Legislator Case Law & Legislation
C19830400210 DK

Cirkulæreskrivelse om overgangsbestemmelser m.v. vedrørende indhentning af underhåndsbud i henhold til byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (Udbudscirkulæret).

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1983 4002 Historic

Cirkulæreskrivelse om overgangsbestemmelser m.v. vedrørende indhentning af underhåndsbud i henhold til byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983 om udbud af bygge- og anlægsarbejder (Udbudscirkulæret).

Til samtlige kommunalbestyrelser

og almennyttige boligselskaber

Cirkulæreskrivelse om overgangsbestemmelser m.v.

vedrørende indhentning af underhåndsbud i henhold

til byggestyrelsens cirkulære af 6. januar 1983

om udbud af bygge- og anlægsarbejder

(Udbudscirkulæret).

Der har ikke hidtil været stillet krav om anvendelse af en bestemt udbudsform ved udbud af almennyttigt byggeri. Dette forhold ændres med virkning fra den 1. april 1983, idet det af udbudscirkulæret fremgår, at udbydelse af entrepriser i almennyttiget byggeri efter den 31. marts 1983 skal ske enten ved offentligt eller begrænset udbud, medens indhentning af underhåndsbud kun kan finde sted i de undtagelestilflde, der er omfattet af bestemmelsen i udbudscirkulærets § 4.

Da der mellem almennyttige boligselskaber og større byggefirmaer imidlertid kan være indgået aftaler om fremtidige byggeopgaver i tillid til de hidtil gældende regler, og da undladelse af at opfylde sådanne aftaler eventuelt kan medføre tab, fastsætter boligstyrelsen følgende overgangsbestemmelser, der indebærer, at den hidtidige frie adgang til at indhente underhåndsbud ved udbud af almennyttigt boligbyggeri besvares, når tilsagn om statsstøtte til byggerirets gennemførelse gives inden udgangen af 1985, og følgende betingelser er opfyldt

1) Det byggeri, der agtes opført med statsstøtte, skal være omfattet af en aftale mellem det pågældende boligselskab og en entreprenør om, at denne gennemfører byggeriet i total- eller hovedentreprise, forudsat at tilsagn om statsstøtte opnås.

2) Aftalen skal være indgået inden 6. januar 1983.

3) Entreprenøren skal ifølge aftalen have påtaget sig en økonomisk risiko i forbindelse med det påtænkte byggeri. Risikoen kan eksempelvis omfatte kautionsforpligtelser vedrørende grundkøb, udgifter ved at have byggegrunden liggende eller projekteringsomkostninger.

4) Aftalen skal af boligselskabet eller entreprenøren være anmeldt til boligstyrelsen inden 1. april 1983, og boligselskabet skal orientere den pågældende kommune om den foretagne anmeldelse. Med anmeldelsen til boligstyrelsen skal følge dokumentation vedrørende aftalen samt nærmere oplysninger om den påtagne økonomiske risiko. På grundlag heraf vurderer boligstyrelsen om betingelserne for at fravige udbudscirkulæret er opfyldt, og underretter kommunen og boligselskabet om sin stilling.

Det understreges, at en godkendt aftale ikke medfører fortinsret til støttetilsagn men alene indebærer, at tilsagnet ikke vil blive betinget af, at udbudscirkulæret følges. Det er herved forudsat, at arbejder, som entreprenøren ikke selv forestår, skal udbydes som underentrepriser efter udbudscirkulærets regler om offentligt eller begrænset udbud.

Boligstyrelsen vil snarest udsende cirkulære, der udover de foran anførte overgangsbestemmelser vil indeholde nærmere retningslinier med relation til bestemmelsen i udbudscirkulærets § 4 d.

Boligstyrelsen den 4. marts 1983.

H. E. Rasmussen

/Birthe Lehmann

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →