Udbud 1983 Vejledning om udbud at bygge- og anlægsarbejder og om antagelse af-tilbud (udbudsvejledningen)

§ 1 bestemmer, hvilke bygge- og anlægsarbejder cirkulæret gælder for.

§ 1, stk. 1

Dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen at forstå som leverancen.

§ 1, stk. 2

I det omfang det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret også for andre bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelse herom.

Statslige bygherrer

Statens bygge- og anlægsarbejder skal udbydes efter cirkulæret.

Statsstøttende bygherrer

Med hensyn til statsstøttede bygge- og anlægsarbejder rettes i tvivlstilfælde henvendelse til de enkelte statsstyrelser om, hvorvidt et byggeri eller anlæg er omfattet af cirkulæret. I bilag 3 findes en oversigt over, hvilke statsstøttede arbejder indenfor boligministeriets område, der pr. 31. marts 1983 er omfattet af udbudscirkulæret.

Undtagelse

Hvis det skønnes uhensigtsmæssigt at anvende cirkulærets regler på bestemte grupper af arbejder, må vedkommende minister rette henvendelse til boligministeren herom.

Andre bygherrer

Cirkulæret gælder ikke for kommunale eller private arbejder uden statsstøtte.

Hvilke arbejder og leverancer

Cirkulæret finder anvendelse på hver enkelt entreprise eller leverance, som bygherren træffer aftale om. »Arbejdet« betyder efter sammenhængen hele arbejdet, dele af arbejdet eller den enkelte entreprise.

Indkøber en bygherre selv leverancer til et bygge- og anlægsarbejde, omfattes leverancerne af ordningen. Leverancer til entreprenørerne falder uden for cirkulæret.

Et »bygge- og anlægsarbejde« omfatter også en bygnings installationer og det naturlige tilbehør til bygningen. Egentligt inventar, løsøre og udstyr, såsom møbler, senge og montret, der ikke normalt indgår som en integreret del af byggearbejderne, er derimod ikke omfattet.

Cirkulæret omfatter ikke rene styrings- og projekteringsopgaver. Hvis en virksomhed påtager sig at hæfte for den samlede byggeudgift over for bygherren, kan dette ske uafhængig af cirkulæret, forudsat at byggearbejderne udbydes efter dette.

Regningsarbejde med angivet maksimum for udgifterne og med en bestemt defineret entreprenørydelse betragtes som tilbudarbejde og hører under cirkulærets ordning.

Det samme gælder arbejder, der udføres efter enhedspriser med regulering for medgåede mængder. Her skal enhederne udbydes efter cirkulæret.

Se endvidere side 13 om regningsarbejde uden maksimum.

Arbejde i eget regi

Arbejde i bygherrens eget regi falder udenfor udbudsreglerne. Arbejdet udføres her af bygherrens eget personale, og der er ikke tale om et entrepriseforhold. Udføres dele af sådanne arbejder af andre end bygherren, omfattes disse delarbejder af cirkulæret.

Som eksempel på arbejde i eget regi kan nævnes byggeri, der opføres med statsstøtte af en entreprenør som bygherre med henblik på overdragelse til en andelsboligforening. Arbejder, som en sådan entreprenør ikke selv forestår, er omfattet af cirkulæret. Arbejde i eget regi forudsætter, at byggearbejderne er påbegyndt, før byggeriet overdrages til en andelsboligforening. Sker overdragelsen tidligere, falder arbejdet ind under cirkulæret.

Nedrivningsarbejder

Ved nedrivningsarbejder afgør de statslige styrelser selv, om udbudsreglerne kan finde anvendelse.

Opdeling i entrepriser

Cirkulæret indeholder ikke regler om opdeling af et byggeri i entrepriser. Herom henvises til Bygherrevejledningen. Udbudsreglerne betyder dog, at et byggeri skal kunne opdeles efter de udbudsregler, der skal anvendes. Hvor dele af et byggeri udføres i eget regi eller efter regning, skal de øvrige dele således kunne udskilles i selvstændige entrepriser, idet de omfattes af cirkulæret.

Hvor underhåndsbud er tilladt efter § 4 c eller d, skal dele af byggeriet, der ikke dækkes af begrundelsen for underhåndsbud, kunne udbydes i konkurrence. Særlig hvad angår § 4 d henvises til side 17.

Underentrepriser

Bygherren kan undlade den lige nævnte udskillelse i selvstændige entrepriser mod at forpligte den valgte entreprenør til at sørge for, at de delarbejder, der skulle være udskilt, bliver udbudt i underentrepriser efter cirkulærets regler.

Hæfter en virksomhed som nævnt side 10, 2. afsnit for den samlede byggeudgift uden selv at udføre arbejdet, må bygherren sørge for, at arbejdet udbydes efter cirkulærets regler, eventuelt som underentrepriser.

Totalentreprenørers underentreprenører kan være omfattet af cirkulæret, se side 21.

Bortset fra de nævnte tilfælde falder entreprenørers antagelse af underentreprenører udenfor cirkulæret.

Hvor underentrepriser herefter er omfattet af cirkulæret, er ordningen følgende: Der kan vælges offentligt eller begrænset udbud eller underhåndsbud efter cirkulærets regler herom, dog ikke underhåndsbud, hvis byggeriet iøvrigt er omfattet af § 4 c eller d som nævnt side 17. Hvis der udbydes offentligt eller begrænset, anvendes §§ 5 og 6 om deltagerkredsen. §§ 7, 8 og 9 om antagelse af tilbud tager ikke sigte på underentrepriser.

EF-udbudsdirektiver

Ved offentlige bygge- og anlægsarbejder, for hvilke den anslåede entreprisesum er lig med eller større end 1 million europæiske regningsenheder, skal udbyderen iagttage EF-bestemmelserne med hensyn til indgåelse af offentlige bygge- og anlægskontrakter, jfr. boligministeriets cirkulære nr. 214 af 4. oktober 1974.

I afsnit III i boligministeriets cirkulære af 4. oktober 1974 er forholdet mellem EF-direktivernes bestemmelser om udbud af offentlige bygge- og anlægsarbejder og de danske udbudsbestemmelser nærmere beskrevet. Af pkt. 10 fremgår det bl.a., at offentlige bygge- og anlægsarbejder til en anslået samlet udgift på mindre end 1 million regningsenheder fortsat er fuldt ud omfattet af de danske udbudsbestemmelser, bortset fra tilfælde, hvor disse bestemmelser måtte have en diskriminerende virkning overfor andre EF-landes entreprenører, der deltager i danske licitationer jfr. »liberaliseringsdirektivet« (71/304/EØF).

Tærskelværdien på 1 million europæiske regningsenheder er pr. 1. januar 1982 fastsat til 7.917.340 kr. ekskl. moms.

Tærskelværdien tages op til revision hvert andet år.

EF-bestemmelserne gælder ikke for statsstøttet byggeri, f.eks. efter lov om boligbyggeri.

§ 1. Dette cirkulære gælder for statslige bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer. I leveranceforhold er entreprenøren at forstå som sælgeren og entreprisen at forstå som leverancen.

Stk. 2. I det omfang det er foreneligt med den pågældende lovgivning, gælder cirkulæret også for andre bygge- og anlægsarbejder, når der til arbejdet ydes statsstøtte eller statslig udgiftsrefusion, når arbejdet i øvrigt helt eller delvis finansieres over de årlige bevillingslove, eller når vedkommende styrelse træffer bestemmelsel herom.

§ 1. Denne lov finder anvendelse på tilbudsgivning ved arbejder og leverancer inden for bygge- og anlægsvirksomhed.

§ 2 indeholder cirkulærets hovedregel: Udbud blandt flere bydende i konkurrence, underhåndsbud kun i særlige tilfælde.

§ 2, stk. 1

Arbejdet skal udbydes offentligt eller begrænset. Der kan frit vælges mellem de to udbudsformer. Underhåndsbud kan alene indhentes som nævnt i § 4.

Udbudet

Bestemmelsen udtrykker cirkulærets hovedregel: Arbejdet skal udbydes blandt flere i samtidig konkurrene, og overdragelse på grundlag af underhåndsbud kan kun ske i særlige tilfælde.

Selv om bygherren mener, at hans byggeopgave er egnet for typiseret byggeri, udelukker § 2, stk. 1, at han bestiller et bestemt typeprojekt til udførelse. Bygherren må udforme et udbudsgrundlag og udbyde opgaven offentligt eller begrænset efter cirkulærets regler.

Udbudsgrundlaget må ikke udformes således, at kun eet typeprojekt reelt kan komme i betragtning. Der skal kunne konkurreres om arbejdet. Udbudsgrundlaget kan formuleres som funktionskrav og -ønsker i stedet for at angive bygetekniske løsninger. Herved undgås bindinger til bestemte projekter.

Bygherren kan eventuelt ønske at benytte et eksisterende typeprojekt som grundlag for udbud på hovedprojekt. Denne fremgangsmåde er kun acceptabel, hvis også andre end typeprojektets indehaver har reelle muligheder for at udføre det udbudte arbejde.

For entreprenørerne betyder § 2, stk. 1, at de gennem konkurrencen om hver enkelt byggeopgave må dokumentere, at deres ydelser og priser giver bygherren det billigste eller fordelagtigste resultat. En entreprenør kan således ikke forbeholde sig at få overdraget et arbejde uden konkurrence ved at være sælger af byggegrunden.

Om undtagelser fra kravet omkonkurrence se § 4.

Offentligt og begrænset udbud

Som nævnt i § 2, 2. pkt. er der frit valg mellem offentligt og begrænset udbud. I § 3 fastlægges de to udbudsformer nærmere.

Indledende offentlig indkaldelse

Ved begrænset udbud kan der ofte med fordel indledes med en offentlig indkaldelse af interesserede firmaer. Blandt disse vælges de 3-5 firmaer, der indbydes til at afgive tilbud.

§ 2, stk. 2

Arbejde i regning er ikke omfattet af stk. 1. Udførelse i regning kan anvendes, når særlige grunde foreligger, jfr. § 2, stk. 1 i byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

Regningsarbejde

Udførelse af et arbejde i regning - uden angivelse af et maksimumbeløb - sker ikke på grundlag af tilbud i udbudscirkulærets forstand. Denne art arbejder omfattes ikke af cirkulæret.

Regningsarbejder reguleres derimod af pris- og tidcirkulæret.

Der er derfor i § 2, stk. 2 henvist til pris- og tidcirkulæret, hvoraf fremgår, at regningsarbejde kun kan anvendes, når der er en særlig begrundelse. Kan dele af et arbejde ikke falde ind under denne bestemmelse, er disse dele omfattet af udbudscirkulæret.

Se endvidere side 10 om regningsarbejde med maksimum.

§ 2. Arbejdet skal udbydes offentligt eller begrænset. Der kan frit vælges mellem de to udbudsformer. Underhåndsbud kan alene indhentes som nævnt i § 4.

Stk. 2. Arbejde i regning er ikke omfattet af stk. 1. Udførelse i regning kan anvendes, når særlige grunde foreligger, jfr. § 2, stk. 1 i byggestyrelsens cirkulære af 11. november 1981 om pris og tid på bygge- og anlægsarbejder.

§ 2. Ved licitation forstås i denne lov, at et arbejde eller en leverance udbydes, således at flere opfordres til inden samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og bindende bud, idet det ved opfordringen tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde.

Stk. 2. Ved offentlig licitation rettes opfordring til at byde ved bekendtgørelse i dagspressen eller på lignende måde til en ubestemt kreds. Ved bunden (ikke-offentlig) licitation rettes opfordringen til at byde direkte og alene til dem, fra hvem bud ønskes.

§ 3 definerer offentligt og begrænset udbud samt totalentreprise.

§ 3, stk. 1

Offentligt udbud omfatter offentlig licitation som angivet i licitationsloven og offentligt udbud i totalentreprise. Begrænset udbud omfatter bunden licitation som angivet i licitationsloven og begrænset udbud i totalentreprise.

§ 3, stk. 2

Totalentreprise foreligger, når entreprenøren står for såvel arbejdets udførelse som projekteringen eller den væsentligste del af denne.

Fire former for konkurrence

Som det fremgår af § 3, stk. 1, omfatter cirkulæret følgende former for konkurrence

Offentligt udbud efter licitationslovens regler

offentlig licitation).

Begrænset udbud efter licitationslovens regler

(bunden licitation).

Offentligt udbud i totalentreprise.

Begrænset udbud i totalentreprise.

Udbud i konkurrence

I cirkulæret forstås ved udbud i konkurrence, at bygherren opfordrer til, at

a. flere

b. samtidig

c. under overholdelse af visse konkurrencevilkår og

d. på samme konkurrencegrundlag

afgiver tilbud. Konkurrencevilkårene er ved licitation angivet i licitationsloven.For totalentreprise kan tillige henvises til retningslinjerne i Bygherrevejledningen.

Licitation: »Samme arbejde«

Ved licitation efter licitationsloven forstås, at et arbejde eller en leverance udbydes,således at flere opfordres til inden samme bestemte tidspunkt og på samme udbudsgrundlag at give skriftlige og bindende tilbud, idet det ved opfordringen tilkendegives, at også andre er opfordret til at byde.

Afgørende er, om der konkurreres på »samme arbejde«, dvs. på et udbudsgrundlag, der i alle væsentlige detaljer fastlægger det færdige byggeris udformning. Konkurrencen mellem de bydende drejer sig først og fremmest om prisen.

Det gængse udbudsgrundlag er et hovedprojekt, men også et materiale, der svarer til de tekniske rådgiveres forprojekt, kan omfattes af licitationsloven.

Licitation kan som nærmere angivet i licitationsloven være offentlig eller bunden. Sidstnævnte form kaldes ofte »indbudt licitation«.

Ikke »samme arbejde«: Totalentreprise

Er det overladt til de bydende at udforme projektet eller den væsentligste del af dette, udbydes der ikke på »samme arbejde«. Der foreligger i så fald udbud i totalentreprise, som angivet i § 3, stk. 2. Denne form falder i praksis udenfor licitationslovens regler, bortset fra bestemmelserne i licitationslovens § 4, stk. 1 om forbud mod regulering af tilbud, åbningsbetingelser og udskydning.

Den projektering, der er et led i totalentreprisen, kan gennemføres individuelt i den enkelte opgave eller foreligge helt eller delvis i form af typiserede løsninger.

Offentligt udbud i totalentreprise er næppe meget forekommende, men er taget med for fuldstændighedens skyld.

Cirkulæret handler ikke om, i hvilke tilfælde totalentreprise kan anvendes. Dette spørgsmål må afgøres af bygherren efter gældende praksis.

Partiel totalentreprise

Normalt omfatter totalentreprise hele byggeopgaven. Men der er intet til hinder for, at bestemte dele af en opgave - fx visse tekniske installationer - udbydes i totalentreprise, medens det øvrige byggeri udbydes på bygherrens fuldt detaljerede udbudsgrundlag.

Særlig om udbud med given pris

Ved udbud med given pris (ofte kaldet »omvendt licitation«) fastsætter bygherren i udbudsmaterialet entreprisesummen, som herefter er den samme i alle tilbud. Der må hverken tilbydes en højere eller lavere pris, og konkurrencen går på de løsningsmuligheder, som kan tilbydes. Udbud med given pris forudsætter udbud i totalentreprise. Udbudscirkulæret handler ikke om, hvornår udbud med given pris kan anvendes. Herom henvises til Bygherrevejledningen og til eventuelle regler om statsstøttevilkår.

§ 3. Offentligt udbud omfatter offentlig licitation som angivet i licitationsloven og offentligt udbud i totalentreprise. Begrænset udbud omfatter bunden licitation som angivet i licitationsloven og begrænset udbud i totalentreprise.

Stk. 2. Totalentreprise foreligger, når entreprenøren står for såvel arbejdets udførelse som projekteringen eller den væsentligste del af denne.

§ 3. Ved enhver licitation indgives buddene i lukket kuvert, der åbnes på licitationsstedet på et forud fastsat tidspunkt. De bydende er berettiget til at være til stede ved åbningen af buddene og til at blive bekendt med budsummerne og eventuelle forbehold.

Stk. 2. Udbyderen er

ved offentlig licitation berettiget til at vælge mellem samtlige indkomne bud og til at forkaste dem alle,

ved bunden licitation forpligtet til, medmindre andet udtrykkeligt fastsættes ved opfordringen til at byde, at antage det billigste bud eller forkaste dem alle ved meddelelse til de bydende.

Stk. 3. Ved en licitation må et bud, som er højere end et andet ved licitationen afgivet bud, ikke nedsættes.

§ 4 angiver, hvornår der undtagelsesvis kan indhentes underhåndsbud.

§ 4. Ved tilbudsgivning er det forbudt

1. at gennemføre forudgående regulering af bud,

2. at fastsætte betingelser for åbning af bud og

3. at foretage udskydning af bud.

Stk. 2. Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående anmeldelse af licitationsbud til de bydendes organisationer eller om pligt for bydende til at forhandle eller på anden måde samarbejde inden tilbudsgivningen er forbudt.

Stk. 3. Forud for licitationen må bydende kun afholde møder vedrørende licitationen til drøftelse af udbudsgrundlaget, herunder spørgsmål om teknisk begrundede forbehold, og kun såfremt udbyderen opfordres til at komme til stede og såvel organiserede som uorganiserede bydende på lige vilkår har adgang til mødet.

§ 4

Underhåndsbud kan indhentes

a. på arbejder, hvis omfang, kvalitet eller tidsforløb kun med stor vanskelighed kan fastlægges i et udbudsgrundlag, såsom visse restaurerings-, reparations- og ombygningsarbejder

b. på arbejder med en anslået samlet byggeudgift på 300.000 kr eller derunder

c. når kun en virksomhed har praktisk mulighed for at udføre arbejdet eller

d. når andre særlige grunde taler for at vælge en bestemt virksomhed.

Underhåndsbud

Ved underhåndsbud forstås i cirkulæret tilbud, der ikke er afgivet ved udbud i konkurrence som nævnt side 13. Underhåndsbud kan fremkomme efter en opfordring fra bygherren til en bestemt entreprenør om at afgive tilbud. Prisen kan endvidere fremkomme ved forhandling mellem bygherre og entreprenør, eller ved at bygherren selv fastsætter prisen uden forudgående tilbud og får den akcepteret af en entreprenør.

Indhentning af to underhåndsbud - hvilket efter licitationsloven er lovligt - betragtes ikke som konkurrence i udbudscirkulærets forstand.

Reglen er udtømmende

§ 4 er udtømmende. Der kan ikke i andre tilfælde end nævnt i bestemmelsen indhentes underhåndsbud.

EF-reglerne

Underhåndsbud er uanset § 4 udelukket ved arbejder, der skal udbydes efter bestemmelserne i EF-direktiv 71/305/EØF, jfr. pkt. 6 i boligministeriets cirkulære nr. 214 af 4. oktober 1974. Cirkulærets pkt. 5 opregner dog en række bygge- og anlægsarbejder og særlige forhold, hvor bygherrerne kan undlade at udbyde efter direktivets bestemmelser.

Upræcist udbudsgrundlag

§ 4 a: Undertiden kan et arbejde som nævnt i § 2, stk. 2 udføres i regning. Regningsarbejde kan fx være naturligt ved restaurerings-, reparations- og ombygningsarbejder, hvor der ikke kan fastlægges et udbudsgrundlag.

Der kan imidlertid forekomme tilfælde, hvor det ikke er muligt at definere et udbudsgrundlag så præcist, at arbejdet kan udbydes offentligt eller begrænset, men hvor der dog er så meget udbudsgrundlag, at der - eventuelt efter nærmere forhandling - kan afgives et underhåndsbud.

§ 4 a tager sigte på sådanne tilfælde og kan altså blive et alternativ til regningsarbejde. Baggrunden for bestemmelsen er, at bygherren hellere bør opnå en tilbudspris, omend det sker ved underhåndsbud, end at gå end på arbejde i regning.

Mindre arbejder

§ 4 b: Det kan være upraktisk at sætte udbuds- og licitationsproceduren i gang ved mindre arbejder. Derfor kan der på arbejder med en anslået samlet byggudgift på op til 300.000 kr. indhentes underhåndsbud på arbejdet eller dele af dette. Beløbet vedrører den samlede byggeudgift for hele arbejdet og ikke den enkelte entreprise. Ved byggeri i etaper må det afgøres konkret, om »hele arbejdet« skal omfatte den enkelte eller alle etaper. Beløbet er uden merværdiafgift.

Den »samlede byggeudgift« i § 4 b omfatter ikke arbejder, som udføres i eget regi eller i regning og som derfor falder udenfor cirkulæret.

Kun een virksomhed

§ 4 c: Bestemmelsen tager sigte på tilfælde, hvor en bestemt virksomhed har eneret på bestemte arbejder eller hvor det er åbenbart, at der er tale om specialiserede ydelser, som kun en enkelt virksomhed har praktisk mulighed for at udføre tilfredsstillende.

Særlige grunde

§ 4 d Som eksempel på »særlige grunde« kan nævnes, at det kan være naturligt at overlade en entreprenør en entreprise, der er en umiddelbar fortsættelse af den entreprise, han er i gang med.

Som eksempel kan også nævnes byggeri, hvori indgår forsøg eller produktudvikling i betydelig grad. Sådanne byggerier forudsætter et nært samarbejde mellem bygherre og entreprenør/producent om udformningen af byggeriet. Desuden kan der være behov for særlige aftaler om risikoen og eventuelt om betalingen af forsøgs- og udviklingsudgifterne. Den mest praktiske fremgangsmåde er derfor ofte direkte forhandlinger mellem parterne om byggeriets gennemførelse, dvs. underhåndsbud. Dette gælder, hvadenten forsøg og produktudvikling gennemføres på bygherrens eller entreprenørens/producentens initiativ.

»Særlige grunde« kan endvidere foreligge, hvor byggesager er meget komplicerede at gennemføre, fx på grund af planlovgivningens forskrifter, og hvor der derfor er en nærliggende risiko for, at det påtænkte byggeri må udskydes i længere tid eller ikke kan realiseres. Hvis en entreprenør påtager sig at løse sådanne problemer og at bære en økonomisk risiko for, at byggeriet gennemføres, kan det være rimeligt, at han får den betryggelse for indsatsens lønsomhed, der ligger i en aftale med bygherren om at overtage selve byggeopgaven.

Det taler til gunst for mulige aftaler af denne art, hvis entreprenøren kan udbyde store dele af byggeopgaven i underentrepriser efter cirkulærets regler om offentligt eller begrænset udbud. Se også side 11.

Fornødne nærmere bestemmelser om brugen af § 4 d kan som nævnt side 21 blive givet i reglerne for statsstøtte. I byggeri med statsstøtte efter lov om boligbyggeri vil det således være en betingelse for at anerkende sådanne aftaler, at som hovedregel mindst 60 pct. af byggearbejdet (beregnet efter anslået byggeudgift) udbydes i underentrepriser som nævnt.

§ 4. Underhåndsbud kan indhentes

a. på arbejder, hvis omfang, kvalitet eller tidsforløb kun med stor vanskelighed kan fastlægges i et udbudsgrundlag, såsom visse restaurerings-, reparations- og ombygningsarbejder,

b. på arbejder med en anslået samlet byggeudgift på 300.000 kr. eller derunder,

c. når kun een virksomhed har praktisk mulighed for at udføre arbejdet eller

d. når andre særlige grunde taler for at vælge en bestemt virksomhed.

§§ 5 og 6 stiller nærmere krav til offentligt og begrænset udbud.

§ 5

Ved offentligt udbud må arbejdet ikke forbeholdes bydende fra et bestemt lokalt område eller bydende fra bestemte grupper af erhvervsdrivende, såsom medlemmer fra bestemt erhvervsorganisationer.

Offentligt udbud

Det fremgår af § 3, stk. 1, hvad der forstås ved offentligt udbud.

Alle skal kunne byde

Bestemmelsen udtrykker, at alle skal have adgang til at byde, når et arbejde udbydes offentligt, uanset lokalt eller erhvervsmæssigt tilhørsforhold.

Lokalt område

Ved »lokalt område« tænkes på et geografisk område af en begrænset størrelse, typisk på en kommune eller en amtskommune.

Erhvervsorganisationer

Med bestemmelsen om erhvervsdrivende menes, at medlemskab eller manglende medlemskab af organisationer for håndværksmestre, entreprenører eller kooperative selskaber eller andre lignende organisationer ikke må udelukke fra at byde. Om en virksomhed er håndværksfirma, entreprenørfirma, kooperativ virksomhed eller har en anden bestemt karakter må i det hele taget ikke spille ind.

Tekniske begrænsninger tilladt

§ 5 udelukker ikke enhver begrænsning af de bydendes kreds. Fx kan arbejdet forbeholdes bydende med en bestemt teknisk kapacitet, ekspertise eller autorisation, som er afgørende for arbejdets gennemførelse.

§ 5. Ved offentligt udbud må arbejdet ikke forbeholdes bydende fra et bestemt lokalt område eller bydende fra bestemte grupper af erhvervsdrivende, såsom medlemmer fra bestemte erhvervsorganisationer.

§ 5. Det er ikke tilladt at modtage underhåndsbud, såfremt der tidligerepå samme arbejde eller leverance er modtaget licitationsbud eller mere end eet underhåndsbud og der ikke er forløbet enten mindst 6 måneder fra licitationsdagen, henholdsvis efter modtagelsen af det seneste underhåndsbud, eller 3 måneder efter annulleringen af licitationen eller underhåndsbuddene.

Stk. 2. Licitation over et arbejde eller en leverance, over hvilke der tidligere er afholdt licitation eller modtaget underhåndsbud, må først afholdes, når den tidligere licitation eller de modtagne underhåndsbud er annulleret.

Stk. 3. Annullering af en licitation skal ske ved skriftlig tilkendegivelse fra udbyderen til hver af de bydende.

§ 6, stk. 1

Ved begrænset udbud gælder

a. Der skal normalt indbydes mindst 3 og højst 5 bydende,

b. de bydende må ikke alle være fra en kreds af virksomheder med indbyrdes forbindelse, fx datterselskaber,

c. de bydende må ikke være fra samme lokale område og

d. Bygherrer med vedvarende bygge- og anlægsvirksomhed må ikke indbyde den samme kreds af virksomheder ved hvert udbud.

§ 6, stk. 2

Når kun bestemte virksomheder har praktisk mulighed for at udføre arbejdet, kan bestemmelserne i stk. 1 b), c) og d) fraviges.

Begrænset udbud

Det fremgår af § 3, stk. 1, hvad der forstås ved begrænset udbud.

3-5 bydende

§ 6, stk. 1 a: Begrænsningen til normalt 5 bydende er indføjet for at undgå resorucespild, ikke mindst ved udbud i totalentreprise. Har bygherren ved bunden licitation ønsker om flere end 5 bydende, bør han foretrække offentlig licitation. Dog kan det tænkes, at den samlede kreds af egenede virksomheder ved et bestemt arbejde er fx 6. I så fald kan det være rimeligt at indbyde alle 6.

Indbyrdes forbindelser

§ 6, stk. 1 b: Det kan ikke udelukkes, at konkurrencen bliver mindre, hvis der alene indbydes virksomheder, som organisatorisk, økonomisk, ejermæssigt eller på anden måde er forbundet til hinanden eller til udbyderen. I litra b bestemmes derfor, at der også skal være mindst en valgt udenfor de forbundne virksomheder. Normalt må det forudsættes, at bygherren har interesse i, at de bydende er uafhængige af hinanden, således at konkurrencen bliver reel. Er bygherren i tvivl om to virksomheders indbyrdes uafhængighed, bør han kun indbyde den ene af dem.

