fx. for politibygninger, toldkammerbygninger, post- og telegrafbygninger og skolebyggeri.

Ensartede behov: 5.2.3

Generel anvendelighed: 5.2.3 og 7.4

Lokalebehov er ofte enten ret ensartede eller ret elastiske, og en styrelses behov vil derfor inden for vide rammer kunne opfyldes uden speciel eller individuel bygningsudformning. Programarbejdet kan - når dette forhold haves for øje - bidrage til at skabe forudsætninger for at udforme byggeri, der i videst muligt omfang er generelt anvendeligt.

Typeprogrammer bør med mellemrum tages op til revision med henblik på tilpasning til udviklingen.

7.12 Bistand til programmering

Rådgiverydelser: 6.3

De fleste bygherrer har ikke den fornødne kapacitet og erfaring til selv at kunne udarbejde et byggeprogram og må derfor antage tekniske rådgivere til opgavens løsning. Byggestyrelsen kan bistå bygherren med at udpege tekniske rådgivere og indgå aftaler med disse. Før der indgås endelig aftale, skal aftalen forelægges byggestyrelsen til godkendelse.

7.13 Bygherrens godkendelse af byggeprogram

Økonomisk styring: kap. 10

Når det endelige byggeprogram foreligger, må bygherren på grundlag heraf påny gennemgå økonomi samt bevillingsmuligheder.

Bygherren skal godkende byggeprogrammet, før projekteringen sættes i værk.

8. Forslag og projekt

---------------------------------------------------------------------

8.1 Kapitlets område

Teknisk rådgivning: kap.6

Dette kapitel indeholder en beskrivelse af et arbejde, der skal udføres i forslags- og projektfaserne. Det er i disse faser de tekniske rådgiveres opgave at omforme byggeprogrammets i hovedsagen verbale fremstilling af byggeopgaven til et egentligt projektmateriale, der kan danne grundlag for bygherrens endelige beslutning om at gennemføre byggeriet og for udbud af arbejdet.

Totalentreprise: 11.4

Kapitlet tager sigte på den projektering, der sker i bygherrens regie. Når arbejdet gennemføres i totalentreprise, overgår projekteringen helt eller delvis til totalentreprenøren, og bygherrens opgaver ændres til at give retningslinier for projekteringen og til at godkende projektmaterialet.

8.2 Grundlag for forslag og projekt

Grundlaget for udarbejdelse af forslag og projekt er det byggeprogram, som bygherren har godkendt.

Byggeprogram: kap. 7

Der findes ikke nærmere retningslinier for udformning af statsligt byggeri.

Væsentlige hensyn: 2.4

Byggeriet udformes på grundlag af en konkret vurdering af den foreliggende opgave og ud fra den praksis og den ekspertise, som de tekniske rådgivere er i besiddelse af. Projektet skal opfylde de krav og ønsker til funktion, kvalitet m.v., som er udtrykt i byggeprogrammet og opfylde de offentlige forskrifter.

Driftsudgifter: 10.7

I overvejelserne om udformningen bør indgå spørgsmålet om holdbarhed. Der bør herunder tages hensyn til, at byggeriets enkelte bygningsdele har forskellig levetid, længst for råhuset, kortest for forskellige installationer. Behovet for bygningsdelenes udskiftelighed er således varierende.

Bygherren må i almindelighed kunne forudsætte, at rådgivere og materialevælgende entreprenører er opmærksomme på sådanne spørgsmål. Ligeledes må bygherren kunne forudsætte, at de tekniske rådgivere er bekendt med og i fornødent omfang i deres arbejde drager nytte af resultaterne fra byggeforskning og udviklingsarbejde, således som disse kommer til udtryk i fx. SBI-anvisninger, BYG-ERFA-bladet og BPS-publikationer, herunder BPS Fælles beskrivelses- og tegningsprincipper.

8.2.1 Kvalitetssikring

Fagtilsyn: 6.2.8

Arbejdsmiljø: 12.3.7

Styring af kvalitet: 14.4

Kan de projekterende ud fra deres professionelle indsigt forudse, at der kan være særlig risiko for fejl og mangler i dele af byggeriet, må de sætte ind med øget projektgranskning eller give nærmere oplysninger i udbudsmaterialet med henblik på forstærket kvalitetssikring. Dette kan bl.a. ske ved, at rådgiverne samtidig med hovedprojekteringen påpeger, hvor der vil være bohov for særlig omhu med arbejdets udførelse eller med tilsynet. Eventuelt kan der udarbejdes en plan, som kan være et hjælpemiddel ved tilsynet og hvori der lægges særlig vægt på tilsyn med risikobetonede aktiviteter.

8.3 Nye materialer og konstruktioner

Brug af nye materialer og konstruktioner sker primært på bygherrens risiko.

Rådgiverforhold: 6.3.1 og B.4.29

De tekniske rådgivere hæfter efter almindelige regler ikke for følgerne af sådan brug, når de har givet bygherren de oplysninger om følgerne, som de besidder eller ved anvendelse af fornøden faglig dygtighed og omhu bør være i besiddelse af.

Byggeriets udvikling: 2.4

Forsøg: 7.10

Nye produkter: B.5.6

Men bygherren bør ikke afskære sig fra at anvende nye produkter og metoder, hvis der er en rimelig chance for økonomiske eller brugermæssige forbedringer og en begrænset risiko for skader.

8.4 Særligt om om- og tilbygningsopgaver

Lødighed og indpasning: 2.4

Er der tale om en om- eller tilbygningsopgave, er det tillige væsentligt, at denne gennemføres under hensyntagen til kulturelle og arkitektoniske værdier i de pågældende bygninger. Dette gælder ikke mindst indenfor den noget ældre bygningsmasse, som - uden at være fredet - bør bevares som udtryk for bestemte stilepoker. Her kan uovervejende indgreb let gøre betydelig skade.

Spørgsmålet er især aktuelt ved om- og tilbygning af bygninger, som efter vedligeholdscirkulæret er klassificeret i gruppe 1 og 2. Eksempelvis må der ved gruppe 1- bygninger ikke ske forandringer i de bygningsdele, hvortil der knytter sig historiske, kulturelle eller arkitektoniske værdier. Planer for om- og tilbygninger skal forelægges byggestyrelsen og, hvis det drejer sig om en fredet bygning, fredningsstyrelsen til godkendelse.

8.5 Særligt om hensyn til handicappede

Byggeprogram: 7.4

Det er et grundlæggende krav til statsligt byggeri, at det skal udformes med hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. Det gælder såvel nybyggeri som ved om- eller tilbygninger.

For alle statslige byggerier bør derfor i almindelighed gælde, at der skal være mulighed for parkering tæt ved bygningens indagng og for uhindret færdsel indendørs, ligesom lokaler og tekniske installationer, herunder ikke mindst sanitære anlæg, skal være egnede til brug for handicappede. Fysiske hindringer for handicappende må således undgås, fx. smalle adgangsveje og døre, som bevægelseshæmmede ikke kan forcere, utydelig skiltning, som ikke kan ses af synshæmmede, og svage lydsignaler, som hørehæmmede ikke kan opfatte.

Brugermedvirken: 4.3

De forskrifter, der er fastsat på dette område i bygningsreglementet og handicapcirkulæret er udtryk for minimumsregler, og bygherren og dennes tekniske rådgivere bør derfor overveje, om opfyldelse af disse forskrifter i det konkrete tilfælde også er tilstrækkelige. Ved en bevist indsats fra bygherrens og de tekniske rådgiveres side under udarbejdelse af projektmaterialet kan byggeriet på adskillige områder gøres handicapegnet, uden at det vil medføre en højere byggeudgift.

8.6 Faseopdeling

Når grundlaget for de tekniske rådgiveres ydelser og honorering er fastlagt, kan bygherren træffe beslutning om at sætte arbejdet i forslags- og projektfaserne i gang.

Faserne: 6.2.4

Faserne for rådgiverenes arbejde er i specialnormerne opdelt i et dispositionsforslag og et projektforslag (forslagsfasen) samt et forprojekt og et hovedprojekt (projektfasen). Fasebetegnelserne anvendes af praktiske grunde både som udtryk for det arbejde, der udføres i de enkelte faser, og som udtryk for resultatet af dette arbejde.

Med faseopdelingen tilsigtes en trinvis opbygning af projektmaterialet, således at bygherren ved afslutningen af den enkelte fase kan tage stilling til, om grundlaget for det mere detaljerede arbejde i den følgende fase er tilstrækkeligt og i overensstemmelse med hans intentioner. Samtidig tjener faseopdelingen til at fremme koordineringen af de forskellige rådgiveres arbejde med projektet.

8.6.1 Dispositionsforslag

Dispositionsforslaget udarbejdes på grundlag af byggeprogrammet af de tekniske rådgivere i nært samarbejde med bygherren. Dispositionsforslaget fremtræder som et motiveret forslag til en miljømæssig, æstetisk, funktionel, teknisk og økonomisk løsning af opgaven. Forslaget omfatter bl.a. belysning af byggemuligheder på grunden, opdelingen af byggeriet i afdelinger og byggeafsnit, forslag til alternative bygningsformer, samt principforslag til konstruktioner og installationer.

Ændringer: 6.2.9

I de tekniske rådgiveres motivering for forslaget indgår en vurdering af relevante alternative muligheder. Ønsker bygherren en gennemarbejdning af alternative muligheder, skal der betales særskilt honorar herfor.

Økonomisk styring: kap. 10

Rådgiverens økonomiske styring: 6.2.6

I dispositionsforslaget indgår tillige en redegørelse for de vigtigste økonomiske data, koordineret og samlet i et planlægningsbudget samt en foreløbig tidsplan for projektering og udførelse.

Om dispositionsforslagets nærmere indhold henvises til specialnormerne pkt. 2.0.2.

Selv om der ikke på dette stade kan indhentes myndighedsgodkendelse af projektet, må det anbefales, at der allerede under udarbejdelsen af dispositionsforslaget tages kontakt til de relevante myndigheder, for så tidligt som muligt under projektarbejdet at få en foreløbig afklaring af mulige myndighedskrav til projektet.

8.6.2 Projektforslag

Projektforslag er en videre udbygning af dispositionsforslaget og er de tekniske rådgiveres forslag til, hvorledes opgaven i alt væsentligt kan realiseres. Projekforslaget udarbejdes i dialog med bygherren.

Projektforslaget angiver opgvens æstetiske, funktionelle, tekniske og økonomiske detaljer i et sådant omfang, at bygherren på dette grundlag kan træffe beslutning om, hvorvidt projektet skal gennemføres som foreslået, eller om det skal ændres eller opgives.

Der skal således i projektforslaget være taget stilling til alle betydende spørgsmål vedrørende byggeriets ydre fremtræden, planudformning, konstruktions- og materialevalg samt andre forhold, der er afgørende for byggeriets funktion og kvalitet.

Økonomisk styring: kap. 10

Rådgiverens økonomiske styring: 6.2.6

Til projektforslag skal tillige være knyttet et styrende økonomisk bydget, således at der på dette grundlag kan træffes de fornødne bevillingsmæssige dispositioner.

Tidsfrister: B.4.12

Udbudsform: 11.6

Entreringsform: 11.2

Projektforslaget skal endvidere indeholde en tidsplan for projektering og udførelse samt forslag til udbuds- og entreringsform.

Om det nærmere indhold af projektforslaget henvises i øvrigt til specialnormerne pkt. 2.0.3.

8.6.3 Forprojekt

Når projektforslaget er godkendt af bygherren, og de bevilingsmæssige forhold er afklaret, kan bygherren sætte de egentlige projektering i gang.

I modsætning til dispositionsforslag og projektforslag, der udarbejdes af de tekniske rådgivere i en dialog med bygherren, udarbejdes forprojektet principielt uden bygherrens medvirken.

Men bygherren skal dog godkende projektmaterialet.

Forprojektet er en gennemarbejdning af det godkendte projektforslag i et sådant omfang, at det kan danne grundlag for den principielle myndighedsgodkendelse.

Det påhviler de tekniske rådgivere at indhente tilladelser og godkendelser og at udarbejde det fornødne grundlag herfor.

Skiverådgivning: B.4.9

Udbudsgrundlag: kap. 9

I forprojektet fastlægges byggeopgaven i alt væsentligt kvantitativt og kvalitativt, således at bygherren på dette grundlag eventuelt kan beslutte sig for at udbyde arbejdet og dermed overlade den resterende, fornødne detaljering til den eller de entreprenører, som udpeges.

Om forprojektets nærmere indhold henvises til specialnormerne pkt. 2.0.4.

8.6.4 Hovedprojekt

Hovedprojekt som udbudsgrundlag: 9.5.1

I hovedprojektet fastlægges opgaven entydigt og med en sådan detaljeringsgrad, at projektmaterialet kan danne grundlag for endelig myndighedsgodkendelse samt for indhentning af tilbud og for entrepriseaftaler.

Hovedprojektet består som regel af hovedtegninger og detailtegninger samt beskrivelser, der redegør for krav til materialer og udførelse. I visse tilfælde vil det være nødvendigt, at entreprenøren udarbejder arbejdstegninger til brug for selve arbejdets udførelse. Disse tegninger er normalt bygherren uvedkommende.

I pris- og tidcirkulærets § 6 er det anført, at hvis byggearbejderne udbydes på grundlag af bygherrens hovedprojekt, må udbudsmaterialet indeholde en fuldstændig beskrivelse af de ydelser, der skal gives tilbud på. Projekterne skal mindst opfylde de krav om arbejdsgrundlag, der er angivet i cirkulærets bilag 2.

Om hovedprojektets nærmere indhold henvises til specialnormerne pkt. 2.0.5.

Tidsopdelt udbud: 12.3.2

såfremt et arbejde strækker sig over en længere årrække, eller er opdelt i forskellige bygningsafsnit, eller på anden måde er af en sådan art, at udviklingen eller praktiske hensyn gør det ønskeligt at udskyde stillingstagen til en række enkeltheder længst muligt, kan det være hensigtsmæssigt at foretage en opdeling af hovedprojektet. Dette kan især være tilfældet, når byggearbejderne udbydes i dele på forskellige tidspunkter, jfr. pris- og tidsvejledningen.

Som eksempel kan nævnes, at råhusprojektet ofte vil være så langt forud for den øvrige projektering, af dele af dette (jordarbejder, fundering m.v.) kan realiseres, før de øvrige arbejder er klar til udbud. Som et andet eksempel kan nævnes installation af specielt teknisk udstyr. Hvis udstyrets forhold til selve byggeriet er klarlagt (dimensioneringen, placeringen, krav til installationerne) kan det under hensyn til den almindelige tekniske udvikling ofte være en fordel at vente længst muligt med at tage stilling til selve udstyret.

En sådan løbende hovedprojektering vil ikke være i modstrid med det anførte om, at hovedprojektet entydigt skal fastlægge opgavernes omfang.

Udbudsmateriale: kap. 12

Udbud: kap. 12

Antagelse af tilbud: kap. 13

Det er et led i de tekniske rådgiveres ydelser i projekteringsfasen at bistå med udarbejdelse af det udbudsmateriale, der er nødvendigt ud over projektmaterialet.

8.7 Inventar og udstyr

I forbindelse med projektarbejdet må der også tages stilling til inventar og udstyr.

Ved beskrivelse af inventar og udstyr skal man være opmærksom på de særlige forpligtelser, der knytter sig til statslige indkøb.

Indkøbsvejledning: B.5.8

Der henvises herom til boligministeriets cirkulære af 9. juni 1972 om kontorlokaler m.v. til centrale statskontorer i hovedstadsområdet og til administrationsdepartementets cirkulære af 18. december 1980 om fremgangsmåderne ved statslige indkøb og 11. august 1981 om statsinstitutioners anmeldelse af større indkøb samt til Statens indkøbsvejledning 1982. Om eventuelt teknisk rådgivning i inventarspørgsmål henvises til specialnormen for bygningsarbejder pkt. 2.3 og 3.5.5.

8.8 Særligt om drifts- og vedligeholdsinstruktioner

Instruktioner fra entreprenører: 12.6.14

Instruktioner ved aflevering: 15.5

I forbindelse med projektarbejdet vil der fremkomme en række oplysninger af betydning for den senere drift og vedligehold. Der vil ofte være tale om store mængder af data, som må opbygges på en måde, der er anvendelig også efter byggeriets aflevering.

Materialet skal have en sådan form, at det løbende kan ajourføres.

8.9 Forelæggelse for byggestyrelsen

Fastholde beslutninger: 2.3

Som det fremgår af det foregående skal projektforslaget give bygherren et fyldestgørende grundlag for at bedømme byggeriet og dets økonomi. Det er vigtigt, at bygherren foretager en omhyggelig gennemgang og vurdering af forslaget. Med godkendelse af projektforslaget bør bygherrens muligheder for projektændringer i det væsentlige være udtømt, og større ændringer under den videre projektering bør under alle omstændigheder undgås.

Når byggeprogrammet og projektforslaget med skema SA i udfyldt stand samt eventuelle supplerende oplysninger er godkendt af bygherren, forelægges det byggestyrelsen til udtalelse. Dette gælder dog kun for byggesager, hvor den samlede byggeudgift anslås til 500.000 kr. eller derover.

For så vidt angår indholdet af skema SA henvises til skemacirkulæret pkt. 5 ad c og bilag 1 til cirkulæret. Skema SB, der udarbejdes på grundlag af hovedprojektet, og skema SC, på hvilket den løbende regnskabsaflæggelse sker, skal normalt ikke indsendes til byggestyrelsen, men til rigsrevisionen, bortset fra det afsluttende skema SC, der sammen med ajourførte tegninger indsendes til byggestyrelsen til orientering.

Overskridelse af budget: 10.11

Med byggestyrelsens godkendelse af det forelagte materiale ophører i almindelighed byggestyrelsens medvirken i den konkrete byggesag. Byggestyrelsen kan dog yde bistand ved afgørelse af særlige spørgsmål under den videre projektering og byggeriets gennemførelse, jfr. statsbyggeloven § 4, stk. 3, ligesom sagen skal forelægges byggestyrelsen påny, såfremt der undtagelsesvis foretages væsentlige ændringer i projektet eller forhøjelse af den af byggestyrelsen tiltrådte totaludgift.

8.10 Forelæggelse for bevillingsmyndighederne

Afholdelse af udgifter til udarbejdelse af forslag og projekt forudsætter en bevilling til anlægsudgifter, jfr. budgetvejledningen pkt. 51.11.5.

Såfremt projektets totaludgift ikke overstiger 1 mio.kr., kan bygherren afholde udgifter til projektering og byggeri samt andre omkostninger i forbindelse med projektet i overensstemmelse med projektbeskrivelsen i anmærkningerne til bevillingen. Såfremt projektets totaludgift, der inden for bevillingen er forudsat anvendt til udarbejdelse af dispositionsforslag og projektforslag. Afholdelse af udgifter til den videre projektering og igangsættelse af byggeriet kan først finde sted , efter at projektet særskilt har været forelagt for finansudvalget på projektforslagsstadiet.

Såfremt der sker væsentlige ændringer i projektet eller forhøjelse af den forudsatte totaludgift, efter at projektet har været forelagt finansudvalget, skal projektet forelægges påny.

Om bevillingsmæssige spørgsmål henvises i øvrigt til budgetvejledningen, specielt afsnit 54.4.

9. Udbudsgrundlag

---------------------------------------------------------------------

9.1. Kapitlets område

Udbud: kap 12

Indtil udbuddet er det fuldt ud bygherren, som bestemmer byggeriets udformning. Efter udbudet vil bygherren kun i begrænset omfang kunne bestemme den resterende udformning eller kunne foretage ændringer i projektet. Efter indgåelse af entrepriseaftale er disse muligheder yderligere begrænset.

Ændringer: 9.6.1

Risikoen for udbudsmaterialet: 12.6.2

I dette kapitel nævnes nogle eksempler på udbudsgrundlag. Nogle af dem er indarbejdet i praksis og derfor kun kort omtalt, såsom udbud på hovedprojektet. Andre er nyere. Dette gælder udbud på byggeprogram. Derfor en denne form nærmere omtalt.

9.2. Bygherrens valgmuligherer

Byggeprogram: kap 7

Det er en bygherrens vigtigste opgaver at tage stilling til, hvor megen indflydelse han vil have på byggeriets udformning, efter at byggeprogrammet foreligger. Jo tidligere i byggeprocessen udbudet finder sted, desto mindre detaljeret vil udbudsgrundlaget være, og desto flere detaljer vil derfor være overladt til de bydende eller udførende entreprenører. Bygherrens indflydelse på detailudformningen afhænger således af det valgte udbudsgrundlag.

Det må afhænge af forudsætningerne for den enkelte byggeopgave, hvilket udbudsgrundlag bygherren bør vælge.

Styringskapacitet: kap. 3 og 14.5

Typeløsninger: 7.11 og 9.3

Nye løsninger: 7.10 og B.5.6

Økonomisk overblik: 10.3

Tidspres: 5.2 og 9.6

Fagentreprise: 11.3.1

Konkurrenceforholdene: kap. 11

Det er ikke alene behovet for at få indflydelse på byggeriets detaljer, som bygherren må tage hensyn til ved valget af udbudsgrundlag. En række andre forhold kan spille ind. Eksempelvis kan nævnes bygherrens styringskapacitet, typeløsningers anvendelighed, ønsket om at få nye løsninger frem, tidligt overblik over økonomien, tidspres eller andre forhold vedrørende byggeriets tidsmæssige afvikling, udnyttelse af fagekspertise hos entreprenørerne eller mulighederne for priskonkurrence blandt de bydende.

Typeprojekt: 9.3

Individuel projektering: 9.4

Mellemformer: 9.7 og 8

Hvis bygherren lægger afgørende vægt på nogle af disse forhold, kan det påvirke valget af udbudsgrundlag.

Bygherrens muligheder går fra valg af et typeprojekt - hvor hans indflydelse på detaljeringen er begrænset - til individuel projektering. Der er også mulighed for mellemformer, hvor typiserede løsninger kombineres med individuel projektering.

9.3 Typeprojekter

Grundlag for typeprojekt: 7.11

Byggeprogram: kap 7

Hvis bygherren finder, at hans byggeopgaver er egnet til realisering gennem et typeprojekt, må han udarbejde et udbudsgrundlag - normalt et byggeprogram - der åbner mulighed for typiserede løsninger.

Anvendelse af typeprojekter giver den fordel, at bygherren på forhånd kan få et overblik over byggeriets samlede fremtræden, enkeltheder, pris og byggetid. Endvidere er typeprojekter ofte gennemprøvede og kan normalt beses i form af allerede gennemførte byggerier.

Til gengæld vil et typeprojekt - selv med tilpasninger - ikke altid svare særlig godt til bygherrens behov, ligesom projekterne ikke i alle tilfælde arkitektonisk og miljømæssigt passer til forholdene og byggestedet.

Totalentreprise: 11.4

Typeprojekter gennemføres normalt i totalentreprise.

På markedet findes typeprojekter, der udover boligbyggeri omfatter en række velkendte byggeopgaver, eksempelvis skoler, plejehjem, kollegier, kontorbygninger og børnehaver. Nogle af projekterne leveres som »nøglefærdigt byggeri« og typiseringen kan være så udviklet, at der er tale om »katalogbyggeri«.

Typeprojekter leveres ofte med variationsmuligheder.

Tilpasning ud over de på forhånd fastlagte variationsmuligheder kan være nødvendig på grund af bygherrens behov eller byggegrundens beskaffenhed. Om fornødent må tilbudene omfatte mulighed for sådanne tilpasninger.

9.4 Individuel projektering

Ved individuel projektering udformes der et selvstændigt projektmateriale for byggeriet, og den færdige bygning kommer til at fremtræde som en individuel løsning.

Teknisk rådgivning: kap. 6

Projektering: kap. 8

Byggeprogram: kap.7

Individuel projektering kan gennemføres af antagne tekniske rådgivere i en dialog med bygherren. I princippet er der her ingen begrænsninger i bygherrens indflydelse på detaljerne i byggeriet.

Totalentreprise: 11.4

Bygherren kan også vælge at udbyde på grundlag af et byggeprogram, hvorefter byggeriet projekteres som led i en totalentreprise. Her vil bygherren indenfor tilbudsprojekterne, normalt 3-5, kunne vælge den individuellee løsning, som han foretrækker.

Hovedprojektet som udbudsgrundlag: 9.5.1

I første tilfælde udgør byggeprogrammet det fornødne projekteringsgrundlag, og projekteringen færer normalt til et hovedprojekt, der danner udbudsgrundlaget.

Byggeprogram som udbudsgrundlag: 9.6

I sidste tilfælde udgør byggeprogrammet både projekterings- og udbudsgrundlag.

Ved individuel projektering i totalentreprise vil bygherren ikke have så stor indflydelse på detailudformningen, som han normalt har til og med projekteringsforslag, når projekteringen udføres af bygherrens egne tekniske rådgivere. Til gengæld får bygherren valgfrihed mellem flere individuelle løsninger, nemlig svarende til antallet af tilbudsprojekter.

9.5.1 Hovedprojektet som udbudsgrundlag

Hovedprojekt: 6.2.4 og 8.6.4

Entreringsform: 11.3

Hovedprojektet er den gængse form for udbudsgrundlag, når bygherren ønsker størts mulig indflydelse på byggeriets detaljer. Bygherren står her for hele projekteringen, der omfatter præcise krav til planløsning, ydre og indre fremtræden, konstruktioner, komponenter, materialer og øvrige enkeltheder. Entreprenøren skal alene udregne en tilbudspris.

Fagentreprise: 11.3.1

Styring: 14.4-6

Hovedprojektet er velegnet som udbudsgrundlag, hvor bygherren af funktionelle, æstetiske eller andre grunde mener, at han eller hans tekniske rådgivere bør præge byggeriet i detaljerne, eller hvor han først kan overskue projektet, nåre dette er gennemarbejdet. Formen er også den rette, hvis bygherren vil opnå de fordele, der kan være knyttet til fagentreprise, og hans mestrer styringen af byggeriet.

9.5.2 Forprojekt som udbudsgrundlag

Forprojekt: 6.2.4 og 8.6.3

Entreringsform: 11.3

I visse tilfælde kan også de fag- eller hovedentreprenører, som udbud på hovedprojekt traditionelt er henvendt til, udføre en del af detailprojekteringen. I så fald kan bygherren udbyde på et udbudsgrundlag, som har en noget mindre detaljeringsgrad end hovedprojektet, Fx. svarende til de tekniske rådgivers forprojekt.

Alle væsentlige forhold er lagt fast i forprojektet, men en række detaljer i udformningen overlades til de valgte entreprenører, som således skal sørge for den resterende projektering frem til hovedprojekt.

9.5.3 Alternative tilbud

Ved udbud på hoved eller forprojekt har bygherren mulighed for at få belyst alternative opgaveløsninger på detailområder. Dette kan opnås ved åbne adgang til alternative tilbud.

Herved forstås ifølge AB § 3, stk. 3 tilbud, som på væsentlige, nærmere angivne punkter afviger fra bygherrens udbudsgrundlag.

Ved at angive, på hvilke områder alternative ydelser vil blive accepteret, kan bygherren bevare den fulde indflydelse på projektet og samtidig måske drage nytte af de bydendes produktionsmæssige sagkundskab.

Området for alternative tilbud er først og fremmest detailløsninger og materialevalg.

Udbudsbestemmelser: 12.5

Antagelse af alternative tilbud: 13.6

Er bygherren indstillet på eventuelt at ville antage omfattende alternative tilbud, bør han udbyde i totalentreprise.

9.6 Byggeprogrammet som udbudsgrundlag

Byggeprogrammets indhold: kap.7

Tidspres: 5.2

Økonomisk overblik: 10.3

Hvor forholdene ikke taler for udbud på hoved- eller forprojekt, kan udbud på byggeprogram blive aktuelt. Desuden kan dette udbudsgrundlag vælges, hvor bygherren er under tidspres eller hvor kan lægger afgørende vægt på, at han på et tidligt tidspunkt kan få det økonomiske overblik, som en tilbudspris indebærer.

Løbende projektering i bygherreregie: 8.6.4

Programudbudets egnethed i tilfælde af tidspres hænger sammen med, at entreprenøren kan påbegynde byggearbejdet samtidig med, at han udfører den resterende projektering, og samtidig med, at hele byggeriet omfattes af en tilbudspris.

Normalt vil det først under arbejdet med byggeprogrammet være muligt at tage endelig stilling til, om programmet vil være egnet som udbudsgrundlag ved den pågældende byggeopgave, eller om bygherren selv bør gå videre i detaljeringen.

Programoplæg: kap. 5

Viser det sig allerede under udarbejdelse af programoplægget, at der må arbejdes med forudsætninger om mange detaljer og krav, vil det ofte være udtryk for, at programmet ikke vil være egnet som udbudsgrundlag.

Totalentreprise: 11.4

Udbud på byggeprogram er ensbetydende med, at byggeopgaven gennemføres i totalentreprise.

Typeprojekter: 9.3

Byggedelsystemer: 9.7.2

Bedømmelse af tilbud: 12.7 og 13.8

Ved udbud på byggeprogram får entreprenørerne stor frihed til at udnytte deres viden om udførelsesmæssige forhold, eller til at udnytte deres i forvejen udformede detaljerede projektmateriale, der dækker dele af programmet, såsom typeprojekter og typiserede delløsninger (fx. færdige byggedelsystemer). Bebyggelsens eller bygningens hovedlinier og forholdet mellem kvalitet og pris indgår i entreprenørernes overvejelser og konkurrence om tilbudets udformning, og der bliver større mulighed for komkurrence på disse varierende løsninger. Til gengæld kan bedømmelsen af tilbud blive mere kompliceret.

9.6.1 Programmets udformning

Entrepriseaftaler: 14.2

Når byggeprogrammet skal tjene som udbudsgrundlag, stilles der særlige krav til programmets udformning, idet programmet bliver selve grundlaget for aftalen med intreprenøren om såvel projekteringen som udførelsen.

Bygherren kan kun få ændringer i program og projekt gennemført under respekt af aftalen. Eventuelle mangler i programmet kan ikke i samme omfang rettes op under projekteringen, som når bygherren selv står for denne. Eventuelle mangler kan føre til ændringer i entrepriseaftalen, som ofte vil betyde merudgifter for bygheren.

Et omhyggeligt udformet byggeprogram kan medvirke til, at bygherren efter udbudet eller enreprisens indgåelse - eller eventuelt efter byggeriets færdiggørelse - ikke kommer ud for, at byggeriet viser sig ikke at svare til hans forestillinger.

Omhu i udformningen er også væsentlig af hensyn til de bydende når der forventes en projektering af disse. De bydende må i udbudsmaterialet have et entydigt grundlag for deres indsats, der ofte er ret bekostelig.

Funktionsbskrivelser: B.5.3

Bedømmelse af totalentreprisetilbud: 13.8

Det er en fordel at formulere det færdige byggeris egenskaber forholdsvis generelt i programmet. Jo mere detaljeret krav og ønsker angives, og jo flere konkrete løsninger og specifikationer der foreskrives, des mere bindes den projektering, som entreprenøren skal yde, og dermed hans mulighed for selv at vælge konstruktionsprincipper, detailøsninger og materialer ud fra rationelle produktionshensyn.

Dette hensyn til entreprenørens handlefrihed må afbalanceres imod bygherrens interesse i, at udbudsmaterialet i tilstrækkelig grad fastlægger de ydelser, totalentreprenøren skal præstere. Ydelserne må også være så præciserede, at bygherrren får reele muligheder for at sammenligne de tilbudte løsninger og for at konstatere, hvorledes de forholder sig til udbudsgrundlaget.

Samlet kan anføres, at bygherren står sig ved at udbygge programmet med en række detaljer. Herved kan det bedre sikres, at der er taget stilling til alle bygherrens relevante krav og ønsker, og at de bydende har forstået disse. Bygherren må til gengæld give afkald på nogle af de fordele, som stor dispositionsfrihed for entreprenørerne kan give ham.

Detaljeringsgraden i udbudsmaterialet kan variere for forskellige dele af byggeriet. For begrænsede dele kan det undertiden være nødvendigt at supplere programmet med detailspecifikationer.

9.6.2 Krav og ønsker

Bygherrens krav og ønsker kan omfatte mange og forskelligartede egenskaber, såsom bygningernes udstrækning, højde og funktion, standard, arkitektonisk fremtræden, pris, vedligeholdsudgifter, energiforbrug, tidspunkt for færdiggørelse, fleksibilitet og bygningernes levetid.

Bygherren bør i udbudsmaterialet kun binde tilbudene i form af krav, hvor der er tale om egenskaber ved byggeriet, som han anser for nødvendige og som derfor ikke må mangle i tilbudsprojekterne. Eksempelvis bygningens funktion og etageareal. De øvrige egenskaber formuleres som ønsker.

Funktionsbeskrivelser: B.5.3

Beskrivelse af løsninger: B:5.2.

Hvor det er muligt, bør krav og ønsker være udformet som funktionsbeskrivelser og ikke som specifikationer af bestemte produkter.

Vurdering af tilbud: 13.8

Krav skal udtrykke målelige størrelser, og de bør være så klart udformet, at de før den egentlige tilbudsvurdering kan konstateres, om de er opfyldt.

Overholdelse af bygningsreglementets bestemmelser og andre offentlige forskrifter betegner også krav, men skal ikke angives i udbudsmaterialet, idet der er tale om en almindelig forudsætning ved udbudet. På felter, hvor eksistensen af offentlige forskrifter ikke er almindelig kendt i fagkredse, må bygherren i udbudsmaterialet medtage forskrifterne som krav.

Når der - som normalt ved udbud på byggeprogram - forudsættes en projekteringsindsats fra de bydende, er det ikke praktisk at forestille sig et udbudsmateriale helt uden krav, men alene med ønsker. Et sådant udbud ville betyde, at de bydende i urimelig grad skulle arbejde i blinde, når de udformer tilbud. Desuden kan det indebære risiko for fx. dårlig funktion og anlægsøkonomisk billige løsninger på bekostning af fremtidige vedligeholdsudgifter.

Som udgangspunkt bør tegninger så vidt muligt undgås ved udbud på byggeprogram. Tegninger bør i alle fald kun anvendes, når en verbal fremstilling ikke slår til. Eventuelle tegninger kan være vejledende eller bindende for de bydende, d.v.s. udtrykke enten ønsker eller krav. Tegningsmateriale, der kun er vejledende, giver entreprenørerne større muligheder for at konkurrere om udformningen af byggeriet og de heraf afledte byggeomkostninger. Tegningsmateriale, der er bindende, giver på den anden side et mindre projekteringsarbejde for entreprenørerne. Et bindende tegningsmateriale kræver en væsentlig større indsats fra bygherrens side, idet det forudsætter, at bygherren på forhånd har analyseret og forkastet evntuelle andre hovedlinier for byggeriets udformning.

9.6.3 Sprogbrug

Krav skal opfyldes: 12.7.9 og 13.8.1

Det er væsentligt at være omhyggeligt med sprogbrugen. »Krav« bør altid forstås bogstaveligt, og der bør således ikke sondres mellem ufravigelige og andre krav. Krav kan angives som »minimumskrav«. I så tilfælde må overopfyldelse af kravet betragtes som tilbud om at opfylde ønsker.

Krav udtrykkes med ordet »skal« eller med konstaterende sætninger, såsom: »Den maksimale husdybde er 10 m«. Benyttes andre ord, som fx. »kan« eller »bør«, er der tale om ønsker. Ordet »må« bør undgås, da det kan være tvetydigt.

Vurderingskriterier: 12.7.7

Forskellig opfyldelse af ønsker kan indgå i en værdianalyse,

9.6.4 Tilbuds- og kontraktmateriale

Tilbudets detaljering: 12.7.9

Tilbudsbedømmelse: 13.8

Når der udbydes på byggeprogram skal bygherren bestemme i udbudsmaterialet, hvor detaljeret tilbudsmaterialet skal være. Han får igennem detaljerne bedre mulighed for at sikre sig, at tilbudsprojekterne kar de krævede eller ønskede egenskaber.

Samarbejde om projektet: 12.7.11

Løbende forelæggelse: 14.2.3

Endelig kan bygherren have behov for, at den entreprenør blandt de bydende, der vælges til at gennemføre arbejdet, i et nærmere angivet omfang yderligere detaljerer sit tilbudsmateriale, før entrepriseaftalen indgås. Der bliver således tale om et særligt kontrakmateriale. Bestemmelser herom kan være fastsat ved udbudet eller indgå i kontraktforhandlingerne. Det kan også aftales, at entreprenøren først gennemfører denne yderligere detaljering i løbet af selve byggeprocessen og løbende forelægger det detaljerede materiale til bygherrens godkendelse.

Igennem fastsættelsen af detaljeringsgraden i udbuds-, tilbuds- og kontraktmaterialet kan bygherren sæge at gennemføre en passende arbejdsdeling mellem sig selv, de bydende og den valgte entreprenør med hensyn til fastlæggelsen af byggeriets udformning.

9.7 Blandingsformer

Bygherren kan gå den vej at åbne mulighed for at anvende eksisterende typiserede løsninger til dele af byggeriet og lade resten af byggeriet samt indpasningen af de typiserede løsninger projektere individuelt.

9.7.1 Brug af typiserede delløsninger

Entrering: 11.5

En sådan blandingsform foreligger, når udbudsgrundlaget udformes med særlig henblik på anvendelse af typiserede komponenter og delløsninger.

Entreringsform ved tekniske anlæg: 11.2 og 11.4

På markedet tilbydes således færdige trapper, køkkener og badeværelsesenheder. Også specielle tekniske anlæg, såsom elevatorer og ventilationsanlæg, fremkommer ofte som færdige løsninger. Der findes endelig færdige byggedelsystemer, hvortil er knyttet dokumentationsmateriale og udførelsesprocedurer. Eksempler er bærende råhussystemer og lette indervægssystemer.

9.7.2 Særligt om byggedelsystemer

Funktionsbeskrivelser: B.5.3

I det omfang bygherren formoder, at byggebehovet kan opfyldes ved anvendelse af byggedelsystemer, kan udbudsgrundlaget udformes med henblik på denne mulighed. For hvert byggedelsystem udarbejdes funktionsbeskrivelser, der danner udbudsgrundlaget.

Fagentreprise: 11.3.1

Der foretages således en funktionel opdeling af bygningen modsat den traditionelle opdeling, der er baseret på fagentreprisesystemet, eksempelvis murer-, tømrer-, installations- og malerarbejde.

Typeprogrammer: 7.11

Systemerne er efterhånden i overvejende grad åbne, dvs. at de kan kombineres med andre delsystemer eller med individuelt byggeri. En bygning kan således mere eller mindre skabes af eksisterende delsystemer. Statslige bygherrer bør søge at fremme brugen af åbne delsystemer, fordi de herigennem kan kombinere nogle af fordelen ved individuelt udformet byggeri med de mulige pris- og produktmæssige fordele ved at anvende allerede udformede komponenter.

Krav til produkter: B.5.1

Anvendelse af byggedelsystemer indebærer mulighed for, at byggeriet i højere grad end sædvanligt kommer til at bestå af dele med dokumenteret og afprøvet kvalitet.

9.8 Mellemudbud

Byggeprogram som udbudsgrundlag: 9.6

Bygherren kan lade udbudsgrundlaget være noget mere detaljeret end et (udbygget) byggeprogram, dvs. lade det omfatte en del af forslags- og projekteringsmaterialet. I praksis benyttes undertiden betegnelsen mellemudbud om denne form.

Projektering: kap. 8

Den projektering, der hører til udbudsgrundlaget, udføres på sædvanlig måde at bygherrens tekniske rådgivere, mens resten af projekteringen udføres som et led i tilbudet eller entrepriseaftalen.

Totalentreprise: 11.4

Ved mellemudbud søger bygherren at bevare en vis indflydelse på projektets detaljer samtidig med at de bydende entreprenører eller den valgte entreprenør får mulighed for at lade produktionsmæssige forhold få indflydelse på projektets detailudformning. I praksis vil det normalt være totalentreprenører, der kan deltage i mellemudbud.

Der findes ingen nærmere regler om mellemudbudstilfælde, herunder ingen særlige regler om ansvar. Bygherren må tilrettelægge udbud ud fra, hvad der er sagt om udbud på hovedprojekt og udbud på byggeprogram. Mellemudbud stiller særlige krav til bygherre og entreprenør på grund af den ændrede arbejdsdeling mellem dem.

Nærmere oplysninger om fordele og ulemper ved mellemudbud og konsekvenserne af denne form kan fås i byggestyrelsen.

9.9 Samarbejde før udbud

Samarbejde efter udbud: 12.7.11

Det er normalt bygherren, der står for hele udbudsgrundlaget. Der kan dog etableres et samarbejde mellem bygherre og bydende entreprenører og leverandører, for eksempler om afklaring af særlige produktionsmæssige forhold i udbudsmaterialet.

Formålet er at opnå et bedre resultat af parternes samlede ydelser og at undgå de forståelsessvigt, der kan opstå, når parterne skal sætte sig ind i hinandens afsluttede arbejdsindsats.

Der er i et sådant samarbejde en række muligheder og problemer.

Begrænset udbud: 11.6.2

Samarbejde før udbud kan i praksis kun finde sted, når de bydendes kreds er brgrænset og dermed kendt.

Bygherren må sikre sig, at de tekniske rådgivere og entreprenørerne er klar over de stillede samarbejdskrav, og at de er motiveret for samarbejdsopgaven og i stand til at påtage sig denne.

Organisering: kap. 3

I de tilfælde, hvor der bliver tale om et mere omfattende samspil mellem bygherre og entreprenør, må der stilles betydelige krav til effektiviteten i den organisation, som bygherren har til sin rådighed.

Samarbejdet bør betragtes som bistand fra entreprenørerne til bygherren, således at det stedse står klart, at projekteringen sker for bygherrens regning og risiko. Dette bør også gælde i tilfælde, hvor samarbejdet er meget indgående. Det er tillige væsentligt at få afgrænsningen mellem parterne projekteringsindsats fastlagt.

I forbindelse med aftalen om bistand må der tages stilling til, om bygherren skal betale for entreprenørernes bistand.

Der bør kun blive tale om betaling fra bygherren til entreprenørerne, hvis disses indsats overstiger, hvad der er normalt i forbindelse med gennemgang af projektmateriale før tilbud eller i forbindelse med tilbudsudregning.

10. Økonomisk styring

---------------------------------------------------------------------

10.1. Kapitlets område

Programoplæg: kap. 5

Prisindhentning: kap. 12

Økonomisk styring under byggeriets gang: 14.6

Dette kapitel handler om den økonomiske styring fra udarbejdelsen af det første budget i forbindelse med programoplægget og indtil prisindhentningen.

Økonomi: 2.5 og 5.6

Den økonomiske styring frem til tilbudsgivningen omfatter udarbejdelse af et planlægningsbudget, der under sagsforløbet munder ud i et styrende budget. Gennem planlægningsbudgettet sikres, at der er økonomi med i overvejelserne fra første færd. Gennem det styrende budget og opfølgningen af dette sikres, at den fastlagte økonomi holdes. Det styrende budget med eventuelle revisioner er grundlaget for bygherrens prisbedømmelse.

Rådgiverhonorar: B.4

Udgifterne til et byggeri omfatter grundanskaffelse (grundkøb og grund- og terrænudgifter), bygningsudgifter inc. indretning og omkostninger (herunder honorar til tekniske rådgivere). Udgift til grundkøb er ofte fastlagt på forhånd og honorarudgifter beregnes efter bestemte regler. Dette kapitel handler derfor først og fremmest om styringen af byggeudgifterne.

Økonomisk styring under byggeriets gang: 14.6

Etfter arbejdets overdragelse til entreprenøren vil omfanget af bygherrens økonomiske styring bero på den indgåede entrepriseaftale. Ved regningsarbejder må bygherren varetage en del af styringen, mens opgaven ved tilbudsarbejder i hovedsagen er den enkelte entreprenørs.

10.2 Formål

Byggeprogram: kap. 7

Projektering: kap. 8

Udbud på byggeprogram: 9.6

Den økonomiske styring må tilrettelægges efter forudsætningerne i den enkelte byggeopgave.

Formålet med økonomisk styring er

- at nå optimale løsninger. Det er en væsentlig bygherreopgave at nå frem til optimale løsninger, dvs. sådanne, hvor der er det mest acceptable forhold mellem kvalitet og pris. Bygherren må herunder afveje kravene og ønskerne til byggeriet mod de økonomiske muligheder. De fleste krav og ønsker vil på den ene eller anden måde have indflydelse på byggeudgifterne og på de senere driftsudgifter. Det er især under byggesagens indledende faser, de udslagsgivende beslutninger vedrørende omfanget af de totale byggeudgifter tages. Opgaven skal løses under udarbejdelse af program, dispositionsforslag og projektforslag, normalt i en dialog mellem bygherren og hans tekniske rådgivere. Hvis der udbydes på byggeprogram eller lignende mindre detaljeret materiale, beror opnåelsen af optimale løsninger på et samspil mellem bygherrens udbudsmateriale og de bydende tilbud.

Økonomisk tilbageholdenhed: 2.5 og 7.4

- at begrænse udgifterne. Fastlæggelse af byggeriets standard og valget af løsninger vil have en tilbøjelighed til at resultere i at lavere udgiftsniveau, dersom bygherren ikke alene ser på behov og brugerønsker, men også på et tidligt tidspunkt har realistiske oplysninger om byggeudgifterne. Dette har særlig betydning, da økonomisk hensyntagen er et væsentligt krav i statsbyggeriet.

Brugermedvirken: kap. 4

- at gøre brugerønsker realistiske. Byggeriets brugere har ikke ansvar for byggeudgifterne. Brugerne kan være tilbøjelige til at lægge hovedvægten på at opnå højst mulig kvalitet og bedst mulig opfyldelse af brugerønskerne. Når der knyttes prisoplysninger til brugerønskerne, og når brugerne eventuelt får udgiftsrammer at disponere over, bliver brugerønskerne mere realistiske.

Budgettering: 10.4

- at begrænse usikkerheden i budgetteringen af byggeudgifterne.

Økonomisk overblik: 10.3

- at opnå overblik over økonomien.

10.3. Særligt om økonomisk overblik

I den økonomiske styring må indgå en vurdering af, hvornår der bør være overblik over den endelige byggeudgift, dvs. hvornår byggeudgiftens størrelse i det væsentlige er kendt.

Udbud på hovedprojekt: 9.5.1

Budgetansvar: 6.2.6 og B.4.27

Ved gængs projektering i bygherrens regi med udbud på hovedprojekt opnås overblikket på hovedprojektstadiet i form af en tilbudspris. Der kan dog ved udarbejdelse af et styrende budget (med tilknyttet rådgiveransvar for overholdelse) også forinden tilbudenes fremkomst blive tale om et realistisk billede af byggeudgifternes størrelsesorden.

Udbud på byggeprogram: 9.6

Et tidligere overblik fås ved at udbyde arbejdet på grundlag af byggeprogrammet. Byggeudgiften er her kendt fra programstadiet.

Given pris: 11.7.1

Tidligst muligt overblik fås ved sammen med beslutningen om at bygge at fastlægge byggeudgiften som et fast beløb. Programmeringen må tage sigte på at overholde dette beløb, og overensstemmelse mellem dette beløb og byggeplaner må udelukkende opnås ved at tilpasse byggeplanerne. Der kan herefter udbydes med given pris på grundlag af byggeprogrammet. Denne tidlige fastlæggelse af byggeudgiften kan til gengæld efterlade en vis usikkerhed om, hvilken kvalitet der opsnås i byggeriet.

Prisregulering: 12.6.19

Udbudsbestemmelser om vinterbyggeri: 12.3.6 og 12.7.12

Vinterarbejder: 14.9.1

Ved alle de nævnte former for prisindhentning har det økonomiske overblik sine begrænsninger. Også efter accept af tilbud kan prisen ændre sig - som følge af nye myndighedskrav, aftalt prisregulering, ekstraudgifter ved standsninger i arbejdet eller ved betalingsstandsninger hos en entreprenør, samt som følge af godtgørelse og erstatninger. Desuden er der til de fleste tilbudsarbejder knyttet ydelser, der betales efter regning, såsom særlige funderings- og vinterbyggearbejder og ydelser baseret på enhedspriser.

Prisform: 11.7

Det seneste overblik over prisen forekommer, når hele arbejdet udføres i regning. Her kendes prisen først ved byggearbejdets afslutning.

Tidligt eller sent økonomisk overblik er et spørgsmål om at afveje økonomiske risici. Tidlig fastlæggelse af prisen kan eventuelt blive betalt for dyrt i form af tilbud med store risikotillæg eller - ved udbrud med given pris - med dårligere kvalitet. Sen fastlæggelse af prisen kan give merudgifter i forhold til forudsatte udgifter eller givne bevillinger.

10.4 Budgettering

Budgettering af udgiften ved et byggeri vil som regel være forbundet ned en vis usikkerhed om budgetsummens holdbarhed. Denne usikkerhed formindskes ved at

- vælge et dækkende erfaringsgrundlag for budgetteringen

- detaljere budgettet med henblik på at indkredse de mest usikre udgiftsposter og herefter nedbringe usikkerheden på disse poster ved nøjere undersøgelser og eventuelt yderligere opdeling i underposter

- at være dækkende metoder til ajourføring af budgettallene, svarende til prisudviklingen frem til afgivelsen af tilbud.

Detaljeringen af budgettet er en forudsætning for at få et realistisk indtryk af byggeudgifterne.

10.5 Planlæg176.3budget

Grundlag: 2.3 og 2.5

Programoplæg: kap.5

Et planlægningsbudget er grundlaget for den økonomiske styring i de tidlige faser. Gennem planlægningsbudgettet kan bygherren på et tidligt tidspunkt få en reel opfattelse af de udgifter, der vil være forbundet med et byggeri, og få udgifterne sat op over for de økonomiske muligheder i sagen. I sin første skikkelse indgå planlægningsbudgettet i den samlede afvejning af behov, økonomi og husningsmuligheder. Hvis der træffes beslutning om at bygge, indgår budgettet som en del af programoplægget.

Planlægningsbudgetter er ikke i sig selv bindende over for de bevilgende myndigheder. Ved normal projektering søges disse endelige godkendelse i almindelighed først indhentet, når projektforslag er tilvejebragt, jr. de nærmere regler i budgetvejledningen.

Men planlægningsbudgettet bør danne udgangspunkt for bevillingsansøgning og benyttes i andre situationer, hvor der bliver tale om at anføre byggeudgifter over for de bevilgende myndigheder.

Et planlægningsbudget kan fastlægges alternativt, således at forskellige mulige løsninger i grove træk kan blive belyst.

Fagtilsyn: 6.2.8

I sine overvejelser om planlægningsbudgettet må bygherren have sammenhængen mellem byggeriets pris og kvalitet for øje. Jo strammere økonomien er, desto større er faren for en for lav standard, for underlødig projektering og for mangler i det færdige byggeri. Knebne byggeudgifter kan også medfører større behov for kontrol under opførelsen og kan betyde, at vedligehold bliver mere bekosteligt.

I det tilfælde, hvor bygherren har et bestemt beløb til rådighed til dækning af lokalbehovet, er plankægningsbudgettet en given størrelse, og de videre overvejelser bør gå ud på at undersøge, hvorledes det pågældende beløb kan anvendes bedst muligt, og hvilken grad af behovsopfyldelse, der kan opnås.

I andre tilfælde må det første planlægningsbudget lægges ud fra erfaringsmateriale, som bygherren eller dennes tekniske rådgivere råder over.

Grundlaget kan være lignende byggeri eller erfaringspriser, justeret for ændringer i projektets karakter. Budgettet vil selvfølgelig være behæftet med betydelig usikkerhed, så længe lokalbehovet og andre væsentlige forhold ikke er endelig defineret.

I forbindelse med udarbejdelsen af programoplægget vil planlægningsbudgettet typisk indeholde et samlet beløb beregnet på grundlag af kvadratmeter-priser eller funktionspriser, såsom pris pr. sengeplads eller elev. Disse erfaringstal justeres til den enkelte opgaves specielle karakter, eksempelvis miljøkrav, indeklima og bygningsform. I en række tilfælde vil der være behov for en opdeling af dette budget. Der kan eksempelvis blive tale om en opdeling i grund- og terrænudgifter, bygningsudgifter, indretning og administratiion og omkostninger.

Budgettet vil gradvis blive mere detaljeret i takt med planlægningens fremadskriden.

Ved mere komplicerede eller ved større byggerier kan der være brug for større detaljering end ved andre opgaver.

Generelt set er der mindre behov for detaljering, hvis projektet i hovedsagen omfatter gennemprøvede løsninger, hvor der er et godt økonomisk erfaringsmateriale. Hvis der derimod er tale om nye løsninger, skal der ofte detaljeres mere.

10.6 Styrende budget

Ændringer: 8.9, 10.11 og 13.7.3

Planlægningsbudgettet skal resultere i et budget, der udtrykker bygherrens endelige beslutning om alle væsentlige dele af byggeriets økonomi. Dette budget - kaldet det styrende budget - er bindende for bygherren og rådgiverne i den forstand, at det totale beløb kun kan ændres, når der er særlig grund dertil. Indenfor budgettet bør kun mindre omposteringer komme på tale, og merudgifter et sted må opvejes af besparelser et andet sted.

Projektforslag: 8.6.2

Det styrende budget udarbejdes senest i forbindelse med projektforslaget, idet der på dette stadium normalt foreligger nogenlunde klarhed over byggeriets lokalisering, dets størrelse (etageareal), bebyggelsesplan, råhusets udformning, installationssystemerne i hovedtræk samt over specielle krav til byggeriet.

Efterhånden som projektets enkeltdele kan prissættes, kan priserne tjene som grundlag for en afvejning af forholdet mellem udgift og kvalitet.

Rationalisering: 12.3.5

Er projektet udtryk for en særlig rationaliseringsindsats, må det styrende budget afspejle en forventet rationaliseringsgevinst i form af lavere pris.

Delt rådgivning: 6.2.4

Omprojektering: 6.6.6 og B.4.27

Ved delt rådgivning bør det styrende budget på de områder, hvor der er antaget rådgivere, åbne mulighed for en opdeling, der svarer til de enkelte rådgiveres projektdele - af hensyn til omprojekteringspligt.

Beløb til brugernes disposition: 4.4.2

Fastlæggelse af et styrende budget og opfølgning af dette er det vigtigste hjælpemiddel, bygherren råder over til at opnå et optimalt resultat af byggeprocessen i forhold til de økonomiske muligheder.

Byggeprogram: kap. 7

Dispositionsforslag: 8.6.1

Undertiden bør det styrende budget kunne fastlægges tidligere end i forbindelse med projektforslaget. Dette gælder fx., når der udbydes på et materiale, der svarer til et byggeprogram eller et dispositionsforslag. I sådanne tilfælde vil planlægningsbudgettet og det styrende budget ofte være sammenfaldende.

Given pris: 11.7.1

Det styrende budget må ikke oplyses overfor de bydende, med mindre det er grundlag for udbud med given pris. Offentlighedsloven giver adgang til at holde budgettet hemmeligt.

10.7 Driftsudgifter

Økonomi: 5.6

Planlægningsbudgettet og det styrende budget bør ikke blot omhandle de egentlige byggeudgifter, men så vidt det er muligt også de senere driftsudgifter.

Driftsudgifterne påvirkes betydeligt af byggeriets udformning, ikke mindst af installationernes udformning og levetid.

Driftsudgifterne omfatter dels personaleudgifter og andre udgifter forbundet med brugen af bygningen, dels bygningsbestemte udgifter.

De sidstnævnte udgifter vedrører især vedligehold, pasning og overvågning af tekniske installationer, energi og rengøring. De største muligheder for at påvirke disse udgifter ligger i byggeriets planlægning. Ved at beregne de såkaldte levetidsomkostninger for forskellige løsninger kan driftsudgifterne inddrages i planlægningen. Navnlig er det vigtigt at vurdere det fremtidige energiforbrug.

En bygningsdels levetidsomkostninger kan beregnes ved at summere nutidsværdien af byggeudgifterne og nutidsværdien af de forventede fremtidige udgifter til vedligehold, pasning og overvågning af tekniske installationer, energi og rengøring.

Nutidsværdien er et udtryk for, at nutidige og fremtidige udgifter er omregnet til et bestemt beregningsår. Normalt beregnes levetidsomkostningerne pr. år ved at dividere med den forventede levetid. Beregnes denne årsomkostning for forskellige mulige løsninger, fås et bedre grundlag for at vurdere, hvilken løsning der ud fra et driftsmæssige hensyn er den bedst egnede. Disse beregninger vil i praksis ofte være vanskeligere at gennemføre på grund af manglende data og erfaringer, men også mere skønnede beregninger kan være med til at give et bedre beslutningsgrundlag.

Der bør for væsentlige dele af projektet beregnes et budget for såvel byggeudgifterne som for de samlede levetidsomkostninger. Det sidste vil kun være vejledende, da det er vanskeligt af forbinde udarbejdelsen med et ansvar for, at budgettet holder. I nogle tilfælde vil det dog være muligt at opnå tilbud på dele af driften over en kortere eller længere periode sammen med tilbud på entrepriser eller leverancer.

Vurderingen af driftsudgifterne vil afhænge af, hvilken fase der er tale om. I de indledende faser, program og dispositionsforslag er det hovedsagelig byggeriets omfang og art, der er afgørende. I de senere faser, som forprojekt og hovedprojekt, er det valg af materialer og detaljer, der har betydning.

Valg af materialer: B.5

Budgettet over levetidsomkostninger kan benyttes ved valget af materialer og konstruktioner. Eksempelvis kan budgettet motivere valg af løsninger, der er dyrere end andre i ren anskaffelsesudgift. men billigere, når der tages hensyn til driftsudgifter.

10.8 Løbende opfølgning under forslags- og projektarbejdet

Når bygherren - normalt hans tekniske rådgivere - står for forslag og projektarbejdet må han følge det styrende budget op ved

- at belyse de økonomiske følger af forskellige mulige detailløsninger

- at overholde den fastsatte økonomi. Dette sker især ved at vælge detailløsninger, som udgiftsmæssigt er inden for budgettet

- at registrere nødvendige budgetændringer. Disse vil være en følge af

1. udefra kommende krav, fx. fra myndigheder.

Projektering kap. 8

2. fastlæggelsen af projektets enkeltheder, efterhånden som der opnås klarhed over disse gennem dialogen mellem bygherren og rådgiverne frem gennem forslagsfasen.

Ændringer kap. 9

3. eventuelle egentlige projektændringer, besluttet af bygherren.

- at belyse, om der er besparelsesmuligheder i projektet. Disse kan udnyttes til at nedsætte byggeudgiften eller til øget indsats andet steds i projektet.

10.9 Budgettets prisniveau

Når der i det styrende budget indgår priser fra tidligere byggerier, må bygherren være forsigtig med blot at fremskrive disse priser på grundlag af indeks, men må få oplyst aktuelle priser.

Det styrende budget må før udbud justeres for pris- og lønudviklingen siden budgettets udarbejdelse. Dette kan normalt ske ved regulering efter et af de byggeomkostningsindeks, der udarbejdes af Danmarks Statistik, eventuelt med en konkret tilpasning på grundlag af bestenddelene i indeksene. Har bevillingsmyndighederne tiltrådt budgettet, kan regulering dog kun ske efter byggeomkostningsindeks for montagebyggeri, jf. budgetvejledningen pkt. 42.52.1 og 42.52.5.

For at kunne sammenligne de indkomne tilbud med det styrende budget reguleres dette frem til byggeriets respektive udgiftsmæssige tyngdepunkter eller de enkelte tilbud må tilbagereguleres til tidspunktet for prisindhentning.

Prisbedømmelse: 13.7.2

Hvis markedsforholdene på tilbudstidspunktet viser unormale udsving, må der tages hensyn hertil ved bedømmelsen af tilbudene, eller det styrende budget må rettes tilsvarende.

10.10 Rådgivernes indsats

Rådgiverstyring: 6.2.6

Det er normalt en del af de tekniske rådgiveres ydelser at styre økonomien under forslags- og projektarbejdet som nærmere angivet i teknikerreglerne. Styringen sker ved hjælp af overslag, der knyttes til de enkelte faser.

Det påhviler rådgiverne løbende at kontrollere, om de forventede udgifter holdes indenfor overslagene, og rådgiverne har pligt til at forelægge bygherren eventuelle forslag til projekttilpasning til afhjælpning af afvigelser.

Projekteringsledelse: 6.2.5

Projekteringslederen skal samordne de forskellige rådgiveres overslag og forelægge dem for bygherren. Opbygningen og detaljeringen af overslagene må tilpasses den enkelte sag.

Bygningsdeloverslag: 6.2.9

Den fornødne økonomiske styring, herunder detaljeringen af budgetterne, bør kunne gennemføres uden at detaljerede bygningsdeloverslag er nødvendige, jf. specialnormerne pkt. 2.2.3. Ønsker bygherren sådanne overslag udarbejdet af rådgiverne, må han betale dem særskilt honorar herfor.

10.11 Hvis det styrende budget overskrides

Prisbedømmelse: 13.7.2 og 13.7.13

Hvis det ved den løbende opfølgning eller ved prisindhentningen viser sig, at det styrende budget ikke kan holdes, må bygherren tage stilling til

- om projektets standard skal ændres, fx. i form af ændret materiale- og konstruktionsvalg, ændrede tekniske løsninger eller udeladelse af projektdele

- om dele af projektet skal udgå

- om det styrende budget og byggebevillingen skal søges øget eller

- om projektet skal udsættes, eventuelt opgives.

Eventuelt kan de tre førstnævnte muligheder kombineres.

Det er væsentligt, at bygherren er klar over de standardsænkninger, der eventuelt gennemføres. Ellers kan han og brugerne komme til at nære for store forventninger til det færdige byggeri.

Omprojektering og budgetansvar: 6.2.6 og B.4.27

Det må tillige undersøges, hvorvidt omprojekteringspligten bliver aktuel, eller om der kan gøres ansvar gældende mod rådgiverne.

11. Entreringsform, udbudsform og prisform

---------------------------------------------------------------------

11.1 Kapitles område

I dette kapitel gennemgås entreringsform, udbudsform og prisform, som er af væsentlig betydning ved byggeriets gennemførelse. Overvejelserne herom må være afsluttet inden udbud og bør helst være afklaret tidligere under byggeriets planlægning.

De tre former kan kombineres på forskellige måder og må overvejes hver for sig.

11.2 Entreringsform

Entreringsformen kan være fagentreprise, storentreprise, hovedentreprise eller totalentreprise.

Typiserede delløsninger: 9.7.1

En entreprise omfatter i alle tilfælde en entreprenørindsats på byggepladsen, fx. udgravning eller montering. Desuden vil der normalt indgå leverancer af materialer eller komponenter i entreprisen. Disse leverancer kan undertiden dække størsteparten af entreprisesummen i form af typiserede delløsninger, herunder speciellt tekniske anlæg, såsom elevatorer og ventilationsanlæg.

Bygherreleverancer: 12.6.4

Leverancer til byggeriet kan også ske direkte til bygherren i form af bygherreleverancer.

Entreringsformen er udtryk for, om det er bygherren eller entreprenøren, som står for projekteringen og som styre selv byggeriets udførelse. Herigennem får entreringsformen betydning for fordelingen af risiko o gansvar, hvis der opstår mangler og forsinkelser ved arbejdet.

Bygherren kan vælge mellem samtlige entreringsformer, og det kan ikke på forhånd generelt angives, at visse former prismæssigt eller på anden måde er mere fordelagtige for bygherren end andre. Valget må træffes efter de konkrete omstændigheder. I det følgende gives nogle retningslinier, der kan vejlede bygherren.

11.3 Fælles for fag-, stor- og hovedentreprise

Fælles for fag, stor- og hovedentreprise er, at der udbydes på et detaljeret udbudsgrundlag, som er udarbejdet af bygherren.

Hovedprojekt: 9.5.1

Udbudsgrundlaget er traditionelt et hovedprojekt.

Forprojekt: 9.5.2

Men indenfor de fleste fagområder findes der virksomheder, der kan give tilbud på et udbudsgrundlag, svarende til de tekniske rådgiveres forprojekt. Dissse virksomheder påtager sig således den fornødne begrænsede færdigprojektering.

Stor- eller fagentrepriser forudsætter, at entrepriserne kan afgrænses ret nøjagtigt indbyrdes, hvilket som regel vil være muligt.

11.3.1 Fagentreprise

Opdeling: 12.3.1

Fagentreprise, som er en meget anvendt entreringsform i det statslige byggeri, indebærer, at bygherren må indgå entrepriseaftaler med et antal entreprenører, svarende til bygherrens opdeling af byggeopgaven i entrepriser.

Fagentrepriseformen passer til byggeriets traditionelle fagopdeling og giver bygherren mulighed for at entrere med specialiserede firmaer. Da der normalt findes et betydeligt antal firmaer indenfor de forskellige fag, øges konkurrencemomentet, hvilket alt andet lige normalt fører til lavere priser.

Styring: 14.4-6

Brug af fagentrepriser indebærer, at mange selvstændige led hver for sig og tilsammen skal fungere effektivt, for at byggeprocessen kan blive vellykket. Fagentrepriseformen kræver derfor en omhyggelig tilrettelæggelse og styring af byggeprocessen fra bygherrens side. Hvis de tidsmæssige forudsætninger ikke holder, kan bygherren blive stillet over for erstatningskrav fra forsinkede fagentreprenører.

11.3.2 Storentreprise

Bygherren kan opnå en forenkling af styringsopgaverne i forhold til fagentreprisen ved at anvende storentreprise som entreringsform. Dette kan ske på den måde, at beslægtede fag samles i større grupper eller at mindre fag lægges sammen med større.

Storentreprise anvendes i ret vid udstrækning i statsbyggeriet.

Styringen påhviler også i denne situation fuldt ud bygherren, men der bliver færre entrepriser at koordinere. Tilrettelæggelsen indenfor den enkelte storentreprise er ikke bygherrens sag, idet storentreprenørens område har samme stilling i forhold til bygherren som en hovedentreprenør.

Erstatningskrav: 14.5

Ved at lægge små fag sammen med større kan bygherren undgå, at forsinkelser i de små fag giver anledning til, at der fra entreprenørerne i efterfølgende, større fag giver anledning til, at der fra entreprenørerne i efterfølgende, større fag rejses erstatskrav, som det kan være vanskeligt for bygherren at få dækket hos den entreprenør, i hvis forhold årsagen til forsinkelsen ligger.

11.3.4 Hovedentreprise

Styring: 14.4-6

Ved hovedentreprise entrerer bygherren kun med een entreprenør. Styringen af byggearbejderne overgår her fra bygherren til hovedentreprenøren.

Bygherren kommer normalt til at betale for denne lettelse i sine opgaver, idet en hovedentreprenør ofte lader et hovedentreprisesalær indregne i sit tilbud. Dette salær kan være på omkring 5% af underentreprenørernes samlede tilbudssum.

Hovedentreprenøren overlader sædvanligvis betydelige dele af arbejdet til underentreprenører.

Bygherren har intet aftaleforhold til de enkelte underentreprenører, men skal i alle forhold holder sig til hovedentreprenøren, der således er ansvarlig for kontraktmæssig ydelse og overholdelse af tidsfrister.

Rådgiverstyring: 6.2.7

Bygherrens overvejelser om anvendelse af hovedentreprise må især bero på en afvejning af, om han - enten selv eller ved tekniske rådgivere - mener at kunne styre byggeprocessen forsvarligt for en mindre udgift end det normale hovedentreprissalær.

Bygherren må være opmærksom på, at den entreprenør , der skal være hovedentreprenør, skal have kvalifikationer til at styre byggeprocessen og økonomisk baggrund for at stå for hele byggeriet. Ikke alle entreprenører kan påtage sig ren opgave som hovedentreprenør. Konkurrencen er således ofte mindre end ved udbud i fagentreprise, hvilket kan have indflydelse på prisen.

Bunden licitation: 11.6.2

Udbudsbestemmelser: 12.3.1

Undertiden kombineres fag- og hovedentreprise på den måde, at arbejdet udbydes i fagentrepriser, men med en forpligtelse for en af entreprenørerne - fx. råhusentreprenøren - til at overtage den styrede funktion som hovedentreprenør. Denne metode er kun mulig ved bunden licitation, idet den entreprenør, der skal påtage sig hovedentreprenøropgaven, på forhånd må være bekendt med - og kunne acceptere - de mulige fagentreprenører.

I praksis benyttes betegnelsen hovedentreprise osgå, selvom enkelte, mindre arbejder ved et byggeri udbydes selvstændigt. Disse arbejder må behandles som fagentrepriser.

Visse af de statslige bygherrer udbyder i stort omfang i hovedentreprise.

11.49 Totalentreprise

Totalentreprise er en nyere entreringsform, der i de senere år er blevet anvendt en del, navnlig inden for erhvervs- og boligbyggeriet og mindre omfang i statsbyggeriet.

Typeprojekter: 9.3

Udbud på byggeprogram: 9.6

Udbudsregler: 12.7

Antagelse af tilbud: 13.8

Kontrol med arbejdet: 14.4.3

Løbende godkendelse af materialet: 14.2.3

Totalentreprise foreligger, når entreprenøren står for såvel arbejdets udførelse som projekteringen eller den væsentliste del af denne. Totalentreprenøren skal således præstere den projektering, der ikke indgår i udbudsmaterialet, og materiale- og konstruktionsvalg samt fastlæggelsen af projektets detaljer er helt eller delvis overladt til totalentrepenøren.

Udbudsgrundlag: kap. 9

Typiserede delløsninger: 9.7.1

Normalt omfatte totalentreprise hele byggeopgaven, men der er intet til hinder for, at bestemte dele af en opgave udbydes i totalentreprise, mens det øvrige byggeri udbydes på bygherrens fuldt detaljerede udbudsgrundlag. Ofte vil en sådan »partiel totalentreprise« foreligge ved tekniske installationer, hvor bygherren udbyder på funktionskrav og indbygningsmål, medens de bydende eller den valgte entreprenør står for fastlæggelsen af detaljerne.

11.4.1 Forudsætninger

Byggeprogram: 9.6

Er udbudsgrundlaget et byggeprogram, eventuelt et udbygget byggeprogram, er entreringsformen totalentreprise.

Mellemudbud: 9.8

Også hvis udbudsgrundlaget har en detaljeringsgrad, der ligger mellem det udbyggede byggeprogram og et forprojekt, vil det normalt være totalentreprenøren, bygherren må i forbindelse med.

Selve arbejdsudførelsen omfatter ligesom ved hovedentreprise alle eller næsten alle entrepriser i det pågældende byggeri.

Et totalentreprenørfirma vil normalt ikke selv stå for alle entrepriser og leverancer, men vil anvende underentreprenører og -leverandører. Eventuelt kan alle ydelserblive udført på denne måde. Totalentreprenøren har i så fald alene styringsfunktionen samt den kontraktmæssige hæftelse for det samlede arbejde.

Detaljering: 9.2

Om totalentreprise er egnet, er færst og fremmest afhængig af, om bygherren mener at kunne give afkald på selv at stå for hele detaljeringen af udbudsmaterialet.

Typeløsninger: 9.3

Individuelt byggeri: 9.4

Totalentreprise er mest nærliggende, hvor typeløsninger - med eller uden tilpasninger - opfylder bygherrens krav og ønsker. Men entreringsformen kan også anvendes ved individuelt byggeri, når udbudsgrundlaget ikke behøver at være detaljeret.

Økonomisk overblik: 10.3

Tidsforhold: 9.6

Totalentreprise kan give et tidligt overblik over byggeriets økonomi og tidsmæssige fordele, samt mulighed for at vælge mellem flere forskellige projekter.

Totalentreprenøren skal være i stand til at styre byggeprocessen og have økonomisk baggrund for at stå for byggeriet, idet projektering, konstruktionsvalg, installationsprincipper, produktvalg og udførelse behandles som en helhed.

Dette giver særlig gode muligheder for at minimere omkostningerne. Om det giver bygherren prismæssige fordele, afhænger af markedssituationen. Der kan ikke siges noget generelt om, hvorvidt totalentreprise er billigere end andre entreringsformer. Det kan dog nævnes, at et stort indslag af typiserede løsninger i et projekt normalt vil betyde lavere pris.

Udbudsgrundlag:9.6

Rådgiverbistand: 6.2.10

Totalentreprise kræver en grundig forberedelse fra bygherrens side i form af omhu med udbudsgrundlaget og entrepriseaftalen. Bygherren bør derfor sikre sig sagkyndig bistand.

Bedømmelse af tilbud: 13.8

Ved totalentreprise kan det undertiden være vanskeligt at afgøre, hvilket af de indkomne tilbud, der er det fordelagtigste, da såvel kvalitet som pris skal indgå i vurderingen.

Normalt komkurreres der ved totalentreprise på pris, kvalitet og udformning. Men i særlige tilfælde kan også kvantitet og tid være konkurrencemomenter.

11.4.2 Organisering

Totalentreprise kan udføres af entreprenørfirmaer eller af grupper af rådgiver- og entreprenørfirmaer, der overfor bygherren står som eet firma - et konsortium. Også fagentreprisefirmaer har mulighed for at organisere et samarbejde således, at de kan tilbyde totalentreprise.

Et totalentreprenørfirma, der ikke indgår i en gruppe med rådgiverfirmaer, vil som regel på anden måde knytte rådgiverfirmaer til sig til at udføre den projektering og projekttilpasning, der ligger ud over entreprenørfirmaets eventuelle typeløsninger eller kapaciteten i firmaets egen projekteringsafdeling.

Em særlig form for totalentreprise foreligger, når der til et rådgiverfirmas projekt er knyttet en tilbudspris fra en entreprenør på projektets gennemførelse. EF-reglerne om udbud gælder her, idet der ikke er tale om en ren rådgiverkomkurrence.

11.4.3 Totalentreprisens retlige stilling

AB 72: 12.2.5

Projektering: B.4.5

Aftaler om totalentreprise indgås normalt på grundlag af AB 72. Dette indebærer, at totalentreprenørens ansvar og risiko er det sædvanlige for entrepriser, med mindre andet aftales. En særlig følge at totalentrepriseforholdet er dog , at totalentreprenøren hæfter for dårlig koordinering mellem sin projektering og udførelse. Totalentreprenørens projekteringsindsats må bedømmes efter entrepriseretlige regler, fx. hvad angår forsinkelse og mangler.

I tilfælde af mangler ved byggeriet er bygherren ved totalintreprise firtaget for at skulle tage stilling til, hvorvidt ansvaret skal søges placeret hos de projekterende eller de udførende. Der kan dog stadig opstå tvister om ansvarsplacering, hvis totalentreprenøren mener, at en mangel kan føres tilbage til udbudsgrundlaget.

Byggegrundens beskaffenhed er principelst en bygherrerisiko som i andet tilfælde. Totalentreprenøren kan dog komme til at deltage i risikoen, hvis dette er aftalt eller særlige forhold ved hans projekt bevirker, at der stilles specielle krav til byggegrunden.

11.4.4 Udnyttelse af totalentrepriseprojekter

Tilbudsvederlag: 12.7.5

Efter almindelige regler er bygherren afskåret fra enhver udnyttelse af totalentreprenørens projekt, som ikke følger af accept af tilbudet eller anden nærmere aftale. Dette gælder, hvadenten der er betalt vederlag eller ej.

Tilbudsvederlag: 12.7.5

Ved accept at tilbudet erhverver bygherren alene udnyttelsesretten over det projekt, der kommer til udførelse i det omfang, dette er forudsat i udbudsmaterialet.

Såfremt udbudsmaterialet eller tilbudsprojektet forudsætter, at den valgte totalentreprenør skal foretage tværgående undersøgelser, omfattende funktionsanalyser eller lignende, bør bygherren betinge sig ret til uden ekstrabetaling at kunne disponere over det herved fremkomne matereale.

Bygherren må ikke overlade et tilbudsprojekt eller dele deraf til trediemand eller til offentliggørelse uden totalentreprenørens samtykke. Et sådant samtykke bør foreligge skriftligt.

11.5 Entrering om typiserede delløsninger

Typiserede delløsninger: 9.7.1

Bygherren kan overlade til de bydende selv at bedømme, om de indenfor udbudsmaterialets grænser vil lade typiserede delløsninger indgå i deres tilbud, og i bekræftende fald hvilke løsninger, fx. byggedelsystemer.

Bygherren kan også opdele byggeopgaven eller dele af denne efter typiserede delløsninger.

Han kan herefter gå frem på en af følgende måder

- Bygherren indhenter særskilt tilbud med henblik på sådanne løsninger og entrerer med leverandøren af den valgte løsning. Leverandøren skal forpligte sig til at acceptere den kommende entreprenør som sin kunde.

I udbudsmaterialet for selve byggeriet foreskrives herefter, at de bydende skal lade den valgte løsning indgå i deres tilbud, og at dette skal ske på de vilkår, der er aftalt mellem bygherren og leverandøren.

Den entreprenør, der får arbejdet overdraget, hæfter på sædvanlig måde for leverancen, med mindre der træffes særlig aftale. Forholdet mellem entreprenøren og leverandøren kan være et rent leveranceforhold eller et underrentrepriseforhold.

Bygherreleverencer: 12.6.4

- Typiserede delløsninger kan tilgå byggeriet i form af bygherreleverancer, som entreprenørerne forpligtes til at anvende.

Det må i almindelighed frarådes at lade sådanne aftaler blive gængse.

- Der kan hos de entreprenører og leverandører, der er indehavere af de mest nærliggende typiseredeløsninger, indhentes tilbud på såvel leverancer som på disse montering i byggeriet.

Aftalen med den udvalgte entreprenør eller leverandør bliver en normal entrepriseaftale.

11.6 Udbudsform

Udbudsformerne er offentligt udbud, begrænset udbud og underhåndsbud.

Ved offentligt udbud får alle entreprenører lejlighed til at afgive tilbud, og de stilles således lige i konkurrencen.

Ved begrænset udbud vælger bygherren de entreprenører, der skal afgive tilbud og dermed konkurrere om at få arbejdet overdraget.

Ved underhåndsbud overdrager bygherren direkte til en entreprenør.

Bygherren kan frit vælge mellem offentligt og begrænset udbud. Underhåndsbud kan kun indhentes i særlige tilfælde.