Lokalt område

§ 6, stk. 1 c: De bydende må eksempelvis ikke alle være fra samme kommune. Bestemmelsen udelukker dog ikke, at samtlige bydende er fra hovedstadsregionen eller fra andre store samlede byområder.

Rotation blandt bydende

§ 6, stk. 1 d: Bestemmelsen tager sigte på at gøre markedet så åbent som muligt og give de bydende nye konkurrenter. Bestemmelsen udelukker ikke, at en bygherre ved hvert udbud har samme virksomheder med blandt de bydende - der skal blot være mindst een anden virksomhed med end de sædvanlige.

Frivigelser

a 6, stk. 2: Bestemmelsen betyder alene, at der kan lempes på reglerne om begrænset udbud, men ikke, at der kan indhentes underhåndsbud. Dette sidste kan kun skee efter reglerne i § 4.

§ 6. Ved begrænset udbud gælder

a. Der skal normalt indbydes mindst 3 og højst 5 bydende,

b. de bydende må ikke alle være fra en kreds af virksomheder med indbyrdes forbindelse, f.eks. datterselskaber,

c. de bydende må ikke alle være fra samme lokale område og

d. bygherrer med vedvarende bygge- og anlægsvirksomhed må ikke indbyde den samme kreds af virksomheder ved hvert udbud.

Stk. 2. Når kun bestemte virksomheder har praktisk mulighed for at udføre arbejdet, kan bestemmelserne i stk. 1 b, c og d fraviges.

§ 6. Bestemmelserne i loven om tilsyn med monopoler og konkurrencebegrænsninger finder i øvrigt fortsat anvendelse på de af nærværende lov omfattede forhold.

§§ 7, 8 og 9 bestemmer, hvilket tilbud der skal antages.

§ 7

Ved bunden licitation må det ikke bestemmes, at andet end laveste tilbud kan antages.

Kun bundenlicitation

§ 7 omhandler kun bunden licitation efter licitationsloven.

Antagelse af tilbud

Ifølge licitationslovens § 3, stk. 2, skal udbyderen antage det billigste (dvs laveste) tilbud, hvis ikke bygherren ved opfordringen til at byde har bestemt, at et andet tilbud kan antages. Udbudscirkulærets § 7 betyder, at bygherren ikke må træffe sådan bestemmelse. Han må altså antage laveste tilbud eller forkaste alle tilbud. Om konstatering af laveste tilbud se side 20.

§ 7. Ved bunden licitation må det ikke bestemmes, at andet end laveste tilbud kan antages.

§ 7. Overtrædelse af § 3, stk. 1, 1. punktum, og stk. 2 og 3, § 4 og § 5, stk. 1 og 2, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov. Forinden tiltale rejses, skal sagen forelægges monopoltilsynet til udtalelse.

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, et andelsselskab, een organisation eller anden kollektiv enhed, kan bødeansvar pålægges den kollektive enhed som sådan.

§ 8

Ved offentlig licitation skal laveste tilbud antages, medmindre bygherren finder det overvejende sandsynligt, at deen bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig måde og i rette tid. Bygherrens begrundelse for at forkaste tilbuddet skal foreligge skriftligt.

Kun offentlig licitationsloven.

Antagelse af tilbud

§ 8 betoner, at hovedreglen er, at laveste tilbud skal antages.

Der regnes med tilbudssummer uden moms.

Der kan dog ses bort fra laveste tilbud i visse tilfælde som nævnt i § 8.

Bestemmelsen angiver udtømmende, hvad der gælder om antagelse af tilbud. Bygherrerne må ikke herudover mere generelt lade de bydende ressourcer, referencer og erfaringer indgå i tilbudsbedømmelsen.

Kræves der af de bydende fx en bestemt teknisk kapacitet eller ekspertise, må dette være angivet i udbudsmaterialet, således at kravets opfyldelse bliver en del af tilbuddet. Opfyldes kravet ikke, kan tilbuddet forkastes.

Forkastelse af laveste tilbud

Undtagelsesreglen om forkastelse af laveste tilbud er begrundet i de forsinkelser og ekstraudgifter - herunder forøgede tilsynsudgifter - som en dårligt arbejdende entreprenør kan medføre, eller som kan være en følge af udskiftning af en entreprenør.

Desuden kan et tilbud forkastes, hvis det er urealistisk lavt. Se herom nærmere i Bygherrevejledningen.

Forkastes et tilbud, går bygherren videre til det tilbud, der herefter er lavest.

Bestemmelsen i § 8 forhindrer ikke bygherren i at forkaste alle tilbud, hvis han finder, at der ikke er kommet en aksceptabel pris frem.

Bygherrens dokumentation

Bygherren skal tilvejebringe en betydelig sandsynlighed for, at der foreligger forhold af den nævnte art, som kan begrunde forkastelse af laveste tilbud. Bygherren skal i en skriftlig udtalelse nærmere begrunde, hvorfor tilbudet forkastes, og udtalelsen skal på begæring afgives til eventuelle støtteydende myndigheder, og - for statsbyggearbejders vedkommende - til byggestyrelsen.

Hvilket tilbud er lavest?

Konstateringen af, hvilket tilbud, der er lavest, er ikke reguleret af udbudscirkulæret. I korthed gælder, at det ikke uden videre er den nominelt laveste tilbudspris, der skal antages. Tilbudenes reelle pris fremkommer først, når der er taget hensyn til forhold, der adskiller et tilbud fra bygherrens udbudsgrundlag. Sådanne forhold optræder først og fremmest i form af alternative tilbud eller tilbudsforbehold. Der henvises til Bygherrevejledningen.