Betstemte leverandører: B.5.5

Reglerne om udbud findes i udbudscirkulæret og er nærmere omtalt i udbudsvejledningen.

Bygherreleverancer: 12.6.4

Udbudscirkulæret omfatter også leverancer, som bygherren selv bestiller (bygherreleverancer).

11.6.1 Offentligt udbud

Ved offentligt udbud konstateres prisen objektivt, og når bygherren vælger lavest tilbud, har han en betydelig sikkerhed for, at prisen og hans valg af entreprenører ikke kan anfægtes.

Styring: 14.4-6

Hovedentreprise: 11.3.4

Ved offentligt udbud i fagentrepriser vil det jævnligt hænde, at arbejderne overdrages til en kreds af entreprenører, der ikke kender hinanden. Der kan herved i uheldige tilfælde opstå risiko for vanskeligheder i det nødvendige samvirke. Dette forhold er ikke i sig selv nogen begrundelse for at undlade offentligt udbud. Eventuele problemer må forebygges ved fast og omhyggelig styring af byggeprocessen eller ved at vælge en anden entreringsform end fagentreprise.

Opslag af udbudsmaterialle: 12.4.4

Offentligt udbud er ofte forbundet med forholdsvis store udgifter til udbudsmaterialets mangfoldiggørelse.

Totalentreprise: 11.4

Typeprojekter: 9.3

Er der tale om udbud i totalentreprise bør offentligt udbud kun anvendes, hvis opgaven er overskuelig og velkendt, og bygherren har vished for, at opgaven kan løses genem eksisterende, allerede opførte typeprojekter.

11.6.2 Begrænset udbud

I begrænset udbud vil ofte ligger et tillidsforhold mellem bygherren og de bydende entreprenører.

Kvalitetssikring: 3.4 og 14.4

Bygherren kan også på forhånd finde byggearbejdets kvalitet mere betrygget, når han kan udpege en kreds af mulige entreprenører, som han på forhånd anser for kvalificerede.

Forkastelse af tilbud: 13.7

Endelig betyder begrænset udbud, at bygherren undgår at skulle forbigå en lavestbydende, som efter bygherrens opfattelse er usolig. Denne situation kan give problemer ved offentligt udbud.

Totalentreprise: 11.4

Ved udbud i totalentreprise bør begrænset udbud foretrækkes ved byggeopgaver, der forudsætter, at tilbudgiveren udfører et større projektarbejde.

Dette hænger sammen med, at chancen for at få opgaven overdraget er størst ved begrænset udbud, og at denne udbudsform derfor giver den enkelte entreprenør tilskyndelse til en større projekteringsindsats i forbindelse med udarbejdelse af tilbudsprojekt. Set fra samfundets side kan begrænset udbud give mindst spild af ressourcer.

Indkaldelse: 12.7.2

Også ved begrænset udbud kan der indføjes et offentligt moment i form af en indledende runde, hvor bygherren ved en offentlig indkaldelse opfordrer interesserede firmaer til at melde sig. Blandt de anmeldte firmaer, som efter bygherrens vurdering er bedst egnede, udvælger bygherren så dem, der skal deltage i det begrænsede udbud.

11.7 Prisform

Prisformen drejer sig om, hvorledes den endelige pris på byggeriet fremkommer, den pris som byggeregnskabet er udtryk for.

Given pris: 11.7.1

Prisformen kan være tilbudssum fastsat ved udbud med given pris, fast tilbudssum, tilbudssum med regulering eller udførelse i regning. Den angivne rækkefølge angiver en stedse mindre fasthed i prisen.

Flere prisformer kan anvendes i samme byggesag.

Økonomisk overblik: 10.3

Prisformen har betydning for entreprenørens og bygherrens dokumentations- og kontrolarbejde - størst ved regningsarbejde, mindst ved udbud med given pris - og for tidspunktet for prisvished - tidligst ved udbud med given pris, senest ved betaling efter regning.

Udbudsgrundlag: kap. 9

Prisformen kan tillige have betydning for udbudsmaterialet - jo fastere pris, des større krav til materialet - og for byggeprocessens rationalisering - jo fastere pris, des større tilskyndelse til rationalisering frem gennem byggeprocessen.

Bygherrens mulighed for at benytte de forskellige prisformer fremgår af pris- og tidcirkulæret. Dette omfatter dog ikke udbud med given pris.

Udførelse i regning kan kun aftales, når der er særlige grunde, jf. pris- og tidsrekulæret § 2, stk. 2.

Ved ombygnings- og restaureringsarbejder kan regningsordninger undertiden foretrækkes, idet arbejdets omfang her ofte vil være usikkert, og de tilbudsgivende derfor ville søge at dække sig ind økonomisk ved at indregne et meget stort risikotillæg i deres tilbud.

Ligeledes kan grundmodnings-, funderings- og piloteringsarbejder undertiden udføres i regning, jf. pris- og tidsvejledningen side 22 - 23.

11.7.1 Særligt om udbud med given pris

Bygherren bør overveje, om arbejde kan udbydes med given pris (ofte kaldet »omvendt licitation«). Ved udbud med given pris forstås, at arbejdet udbydes af bygherren til en bestemt pris, der bliver lig entreprenørens tilbudssum. De tilbudsgivende konkurerer således ikke på prisen, men alene på ydelser.

Økonomisk overblik: 10.3

Udbud med given pris giver bygherren den tidligst mulige vished for prisen og har en betydelig økonomisk styringseffekt.

Det er særligt betydningsfuldt, at den pris som bygherren fastsætter ved udbud med given pris, sættes realistisk og under hensyntagen til alle relevante forhold. Sættes prisen for højt, kan byggeriet blive af højere kvalitet end nødvendigt, sættes prisen for lavt, kan byggeriet blive dårligere end ønskeligt.

Totalentreprise: 11.4

Udbud med given pris forudsætter udbud i totalentreprise.

Ved udbud med given pris opnås, at valg af projekt kan ske alene ud fra arkitektoniske og brugsmæssige kvaliteter uden indvirkning af tilbudsprisen.

Bygherrens fastlæggelse af såvel pris som udbudsgrundlag ved udbud med given pris medfører ikke, at komkurrencemomentet forsvinder. De bydende kan konkurrere på udformningen af byggeriet og på at tilbyde flere eller bedre ydelser end udbudsgrundlaget angiver.

12. Udbud

---------------------------------------------------------------------

12.1 Kapitlets område

Udbudsgrundlag: kap. 9

Den byggetekniske del af udbudsmaterialet foreligger i form af et byggeprogram, et hovedprojekt eller et materiale af en mellemliggende detaljeringsgrad.

Regelsæt: 12.2

Omfang: 12.3

Fremgangsmåde og gennemførelse: 12.4-6

Udbud i totalintreprise: 12.7

I dette kapitel omtales de øvrige spørgsmål, der har betydning for udbudet af byggearbejdet: De regelsæt, der sædvanligvis lægges til grund, udbudets omfang, nogle spørgsmål i forbindelse med selve fremgangsmåden ved udbud og de forhold vedrørende byggeriets gennemførelse, der bør være afklaret allerede i udbudsmaterialet. Endelig gennemgås, hvad der er særegnet for udbud i totalentreprise.

12.2 Regler om udbud

Visse offentlige regelsæt regulerer generelt udbud og gennemførelse af byggearbejder. Desuden udarbejder bygherren normalt regler (betingelser) for de enkelte byggeri.

12.2.1 Licitationsloven

Formelle regler for selve udbudet findes i licitationsloven. Heri angives de tre udbudsformer: offentlig licitation, bunden licitation og underhåndsbud.

Licitationslovens regler er obligatoriske.

Loven forbyder efter nærmere regler bl.a.

- at indhente mere end to underhåndsbud på samme arbejde

- at søge andet end laveste tilbud nedsat

- at overdrage arbejdet efter licitationen som regningsarbejde med tilbudssummen som maksimum.

Det kan være en omgåelse af licitationsloven - og er dermed i strid med denne - hvis bygherren indhenter overslag, som herefter ændres til tilbud, eller hvis der efter en annuleret licitation indhentes underhåndsbud blandt de lavestbydende, efter at der er ændret lidt på udbudsgrundlaget.

Licitationsloven indeholder intet om, hvornår de forskellige udbudsformer kan anvendes. Dette spørgsmål er behandlet i udbudscirkulæret og udbudsvejledningen.

Som angivet i udbudsvejledningen har licitationsloven kun begrænset rækkevidde ved udbud i totalentreprise.

12.2.2 Udbudscirkulæret

Brugen af udbudsformerne: 11.6

Antagelse af tilbud: kap. 13

Udbudscirkulæret gælder for statsstøttede bygge- og anlægsarbejder. Det giver regler om brugen af offentligt og begrænset udbud og underhåndsbud, om sammensætningen af de bydendes kreds samt om antagelse at tilbud. Nærmere omtale af disse forhold findes i udbudsvejledningen.

12.2.3 EF-udbudscirkulæret

EF-udbudsdirektiver: B.6

Efter EF-udbudscirkulæret skal alle offentlige bygge- og anlægsarbejder, hvor entreprisesummen i den enkelte entreprise skønnes at udgøre 1 mio. regningsenheder (7.917.340 dkr. excl. moms pr. 1. januar 1982) eller mere, annonceres som offentligt eller begrænset udbud i EF-Tidende. Dette skal ske senest samtidig med den nationale annoncering af udbudet, jf. i øvrigt administrationsdepartementets cirkulære nr. 219 af 18. december 1980 om fremgangsmåden ved statslige indkøb efter EF- og GATT-bestemmelserne.

12.2.4 Pris- og tidscirkulæret

Prisform: 11.7

Prisregulering: 12.6.19

Tidsfrister: 12.4.5 og 14.2.2

Udbudsmaterialet: kap. 9 og 12

Entrepriseaftaler: 14.2

Tidsplaner: 12.6.6

Pris- og tidscirkulæret gælder for statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejder. Cirkulæret giver regler om prisform, prisregulering, byggetid, entreprenørernes ydelser samt om udbudsmaterialet og byggeriets kontrakter.

Nærmere omtale af disse forhold findes i pris- og tidvejledningen.

12.2.5 AB

Statens byggearbejder skal udbydes på grundlag af AB. Dette fremgår af pris- og tidscirkulæret og skemacirkulæret.

Entreringsform: 11.2

Udbudsform: 11.6

AB kan lægges til grund ved alle entreringsformer og udbudsformer.

Arbejde i regning: 11.7

AB sigter på tilbudsarbejder, men kan også lægges til grund ved arbejde i regning. I så fald bortfalder dog bestemmelserne i §§ 2 og 3 om udbud og tilbud, og §§ 25 og 26 om sikkerhedsstillelse og betaling er ikke direkte anvendelige. § 21 er heller ikke anvendelig, idet bygherren ved regningsarbejde normalt bærer risikoen for arbejdet. Han må således dække merudgiften ved hændelige skader (men skal ikke betale for ukorrekt udført arbejde).

AB bør så vidt muligt gælder i forholdet mellem alle byggeriets parter og ikke blot mellem bygherre og entreprenør. Herved opnås bl.a. den fordel, at der sikres en mere samlet bedømmelse af uoverensstemmelser, jf. AB §§ 30 og 31 om syn og skøn og om voldgift. Desuden ungåes regelkollisioner med købelovens ansvars- og forældelsesregler.

I udbudsmaterialet bør det derfor angives, at såvel bygherren som entreprenørerne forpligter sig til at søge AB lagt til grund i de aftaler, som de hver for sig træffer med leverandører og underentreprenører.

AB må kun fraviges, når særlige forhold i de enkelte tilfælde kan begrunde det, jf. pris- og tidcirkulærets § 6 stk. 2.

Acceptable fravigelser: 12.4.6 og 12.6.20

Nærmere om brugen af AB og om mulige fravigelser fremgår af pris- og tidvejledningen og af boligministeriets cirkulæreskrivelse af 3. maj 1978 (optrykt som bilag til pris- og tidvejledningen).

12.2.6 Fællesbetingelser

Adskillige bygherrer - såvel offentlige som private - har udarbejdet »fællesbetingelser«, der gælder for alle entrepriser ved et byggearbejde og anvendes ved alle bygherrens udbud.

Pris og tid: 12.2.4

Prisregulering: 12.6.19

Fællesbetingelserne indgår i udbudsmaterialet og supplerer og uddyber og i visse tilfælde fraviger AB. En række af de forhold, der er nævnt i dette kapitel, bør indgå i fællesbetingelserne. Det samme gælder bestemmelser om pris og tid og fastlæggelse af reguleringsindeks som anført i pris- og tidcirkulæret.

Også forskellige arkitekt- og ingeniørfirmaer har udarbejdet fællesbetingelser til mere permanent brug.

Ved udarbejdelsen af eventuelle fællesbetingelser bør betimeligheden af de enkelte regler nøje overvejes, idet der er en fare for, at sådanne regler bliver uoverskuelige og upraktiske og undertiden endog selvmodsigende. Dette gælder især, hvis de anvendes eller suppleres løbende uden samlet revision. De kan derfor svække den klarhed og sikkerhed i udbudet, som AB tilstræber.

Fællesbetingelserne bør udformes således, at AB's bestemmelser er angivet i en venstre spalte, medens de til hver AB-bestemmelse svarende fællesbetingelser er trykt i en højere spalte.

12.2.7 Særlige betingelser

Bygherren udformer som regel individuelle bestemmelser for det enkelte byggeri, de såkaldte særlige betingelser. Sådanne bestemmelser kan fx. omfatte tekniske forhold.

12.2.8 Byggepladsforhold

En række praktiske forhold vedrørende byggepladsen og byggeriets afvikling kan ofte med fordel omtales i de særlige betingelser. Sådanne bestemmelser kan omhandle hegn, vagtordning, indretning af byggeplads, vand- og elforsyning til byggebrug, telefon, skiltning og fælles brug af stilladser.

12.2.9 Dokumenternes rangfølge

Det kan i udbudsmaterialet angives, at udbudsdokumenterne, tilbudet og de øvrige dokumenter i et entrepriseforhold skal gælde i en bestemt rangfølge, hvis der er modstrid imellem dem. Principielt bør dokumenterne dog være så klare og gennemarbejdede, at der ikke opstår problemer om rangfølgen. Det er i øvrigt ikke givet, at sådanne bestemmelser om dokumenternes rangfølge holder i retspraksis.

En anden for for rangfølge foreligger, når det bestemmes, at det ved uoverensstemmelser i udbudsmaterialet om omfanget af en ydelse gælder, at den største af de angivne ydelser skal præsteres. Sådanne bestemmelser bør undgås.

12.3 Udbudets omfang

Bygherren må tage stilling til, om han vil udbyde arbejderne samlet eller opdelt.

12.3.1 Opdeling i entrepriser

Ved udbud i stor- eller fagentreprise iodeler bygherren arbejderne i enkeltentrepriser.

Fagentreprise: 11.3.1

Byggedelsystemer: 9.7.1 og 11.5

Opdelingen vil ofte ske efter de traditionelle håndværksfag. Men arbejdet kan også opdeles efter typiserede delløsninger, fx. færdige byggedelsystemer.

Opdeling af en byggeopgave i et antal mindre entrepriser kan give et større antal firmaer baggrund for at give tilbud. Især ved større byggerier bør bygherren være opmærksom herpå, bl.a. med henblik på, at danske virksomheder får mulighed for at give tilbud. Dog må der ikke opdeles så meget, at byggeriets gennemførelse bliver irrationel.

Hovedentreprise: 11.3.1

Bygherren kan kombinere en opdeling i fagentrepriser med hovedentreprise, idet en af entreprenørerne kan overtage funktionen som hovedentreprenør.

Total- og hovedentreprenører anvender undeerentreprenører, hvilket også indebærer en opdeling af arbejdet. Bygherren bør normalt ikke blande sig heri og ej heller forbeholde sig at skulle godkende underentreprenører. Efter AB § 4, stk. 3 kan bygherren i øvrigt ikke modsætte sig, at dele af en entreprise udføres af underentreprenører, hvor dette er sædvanligt eller naturligt. Hvis bygherren mener at måtte modsætte sig antagelsen af en bestemt underentreprenør, må han optage forhandling med entreprenøren herom.

Udbudcirkulæret medfører undertiden, at bygherren må opdele arbejdet efter udbudsregler, der gælder for forskellige dele af arbejdet. Se nærmere udbudsvejledningen.

12.3.2 Tidsopdelt udbud

Fagentreprise: 11.3.1

Løbende hovedprojektering: 8.6.4

Ved fag- eller storentreprise bør samtlige entrepriser normalt udbydes samtidig. Herved får bygherren et overblik over de samlede byggeudgifter. Dog kan tidsopdelt udbud (successivt udbud) undertiden være praktisk. Dette gælder i de tilfælde, hvor løbende hovedprojektering anvendes.

Økonomisk overblik: 10.3

Tidsopdelt udbud kan også være rimeligt ved sentliggende entrepriser, hvis bygherren herved mener at kunneundgå store risikotillæg i tilbudene, eller hvis bygherren forventer prisfald.

Typiserede delløsninger: 9.7.1 11.5 og 12.3.1

Tilbud på komponenter og typiserede delløsninger kan eventuelt fremskaffes for sig. Det accepterede tilbud indgår herefter i udbudet af selve udførelsen af byggeriet, idet de bydende skal forpligte sig til at overtage tilbudet.

Pris- og tidscirkulæret er ikke til hinder for sådanne fremgangsmåder. Det fremgår af pris- og tidvejledningen, at fastpriskravet alene retter sig mod den enkelte entreprise.

Etapebyggeri: 2.4

Ved etapebyggeri vil der naturligt ske en tidsmæssig opdeling af udbudet.

12.3.3 Udbudsbestemmelser om entreprenørernes ydelser

Byggepladsforhold: 12.2.8

Med hensyn til biydelser og arbejder i byggegrunden henvises til pris- og tidsvejledningen.

12.3.4 Nye materialer og konstruktioner

Byggeriets udvikling: 2.4

Forsøg: 7.10

Nye produkter: B.5.6

Forudsættes der anvendt nye materialer og konstruktioner i byggeriet eller er dele af byggeriet forbundet med særlig risiko for fejl og mangler, bør udbudsmaterialet indeholde oplysninger herom og eventuelt også om særlige risikoregler eller krav til arbejdsudførelsen.

12.3.5 Rationalisering

Antagelse af tilbud: 13.7.2

Vinterarbejder: 14.9.1

Er der nedlagt en særlig rationaliseringsindsats i projektet, må bygherren gøre opmærksom herpå og eventuelt anføre, at dette forventes at give sig udslag i lavere tilbudspriser.

12.3.6 Vinterbyggeri

Ved totalentreprise: 12.7.12

I ubdbudsmaterialet må der være taget stilling til vejrligsforanstaltninger, der kan holde byggeriet i gang i vinterperioden, og til betaling af foranstaltningerne. Se nærmere vintervejledningen og pris- og tidsvejledningen.

12.3.7 Sikkerhedsarbejdet: afgrænsning og koordinering

Sikkerhed på byggepladsen: 14.8

Bygherren må afgrænse sikkerhedsarbejdet på byggepladsen og etablere en koordinering af sikkerhedsarbejdet. Afgrænsningen sker lettest i udbudsmaterialet, således at sikkerhedsudgifterne er omfattet at tilbudssummerne.

Kvalitetssikring: 8.2.1

Desuden skal bygherren videregive de projekterendes eventuelle oplysninger om mulige sundheds- og sikkerhedsfarer, se Arbejdstilsynets vejledning nr. 83/1978, side 17. Oplysningerne videregives mest praktisk i udbudsmaterialet.

12.3.8 Ændring af ydelsen

Projektændringer: 14.9.2

Undgå ændringer: 2.3

Bygherren forbeholder sig undertiden ret til at forøge eller formindske det samlede arbejde med en nærmere angivet procentdel eller til at lade dele af projektet helt udgå. Det ses også tilføjet, at eventuelle enhedspriser ikke derved skal ændres. Sådanne bestemmelser bør kun indføjes i særlige tilfælde, idet bestemmelser af denne art kan give anledning til usikkerhed om arbejdet omfang og dermed give et dårligere grundlag for at afgive tilbud.

12.4. Fremgangsmåde ved udbud

I forbindelse med selve udbudet må bygherren iagttage visse regler og træffe afgørelse om en række forhold.

12.4.1. Tidspunkter for udbud

Bygherrene bør undgå at udbyde deres byggearbejder, når der i forvejen er en stor byggeaktivitet i en bestemt egn. Omvendt kan bygherrerne - med respekt af bevillingsmulighederne - søge at fremskynde deres udbud, hvis dette kan hjælpe på en svag lokal aktivitet.

BYgherrene bør endvidere søge at undgå, at et større statsbyggearbejde udbydes samtidig med andre større offentlige arbejder i samme egn.

12.4.2 Ikke udbudsforbehold

Klarlægge forudsætninger: 2.3

Det er en forudsætning for udbud, at myndighedskrav og bevillingsmæssige spørgsmål er afklaret. Udbud bør således ikke ske under forbehold af bevilling eller under forbehold af godkendelser, der er knyttet til udbudsmaterialet.

12.4.3 Udbudssted

Stedet for åbning af tilbud bør så vidt muligt være i den egn, hvori byggeriet skal foregå.

12.4.4 Oplag

Offentligt udbud: 11.6.1

Ved offentligt udbud må udbudsmaterialet mangfoldiggøres i et oplag, der mindst svarer til det antal bydende, der erfaringsmæssigt kan blive tale om at modtage henvendelse fra ved udbud af den pågældende art.

Er dette sket, kan det ikke pålægges bygherren at fremskaffe flere eksemplarer, når oplaget er udleveret.

Efter AB § 2, stk. 3 kan bygherren kræve depositum for tilbagelevering af udbudsmateriale. Det er almindeligt, at depositum stilles i form af en check, som bygherren leverer tilbage, når han igen modtager udbudsmaterialet.

Bygherren kan afvise at udlevere udbudsmateriale til interesserede, der skønnes ikke at kunne afgive tilbud, herunder leverandører og underentreprenører. Han kan også vælge at kræve betaling for materialet af sådanne interesserede, men ikke af dem, der kan afgive tilbud.

12.4.5 Tidsfrister ved udbud

Møder om tidsfrister: 12.4.7

De bydende bør have rimelig tid til at sætte sig grundigt ind i udbudsmaterialet, før de skal afgive tilbud. Herom henvises til pris- og tidvejledningen.

Hovedentreprise: 11.3.4

Skal en hovedentreprenør selv mangfolddiggøre materiale til brug ved indhentning af underhåndsbud, bør der være fornøden tid dertil.

EF-regler: B.6

Der gælder særlige frister efter EF-udbudscirkulæret for udbud

12.4.6 Vedståelsestid

Efter AB § 3, stk. 5 vedstår den bydende sit tilbud i 4 uger. Fristen regnes fra dagen for åbning af tilbudene.

Offentlige bygherrer vil ofte have behov for en længere vedståelsesfrist, og hvis dette ønskes, kan AB-bestemmelsen fraviges i udbudsmaterialet. Der bør dog normalt ikke regnes med længere frist end 8 uger.

Eventuelt kan bygherren bestemme, at de 3 lavestbydende skal vedstå deres tilbud i 8 uger, mens de øvrige bydende frigøres så snart som muligt og senest efter 4 uger.

Møder: 12.4.7

Vedståelsestidens længde kan drøftes på møde mellem bygherren og de bydende forud for åbningen af tilbudene.

12.4.7 Information i forbindelse med udbud

Ved at mødes med de bydende kan bygherren sikre sig, at de bydende forstår udbudsmaterialet rigtigt, og at eventuelle tvivlsspørgsmål bliver afklaret, inden tilbud afgives. Møder giver også de bydende et bedre grundlag for deres tilbudsarbejde, og bygherren kan eventuelt tage hensyn til de bydendes synspunkter vedrørende tilbudsperiodens længde og udbudsmaterialet.

Tilbudsforbehold: 13.5

Møderne kan medvirke til at begrænse omfanget at tilbudsforbehold, eventuelt ved justering eller supplering af udbudsmaterialet.

Licitationsloven: 12.2.1

På møderne må ikke drøftes prisspørgsmål.

Der findes flere former for møder

- Forhåndsmøder. Efter licitationsloven har de bydende ret til at afholde såkaldte forhåndsmøder til drøftelse at udbudsgrundlaget, Herunder spørgsmålet om tekniske begrundede forbehold. Bygherren skal opfordres til at komme til stede. Bygherren bør altid følge en sådan opfordring. Det er som regel de bydendes organisationer, der indkalder til forhåndsmøder og leder disse. Se nærmere om forhåndsmøder i »licitationsforhold«.

- Orienterende møder. Uafhængigt af forhåndsmøder kan det anbefales bygherren at indkalde de mulige bydende til et eller flere orienterende møder med bygherren og hans rådgivere.

Et første møde afholdes inden udsendelsen af udbudsmaterialet, såfremt kredsen af de bydende er kendt, og et yderligere møde kan være praktisk senere.

Totalentreprise: 11.4

Især ved udbud i totalentreprise er møder hensigtsmæssige.

For at undgå, at nogle af de bydende får rådighed over flere oplysninge end de andre, skal der holdes fællesmøder og ikke møder med de enkelte bydende. Det kan anbefales, at der åbnes mulighed for at stille anonyme spørgsmål, der besvares i fællesmødet. Referater af alle møder udsendes til deltagerene.

Forhåndsmøder og orienterende møder kan føre til korrektioner i udbudsmaterialet. Disse må bygherren lade fremgå af et rettelsesblad, der udsendes til de eventuelle bydende som angivet i AB § 2, stk. 6.

Rettelsesblade bør sendes i så god til, at bydende kan nå at tage hensyn til dem ved tilbudenes udformning.

12.4.8 Tilbud er bindende

Ifølge aftaleloven kan en tilbudsgiver kalde sit tilbud tilbage, indtil det er kommet til modtagerens kundskab. For at undgå, at en bydende benytter sin viden fra de først oplæste tilbud til at kalde et lavt tilbud tilbage, inden det er åbnet og læst, kan det envetuelt indføjes i udbudsmaterialet, at de bydende skal være bundet af deres tilbud fra det tidspunkt, hvor åbningen af tilbud er begyndt. Bygherren kan også sikre sig, hvis han på licitationsmødet åbner og gennemlæser alle tilbud, inden oplæsningen påbegyndes.

12.5 Visse bygherrekrav angives allerede i udbudsmaterialet

AB: 12.2.5

Visse krav fra bygherren skal ifølge AB være angivet i udbudsmaterialet, hvis bygherren ønsker den indføjet i entrepriseaftalerne. Det drejer sig om følgende

Sanktioner: 12.6.9

- dagbod eller anden særlig sanktion ved forsinkelse. Er dagbod ikke aftalt, er entreprenøren ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler (AB § 2, stk. 2 og § 19, stk. 3).

Sikkeerhedsstilelse: 12.4.4

- sikkerhedsstillelse for udbudsmaterialet (AB § 2, stk. 3).

Alternative tilbud: 9.5.3 og 13.6

- krav om, at der i forbindelse med alternative tilbud også skal bydes på bygherrens udbudsgrundlag (AB § 2, stk. 4).

- delpriser kan kun betragtes som selvstændige tilbud, hvis det er foreskrevet i udbudet (AB § 3, stk. 1).

Alternative tilbud: 9.5.3 og 13.6

- forbehold om antagelse af alternativt tilbud ved bunden livitation (AB § 3, stk. 4).

Materialer: B.5.1

- godtgørelse af materialers oprindelse og vederlagsfri afgivelse af prøver (AB § 6, stk. 5).

Ændringer: 12.3.8

- bygherrens adgang til at forlange ændringer i entreprisens omfang og art (AB § 8, stk. 1).

Sikkerhedsstillelse: 12.6.13

- sikkerhedsstillelse for entreprenørens opfyldelse af sine forpligtelser (AB § 25, stk. 1).

- krav om, at de bydende skal angive udgiften ved sikkerhedsstillelse (AB § 25, stk. 2).

Licitationsformer: 11.6

Afhjælpningsperioden: 15.3

Desuden skal det være angivet, hvis tilbud indhentes ved bunden eller offentlig licitation (AB § 2, stk. 1), eller hvis bygherren ønsker, at afhjælpningsperioden skal regnes fra et andet tidspunkt end afleveringen (AB § 22, stk. 11).

12.6. Detaljer i udbudsmaterialet

Bygherren må være opmærksom på en række forhold, når han udarbejder udbudsmaterialet.

12.6.1 Introduktion til udbudsmaterialet

Organisation: kap. 3

Begrænset udbud: 11.6.2

I introduktionen til udbudsmaterialet bør gives en kort orientering om den udbudte opgave samt en redegørelse for organisationen i bygherreleddet og eventuel rådgiverbistand. Ved begrænset udbud oplyses det, hvilke firmaer, der indbydes til at afgive tilbud.

12.6.2 Risikoen for oplysninger i udbudsmaterialet

Som anført i pris- og tidvejledningen kan bygherren bestemme, at der bydes på mængder, som bygherren har opgivet, og at den entreprenør, som får arbejdet overdraget, kontrollerer de opgivne mængder og har krav på regulering af tilbudssummen, hvis mængderne må korrigeres. Herefter har entreprenøren risikoen for mængderne.

Derimod bør bygherren ikke foreskrive, at de bydende eller den valgte entreprenør generelt skal overtage risikoen for fejl i udbudsmaterialet. Efter almindelige regler har bygherren i forhold til entreprenøren risikoen for projekteringsfejl og andre fejl i udbudsmaterialet, og det må afhænge af den konkrete sag, i hvilket omfang entreprenøren skal undersøge materialet og hæfte for dets indhold.

Totalentreprise: 11.4

Konstateres en fejl i udbudsmaterialet, efter at entrepriseaftale er indgået, indholder AB § 5 nærmere regler om, hvordan parterne skal gå frem: Ved totalentreprise hæfter entreprenøren for fejl i sin egen projektering.

12.6.3 Leverancer fra bygherren til entreprenør

Bygherreleverancer: 12.6.4

Hvor bygherren selv leverer materialer til en entreprenør, kan bestemmelsen i AB § 7, stk. 2 eventuelt suppleres med angivelse af, at entreprenøren ved modtagelse af materialer, som bygherren skal levere, har pligt til inden anvendelsen at påtale overfor bygherren, hvis materialerne er behæftet med synlige mangler. Ansvaret for synlige, upåtalte mangler overgår herefter til entreprenøren.

12.6.4 Bygherreleverancer

Leverancer fra bygherre til entreprenør: 12.6.3

Undertiden fremkommer leverancer til et byggeri direkte fra bygherren som bygherreleverancer. Dette kan bl.a. skyldes, at bygherren fortrækker selv at overtage risikoen for prisudviklingen.

Typiserede delløsninger som bygherreleverancer: 11.5

Det må i almindelighed frarådes at lade sådanne aftaler blive gængse. Bygherren påfører herved sig selv et ansvar for ydelsens regtige levering, som eller må være entreprenørens, jf. også AB § 20.

12.6.5 Bilæggelse af konflikter

Det bør foreskrives, at entreprenøren skal være i stand til af få bilagt eventuelle konflikter på sædvanlig fagretlig måde.

12.6.6 Arbejdsts påbegyndelse og afslutning

Fast tid: 12.2.4

Tids- og arbejdsplaner: 14.2.2

Gennemførelse af tidsplaner:14.5

Udbudsmaterialet skal som nævnt i AB § 2, stk. 2 indeholder en tidsplan for arbejdsts udførelse, med mindre der ønskes konkurrence på tiden for arbejdets udførelse. Tidsplanen må oplyse tidspunktet for den enkelte entreprises påbegyndelse og afslutning samt tidsintervaller for de enkelte entreprenører, således at der er et fast udgangspunkt for eventuelle nødvendige reguleringer. Det afhænger i øvrigt af forholdene, hvor detaljeret planen skal være.Normalt bør der ikke udbydes på meget detaljerede tidsplaner.

Med hensyn til fastsættelse af frister og forskydninger af frister henvises i øvrigt til pris- og tidvejledningen.

12.6.7 Usædvanligt vejrlig

Forlængelse af tidsfrister: 14.9.3

Efter AB § 15, stk. 1 a) -e) har entreprenøren i en række nærmere angivne tilfælde krav på forlængelse af aftaler eller forudsatte tidsfrister for arbejdets færdiggørelse.

En lignende ret har bygherren efter AB § 16. Bestemmelserne i § 15, stk. 1 a) (forandringer, krævet af bygherren), b) (forsinkelser af bygherrens eller andre entreprenørers ydelser), c) (indgribende forstyrrelser) og e) (offentlige pålæg) giver normalt ikke anledning til særlige udbudsbetingelser.

Bestemmelsen i § 15, stk. 1 d) om usædvanligt vejrlig kan føre til overvejelser før udbudet.

Efter denne bestemmelse kan entreprenøren kræve forlængelse af tidsfrister, når nedbør, lav temperatur, stærk vind eller andet vejrlig, som forhindre eller sinker arbejdet, forekommer i væsentlig større omfang, end det er sædvanligt for den pågældende årstid eller egn.

Som det ses, har entreprenørerne efter AB ikke adgang til fristforlængelse i ethvert tilfælde, hvor arbejdet kommer ud for standsning eller hæmning på grund af vejret. Vejrlighindringen skal have været »usædvanlig«, hvilket betyder, at der skal være tale om en art vejrligshindring, der ikke opstår sædvanligt, eller om hindringer, der nok er sædvanlige, men som optræder i usædvanlig stort omfang. Arbejdshindrende vejrlig, der ikke giver adgang til fristforlængelse, er entreprenørens risiko i den forstand, at han er pligtig til at udføre arbejdet indenfor de aftalte tidsfrister, uanset om hindringerne opstår.

Entreprenøren må sørge for, at tids- og arbejdsplaner er udformet således, at den ikke trues af normale vejrligshindringer.

Om forholdet til vinterbyggereglerne, se vintervejledningen pkt. 16.

Bygherren kan tage stilling til usædvanligt vejrlig på to måder

1. BYgherren kan undlade at omtale vejrligsspørgsmålet i udbudsmaterialet, og entrepriseaftalerne lægger da aleneAB §§ 15 og 16 til grund.

I så fald beror det på almindelig kontraktfortolkning og på sædvaner indenfor byggeriet, i hvilket omfang tidsfristerne kan forlænges. I tilfælde af uenighed mellem parterne må afgørelsen eventuelt træffes af voldgiftsretten eller ved syn og skøn, jf. AB §§ 30 og 31.

2. Bygherren kan i udbudsmaterialet og intrepriseaftalerne udbygge vejrligsbestemmelserne i AB §§ 15 og 16 med nærmere angivelse af, hvilke arter vejrlig, af hvilken styrke og i hvilket antal hindringsdage, der skal være indregnet i arbejdsplanen.

Udbyggede bestemmelser om usædvanligt vejrlig kan især være naturlige ved større arbejder, hvor det kan være af særlig betydning at få hold på vejrligets indflydelse på tidsplanlægningen, og hvor opgaven derfor kan bære merarbejdet ved at udforme og efterleve særlige bestemmelser. I realiteten betyder en udbygning af AB §§ 15 og 16 af denne art, at eventuelle fristforlængelser ikke gives på grundlag af vejrlig, der ligger ud over det sædvanlige, men på grundaf af vejrlig, der er taget hensyn til i entrepriseaftalen.

Det vil ikke være i overensstemmelse med AB's almindelige principper helt at afskære entreprenøren (og bygherren efter § 16) fra fristforlængelse. Men indførelse af særlige bestemmelser om udsævanligt vejrlig kan medfører, at man på forhånd i betydelig grad udelukker risikoen for, at tidsplanerne bliver truet. Om fornødent kan bestemmelserne fastlægges, således at tidsfristerne i praksis ikke skal forlænges på grund af vejrliget, bortset fra ganske ekstraordinære situationer.

I tilfælde, hvor det udsædvanlig ikke direkte har medført, at arbejdet er blevet standset, men at dette er belvet sinket, kan der ske omregning til hele dagen, der kan give fristforlængelse.

Ønskes særlige vejrligsbestemmelser som ovenfor skitseret indført i entrepriseaftalerne bør bygherren sikre sig teknisk rådgivning til udformningen. Vinterkonsulenterne under byggestyrelsen og arbejdsministeriet kan være byggeriets parter behjælpelig med at udforme bestemmelser om vejrligshindringerne som følge af vintervejr, se vintervejledningen.

12.6.8 Forcering af arbejdet

Bygherren kan eventuelt foreskrive, at entreprenøren skal være villig til imod ekstrabetaling at gøre en ekstra indsats for at undgå forlængelse af en tidsfrist. I så fald vil entreprenøren først kunne forlange fristen forlænget, når han har godtgjort, at den ekstra indsats og hans øvrige dispositioner ikke er tilstrækkelige til at undgå forlængelsen, se AB § 15, stk. 2 og 3.

12.6.9 Sanktioner

Det skal af udbudsmaterialet fremgå, hvilke sanktioner, der skal gælde i de tilfælde, hvor entreprenøren er i forsinkelse, jf. AB § 2, stk. 2 og § 19 samt pris- og tidcirkulæret § 4. Om valg af sanktionsform samt størrelse af en eventuel dagbod henvises til pris- og tidvejledningen.

12.6.10 Specifikation af tilbudssummen

Specifikation og acontobetaling: 12.6.18

Bestemmelsen i AB § 2, stk. 5 indeholder ikke nogen klar angivelse af,hvilken grad af specifikation, der kan forlanges i de enkelte tilfælde.

Bestemmelsen berettiger ikke bygherren til at påbyde tilbudsgiveren at foretage specifikationer, som alene tjener andre formål end vurderingen af tilbudene, eller som pålægger de bydende omkostninger eller arbejde, som ikke står i rimeligt forhold til den betydning, specifikation kan have for bygherrens vurdering.

Specifikationerne kan først og fremmest benyttes ved afregning af enhedsprisbaserede mængder, ved acontoudbetalinger og ved eventuelle forandringer i arbejdet.

Antagelse af tilbud: kap. 13

Skal specifikationer indgå ved bedømmelsen af tilbud, må det være angivet, at de skal betragtes som selvstændige tilbud, AB § 3, stk. 1.

12.6.11 Tilbudslister og beskrivende mængdefortegnelser

Ved mindre og enkle opgaver er specifikationer i form af summariske tilbudslister i almindelighed tilstrækkelige for bygherren. Ved større byggeopgaver kan det derimod være hensigtsmæssigt at benytte beskrivende mængdefortegnelser som en del af udbudsmaterialet.

Teknisk bistand: 6.2.9

Beskrivende mængdefortegnelser kan i betydelig grad tjene til at præcisere de ydelser, der udbydes, og vil være et værdifuldt hjælpemiddel ved udarbejdelse af overslag. Detaljeringsgraden må afhænge af arbejdernes art. Eventuelt kan bygherren foreskrive, at kun de tre lavestbydende skal udfylde mængdefortegnelser. Dette må i så fald ske efter prisindhentningen.

AB § 2, stk. 5 tage ikke sigte på specifikationer, som forlanges af den, der får arbejdet overdraget.

12.6.12 Bestemmelser om byggemøder

Byggemædernes emner: 14.7

Der kan i udbudsmaterialet være særlige bestemmelser om byggemøder. Byggemøder kan eksempelvis foreskrives afholdt udgentligt. Efter AB § 11 tages der referater af byggemøderne. Referaterne kan ikke mindst have betydning med hensyn til registreringen af spilddage. Jf AB § 11, stk. 4.

Fristforlængelse: 14.9.3

En spilddag er en arbejdsdag, hovr arbejdet ligger stille, uden at der bliver tale om ansvar for forsinkelse. Entreprenør eller bygherre har med andre ord krav på forlængelse af tidsfrister.

Undertiden forstås ved spilddage en dag, hvor der ikke arbejdes på grund af vejrligshindringer. Betydningen må eventuelt præciseres i entrepriseaftalen.

12.6.13 Sikkerhedsstillelse

Udbudsbestemmelser: 12.5

Statslige bygherrer forlanger normalt sikkehedsstillelse af entreprenørerne som angivet i AB § 25, stk. 1.

Denne praksis bør opretholdes som angivet i det følgende, idet sikkerhedsstillelsen må betragtes som et værdifuldt styringsmiddel i forbindelse med en entreprises gennemførelse.

Sikkerheden kan forlanges stillet enten som almindelig opfyldelsessikkerhed eller som sikkerhed, der er betalbar på bygherrens anfordring.

I førstnævnte tilfælde kan bygherren kræve beløbet udbetalt, når entreprenøren har misligholdt sin kontrakt, og bygherren kan dokumenterer at have lidt et tab.

I sidstnævnte tilfælde kan bygherren kræve beløbet udbetalt, uden at han samtidig behøver at dokumentere berettigelsen af sit krav på entreprenøren. Entreprenøren har dog senere mulighed for, fx. ved sagsanlæg, at rejse tvivl om berettigelsen af den krævede udbetaling.

Det har hidtil været sædvanligt, at statslige bygherren forlanger anfordringssikkerhed. Denne fremgangsmåde kan styrelserne fortsat følge, men de bør dog overveje, om almindelig opfyldelsessikkerhed ikke er tilstrækkelig.

Hvis der kræves sikkerhed på anfordring, bør anfordringer gives med et vist varsel, og der bør som begrundelse for anfordringen foreligge en eklæring fra byggeriets tekniske rådgivere eller en syns- og skønsrapport om kravets berettigelse og størrelse. Den andel af sikkerhedsstillelse, der herefter anfordres, må svare til kravets størrelse.

Bygherren må sikre sig, at sikkerheden er stillet således, at den er gældende, indtil entreprenørens forpligtelser er opfyldt og ikke udløber på et bestemt tidspunkt.

Som en uddybning af AB § 25, stk. 1 kan det foreskrives, at sikkerheden skal stilles senest 4 uger efter acceptdatoen.

Sikkerhedsstillelse overfor staten er stempelfri.

Undertiden søges sikkerhedsstillelse betinget af, at den, der stiller sikkerheden, selvstændigt kan anmelde indfriet sikkerhed i entreprenørens eventuelle bo. Bygherren bør afvise sådanne klausuler, jf. byggestyrelsens skrivelse af 18. august 1980.

Bygherren kan i overensstemmelse med hidtidig praksis frigive indtil 2/3 af sikkerheden, når arbejdet er afleveret og sikkerheden ikke skønnes at blive aktuel. Den andel af sikkerheden, der kan frigives, bør oplyses af udbudsmaterialet.

12.6.14 Instruktioner om drift og vedligehold

Instruktioner led i projektering: 8.8

Instruktioner ved aflevering: 15.5

I udbudsmaterialet bør det være angivet, at entreprenører og leverandører i forbindelse med ibrugtagningen uden ekstra betaling skal stå til rådighed for gennemgang og instruktion vedrørende driften af de tekniske anlæg og installationer, og at der i tilslutning hertil udleveres foreliggende drifts- og vedligeholdsforskrifter.

12.6.15 Tilbagehold

Betaling: 12.6.18

Efter AB § 26, stk. 7 kan en andel af a conto udbetalinger holdes tilbage til sikkerhed for arbejdets gode aflevering.

Ved delaflevering kan der ske en tilsvarende frigivelse af det tilbageholdtye acontobeløb. Dette gælder dog ikke i det omfang, der er konstateret mangler eller forsinkelser. Det fortsat tilbageholdte beløb må ikke overstige det beløb, som dækning af udgifter ved mangler og forsinkelse vil andrage. Der bør ikke holdes tilbage af prisreguleringsbeløb.

12.6.16 Forsikring

Statsbyggeherrene bør i udbudsmaterialet angive, at de er selvforsikrede, jf. herved AB § 21, stk, 3 og finansministeriets cirkulære af 26. februar 1975 om statens selvforsikring.

Statslige bygherre bør ikke tegne objektforsikringer eller all-risk- forsikringer vedrørende deres byggeopgaver. Sådanne forsikringer skal i givet fald forelægges budgetdepartementet til godkendelse før de tegnes.

Ansvarsforsikring: B.4.30

Skadevoldere: 14.9.6

Selvforsikringen omfatter ikke risiko, der normalt dækkes af rådgiveres og entreprenørers ansvarsforsikringer.

12.6.17 Delt eller samlet aflevering

Afleveringsforretningen: 15.2

Efter AB § 17, stk. 2 skal samtlige entreprenørers arbejde være afsluttet, før en entreprenør kan kræve afleveringsforretning afholdt. Efter sin ordlyd tager denne bestemmelse direkte sigte på byggelånsfinansieret byggeri, men også statsstyrelserne vil ofte se deres fordel i at anvende bestemmelsen.

Det vil være acceptablet at søge en såddan bestemmelse gennemført, men bygherrerne må i så fald være opmærksomme på, om de bydende anvender Håndværksrådets standardforbehold nr. 11 om fagvis aflevering. I givet fald må kollisionen mellem de to bestemmelser afklares senest i entrepriseaftalen.

12.6.18 Betaling

Tilbagehold: 12.6.15

Bygherren bør i udbudsmaterialet optage bestemmelser om betaling til entreprenørerne. AB § 26 indeholder bestemmelser herom.

Bestemmelserne er delt op i underafsnit. Afsnit A omhandler »automatisk betaling«, hvilket indebærer, at betaling skal ske uden påkrav fra entreprenøren, når visse tidspunkter eller visse stadier i byggeriet er nået. Afsnit B omhandler det gænse a conto udbetalingssystem, medens afsnit C indeholder en række fællesbestemmelser for A og B. Hvis der ikke er truffet aftale om betalingsformen, finder betaling sted efter reglen i afsnit B, dvs. efter acontosystemet, jf. AB § 26, stk. 1, pkt. 3. Bygherren bør påse, at eventuelle tilbudsspecifikationer ikke medfører for store a conto udbetalinger tidligt under byggeriet.

Når aconto-systemet anvendes, har entreprenøren krav på betaling for ikke-leverede materialer m.v. i henhold til AB § 26, stk. 6, sidste pkt. Bygherrens interesser er sikret ved AB § 27, stk. 2, der stiller visse krav om sikkerhed, og bygherren bør i medfør af denne bestemmelse forlange fuld sikkerhed for mangelfri levering, således at han er dækket mod såvel hændelig undergang som tyveri. Hvis der er stillet sikkerhed for kontraktmæssig ydelse, fx. ved en kautionsforsikring, er andre former for sikkerhedsstillelse overflødige.

Antagelse af tilbud: kap. 13

Af hensyn til tilbudenes sammenlignelighed kan bygherren supplere den nævnte bestemmelse i § 26, stk. 6 med en udbudsbestemmelse om, at tilbud skal afgives under forudsætning af normale acontobegæringer/betalinger i takt med udførelsen af entreprisen, og at indkøbte materialer kun kan medregnes i det omfang, der er tilført byggepladsen. Bestemmelsen kan endvidere udbygges med et krav om, at materialet tidligst kan tilføres byggepladsen, fx. 4 uger, før det skal indgå i byggeriet.

Aftaler om materialekøb: 14.2.4

Det kan i udbudsmaterialet foreskrives, at tidspunkter for materialekøb skal indgå i entrepriseaftalerne.

Sikkerhedsstillelse iøvrigt: 12.6.13

Ved visse leverancer forbeholder leverandørerne sig, at en del af betalingen erlægges ved ordre eller en vis tid efter ordre. I udbudsmaterialet bør angives, at entreprenøren/leverandøren i sådanne tilfælde må stille fuld sikkerhed for forudbetalingsbeløbet.

12.6.19 Prisregulering

Prisregulering omtales i pris- og tidvejledningen.

Standardforbehold: 13.5.1

Opmærksomheden henledes på, at standardforbeholdene fraHåndværksrådet, Entreprenørforeningen og Byggefagenes kooperative Landsforening i sine udgaver af 1982 er gået bort fra prisregulering ud fra dokumenterede løn- og prisstigninger (eller løn og i stedet gå ud fra indeksregulering. Dette betyder at pris- og tidcirkulærets anvisning om indeksregulering også kan anvendes, når de nævnte forbehold indgår i entrepriseaftaler uden fast pris, blot indeks på 6-måneders dagen erstattes med indeks på tilbudsdagen.

12.6.20 Transport på entreprisesummen

Efter AB § 29 har entreprenøren fri adgang til at transportere sit tilgodehavende på bygherren. Det vil være en rimelig fravigelse af AB, at bygherren i udbudsgrundlaget indeskrænker transportadgangen, således at transport på entreprisesummen kun kan gives til bank eller sparekasse og i så fald kun gælder for hele entreprisesummen eller restentreprisesummen.

Eventuelt kan det dog tillige bestemmes, at bygherren accepterer meddelelser om yderligere transporter under forudsætning af, at fordelinggen sker ved bankens eller sparekassens foranstaltning.

12.6.21 Afhjælpningsperiodens længde

Afhjælpning: 15.3

Efter AB § 22 stk. 1 er afhjælpningsperioden 1 år. Bygherren kan i særlige tilfælde fastsætte en længere periode.

12.6.22 Betalingsstandsning

Efter AB § 24 kan bygherren ophæve entrepriseaftalen i visse tilfælde. Bestemmelsen kan suppleres med, at hæveadgangen også gælder ved entreprenørens betalingsstandsning.

12.7. Særligt om udbud i totalentreprise

Totalentreprise: 11.4

Når der udbydes på et mindre detaljeret grundlag end hoved- eller forprojekt vil, entreringsformen være totalentreprise.

12.7.1 Retningslinier

I udbudscirkulæret og udbudsvejledningen findes forskrifter og retningslinier for udbud i totalentreprise og antagelse af totalentreprisetilbud.

Herudover kan henvises til pjecen »retningslinier for udbud m.v. ved anvendelse af totalentrepriseformen ved bygge- og anlægsarbejder« af september 1972 udsendte af en række af byggeriets organisationer.

12.7.2 Annoncering

Indkaldelse: 11.6

Forud for selve udbudet af opgaven bør bygherren indkalde mulige tilbudgivere ved en annoncering. På dette grundlag kan der udvælges 3-5 interesserede, der herefter konkurrerer om opgaven.

Annoncen bør indeholde oplysning om

- antallet af tilbudgivere, der vil blive opfordret til at afgive tilbud.

- byggegrundens beliggenhed.

- byggeriets art og størrelse.

- forventede datoer for byggeriets påbegyndelse og færdiggørelse.

Grupper: 6.3.9

- mulige bestemmelser om, henvendelse ønskes fra grupper, der omfatter et entreprenørfirma, et arkitektfirma og et eller flere ingeniørfirmaer.

- hvilke oplysninger, der ønskes om eventuelt interesserede firmaers organisationsform, tekniske hjælpemidler, økonomi, tidligere opgaver og eventuelle byggesystemer.

Tilbudsvederlag: 12.7.5

- tilbudsvederlagets størrelse.

Bedømmelse: 12.7.7-8

- formen for bedømmelse.

- frist for svar på annoncen.

- tidspunkt for byggeherrens udsendelse af meddelelse om, hvorvidt tilbud ønskes eller ikke ønskes.

12.7.3 EF-regler

EF-regler: B.6

Skal udbudet bekendsgørelses efter EF-udbudscirkulæret, må en særlige formular anvendes.

Også når udbudet ikke skal bekendtgøres efter EF-udbudscirkulæret, kan det anbefales at udforme annoncen efter tilsvarende retningslinier - eventuelt med tillempninger.

12.7.4 Anonymitet

Rådgiverkonkurrencer: 6.3.6

Som udgangspunkt bør tilbuddene være anonyme som i andre konkurrencer om byggeopgaver.

Bygherren kan dog overveje at lade tilbudgiverene optræde under navn. Når tilbudgiverne er kendt, kan bygherren lettere få et uddybet kendskab til projektets detaljer igennem de bydendes besvarelser af hans spørgsmål. Bygherren må dog være klar over, at tilbudsgiverne kan benytte en sådan gennemgang til at føre nye eller reklameprægede forhold ind i projektgennemgange, hvorved en salig vurdering af alle projekter på lige fod kan blive vanskeligere.

12.7.5 Tilbudsvederlag

Individuel projektering: 9.4

Hvor udbudsmaterialet forudsætter et egentligt og omfattende projekteringsarbejde fra de bydendes side som en forudsætning for at kunne afgive tilbud, bør bygherren udbetale et vederlag. Vederlag kan i øvrigt være en nødvendig forudsætning for tilstrækkeligt kvalificerede tilbud.