§ 8, Ved offentlig licitation skal laveste tilbud antages, medmindre bygherren finder det overvejende sandsynligt, at den bydende er ude af stand til at gennemføre arbejdet i tilfredsstillende kvalitet, på hensigtsmæssig måde og i rette tid. Bygherrens begrundelse for at forkaste tilbuddet skal foreligge skriftligt.

§ 8. Denne lov træder i kraft den 1. januar 1967.

§ 9

Ved udbud i totalentreprise skal det tilbud antages, der alle forhold taget i betragtning må anses for det fordelagtigste.

Fordelagtigste tilbud antages

Ved totalentreprise konkurreres der ikke alene på prisen, men også på løsningsmuligheder. Det er derfor utilstrækkeligt blot at finde frem til laveste tilbudspris. Tilbudsbedømmelsen må omfatte de tilbudte løsningers værdi for bygherren, dvs. atdet er den samlede fordelagtighed i tilbuddene, der bedømmes. Det tilbud, der herefter er fordelagtigst, skal antages.

Om konstateringen af fordelagtigste tilbud se nærmere i Bygherrevejledningen. Om udbud med given pris se side 15.

§ 9. Ved udbud i totalentreprise skal det tilbud antages, der alle forhold taget i betragtning må anses for det fordelagtigste.

§ 9. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 8. juni 1966

Under Vor Kongelige Hånd og Segl.

FREDERIK R.

/Lars P. Jensen

---------------------------------------------------------------------

Bilag 3. Oversigt over statsstøttende arbejder indenfor boligministeriets område, der er omfattet af udbudscirkulæret.

---------------------------------------------------------------------

Såfremt der ydes statsstøtte i henhold til nedenstående regelsæt, skal udbudscirkulærets bestemmelser iagttages

Lov om sanering, jfr. boligministeriets bekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1981, som ændret ved lov nr. 68 af 10. marts 1982 om ændring af lov om sanering.

Lov nr. 300 af 9. juni 1982 om byfornyelse og boligforbedring.

Lov om boligbyggeri, jfr. boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 432 af 13. juli 1982, som ændret ved lov nr. 705 af 22. december 1982 (rentebidrag til lejligheder i almennyttigt boligbyggeri samt andelsboliger, boliger for unge under uddannelse og lette kollektivboliger). Om entreprenører, der modtager statsstøtte til opførsel af andelsboliger se side 10.

§ 10, stk. 1 pålægger den byggende eller støtteydende styrelse en kontrolpligt.

§ 10, stk. 2 giver mulighed for ved udbud i totalentreprise at lade underentrepriser være omfattet af cirkulæret.

§ 10

Det påvhilder den byggende eller støtteydende styrelse at påse, at arbejdets udbud og overdragelse sker i overensstemmelse med cirkulæret. Styrelsen kan udfærdige nærmere gennemførelsesbestemmelser, herunder om begrundelse og dokumentation i tilfælde af, at der ønskes antaget et andet tilbud end det laveste.

§ 10, stk. 2

Når arbejdet udbydes i totalentreprise, kan styrelsen bestemme, at totalentreprenøren skal udbyde underentrepriser efter cirkulærets bestemmelser.

Gennemførelsesbestemmelser

Boligstyrelsen vil udsende bestemmelser om cirkulærets anvendelse på byggeri med statsstøtte efter lov om sanering, lov om byfornyelse og boligforbedring og lov om boligbyggeri.

Indsigt med udbudene

Styrelserne forudsættes at skaffe sig indsigt i, at reglerne i §§ 4-9 overholdes.

Totalentreprenørens underentreprenører

En styrelse kan efter § 10, stk. 2 bestemme, at totalentreprenøren skal udbyde underentrepriser efter cirkulærets bestemmelser.

I givet fald må den enkelte statslig eller støttemodtagende bygherre sørge for, at de fornødne bestemmelser kommer med i udbudsmaterialet og totalentrepriseaftalen.

Baggrunden for § 10, stk. 2 er det forhold, at totalentreprenøren overtager en del af bygherrens (og hans rådgiveres) gængse opgaver, og at det derfor kan forekomme rimeligt, at totalentreprenøren virker på bygherrens vilkår, hvad angår udbud.

Da det ikke er givet, at der kan være behov for § 10, stk. 2 på alle områder, overlades det til den enkelte styrelse at afgøre, om bestemmelsen skal bruges.

§ 10. Det påhviler den byggende eller støtteydende styrelse at påse, at arbejdets udbud og overdragelse sker i overensstemmelse med cirkulæret. Styrelsen kan udfærdige nærmere gennemførelsesbestemmelser, herunder om begrundelse og dokumentation i tilfælde af, at der ønskes antaget et andet tilbud end det laveste.

Stk. 2. Når arbejdet udbydes i totalentreprise, kan styrelsen bestemme, at totalentareprenøren skal udbyde underentrepriser efter cirkulærets bestemmelser.

§ 11 er bestemmelsen om ikrafttræden.

Skærpelse af cirkulæret

En kommune kan efter almindelige kommunalretlige regler betinge støtte af, at der følges bestemte fremgangsmåder, fx forlange offentligt udbud. Dette kan få betydning, når både stat og kommune støtter et arbejde.

En statslig bygherre eller en støtteydende statsstyrelse kan ikke generelt skærpe cirkulæret. Men styrelsen kan i konkrete tilfælde udelukke bestemte udbudsformer, hvis disse skønnes uhensigtsmæssige.

Se om sådanne bestemmelser side 21.

---------------------------------------------------------------------

Gennemgang af cirkulæret

---------------------------------------------------------------------

§ 11, stk. 1

Dette cirkulære erstatter boligministeriets cirkulære af 1. juli 1970 om udbydelse af statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer uden begrænsning af de bydendes kreds.

§ 11, stk. 2

Cirkulæret finder anvendelse på entrepriser, der udbydes efter den 31. marts 1983.