Vederlaget bør være en fast sum, som er ens for alle tilbudsgivere. For det firma, der får arbejdet overdraget, bortfalder vederlag. Vederlaget skal tjene til delvis dækning af de samlede udgifter til projekteringen.

Vederlaget for hver tilbudsgiver kan eksempelvis fastsættes svarende til mellem 3 og 6 promille af de skønnede byggeudgifter afhængig af opgavens størrelse, kompleksitet og krav til detaljeringsgraden i tilbudsmaterialet.

Typeprojekter: 9.3

Bedømmelse: 13.8.1

Vederlaget bortfalder, når tilbudsprojekterne basseres på eksisterende typeprojekter. Vederlag må kun udbetales, når de stillede krav er opfyldt i tilbudsmaterialet. Udbetaling bør ske, så snart konkurrencens resultat foreligger.

12.7.6 Godkendelser fra myndigheder

Offentlige forskrifter: 2.4

Bygherren må indhente godkendelser vedrørende forhold i forbindelse med udbudsgrundlaget, mens det er den valgte totalentreprenørs sag at sørge for nødvendighedsgodkendelser af forhold, der vedrører hans tilbudsprojekt.

12.7.7 Vurderingskriterier

Byggeprogram som udbudsgrundlag: 9.6

De ønsker, som byggeprogrammet giver udtryk for, må i udbudsmaterialet opstilles systematisk.

Der må således opstilles en række vurderingskriterier, og igennem en indbyrdes prioritering af disse kan bygherren sikre sig, at de vigtigste ønsker kommer til at dominere ved tilbudsgiverens udarbejdelse af tilbud og ved bedømmelse. Herved afstikkes grænserne for den forudsatte konkurrence.

Krav til detaljering: 12.7.9

Vurderingskriterierne kan efter byggeopgavernes og dermed udbudsmaterialets art være forskellig detaljeringsgrad og kan udformes på forskellige måder, skematisk eller grafisk. Der kan være tale om en verbal fremstilling eller om en egentlig vurderingsmodel, der fx. kan udformes ud fra en værdianalysemetode, hvor kriterierne optræder med bestemte vægte.

Opstillingen kan vejlede de bydende om, hvorledes opfyldelsen afbygherrens ønsker kan stille en tilbudsgiver i konkurrencen, og kan give bygherren det fornødne grundlag for valget af det bedste tilbudsprojekt.

Endelig kan opstillingen give bygherren og hans rådgivere et klarere indtryk af projektet. Derved får bygherren mulighed for i tide at foretage ændringer i udbudsmaterialet. Opstillingen er således et hjælpemiddel i programmeringen.

Ved prioriteringen af ønskerne opdeles de ønskede kvaliteter i nogle hovedgrupper, der derefter eventuelt kan underopdeles. Hver gruppe, eventuelt også underopdelingen i gruppen, tildeles en vægt. Eksempelvis ved at de samlede kvaliteter sættes til 100%, der derefter fordeles på de enkelte ønsker. Ved gennemgangen tildeles hver enkelt egenskab/kvalitet derefter et antal point beregnet ud fra en fastsat pointskala. Ved at gange den tildelte vægt og det afgivne antal points fås et samlet udtryk for, i hvilken grad det pågældende tilbud netop opfylder den enkelte egenskab. Ved at lægge disse tal sammen fås et samlet udtryk for tilbudets værdi.

Vurderingskriterierne kan bl.a. gå på bygningens funktionsdygtighed, de æstetiske og miljømæssige forhold, pris, byggetid, udvidelsesmuligheder, fleksibilitet, drifts- og vedligeholdelsesudgifter.

Bedømmelsen af en række egenskaber vil- også når der er opstillet vurderingskriterier - være forbundet med et vist skøn. Dette gælder de såkaldte »bløde data« såsom miljø og æstetik. Men også afvejningen af den indbyrdes værdi af forskellige »hårde data« er i vidt omfang skønsmæssig.

Vurdering af tilbud: 13.8

Uanset at vurderingskriterierne kan være en betydelig hjælp, bør bygherren tillige forbeholder sig at lade en helhedsvurdering af tilbudsprojekterne indgå i bedømmelsen.

Given pris: 11.7.1

Ved udbud med given pris er prisen en fast faktor og indgår ikke blandt vurderingskriterierne.

12.7.8 Bedømmelsesudvalg

Ved større og mere komplicerede byggeopgaver bør vurderingen af tilbudene foretages af et udvalg, nedsat af bygherren og bestående af bl.a. bygherren og repræsentanter for dennes tekniske rådgivere og brugeren samt udvildige fagdommere. Sammensætningen af udvalget skal angives i Totalintrepriseudvalget: 12.7.13

Totalentrepriseudvalget kan bistå med at udpege medlemmer til vurderingsudvalg.

12.7.9 Krav til tilbudets detaljering

Bedømmelse: 13.8.1

Hvis bygherren vil stille krav til tilbudsprojekternes detaljering, må udbudsmaterialet indeholde bestemmelser herom. En overholdelse af disse bestemmelser bør være et vilkår for, at tilbudet kan betragtes som konditionsmæssigt.

Tilbuds- og kontraktmateriale: 9.6.4

Bygherren bør ikke forlange, at tilbud skal foreligge i form af et omfattende projektmateriale. Bygherren bør dog have så meget materiale, at han kan bedømme, om og på hvilke måde programmet opfyldes, og hvorledes byggeriet vil fremtræde i færdig skikkelse. Tilbudsmaterialet skal således kunne danne tilstrækkeligt grundlag for brug af bygherrens eventuelle vurderingskriterier. Normalt vil et materiale, der opfylder kravene til et projektforslag, være tilstrækkeligt.

Tilbudet bør idet mindste indeholde

- situationsplan, planer, snit, facader

- beskrivelse af konstruktioner, materialer, kvaliteter og typer

- specifikation af tekniske installationer

- tidsplan

- pris (hvis der ikke udbydes med given pris)

- oplysninger om totalentreprenørens projekt- og entrepriseorganisation (i det omfang disse ikke er fremkommet tidligere).

12.7.10 Bygherrens kontrol med ydelsen

Efter indgåelse af totalentrepriseaftalen er det normalt totalentreprenørens sag at sørge for den fornødne færdigprojektering og byggeriets gennemførelse. Tids- og arbejdsplanlægning og lewdelse af byggearbejdet er således bygherren uvedkommende.

Kontrol: 6.2.8 og 6.2.10

Bygherren har dog interesse i selv at føre materiale- og udførelseskontrol.

Undertiden har bygherren også interesse i at føre kontrol med den tidsmæssige afvikling. Kontrollen bør udøves på en sådan måde, at der kan gribes ind i tide, såfremt der bliver grund til at antage, at totalentreprenøren ikke opfylder sine forpligtelser.

Allerede udbudsmaterialet bør derfor indeholde bestemmelser om, hvornår bygherren eller hans repræsentanter skal have forelagt relevant projektmateriale og andet materiale, der er nødvengid for kontrollen. Det må være specificeret, hvori dette materiale skal bestå, fx. målerapporter om lyd, lys, varme og ventilation.

Bygherren må sikre sig, at han eller hans repræsentanter har adgang til byggepladsen.

12.7.11 Samarbejde om projektets færdiggørelse

Samarbejde før udbud: 9.9

Forhandlingerne med den foretrukne tilbudsgiver vil normalt sigte mod indgåelse af en endelig entrepriseaftale, således at totalentreprenøren selv gør projektet færdigt. Men det kan aftales, at færdiggørelsen af projektet skal ske i et samarbejde mellem entreprenøren og bygherren (dvs. bygherrens tekniske rådgiver). Herved kan bygherren indenfor rammerne af det afgivne tilbud få indflydelse på projektets endelige udformning uden, som ved hovedprojektering, at skulle udarbejde et omfattende detailmateriale.

Under samarbejdet kan der opstå uenighed mellem parterne om projektets rette omfang og udforming eller om, hvorvidt projektændringer skal medføre pris- og tidsændringer. Uenighed kan især opstå på grund af uklarhed i aftalerne, eller fordi parterne ikke på forhånd har kunnet overskue projektets enkeltheder.

Udgangspunktet ved behandling af uenighed er, at det afgivne tilbud og dettes forudsætninger må respekteres. Der findes ikke nærmere regler om, hvorledes disse spørgsmål kan løses. Eventuelt kan aftalen mellem bygherren og entreprenøren indgås i to trin, således at der på grundlag af tilbudsprojektet indgås en foreløbig aftale med den udvalgte bydende om projekteringens videreførelse med deltagelse fra bygherrens side. Denne aftale gælder i den periode, hvor bygherren deltager i færdigprojekteringen. Når bygherrens deltagelse er afsluttet, indgås endelige aftale om byggeriet på grundlag af det da foreliggende projekt. Totalentreprenøren tager sig af den eventuelt resterende projektering.

Parterne kan også vælge den form at indgå aftale om byggeriet på grundlag af tilbudsprojektet med bestemmelser om, hvorledes projektet eventuelt kan ændres som led i et samarbejde og hvilke pris- og tidsmæssige følger, dette skal have. Som grundlag for pris- og tidsændringer kan eksempelvis tjene enhedspriser, mængdefortegnelser eller prissatte alternative udførelser, som indgår i tilbudet. Der kan også aftales regler for fastsættelse af nye enhedspriser.

12.7.12 Vinterbyggeri ved totalentreprise

Vinterbyggeri: 12.3.6

Vinterarbejder: 14.9.1

Der må tages stilling til betalingen af vejrligsforanstaltninger på sædvanlig måde, se vintervejledningen pkt. 17.

12.7.13 Forelæggelse for byggestyrelsen

Beslutter bygherren at udbyde arbejdet i totalentreprise, skal der på forhånd træffes aftale mellem den byggende styrelse og byggestyrelsen om, hvilket materiale der skal tilvejebringes, før arbejdet udbydes, ligesom de modtagne tilbud skal forelægges til udtalelse, før der træffes aftale om arbejdsts overdragelse, jf. skemacirkulæret pkt. 12 og kap. 8.13.

Bygherren kan indhente råd og vejledning i spørgsmål i forbindelse med anvendelse af totalentrepriseformen for det totalentrepriseudvalg, som er nedsat af Danske Arkitekters Landsforbund/Praktiserende Arkitekters Råd, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Entreprenørforeningen og Håndværksrådet.

13. Antagelse af tilbud

--------------------------------------------------------------------

13.1 Kapitlets område

Ved bedømmelse af tilbud må bygherren gå frem efter en række nærmere regler.

Byggetekniske løsninger: B.5

Sammenlignelige betalingsbestemmelser: 12.6.18

Totalentreprise: 11.4

Given pris: 11.7.1

Ved udbud på detaljeret grundlag, dvs. efter licitationslovens regler, skal tilbudene gøres direkte sammenlignelige på prisern og herefter bedømmes ud fra prisen. Ved udbud på et mindre detaljeret grundlag, dvs. som oftets udbud i totalentreprise, skal tilbudte priser og tilbudte løsninger bedømmes samlet. Ved udbud med given pris skal alene løsningerne bedømmes.

Udbudsform: 11.6

Når tilbud indhentes ved licitation, skal bygherren normalt antage det laveste tilbud. Ved udbud i totalentreprise skal det tilbud antages, der alle forhold taget i betragtning må anses for det fordelagtigste.

Underhåndsbud: 11.6

Når der undtagelsesvis indhentes underhåndsbud, fremkommer tilbudet direkte fra entreprenør, og bygherren må her forhandle tilbudet, til han skønner, der ikke kan blive gunstigere for ham.

Forudsætninger: 13.2-6

Antagelse af tilbud: 13.7-9

Dette kapitel handler dels om forudsætninger for, at tilbudene kan indgå i tilbudsbedømmelsen, dels om, hvilket af tilbudene, der skal antages.

Kapitlet handler om tilbud, der er fremkommet ved offentligt eller begrænset udbud. Kap. 13.7.2 of 3 samt 13.8 kan dog også anvendes på eventuelle underhåndsbud.

13.2 Regler om udbud

Visse forskrifter om antagelser af tilbud findes i udbudscirkulæret, som er nærmere omtalt i udbudsvejledningen.

13.3 Konditionsmæssighed

Er et tilbud ikke i overensstemmelse med udbudsgrundlaget kan det være'ukonditionsmæssigt'.

Alternative tilbud: 13.6

Forbehold: 13.5

Delpriser som tilbudspriser: 12.6.10

Både alternative tilbud som nævnt i AB § 3, stk. 3 og tilbud med forbehold kan være eksempler på ukonditionsmæssige forhold.

Licitationsloven: 12.2.1

Efter Licitationsloven har konditionsmæssighed betydning på to punkter: a) kun laveste konditionsmæssige tilbud antages (adgangen efter licitationsloven til at bestemme, at andet end leveste tilbud kan antages, gælder ikke for statslige bygherrer, jf. udbudscirkulærets § 7).

Bygherren kan altid forkaste et ukonditionsmæssigt tilbud, men som det fremgår af det følgende, er forkastelse ikke altid nødvendig.

13.4 Fejl og mangler i tilbud

Er der fejl i et tilbud, må bygherren enten fastholde tilbudet med fejlen eller acceptere, at tilbudsgiver benytter sin eventuelle ret efter aftaleloven til at kalde tilbudet tilbage. Bygherren må derimod ikke tillade, at der rettes i tilbudet.

Tilbud, som ikke opfylder krav i udbudsgrundlaget, der alene har karakter af ordensforskrifter, kan indgå i tilbudsbedømmelsen på almindelig måde.

13.5 Forbehold

De bydende afgiver normalt tilbud med en række forbehold vedrørende forhold, som afviger fra eller ikke er nævnt i udbudsgrundlaget. Forbeholdene tager typisk sigte på betaling, risiko, ansvar, tidsfrister, prisregulering, forståelse af udbudsmaterialet og andre økonomiske og juridiske forhold.

13.5.1 Standardforbehold

Prisregulering efter standardforbehold: 12.6.19

Forbehold om fristforlængelse: 14.9.3

Prisform: 11.7

Standardforbeholdene fra /Entreprenørforeningen, Håndværkerrådet og Byggefagenes kooperative Landssammenslutning (for tiden i udgaverne af 1982) er tiltrådt af byggestyrelsen til brug i forbindelse ned statslige og statsstøttede byggearbejder. Disse forbehold kan bygherren således anerkende, men de har aldrig pligt til at anerkende et forbehold. Se også særskilt cirkulæreskrivelse angående tillæget af juli 1982 fra Entreprenørforening4ens Tagpapsektion. I det omfang arbejdet udføres til fast pris, er det de særlige fastpris-standardforbehold, der finder anvendelse.

13.5.2 Fagforbehold

Erhvervsfaglig organisationer har udsendt tilbudsforbehold. Dette gælder således murer,- maler- og elektroinstallatørfagene. Desuden har en række leverandørbrancher udsendt leveringbetingelser, der må sidestilles med tilbudsforbehold.

En del af disse forbehold og betingelser kan tilrtædes af byggestyrelsen, men andre har styrelsen afvist. Hvis bygherren er i tvivl om rimeligheden af de enkelte bestemmelser, kan der rettes henvendelse til byggestyrelsen.

13.5.3 Fællesforbehold

Forhåndsmøder: 12.4.7

Endvidere kan det komme på tale, at samtlige bydende tager fællesforbehold på forhåndsmøder, fx. om betingelser for afgivelse af tilbud og om tidsmæssige forhold.

13.5.4 Individuelle forbehold

Endelig kan en eller flere bydende have taget forbehold, der er begrundet i særlige forhold ved det enkelte udbudte byggeri.fx. om byggetekniske og produktionsmæssige forhold.

13.5.5 Bygherrens stilling til forbehold

Bygherren må tage stilling til, om forbeholdene skal anerkendes, bortforhandles eller bevirke, at tilbudet forkastes. Anerkendes forbehold, må de indarbejdes i entrepriseaftalen.

Udbudsmateriale: kap. 9 og kap. 11

Forbehold, som udfylder eller præciserer udbudsmaterialet eller ikke strider mod dette, kan normalt anerkendes.

Strider et forbehold væsentligt mod udbudsmaterialet, således at det ikke kan prissættes, må tilbudet forkastes.

Forbehold, som strider mod udbudsmaterialet, men ikke på væsentlig måde, må bygherren prissætte. Dette gælder også standardforbehold.

Ved bedømmelsen af tilbudenes rækkefølge må bygherren forhøje tilbudet med forbeholdets pris.

Dette gælder, hvad enten bygherren anerkender forbeholdet eller får den bydende til at frafalde det. Dog kan levestbydende frafalde forbehold, uden at tilbudet skal forhøjes, dvs. han kan nedsætte sit tilbud.

Prissætningen skal ske efter enobjektiv målestok. Prisen kan sættes til 0, hvis forbeholdet ikke har nogen konkret betydning i entrepriseforholdet. De bydende må ikke spørge om prissætningen.

Styrende budget: 10.6

Hvis samtlige bydende har taget et bestemt forbehold, får prissætningen ikke nogen betydning for tilbudenes indbyrdes sammenlignelighed, men skal tjene til at bedømme tilbudspriserne i forhold til det styrende budget.

13.5.6 Alternativt udbud

Hvis bygherren ved udbudet har forlangt, at de bydende skal give tilbud på flere løsninger eller fremgangsmåder, som opstilles i udbudsgrundlaget, foreligger et alternativt udbud.

Hver løsning må betragtes som en licitation for sig, dvs. at bygheren frit kan vælge, hvilken af løsningerne, han vil lade komme til udførelse. Men han skal iagttage licitationslovens regler, når han vurderer tilbud på samme løsning. Der kan opstå særlige problemer i forhold til lovreglerne, se »Licitationsforhold«,s. 29-30.

13.6 Alternative tilbud

Alternative tilbud i udbudsgrundlaget: 9.5.3

Leverandører: B.5.1

Et alternativt tilbud kan typisk gå ud på, at der foreslås andre løsninger med hensyn til byggeriets udformning, gennemførelse og materialer end angivet i udbudsgrundlaget. Også leverandørgarantier og servicetilbud, der ligger ud over udbudsgrundlaget, vil være alternative tilbud.

Forbehold: 13.5

Alternative tilbud kan også vedrører andre forhold, såsom byggetid, prisregulering eller entrepriseopdeling. Denne art alternativer må undertiden behandles på samme måde som forbehold.

13.6.1 Alternative tilbud ved udbud på detaljeret grundlag

Bygherren kan åbne adgang til alternative løsninger. Alternative tilbud kan forekomme både ved offentlig og bunden licitation.

Licitation 11.6

Tilbudsbestemmelser: 12.5

Ved offentlig licitation giver AB § 3, stk.4 , pkt. 2 bygherren adgang til at antage ethvert alternativt tilbud. Dette gælder også alternative tilbud, som de bydende afgiver uopfordret, med mindre udbudsgrundlaget afviser alternative tilbud. Ved bunden licitation kan bygherren efter AB § 3. stk. 4, pkt. 1 antage et alternativt tilbud, hvis han på forhånd har forbeholdt sig dette

Adgangen efter AB til at antage alternative tilbud indskrænkes, hvor udbudscirkulæret gælder, idet det alternative tilbud skal være det laveste for at måtte antages.

Bygherrens stilling er herefter følgende

1. Bygherren kan altid afvise at antage et alternativt tilbud. Dette gælder også, selv om bygherren har opfodret til at afgive særpriser eller alternative priser, og selv om den i det følgende omtalte prissætning af et alternativt tilbud fører til, at dette er lavest. Skulle bygherren være forpligtet til at antage et sådant tilbud, ville det være ensbetydende med, at tilbudgiveren kunne ændre projektet mod bygherrens ønske.

2. Bygherren skal prissætte alternative tilbud, dvs. han skal give tilbudssummen tillæg eller fradrag, svarende til den alternative løsningsværdi for projektet.

Dette gælder, hvad enten den alternative løsning omfattes af tilbudssummen, eller der i tilbudet er angivet en særlig pris på løsningen. Det er tilbudene med disse justeringer, der lægges til grund ved bedømmelsen at tilbudenes rækkefølge. Justeringen kan eventuelt være 0.

Prissætningen skal sættes efter en objektiv målestok, men bygherren har naturligvis en vis margin. De bydende må ikke spørges om prissætningen.

Ligestilling mellem produkter: B.5.4

Et alternativt tilbud må herefter kun antages, hvis det giver samm eller bedre forhold mellem pris og ydelse, set i forhold til det laveste tilbud, der fuldt ud er afgivet på bygherrens udbudsgrundlag.

3. Kan et alternativt tilbud ikke prissættes, er der formodning for, at det ligger udenfor udbudets forudsætninger og må forkastes.

13.6.2 Særligt om alternative tilbud på enkelte og på flere entrepriser

Bydes der alternativt på enkeltentrepriser og på flere entrepriser under eet, og bygherren ønsker at antage et af tilbudene på flere entrepriser, bør han ikke tillade lavestbydende på en enkeltentreprise, at nedsætte sit tilbud. Dette ville være en gentagelse af konkurrencen efter licitationen.

13.6.3 Alternative bud ved udbud i totalentreprise

Krav og ønsker: 9.6.2

Alternative tilbud kan ske ved udbud i totalentreprise kun fremkomme i form af fravigelser af|kravene i udbudsgrundlaget. Er der tale om en ubetydelig fravigelse, kan tilbudet indgå i tilbudsbedømmelsen - med eller uden fravigelsen.

Ved betydelige fravigelser skal tilbudet forkastes, da det krænker de andre bydende berettigede forventninger om, at der kun projekteres - og dermed konkurreres - på udbudsgrundlaget. Dette gælder ved udbud med given pris ethvert tilbud, der indeholder en højere eller lavere pris end angivet af bygherren.

Given pris: 11.7.1

Bygherren kan dog, hvis han ønsker at anvende det alternative tilbud, søge at få de andre bydende til at acceptere, at det alternative tilbud anvendes - evtuelt mod forhøjet tilbudsvederlag.

Ellers kan han kun anvende det alternative tilbud ved at udbyde opgaven påny med et udbudsgrundlag, der omfatter den alternative løsning.

Bygherren må ikke gå frem på den måde, at han overdrager opgaven til den alternative bydende til udførelse efter bygherrens udbudsgrundlag og så senere ændre aftalen til at gå på det alternative tilbud.

13.7 Udbud på detaljeret grundlag: antagelse af laveste tilbud

Udbudsform: 11.6

Er arbejdet udbudt i offentlig eller bunden licitation, bestemmer udbudscirkulæret, at laveste tilbud skal antages.

Der kan dog ved offentlig licitation ses bort fra laveste tilbud, hvis den bydende formeres at være ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig måde og til rette tid.

13.7.1 Prisen skal være acceptabel

Uanset, at der er tale om laveste tilbud, må et tilbud kun antages, hvis den tilbudte pris er acceptabel for bygherren.

13.7.2 Prisbedømmelse

Styrende budget: 10.6

Det styrende budget må inden prisbedømmelsen justeres, hvis den aktuelle markedssituation ændrer budgettets forudsætninger. Med sådanne eventuelle justeringer er budgettet udtryk for den acceptable pris.

Dog bør budgettets holdbarhed undersøges påny, hvis det viser sig, at tilbudssummerne eller disses gennemsnit i betydelig grad afviger fra det styrende budget, fx. således, at et antal tilbud ligger nogenlunde samlet i betydelig afstand fra det styrende budget.

Hvis undersøgelsen falder ud til, at budgettet er behæftet med fejl, må de ansvarsmæssige konsekvenser overvejes. Skal det styrende budget forhøjes, må sagen forelægges de bevilgende myndigheder.

13.7.3 For høje tilbud

Styrende budget: 10.6

Tilbud skal forkastes, når prisen overstiger det acceptable, dvs. den pris, som fremgår af det styrende budget.

Det kan undersøges, om laveste tilbud kan forhandles ned til det acceptable niveau. I bekræftende fald kan tilbudet antages.

Det bør endelig overvejes, om ny form for prisindhentning kan ventes at føre til lavere priser (fx. udbud i fagentreprise i stedet for hovedentreprise).

Overskridelse af styrende budget: 10.11

Hvis de nævnte undersøgelser og overvejelser falder negativt ud, må tilbudet ikke accepteres, og arbejdet må udsættes eller opgives eller det må undersøges, om det kvalitets- og tidsmæssigt er forsvarligt at omprojektere med henblik på billiggørelse. I overvejelserne må eventuelle udgifter ved omprojektering medinddrages. Endvidere må det undersøges, om rådgiverne omprojekteringspligt kan gøres gældende.

Undtagelse bør kun gøres, hvis byggeriet er bydende nødvendigt, eller hvor der er tale om tilbud, der kun omfatter ringe dele af det samlede byggeri, og dettes øvrige priser er acceptable.

13.7.4 For lave tilbud

Et tilbud kan være så lavt, at der er risiko for, at entreprenørens økonomi ikke rækker til at gennemføre arbejdet. Bygherren har behov for at kunne forkaste et tilbud i sådanne tilfælde, og der er adgang hertil efter udbudscirkulærets § 8.

Forholdene må vurderes konkret ud fra det styrende budget. Entreprenører kan byde lavt af grunde, der ikke påvirker deres mulighed for at gennemføre arbejdet.

Der kan fx. være tale om entreprenører, som arbejder med meget lave omkostninger, eller som gerne vil ind på markedet. Det vil ikke være rimeligt, om bygherren i sådanne tilfælde skulle undlade at drage den økonomiske fordel af lave tilbud.

Sikkerhedsstillelse: 12.6.13

Eventuelt kan bygherren anmode om nærmere oplysninger om tilbudets baggrund, eller der kan stilles krav om øget sikkerhed.

13.8 Udbud i totalentreprise: antagelse af fordelagtigste tilbud

Totalentreprise: 11.4

Ligestilling mellem produkter: B.5.4

Er arbejdet udbudt i totalentreprise, bestemmer udbudscirkulærets § 9, at det fordelagtigste tilbud skal antages.

Det er ikke givet, at det nominelt laveste tilbud er det fordelagtigste.

Fordelagtigst er det tilbud, der har det bedste forhold mellem de tilbudte kvaliteter og det bedste forhold mellem prisen og summen af kvaliteter.

Krav og ønsker: 9.6.2

De relevante kvaliteter, der konkurreres på, er udtrykt som ønsker i udbudsgrundlaget.

Uanset forholdet mellem pris og kvalitet skal prisen være rimelig for bygherren, for at et tilbud kan antages.

Given pris: 11.7.1

Ved udbud med given pris er prisen en fast forudsætning i alle tilbudene og skal således ikke bedømmes.

13.8.1 Fremgangsmåden ved bedømmelsen af totalentreprisetilbud

Detaljering af tilbud: 12.7.9

Før den egentlige vurdering af tilbudene må de tilbudsprojekter frasorteres, som ikke opfylder de krav, der er opstillet i udbudsgrundlaget. Ubetydelige fravigelser af krav kan dog accepteres.

For at finde frem til det fordelagtigste tilbud må bygherren gennemgå hvert projekt systematisk.

Vurderingskriterier: 12.7.7

Det anbefales, at vurderingen finder sted i to omgange: Først bedømmes tilbudsprojekterne, uden at priserne er kendt. Herefter oplyses priserne og indgår i den endelige bedømmelse. På denne måde kan bygherren undgå, at kvalitetsbedømmelsen farves af kendskab til priserne.

13.8.2 Bedømmelsens afslutning

Bedømmelsesudvalg: 12.7.8

Bedømmelsesudvalget bør afslutte sin gennemgang af projekterne med en skriftlig indstilling, hvor fordele og ulemper ved de forskellige projekter er belyst.

Samtlige tilbudsgivere bør, straks efter at der er truffet beslutning om valg af tilbud, have underretning herom tillige med oplysning om begrundelsen for valget.

13.9 Bistand

Teknisk rådgivning: kap. 6

Ved udbud på detaljeret grundlag påhviler det byherrens tekniske rådgivere som et led i deres normale ydelser at afgive indstilling til bygherren om enventuel accept eller forkastetelse af afgivne tilbud, jf. skemacirkulæret 0kt. 8.

Byggestyrelsen kan bistå med tilrettelæggelsen af vurderingen af totalentreprisetilbud.

14. Entrepriseaftalen. Gennemførelse af byggeriet

---------------------------------------------------------------------

14.1 Kapitlets område

Entrepriseaftaler: 14.2

Planmæssig gennemførelse: 14.3-8

Særlige situationer: 14.9

Udbudsmaterialet: kap.12

I dette kapitel behandles selve indgåelsen af entrepriseaftaler samt en række forhold, der er af betydning for byggeriets planmæssige gennemførelse. Endvidere omtales bygherrens stilling i forskellige situationer, der kan indtræffe under byggeriets gang.

Der må allerede i udbudsmaterialet være taget stilling til visse dele af entrepriseaftalen. Dette gælder fx. sikkerhedsstillelse, betaling og transport.

Endvidere må forholdet mellem udbudsbestemmelser og tilbudsforbehold være afklaret ved aftalens indgåelse, således at senere fortolkninstvivl kan undgås.

14.2 Entrepriseaftalen

Indgåelse af entrepriseaftaler omhandles i AB § 4.

Alle aftaler med entreprenører må være skriftlige. Dette gælder også aftaler om ekstraarbejder og om mindreydelser.

I almindelighed bør en entrepriseaftale kunne indgås ved accept af tilbudet. Det er - bortset fra tilfælde, hvor der er ændringer eller tilføjelser i forhold til - tilbudet - ikke nødvendigt at indgå sælig entreprisekontrakt.

Entrepriseaftaler er stempelfrie for det statlige byggeris vedkommende. Derimod skal der betales stempelafgift for statsstøttede arbejder.

14.2.1 Bistand ved aftalernes indgåelse

Teknisk rådgivning: kap. 6

Det er ikke de tekniske rådgiveres hverv at tage sig af den kontraktlige del af byggesagens dokumenter, herunder udbudsmaterialet og tilbudsforbehold. Rådgiverne må tage sig af det tekniske indhold og bør i øvrigt vejlede bygherren ud fra den erfaring, som de sidder inde med, men det er bygherren selv, der må stå for bestemmelsernes juridiske indhold og udformning. Dette fremgår også af ABR, pkt. 1.2.1.

Bygherrekonsulent: 3.6.3

Bygherren kan søge bistand til udformning af entrepriseaftaler i byggestyrelsen. Hvis bygherrekonsulent er antaget, er affattelse af entrepriseaftaler en af de opgaver, der hører ind under en sådan bistand.

Tvivlsspørgsmål om entrepriseforhold kan forelægges byggestyrelsen.

14,2,2 Tids- og arbejdsplaner

Udbudsbestemmelser om påbegyndelse og afslutning: 12.6.6

Styring af tid: 14.5

Udbudsmaterialet skal indeholde en foreløbig tidsplan. Denne plan skal videreføres i form af en mere detaljeret tids- og arbejdsplan. Efter AB § 6, stk. 1, påhviler det entreprenøren i samarbejde med bygheren at opstille en sådan plan.

Er der tale om hovedentreprise eller totalentreprise, er den detaljerede tids- og arbejdsplanlægning normalt overladt til entreprenøren.

Tids- og arbejdsplanerne skal sikre, arbejdsprocesserne bliver koordineret og arbejdet fuldført i rette tid. Hvis der opstår problemer med arbejdets fremadskriden, er planerne grundlag for bygherrens reaktioner overfor entreprenørerne.

Det afhænger af byggeopgavens størrelse og art, hvor detaljeret tids- og arbejdsplanlægningen bør være.

14.2.3 Godkendelse af projektmateriale

Totalentreprise: 11.4

Bygherren må ved totalentreprise sikre sig i entrepriseaftalen, at han løbende af entreprenøren får et materiale, der gør det muligt for ham at bedømme, om de kvaliteter og konstruktioner som entreprenøren vil anvende i byggeriet, i rimelig grad opfylder de bygherreintentioner, der er kommet til udtryk i udbudsmaterialet og i det accepterede tilbud.

Når det ved totalentreprise er et led i entrepriseaftalen, at entreprenøren sideløbende med bygearbejderne skal udarbejde projektmateriale, kan bygherren kun afvise at godkende dette i det omfang, materialet ligger ude for entreprepriseaftalens indhold og forudsætninger.

14.2.4 Tidspunkter for indkøb af materialer

Udbudsbestemmelser: 12.6.18

Det kan være praktisk, at parterne træffer aftae om, hvornår de vigtigste materialeindkøb skal finde sted, jf. også pris- og tidvejledningen.

14.3 Byggeriets planmæssige gennemførelse

Styring af kvalitet: 14.4

Styring af tid: 14.5

Styring af økonomi under byggeriets gang: 14.6

Under byggeriets gennemførelse er det opgaven at sikre byggeriets kvalitet, tid og økonomi således, at entrepriseaftalen opfyldes.

AB: 12.2.5

Bygherrens og entreprenørens opgaver under byggeriets gennemførelse reguleres af AB § 6, stk. 2-9, § 7, §§ 9-14 og § 21, stk. 1-3 samt af eventuelle særlige aftalebestemmelser.

Økonomiske beføjelser: 14.6.2

AB § 10, stk. 2 omtaler bygherrens tilsyn og dettes beføjelser. Det er byggeledelsen, der udøver disse beføjelser, se specialnormerne pkt. 2.0.6.2.

14.4 Styring af kvalitet

Parternes rolle: 3.4

Særlige risici: 8.2.1

Entreprenøren skal levere rigtig ydelse, og det er således hans opgave at styre udførelsen af sin entreprise mod aftalt eller forudsat kvalitet.

Mangelgennemgang: 15.3

De tekniske rådgivere fører normalt tilsyn med, at enteprenørydelserne er kontraktmæssige.

14.4.1

Teknisk rådgivning: kap. 6

Det er en del af en teknisk rådgivers ydelser at følge sit projekt under bygeriets gennemførelse. Nærmere om denne projektopfølgning fremgår af specialnormerne pkt. 2.0.6.1.

Et væsentligt led i projektopfølgningen er at sikre bygherren, at intentionerne i projektet kommer til udtryk i det udførte byggeri. Desuden medvirker rådgiveren som et led i projektopfølgningen ved den økonomiske styring. Derimod hører ledelsen af byggearbejdet og kontrollen med arbejdet til andre rådgiverydelser.

14.4.2 Fagtilsyn

Ved arbejde i fag-, stor- eller hovedentreprise etableres der normalt fagtilsyn (tidligere kaldt konduktørtilsyn), som kontrollerer, at arbejdet udføres i overensstemmelse med entrepriseaftalerne, og som normalt bistår med den tidsmæssig og økonomiske styring.

Ansættelsen af fagtilsyn foretages af de tekniske rådgivere for hverrt rådgiverområde, efter at rådgiverne overfor bygherren har udtalt sig om omfanget og arten, jfr. specialnormerne pkt. 2.0.6.1. Tilsynet arbejder under rådgivernes ansvar.

Om fagtilsynet henvises til specialnormerne pkt. 2.0.6.3.

14.4.3 Materiale- og udførelseskontrol ved totalentreprise

Totalentreprise: 11.4.

Tilsyn: 6.2.8

Også ved totalentreprise har bygherren behov for et tilsyn, der på hans vegne kontrollerer, at materialer og udførelse svarer til totalentrepriseaftalen. Bygherren ansætter selv dette tilsyn.

14.5 Styring af tid

Tids- og arejdsplaner: 14.2.2

Fristforlængelse: 14.9.3

Realisering af tids- og arbejdsplanerne, dvs. spørgsmål om, hvordan de aftalte tidsfrister overholdes, er inden for den enkelte entreprise entreprenørens sag. Fag-eller storentreprenørerne har derimod - ud over særbestemmelden i AB § 18. stk. 2 om skade på maskiner m.v. - ikke noget indbyrdes retsforhold, men har alene bygherren at holde sig til hver for sig. Det er således denne, der må tage sig af styringen af det samlede arbejde, herunder den tidsmæssige samordning af entrepriserne. Hvis der ikke er adgang til at forlænge tidsfristerne, vil bygherren normalt være erstatningsansvarlig for tab, som han selv eller andre entrerenører påfører en entreprenør ved forsinkelser, jf. AB § 20, stk. 2.

Dette erstatningsansvar behandles nærmere i pris- og tidvejledningen.

14.5.1 Byggeledelse

Regler om byggeledelse: 6.2.7

Ved fag- og storentreprise vil bygherren normalt overlade den tidsmæssige styring til tekniske rådgivere som en del af byggeledelsen.

Der henvises til specialnormerne pkt.2.0.6.2. Opgaven består bl.a. i at samordne de enkelte entrepriser på en sådn måde, at tidsfristerne kan overholdes, og opgaven omfatter også forhandlinger i fornødent omfang med entreprenører og leverandører om forståelsen af detaljer i de tekniske dele af entrepriseaftalen.

Ved hoved- og totalentreprise varetager entreprenøren den tidsmæssige styring.

14.6 Styring af økonomi under byggeriet

Økonomisk styring før prisindhentning: kap.10

Bygherrens opgaver kan især dreje sig om supplerende økonomiske aftaler vedrørende ekstraarbejder og eventuelle forandringer i arbejdet, eller vedrørende ydelser, der udføres i regning. Desuden skal økonomien løbende kontrolleres.

Skal materialer efter AB § 26, stk. 6, sidste pkt. betales før levering, må det kontrolleres, at indkøbene sker under overholdelse af bestemmelserne i AB § 27, stk. 2, og eventuelle supplerende aftalebestemmelser.

Prisregulering: 12.6.19

Betaling af eventuelle ekstraarbejder må ske under iagttagelse af aftaler herom, jf. AB § 26 stk. 12. Det må kontrolleres, at prisreguleringen sker som aftalt.

Arbejde i regning: 11.7

Hvor et arbejde udføres i regning, omfatter kontrollen en gennemgang af dokumentationsmaterialet fra entreprenørerne om tidsforbrug, lønsatser m.v. Er det nærmere omfang af arbejder i regning ikke fastlagt på forhånd, må der løbende tages stilling til arbejdets omfang, herunder fx. til omfanget af vejrligsforanstaltninger.

Betaling: 12.6.18

Den løbende økonomikontrol under opførelsen omfatter kontrol med, at der er udført arbejde, svarende til udbetalingerne til entreprenørerne, jf. AB § 26, stk. 4 og 6, samt at materialeindkøb sker på aftalte tidspunkter.

14.6.1 Bistand fra rådgiverne

Byggeledelse: 6.2.7 og 14.5.1

Fagtilsyn: 6.2.8 g 14.4.2

Bygherrens styringsopgaver vedrørende økonomien overlades i reglen til tekniske rådgivere som en del af byggeledelsen og fagtilsynet. Der henvises til specialnormerne pkt.2.0.6.2 og 2.0.6.3.

14.6.2 Økonomiske beføjelser til tilsynet

AB om tilsyn: 14.3

Bestemmelsen i AB § 10, stk. 2 om tilsynets beføjelser indebærer, at tilsynet normalt ikke er beføjet til at træffe beslutninger med direkte økonomiske konsekvenser for bygherren. Bygherren kan eventuelt give tilsynet nærmere fuldmagter også på det økonomiske område, idet dette kan lette byggeriets praktiske afvikling. I givet fald bør det overfor entreprenørerne oplyses, hvem der har sådanne fuldmagter.

14.6.3 Løbende regnskabsaflæggelse

Den nærmere tilrettelæggelse af økomomikontrol og det fornødne bogolderi, herunder anvendelse af EDB, må bero på forholdene i det enkelte tilfælde.

Over for rigsrevisionen skal bygherren løbende aflægge regnskab, jf. skemacirkulæret pkt. 10. Aflæggelsen sker på skema SC, der indsendes første gang efter udbud af byggearbejderne eller væsentlige dele heraf. Derefter udarbejdes skema SC hvert halve år.

Udfyldning af skema SC påhviler de tekniske rådgivere og kan ikke begrunde særligt vederlag.

14.7 Byggemødernes emner

Udbudsbestemmelser om byggemøder: 12.6.12

Tids- og arbejdsplaner: 14.2.2

Forlængelse af tidsfrister: 14.9.3

Projektændringer: 14.9.2

Byggemøderne afholdes ofte 1 gang om ugen, og her bør alle spørgsmål vedrørende byggeriets afvikling fremføres, herunder eventuelle fravigelser af tidsplanen og eventuelle projektændringer og de økonomiske konsekvenser heraf.

Byggemøder omhandles i AB § 11. Ved større byggesager bør bygherrens driftsforvaltning i byggeriets senere stadier deltage i møderne for at få indblik i de tekniske anlægsopbygning og virkemåde.

14.8 Sikkerhed på byggepladsen

Bestemmelser om koordinering og sikkerhed: 12.3.7

Under byggeriets gang skal sikkerhedsarbejdet på byggepladsen koordineres af bygherren eller en af ham udpeget koordinator.

14.9 Forhold, der kan opstå under byggeriets gang.

En grundig tilrettelæggelse af byggesagen og et grundigt arbejde med byggeprocessens enkelte faser skulle hindre, at der under byggeriets gang opstår spørgsmål om projektændringer eller ændringer i tidsplanerne som følge af bygherrens forhold. Hvis der mod forventning opstår sådanne spørgsmål, må bygherren tage stilling hertil og til eventuelle heraf følgende prisændringer.

Der kan under byggeriets gennemførelse også uden bygherrens skyld opstå forhold, som kan true den planmæssige afvikling, fx. en entreprenørs konkurs.

AB: 12.2.5

I begge sæt tilfælde må bygherren normalt træffe forholdsregler på grundlag af indstilling fra de tekniske rådgivere. Forhold, der opstår under byggeriets gennemførelse, er nærmere omhandlet i AB § 5, § 8, §§15-16, §§ 18-20, §§ 23-24 samt §§ 30-31. Nogle af disse bestemmelser omtales i det følgende.

14.9.1 Vinterbyggeri

Udbudsbestemmelser: 12.3.6 og 12.7.12

I vintervejledningen behandles spørgsmål, der kan opstå om byggeriets gennemførelse i vinterperioden. Særlig henvises til s. 9-10.

14.9.2 Projektændringer

Undgå ændringer: 2.3

Udbudsbestemmelser: 12.3.8

Projektændringer under byggeriets gang må som hovedregel undgås, se også pris- og tidvejledningen s. 26. Bygherren bør normalt ej heller forbeholde sig at kunne gennemføre ændringer.

Økonomiske følger: 14.6

Bliver projektændringer undtagelsesvis aktuelle, kan vejledning for bygherren fås i pris- og tidvejledningen s. 26, ligesom bestemmelserne i AB § 8 må være overholdt.

Hvis bygherren tillader en entreprenør at bruge andre materialer end forudsat - for at hjælpe entreprenøren til at undgå at overskride tidsfrister - kan der normalt ikke blive tale om ekstrabetaling. Hvis entreprenøren ikke vil benytte sig af byherrens tilbud om ændret materialeudvalg uden prisregulering, må bygherren holde sig til sin oprindelige retsstilling, dvs. i overensstemmelse med entrepriseaftalens bestemmelser herom eventuelt forlange bod eller erstatning i tilfælde af indtrædende forsinkelser.

14.9.3 Forlængelse af tidsfrister

Efter Ab § 15, stk. 1, kan entreprenøren kræve forlængelse af tidsfrister, når visse forhold hindrer arbejdets planlagte fremadskriden.

Dette gælder således ved forandringer af arbejdet, der kræves af bygherren, ved forsinkelser af bygherrens egne leverancer, ved indgribende forstyrrelser i arbejdets gang som følge af strejker eller lock-out, ved usædvanligt vejrlig og ved offentlige pålæg, jfr. nærmere bestemmelsens tekst.

Udsædvanligt vejrlig: 12.6.7

Spilddage: 12.6.12

Forcering: 12.6.8

Efter AB § 16 har også bygherren adgang til at få tidsfrister forlænget i en række af de anførte tilfælde

Virkningen af en fristforlængelse er, at entrepriseaftalen ikke anses for misligeholdt på grund af forsinkelse. Er det entreprenøren, der har krav på forlængelse, kan der ikke pålægges ham sanktioner (dagbod eller erstatning).

Om dækning af merudgifter ved fristforlængelser, se pris- og tidvejledningen.

Hvor længe entreprisens kontraktparter er pligtige at tåle et arbejdes udsættelse under henvisning til AB §§ 15-16, må - hvis der ikke foreligger særlige aftalebestemmelser - afgøres efter dansk rets almindelige regler om bristede foudsætninger eller afbestilling.

Standardforbehold: 13.5.1

Uden for entrepriser efter pris- og tidcirkulæret vil de bydende ofte anvende Håndværksrådets og Entreprenørforeningens forbehold om forængelse af tidsfrister ved mangel på arbejdskraft eller ved svigtende materialeleverancer. Bygherrerne kan anerkende disse forbehold, men er ikke forpligtet dertil.

14.9.4 Entreprenørense forsinkelse: dagbod eller erstatning

Sanktioner: 12.6.9

Har entreprenøren overskredet en tidsfrist uden at have krav på fristforlængelse, er der tale om forsinkelse fra entreprenørens side, og spørgsmål om sanktioner bliver da aktuelt, jf. AB § 19.

Så snart bygherren mener, at der foreliggger forsinkelse, bør han skriftligt få dette fastslået overfor entreprenøren.

Med hensyn til sikring af bevis for årsagen til entreprenørens overskridelse af tidsfrister er reglen, at entreprenøren har bevisbyrden. Denne bestemmelse skulle være tilstrækkelig, oså hvis entreprenøren forsøger at placere forsinkelsesårsagerne hos hinanden. Bygherren må kunne gøre den umiddelbart forsinkede entreprenør ansvarlig, og det må så blive hans sag at godtgøre, at en anden er ansvarlig.

De normale sanktioner ved forsinkelser er dagbod eller erstatnig. Nærmere bestemmelser om sanktionernes art og størrelse bør være truffet i entrepriseaftalerne på grundlag af udbudsmaterialets angivelser.

Om dagbod og erstatning, se nærmere pris- og tidvejledingen.

14.9.5 Fratagelse af arbejdet

I visse tilfælde kan bygherren fratage en entreprenør arbejdet, hvis denne må påregnes at ville misligeholde entrepriseaftalen, jf. nærmere AB § 23.

14.9.6 Nedsættelse eller bortfald af erstatningskrav fra staten

I tilfælde af, at staten får et erstatningskrav mod nogen for en skadegørende handling i forbindelse med byggeriet, kan der blive tale om, at bygherren bør lade kravet nedsætte eller bortfalde, f. nærmere § 5 i finansministeriets cirkulære nr. 24 af 26. februar 1975 om statens selvforsikringsordning. Formålet hermed er at ligestille skadevoldere mod staten med skadevoldere mod andre, der er forsikret, og således undgå den forskelsbehandling der efter forsikringsaftalelovens § 25, stk. 1, ville følge af, at staten er selvforsikrer.

Selvforsikring: 12.6.16

Ordningen omfatter ikke erstatningskrav som følge af forsinkelse mangler eller andre forhold, der støtter sig på selve entrepriseaftalen. Herom henvises til finansministeriets cirkulære af 26. februar 1975 om statens selvforsikringsordning.

14.9.7 Modregning

Den statslige bygherre kan af andre statsstyrelser blive anmodet om til fordel for statskassen at foretage modregning i entreprenørers tilgodehavender i medfør af entrepriseforholdet.

Herom henvises til byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 31. juli 1979.

14.9.8 Betalingsstandsning

I tilfælde af en entreprenørs betalingsstandsning m.v. skal enhver udbetaling til ham stilles i bero som nærmere angivet i cirkulæreskrivelse af 14. juni 1977 fra ministeriet for skatter og afgifter.

14.9.9 Tvister-voldgift

Opstår der i anledning af entrepriseforholdet uoverensstemmelser, hvis løsning parterne ikke selv kan nå til enighed om, må tvisten indbringes for voldgftsretten for bygge- og anlægsvirksomhed, jf. AB § 31, eller der må udmeldes syn og skøn som omtalt i AB § 30.

15. Byggeriets afslutning

---------------------------------------------------------------------

15.1 kapitlets område

Dette kapitel handler om de opgaver, som bygherren skal udføre i forbindelse med byggeriets afslutning. Disse opgaver omfatter bl.a. deltagelse ved aflevering af arbejdet og konstatering af mangler i forbindelse med afleveringen, fastsættes af frist for afhjælpning af mangler, kontrol med afhjælpningen, frigivelse af tilbagehold og sikkerhedsstillelse, udarbejdelse af endelige instrukser for drift og vedligehold samt fastlæggelse af vedligeholdstulsyn. Desuden skal der udarbejdes et afsluttende byggeregnskab.

Det vil af kapitel fremgå, om opgaverne er reguleret af AB, og om de er en del af de tekniske rådgiveres ydelser.

Teknisk rådgivning: kap.6

Aftaler om teknisk rådgivning: B.4

Der kan i rådgiver- og entrepriseaftalerne være truffet nærmere bestemmelse om opgaverne.

15.2 Aflevering

Udbudsbestemmelser om aflevering: 12.6.12

Afleveringen af arbejdet - som omhandlet i AB § 17 - er en afgørende skillelinie i retsforholdet mellem bygherre og entreprenør.

Indtil afleveringen bærer entreprenøren risikoen for alle dele af arbjdet og har pligt til at foretage vedligehold i nødvendigt omfang, jf. AB § 21, stk. 1. Fra og med afleveringen ændres retsstillingen. Mangler, der påvises før eller ved afleveringen, er entreprenøren forpligtet til at afhjælpe vederlagsfrit (med mindre de skyldes fejl i udbudsgrundlaget). Konstateres en mangel efter afleveringen, er entreprenøren kun forpligtet til vederlagsfri afhjælpning, hvis manglen er en følge af fejl, der kan læggs ham til last, jf. AB § 22, stk. 1.

Bygherren må være opmærksom på, at denne klare risikofordeling udviskes, hvis bygherren tager dele af arbejdet i brug før afleveringen.

Afhjælpningsperioden: 12.5 og 12.6.21

Delt eller samlet aflevering: 12.6.17

I så fald bestemmer AB § 21, stk. 2, at risikoen og vedligeholdspligten for det ibrugtagnes vedkommende overgår til bygheren med det resultat, at han selv kommer til at betale udbedringen af fx. hændelige skader eller skader forårsaget af udenfor stående. Derimod betragtes ibrugtagningen ikke i andre henseender som aflevering. Således begynder fx. afhjælpningsperioden ikke at løbe. Med hensyn til spørgsmålet om delt eller samlet aflevering, se AB § 17, stk.2.

15.3 Bygherrens stilling ved mangler

Bygherren må forud for afleveringsforretningen foretage en omhyggelig gennemgang af arbejdet med henblik på at påvise eventuelle mangler.

Gennemgangen bør foretages i den sidste tid før afleveringen, og resultaterne registreres ved hjælp af mangellister. Listerne og anden dokumentation vedrørende materialer og arbejdsudførelse - fx. prøvningsattaster - indgår i afleveringsforretningen og i den afleveringsrapport, der bør udarbejdes. I rapporten må samlet anføres, hvilke forpligtelser der ikke er opfyldt, afleveringens eventuelle økonomiske virkninger og frister for afhjælpningen. Afleveringsrapporten underskrives af deltagerne i afleveringsforretningen.

Styring af kvalitet: 14.4

Mangelgennemgangen er et led i sikringen af byggeriets kvalitet. Væsentlige dele af kvalitetssikringen bør ske i forbindelse med selve byggeriets gennemførelse, fx. ved hjælp af tilsynsplaner. Se herom nærmere BPS-arbejdsrapporten fra maj 1983 »fælles afleveringsprotokol - med eksempler på systematisk kontrol«.

Kan der påvises væsentlige mangler, bør bygherren benytte sig af retten til at afvise at modtage arbejdet, indtil mnaglerne er afhjulpet, jf. AB § 17, stk. 4. Det kan ikke på forhånd angives, vornår en mangel er væsentlig. Men generelt kan anføres, at mangler, der kan udbedres uden ulemper for brugerne mens bygningen er i brug, normalt ikke kan betragtes som væsentlige. Afgørelsen må bero på de konkrete omstændigheder.

Foreligger der ikke væsentlige mangler, må bygherren acceptere afleveringen. Men mangler, der konstateres ved afleveringen, kan han kræve afhjulpet efter reglerne i AB § 21, stk. 4.