Ikrafttræden

Efter den 31. marts 1983 skal udbud af bygge- og anlægsarbejder, herunder udbud af enkeltentrepriser i et igangværende byggeri, ske efter cirkulæret.

Det forudsættes normalt, at en entrepriseaftale først indgås, når bevillinger og statsstøttetilsagn foreligger, og entreprisesum og entreprenørydelser er afklaret.

---------------------------------------------------------------------

Bilag 1. Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983

---------------------------------------------------------------------

Cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder

§ 11. Dette cirkulære erstatter boligministeriet cirkulære af 1. juli 1970 om udbydelse af statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer uden begrænsning af de bydendes kreds.

Stk. 2. Cirkulæret finder anvendelse på entrepriser, der udbydes efter 31. marts 1983.

Byggestyrelsen, den 6. januar 1983

MARIUS KJELDSEN

/Flemming Lethan

---------------------------------------------------------------------

Bilag 2. lov nr. 216 af 8. juni 1966 om licitation mv.

---------------------------------------------------------------------

Lov om licitation mv.

VI FREDERIK DEN NIENDE, af Guds Nåde til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig, Holsten, Stormaarn, Ditmarksen, Lauenborg og Oldenborg, gør vitterligt

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov

Udbud 1983 Vejledning om udbud at bygge- og anlægsarbejder og om antagelse af-tilbud

(udbudsvejledningen)

Indhold Forord 5

Almindelig orientering 6

Gennemgang af cirkulærtet 9

Bilag 1. Udbudscirkulæret 23

Bilag 2. Licitationsloven 25

Bilag 3. Oversigt over statsstøttende arbejder idenfor boligministeriets område, der er omfattet af udbudscirkulæret 28

---------------------------------------------------------------------

Forord

---------------------------------------------------------------------

Hermed udsendes en vejledning om udbudsreglerne for statslig og statsstøttet bygge- og anlægsvirksomhed, som de er fastsat i byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder.

Dette cirkulære - udbudscirkulæret - er optrykt som bilag til vejledningen.

Systematikken i vejledningen er den, at de enkelte paragraffer i cirkulæret er trykt med kursiv, hvorefter indholdet kommenteres.

»Byggeri« hentyder til både bygge- og anlægsvirksomhed, med mindre andet er nævnt.

»Bygherrevejledning« betyder boligministeriets bygherrevejledning i udgaven af 1983. Indtil denne foreligger, kan benyttes Bygherrevejledningen af 1974 og boligministeriets vejledning »Totalleverance« af 1975. Bygherrevejledningen tager sigte på byggeri og omfatter ikke anlægsvirksomhed.

---------------------------------------------------------------------

Almindelig orientering

---------------------------------------------------------------------

Baggrund

Byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder har fra 1. april 1983 afløst boligministeriets cirkulære nr. 164 af 1. juli 1970 om udbydelse af statslige og statsstøttede bygge- og anlægsarbejder og dertil knyttede leverancer uden begrænsning af de bydendes kreds.

Cirkulærets retlige stilling

Udbudscirkulæret er en administrativ forskrift til de enkelte statsstyrelser og berører ikke i sig selv retsforholdet mellem udbydere og bydende og mellem bygherrer og entreprenører. Ingen af disse parter kan således indbyrdes påberåbe sig cirkulærets regler. Udbudscirkulæret bør ikke være en del af udbudsgrundlaget.

1970-cirkulæret

1970-cirkulæret havde som hovedsigte at forhindre lokale og visse andre begrænsninger i de bydendes kreds, når et arbejde blev udbudt offentligt. For at undgå, at særhensyn af lokal eller anden art trods cirkulæret blev søgt varetaget, bestemtes det tillige, at billigste (dvs. laveste) eller fordelagtigste tilbud som hovedregel skulle antages. Derimod indeholdt cirkulæret intet om brugen af de forskellige udbudsformer.

Hovedindhold af 1983-cirkulæret

Efter udbudscirkulæret af 6. januar 1983 skal der i de fleste tilfælde være direkte konkurrence om bygge- og anlægsarbejder. Herved fremmes bygge- og anlægssektorens evne til at arbejde under åbne markedsvilkår, og der opnås større formodning for, at arbejderne gennemføres for den lavest mulige pris.

Konkurrencen sikres af regler i cirkulæret om, at arbejderne normalt skal udbydes blandt flere bydende. Underhåndsbud kan kun indhentes i særlige tilfælde. For at skabe friest mulige forhold ved tilbudsgivningen er der nærmere bestemmelser om sammensætningen af de bydendes kreds. Cirkulæret indeholder således et samlet regelsæt om brugen af udbudsformerne.

Desuden har cirkulæret bestemmelser om antagelse af tilbud. Herved skal det sikres, at laveste, henholdsvis fordelagtigste tilbud antages, med mindre der er betydelig formodning hos bygherren for, at de pågældende entreprenører ikke kan gennemføre arbejdet.

Ændringer

For statslige bygge- og anlægsarbejder bliver den væsentligste ændring i forhold til hidtidig praksis, at der nu frit kan vælges mellem offentligt og begrænset udbud (herunder bunden licitation). Hidtil har der skullet foreligge en særlig begrundelse for at vælge bundet licitation.

Udbudsformerne er defineret i § 3.

For byggeri med støtte efter lov om boligbyggeri har der hidtil være fri adgang til at vælge underhåndsbud. Fremtidig omfattes dette byggeri af cirkulærets regel om, at underhåndsbud kun kan indhentes i særlige tilfælde.

For alle arter af arbejder er det en ændring, at der er regler om deltagerkredsens sammensætning ved begrænset udbud.

Oversigt over reglerne

Ingen