Beregning af afhjælpningsperioden: 12.5

Afhjælpningsperiodens længde: 12.6.21

Bygherren kan herudover i og efter afhjælpningsperioden kræve erstatning eller forholdsmæssigt afslag i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler som nærmere anført i AB § 22, stk. 5.

Det er vigtigt, at der ved afleveringen er foretaget en nøje kontrol af byggeriet, således at alle synlige mangler er konstateret.

Bygherren kan efter dansk rets almindelige regler være afskåret fra senere indsigelse mod, at dele af entreprenøraftalen ikke er opfyldt.

Brugermedvirken: kap. 4

Ud over det tilsyn med byggeriet, som de tekniske rådgivere fører i afhjælpningsperioden, bør bygherren sørge for, at brugere i denne periode er særlig opmærksomme på eventuelle mangler ved byggeriet, således at disse kan anmeldes over for entreprenørerne i medfør af AB § 22, stk. 1 og 2.

Afhjælpningsperioden: 12.5 og 12.6.21

Efter udløbet af afhjælpningsperioden (normalt 1 år) kan bygherren kun påberåbe sig mangler, som han ikke burde have opdaget ved en sædvanlig og rimelig undersøgelse af arbejdet. Dette gælder dog ikke, hvis entreprenøren har handlet svigagtigt eller har ydet garanti for arbejdet.

Sikkerhedsstillelse: 12.6.13

Ved afhjælpningsperiodens udløb kan entreprenøren begære sinnsikkerhedsstillelse frigivet, såfremt han har opfydt sin afhjælpningspligt.

En egentlig juridisk forretning i forbindelse med afhjælpningsperiodens udløb er ikke forudsat i AB 72. Dog anbefales, at der afholdes besigtelse for at konstatere, om afhjælpningspligten er opfyldt.

15.4 Bistand ved aflevering

Teknisk rådgivning: kap. 6

Det er de tekniske rådgiveres opgave at bistå bygherren ved afleveringsforretningen og kontrol med afhjælpning af eventuelle mangler i afhjælpningsperioden, jf. specialnormerne pkt. 2.0.6.2 og 2.0.6.3.

Har virksomheden egen energikonsulent, bør denne bistå bygherren ved afleveringsforretningen ligesom han kan yde bistand i forbindelse med den senere drift og vedligehold af byggeriet.

Herudover kan de teknologiske institutter mod betaling i visse tilfælde yde bistand i fobindelse med afevering, herunder indregulering af varme- og ventilationsanlæg, og bistå ved kontrol af, hvorvidt anlægget opfylder de foreskrevne krav.

Bygeriets Akustiske Målestation ved Statens Byggeforskningsinstitut og Jydsk Teknologisk Institut kan ligeledes mod betaling bistå ved kontrol af, hvorvidt bygningens akustiske forhold svarer til de foreskrevne krav.

Tilsvarende kontrol kan også udføres af en række private ingeniørfirmaer.

Bygherren har desuden mulighed for mod betaling at få foretaget fx. en termografisk bygningsgennemgang og TV-inspektion af afløbsledninger.

15.5 Drifts- og vedligeholdsinstruktioner

Instruktioner fra entreprenører: 12.6.14

Bygherren må påse, at der senest ved byggeriets aflevering modtages kortfattede og let forståelige instruktioner indeholdende alle nødvendige oplysninger om driften, navnlig vedligehold, opvarmning og rengøring, om periodiske vedligeholdssyn og om den daglige pasning af tekniske anlæg.

Driftsinstruktionen bør typisk omfatte

- Generelle oplysninger om bygningen og fortegnelse over eventuelle servicefirmaer

- oversigtstegninger og summarisk beskrivelse af bygningskonstruktioner, overflader og installationer

- aggregatfortegnelse, funktionstabeller, fortegnelse over automatikanlæg, diagrammer over fx. vand- og ventilationsanlæg

- rengøringsinstruktion

- vedligeholdsinstruktion og angivelse af tilsynsturnus

- et sæt ajourførte tegninger og/eller katalogblade, brochurer el.lign. vedrørende de bygningsdele, der er anvendt i det pågældende byggeri.

Projektering: 8.8

Byggeledelse: 6.2.7

Fagtilsyn: 6.2.8

Drifts- og vedligeholdsinstruktioner bør så vidt muligt udarbejdes i forbindelse med projektarbejdet. Nogle instruktioner kan dog høre med til en leverance eller kan først udarbejdes efter byggeriets afslutning. De endelige instruktioner kan eksempelvis udarbejdes af byggelederen og/eller fagtilsynet i samarbejde med entreprenøren/leverandøren. De tekniske rådgivere bør dog altid kontrollere instruktionen, således at det sikres, at bygherren modtager fyldestgørende materiale.

Bygherren må ved byggeriets afslutning særlig være opmærksom på, om de tekniske anlæg, såsom varme- og ventilationsanlæg, er i orden.

Der rejses fra brugerside ofte kritik af disse anlæg. Ofte skyldes vanskeligheder i forbindelse med driften af tekniske anlæg ikke fejl ved projekteringen og udførelse, men at de daglige brugere mangler fornødent kendskab til drift og pasning.

Tilsyn med tekniske anlæg: 15.9.1

Det kan eventuelt være hensigtsmæssigt, at der træffes aftalle med et service- eller ingeniørfirma om regelmæssigt tilsyn af tekniske anlæg.

15.6 Indflytningsplan

Indflytningen i nybyggeriet bør planlægges i god tid inden ibrugtagning. Der bør udarbejdes en indflytningsplan, som indeholder oplysninger om tidspunkter for levering af (løst) inventar og udstyr. Er der fx. tale om montering af belysningsarmaturer, telefoner, edb-udstyr eller samtaleanlæg efter opstilling af inventar, bør det fremgå af indflytningsplanen. Brugermedvirken: kap.4

Bygherren må sørge for, at brugerne inddrages i det forberedende arbejde og medvirke i udarbejdelsen af indflytningsplanen.

15.7 Byggeregnskab

Byggeledelse 6.2.7

Det hører til byggeledelsens opgaver at udarbejde byggeregnskab, jf. specialnormerne pkt. 2.0.6.2. I statsbyggesager skal byggeledelsen desuden foretaget den løbende regnskabsaflæggelse. Om selve regnskabsaflæggelsen henvises til skemacirkulæret.

Fagtilsyn: 6.2.8

I mindre komplicerede byggesager, hvor byggeledelsen eventuelt varetages af fagtilsynet overlades den løbende regnskabsaflæggelse og udarbejdelse af byggeregnskab til dette, jf. specialnormerne pkt. 2.0.6.3.

Det afsluttende skema SC skal indsendes til rigsrevisionen og - sammen med et sæt ajourførte hovedtegninger - til byggestyrelsen, jf. skemacirkulæret pkt. 11.

15.8 Erfaingsformidling

Bygherrens opgaver: 2.3

Erfaringerne fra et afsluttet statsbyggeri bør i videst muligt omfang søges udnyttet i kommende statsbyggerier. Den statslige bygningsmasses og den statslige byggevirksomheds betydelige størrelse giver baggrund for en erfaringsformidling med det formål

- at give bygherrerne et bedre grundlag for at fastlægge et rimeligt og realistisk niveau for byggeriets udformning

Projektering: kap. 8

- at sætte bygherrerne i stand til på en mere kvalificeret måde at vurdere de tekniske rådgiveres forslag

- at lette bedømmelsen af typeprojekter og/eller totalentreprisetilbud

Økonomisk styring: kap. 10

- at bidrage til at give bygherrerne et økonomisk kontrolgrundlag ved bedømmelsen af indkomne tilbud

- at give de statslige myndigheder et almindeligt overblik over udviklingen indenfor det statslige byggeri, bl.a. til brug for den økonomiske styring, og

- at opnå erfaringer fra bygninger i drift.

Indsamling af erfaringer som ovenfor nævnt har betydning for den enkelte bygherre, som skal bygge flere gange, og for byggestyrelsen,der - som det centrale organ i den statslige byggevirksomhed - har til opgave at udsende generelle forskrifter og retningslinier for tilrettelæggelse og gennemførelse af det statslige byggeri.

Aftaler med byggestyrelsen om indsendelse af materiale vil normalt blive truffet enten ved den indledende forhandling med styrelsen, jf. skemacirkulæret pkt. 3, eller i frbindelse med byggestyrelsen behandling af byggesagen på basis af projektforslaget m.v., f. skemacirkulæret pkt. 5.

Forsøg:7.10

Opmærksomheden skal i denne forbindelse særligt henledes på de tilfælde, hvor der er tale om forsøgsbyggeri, eller hvor der er tale om at gennemføre særlige undersøgelser.

I det omfang, det indsamlede materiale kan danne grundlag for eller være til nytte ved andre byggeopgaver, vil byggestyrelsen drage omsorg for, at materialet stilles til rådighed for andre byggende styrelser, fx. ved at matrialet bliver indarbejdet i bygherrevejledningen.

Om de tekniske rådgiveres undersøgelser til brug i det statslige byggeri, henvises til ABR pkt. 4.4.

15.9 Bygningspleje- og vedligeholdstilsyn

Tilsyn med statens bygninger m.v. skal gennemføres efter reglerne i vedligeholdscirkulæret.

Efter cirkulæret klassificeres den statslige bygningsmasse i 3 grupper.

Gruppe 1 omfatter bygninger, der - foruden almindeligt vedligehold - har behov for særlig bygningspleje.

Gruppen omfatter bl.a. samtlige fredede bygninger og andre byginger, der som tidstypisk arkitektur eller som værdifulde elementer i by- og landskabsbilleder bør bevares.

Gruppe 2 omfatter bygninger, der - uden at kunne henføres til gruppe 1 - har behov for et sagkyndigt tilsyn til sikring af gennemførelsen af et forsvarligt vedligehold.

Gruppe 3 omfatter øvrige bygninger, hvor et vedligeholdstilsyn ved brugeren er forsvarligt og praktisk.

Klassificeringen af statens bygninger foretages af et permanent udvalg under byggestyrelsen. Det påhviler vedkommende ministerium eller styrelse at rette henvendelse til udvalget om klassificering af nyopførte eller nyerhvervede bygninger, jf. § 4 i vedligeholdscirkulæret.

Udvalgets adresse er Byggestyrelsen, Stormgade 10, 1470 Købenahvn K.

I vedligeholdscirkulæret er fastsat ensartede regler om vedligehold af statens bygninger, gradueret efter den foretagne klassificering af den enkelte bygning eller det enkelte bygningskompleks.

For så vidt angår bygninger henført til gruppe 1 foretages såvel bygningspleje som vedligeholdstilsyn af de kgl. bygningsinspektører, udpeget af byggestyrelsen efter forhandling med Akademirådet. Hver arkitekt har sit geografiske område.

Gruppe 2-bygninger er ikke underkastet bygningsplejetilsyn, men alene vedligeholdstilsyn. Vedligeholdstilsynet varetages efter vedkommende styrelses bestemmelse af kgl. bygningsinspektører eller af en anden kvalificeret arkitekt.

Vedligeholdstilsynet med gruppe 3-bygninger varetages af vedkommende bruger efter de i cirkulæret fastsatte regler.

Særlige byggeadministrationer: 1.2.1

Følgende styrelser og særlige byggeadministrationer foretager selv de i cirkulæret omtalte bygningspleje-, vedligeholds- og brugertilsyn ved alle 3 grupper af statsbyggeri: Generaldirektoratet for Danske Statsbaner,

Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet,

Statens Luftsfartsvæsen,

Københavns Luftshavnsvæsen

Forsvarets Bygningstjeneste samt

boliministeriets ejendomsdirektorat.

15.9.1 Tilsyn med tekniske installationer

Hvis der ikke ved arbejdets afslutning er taget stilling til, hvem der skal varetage tilsynet med de tekniske installationer, skal den arkitekt, som fører tilsyn med en bygning, der er klassificeret i grupe 1 eller 2, over for styrelsen afgive indstilling om, hvorvidt tilsynet kan varetages af bygningens driftspersonale, eller om der bør udpeges en særlig sagkyndig tilsynsførende. Der bør i indstillingen tages stilling til, om tilsynet med de tekniske installationer bør varetages af en rådgivende ingeniør eller kan varetages forsvarligt på anden måde, fx. af et servicefirma.

Om den lovpligtige kontrol af oliefyringsanlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 120 KW henvises til byggestyrelsens bekendtrgørelse af 19. november 1980 om kontrolmåling, justering og rensning af større oliefyringsanlæg m.v.

15.9.2 Tilsynsudgifter

Udgifterne til honorering af bygningspleje- og vedligeholdstilsyn med de gruppe 1-bygninger, som ikke er underlagt de i kap. 15.9 nævnte styrelser og særlige byggeadministrationer, afholdes af byggestyrelsen. Udgifterne til honorering af vedligeholdstilsyn med gruppe 2-bygninger, eventuelle udgifter vedrørende vedligeholdstilsyn med gruppe 3-bygninger, samt udgifter til honorering af særligt tilsyn med tekniske installationer afholdes af pågældende styrelse.

Bilag 1. Oversigt over forskrifter

---------------------------------------------------------------------

Har betydning for kapitel

Oversigten omfatter de væsentligste bestemmelser, der er bindende for en statslig bygherre, eller som det - under nærmere angivne forudsætninger - kan anbefales am at følge.

1, 2, 3, 5, 6, 7, 8, B.4.

Boligministeriet/byggestyrelsen

Lov nr. 228 af 19. maj 1971 om statens byggevirksomhed m.v. (statsbyggeloven).

7, 8, 10, 11.

Boligministeriers cirkulære nr. 49 af 23. marts 1972 om statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejders indretning med hensyntagen til bevægelseshæmmede (handicapcirkulæret).

1,5,8.

Boligministeriers cirkulære nr. 124 af 9. juni 1972 om kontorlokaler m.v. til centrale statskontorer i hovedstadsområdet.

15.

Boligministeriets vejledning af 30. november 1973 om aflevering og drift af ventilationsanlæg i statsligt og statsstøttet byggeri.

1, 3, 5, 6, 8, 10, 12, 14, 15.

Boligministeriets cirkulære nr. 124 af 23. juni 1974 om kontrol- og regnskabsmæssige bestemmelser vedrørende statslige byggearbejder m.v. (skemacirkulæret). (Under revision).

12.

Boligministeriets cirkulære nr. 214 af 4. oktober 1974 om EF-rådets direktiver vedrørende liberalisering og samordning af fremgangsmåderne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter (EF-udbudscirkulæret).

Omtales særskilt i bilag 6.

11, 12, 13, 14, 15.

Boligministeriets cirkulæreskrivelse af. maj 1978 om anvendelse af Almindelige betingelser for arbejder og leverancer i bygge- og anlægsvirksomhed (AB 72).

14.

Byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 31. juli 1979 vedrørende modregning af skatte- told- og afgiftsrestancer i entreprisesummer.

12, 14.

Byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 18. august 1980 om afvisning af forbehold i forbindelse med sikkerhedsstillelse i entrepriseforhold.

15.

Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 497 af 19 november 1980 om kontrolmåling, justering og rensning af større oliefyringsanlæg.

6, 8, 15.

Byggestyrelsens cirkulære nr. 171 af 1. oktober 1981 om vedligehold af statens bygninger m.v. (vedligeholdscirkulæret).

12, 14.

Byggestyrelsens bekendtgørelse nr. 551 af 11. november 1981 om bygggeri i vinterperioden (vinterbekendtgørelsen).

11, 12, 14.

Byggestyrelsens cirkulære nr. 191 af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder (pris- og tidcirkulæret).

12, 14.

Byggestyrelsens vejledning af december 1981 om vinterbyggeri (vintervejledning).

13.

Byggestyrelsens cirkulæreskrivelse af 24. august 1982 med bilag om godkendte standardforbehold fra Entreprenørforeningen, Håndværksrådet og Byggefagenes Kooperative Landssammenslutning, og byggestyrelsens bemærkninger i cirkulæreskrivelse af 9. juni til Entreprenørforeningens Tagpapsektions supplerende bestemmelser af juli 1982.

8, 11, 12, 14.

Pris og tid 1982. byggestyrelsens vejledning af august 1982 om pris, tid, regulering af pris og tid, udbudsmateriale og brug af AB 72 i entrepriseaftaler om bygge- og anlægsarbejder (pris- og tidvejledningen).

9, 11, 12, 13.

Byggestyrelsens cirkulære nr. 7 af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (udbudscirkulæret). Optrykt i »Udbud 1983«, byggestyrelsens vejledning af april 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder og om antagelse af tilbud (udbudsvejledningen).

8.

Bygningsreglement 1982 (BR 82). Udgivet af byggestyrelsen med tilhørende vejledning.

-------

6.

Danske Arkitekters Landsforbunds konkurrenceregler af 1952.

Arbejdsministeriet

4, 6, 7.

Lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø med de bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger (»publikationer«), der især angår projektering af byggeri og drift af byggepladser.

4, 7, 14.

Socialministeriets bekendtgørelse nr. 79 af 25. marts 1955 om arbejdsgivers anmeldepligt i henhold til arbejderbeskyttelsesloven.

Energiministeriet

7.

Lov nr. 258 af 8. juni 1979 om varmeforsyning. Især § 18 om tilslugning til kollektive varmeforsyningsanlæg og § 21 om forbud mod nærmere angivne opvarmningssystemer.

Finansministeriets

12.

Finansministeriets cirkulære nr. 24. af 26. februar 1975 om statens selvforsikringsordning.

5.

Finansministeriets cirkulære nr. 41 af 7. marts 1978 om etablering af et centralt register over statens ubenyttede ejendomme.

5, 7, 8, 10.

Finansministeriets budgetvejledning 1979 (budgetvejledningen.)

3, 4.

Finansministeriets cirkulære nr. 199 af 21. november 1979 om samarbejde og sanarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner (samarbejdscirkulæret).

5.

Finanministeriets cirkulæreskrivelse af 5. december 1979 om afklaring af forhold til regler om fysisk planlægning før forelæggelse af bevillingsforslag samt oplysning om bebyggelsesprocent og mulighed for udvidelser.

5.

Finansministeriets cirkulære nr. 129 af 4. august 1980 om almindelige regler for salg af statens ejendomme.

5.

Cirkulæreskrivelse af 13. november 1980 om selvejende institutioners anlægsdispositioner m.v.

8, 12.

Administrationsdepartementets cirkulære nr. 219 af 18. december 1980 om fremgangsmåden ved statslige indkøb efter EF- og GATT-bestemmelserne. Omtales i bilag 6.

8.

Administrationsdepartementets cirkulære nr. 138 af 11. august 1981 om statsinstitutioners anmeldelse af større indkøb (mere end 500.000 d.kr. exl. moms).

Indenrigsministeriet

7, 8.

Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981 med tilhørende bekendtgørelser og cirkulærer.

Industriministeriet

11, 12, 13.

Lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation m.v. (licitationsloven).

Justitsministeriet

5, 7.

Brandloven, lovbekendtgørelse nr. 469 af 24. september 1969 (med senere ændringer).

(Angår især virksomheder, hvori fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, let antændelige eller særligt brændbare væsker, luftarter eller stoffer).

10.

Lov nr. 280 af 10. juni 1970 om offentlighed iforvaltningen (offentlighedsloven).

Landbrugsministeriet

5, 7.

Udstykningslov, lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977. Især § 2, hvorefter udstykning ikke kan approberes, hvis den kræver lokalplan, som endnu ikke er gennemført.

Miljøministeriet

5, 7.

Lov om kommunelanlægning, lovbekendtgørelse nr. 734 af 21. december 1982. Omtales særskilt i bilag 3.

5, 7.

Lov om lands- og regionplanlægning, lovbekendtgørelse nr. 735 af 21. december 1982. Omtales særskilt i bilag 3.

5, 7.

Lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet, lovbekendtgørelse nr. 736 af 21. december 1982. Omtales særskilt i bilag 3.

5, 7.

Lov om naturfredning, lovbekendtgørelse nr. 453 af 1. september 1978.

5, 7.

Lov om skove, lovbekendtgørelse nr. 231 af 4. maj 1979. Især §§ 5-7 om opførelse i fredskov eller på fredskovpligtig grund af anden bebyggelse end den, der er påkrævet for skovens drift.

5, 7, 8.

Lov om bygningsfredning, lovbekendtgørelse nr. 213 ad 23. maj 1979.

5.

Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 393 af 3. juni 982 om orientering af miljøministeren forud for salg eller nedrivning af ejendomme ældre end 50 år, tilhørende staten eller kommunen.

5, 7.

Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 663 af 16. december 1982.

Ministeriet for offentlige arbejder

9, 11, 12, 13, 14, 15.

Almindelige betingelser for arbejder og leverancer (AB 72).

Ministeriet for skatter og afgifter

14.

Cirkulæreskrivelse af 14. juni 1977 fra ministeriet for skatter og afgifter om modregning af skatte-, told- og afgiftsrestancer i udbetalinger fra statsinstitutioner ved betalingsstandsning, herunder konkurs m.v.

bilag 2. Oversigt over orienterende materiale

---------------------------------------------------------------------

Angår især kapitel

6.

Arkitektkontrakten. Jørgen Hansen. Gyldendal, 1966.

12.

Retningslinier for udbud m.v. ved anvendelse af totalentrepriseformen ved bygge- og anlægsarbejder, september 1972 (»Den lille hvide«), udsendt af en række af byggeriets organisationer.

8.

SBI-anvisning 94, ydeevne - hvorfor og hvordan, 1974.

5, 7.

BPS-vejledning i bygningsprogrammering, august 1975.

7, 8, 12, 13.

SBI-anvisning 107. Bygningsplanlægning med værdianalyse, 1976.

5, 7.

Vejledning 1976. Boligministeriets og socialministeriets udvalg om indretning af plejehjem, daghjem, dagcentre og beskyttede boliger, november 1976.

6.

Teknikeraftalen, almindelig del (udgivet som manuskript, 1977).

Advokat dr. jur. Jørgen Hansen.

3, 4, 5.

Arbejdstilsynets vejledning nr. 81 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedstjeneste, 1978.

8, 12.

Arbejdstilsynets vejledning nr. 83 i tilknytning til arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 501 af 5. oktober 1978 om projekterendes og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø.

14.

SBI-anvisning 122. Godkendelses- og kontrolordninger for byggevarer, 1979.

8.

Projektplanlæging med system. Morten Fangel, 1979. Teknisk Forlag.

12, 13.

Licitationsforhold. Helen Graff, 1980.

5, 7, 9.

SBI-rapport 106. Energibesparende foranstaltninger i større bygninger, 2. udg. 1981.

5, 7, 9.

SBI-rapport 116 om energiforbruget i større bygninger, 1981.

3, 4, 5, 7.

SBI-rapport 127. Programmering af byggeopgaver i praksis. Fire eksempler, 1981.

3, 5, 7.

SBI-rapport 131. Programmering, 1981.

12, 13.

Tilbudsgivning m.v. i bygge- og anlægssektoren, september 1981. Monopoltilsynet.

7, 8, 12, 13.

Totalentreprise. Erik Hørlyck, 1981. Juristforbundets Forlag (nu DJFØ).

3, 5.

Særtryk nr. 3. Udviklingsstøtte 81. BUR, september 1981.

5, 7, 9.

Energibesparelser i offentlige bygninger. Planlægning. byggestyrelsen, januar 182.

7, 8, 12, 13.

Entreprise- og licitationsbetingelser. Erik Hørlyck, 3. udgave, 1982. DJFØ's forlag.

5, 7.

SBI-meddelelse 14. Kontormiljø. Prolemer og planlægningsprincipper, 1982.

5, 7, 8.

Planlægning af driftsvenligt byggeri. Post- og Telegrafvæsenets bygningstjeneste og undervisningsministeriets byggedirektorat.

5, 7, 8, 10.

SBI-rapport 117 om et system for økonomisk drift. 1982.

8, 12.

Indkøbsvejledning for staten. Udsendt 1982 af Direktoratet for Statens Indkøb.

8.

BPS-publikation 21. Fælles tegningsprincipper - med eksempelsamling, 2. udgave, januar 1983.

3, 5, 7, 8, 9, 11, 13, 14, 15

Kvalitetsstyring i byggeriet. En statusrapport. BUR, februar 1983.

6.

Teknisk Rådgivning. Carl Friis Skovsen og Lars Holten Petersen, 1983.

8, 15.

SBI-meddelelse 30. Driftsinstruktioner for varmeanlæg, april 1983.

15.

BPS-publikation 30. En arbejdsrapport. Fælles afleveringsprotokol - med eksempler på systematisk kontrol, maj 1983.

8, 12

Byggepladsen, Arbejdsmiljø. Arbejdsmiljøfondet, 1983.

8, 12.

Vejledning om afgrænsning og koordinering af sikkerhedsarbejdet ved bygge- og anlægsarbejder. Arbejdstilsynet, 1983.

-------

Materiale, som løbende føres a jour eller udkommer periodisk

8, 10.

BYG-ERFA-erfaringsblade. Udsendes af Byggecentrum med bladet »byggeorientering«.

»Byggeviden, hvor?». Kontaktvejviser. udgives af Byggecentrum hvert 2. år, sidst i 181.

1. Byggedata. Opslagsværk på 18 bind med love og forskrifter af enhver art inden for byggeriet vedrørende såvel teknik som planlægning og økonomi. Redigeres af Byggecentrum og ajourføres 6 gange årligt hos abonnenten.

Bilag 3. Planmyndighederne

---------------------------------------------------------------------

Regler om fysisk planlægning, som kan have betydning allerede ved formulering af programoplæg (kap. 5).

B.3.1 Beslutning om placering af et byggeri

Lov om lands- og regionalplanlægning (LRPL), lovbekendtgørelse nr. 735 ad 21. december 1982. Især § 18 har betydning. Fra bestemmelsen citeres.

(* 1) Adresse: Holbergsgade 23, 1057 København K. Tlf. 01-13 67 60.

(* 2) Til orientering for kommunale bygherrer: For typiske kommunale og amtskommunale byggerier findes tillige standardbeskrivelse med særlige regler om honorarberegning.

(* 3) Til orientering kan det oplyses, at der ved kommunale opgaver kan fås vejledning hos Kommunernes Revisionsafdeling, Bygge- og Anlægsrevisionen, Esbjerg.