Anvisning for Omgang med cytostatika på sygehuse og plejehjem (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6)

Anvisning for Omgang med cytostatika på sygehuse og plejehjem (* 1) (* 2) (* 3) (* 4) (* 5) (* 6)

Indhold

I. Forord

II. Indledning A. Område og definitioner B. Orientering om cytostatikas sundhedsfarlige virkninger C. Emballering

III. Almene bestemmelser 1. Krav til arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse 2. Oplysning, oplæring og instruktion 3. Særligt om gravide

IV. Forholdsregler ved behandling, pleje m.v. 1. Præparering af cytostatika til injektion, infusion, blæreskylning, pensling og anden behandling 2. Præparering af cystostatika i form af tabletter, kapsler, drikkeampuller m.v. 3. Medicingivning 4. Blæreskylning og anden behandling med cytostatika, f.eks. under kirurgiske indgreb 5. Patientpleje 6. Forholdsregler ved spild af cytostatika 7. Forholdsregler ved rengøring 8. Håndtering af cytostatikaforurenet affald 9. Håndtering af cytostatikaforurenet vasketøj

V. Førstehjælp

I. Forord

Denne anvisning er udarbejdet af direktoratet for arbejdstilsynet og bygger bl.a. på udtalelser fra sundhedsstyrelsen og Branchesikkerhedsrådet for social- og sundhedsvæsenet.

Omgang med cytostatika er særligt omfattet af lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø §§ 38 og 48, lovbekendtgørelse nr. 297 af 4. juli 1968 om almindelig arbejderbeskyttelse § 13, nr. 16 (som er opretholdt ved bekendtgørelse nr. 392 af 8. august 1983 § 2, nr. 1), bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler, bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse og bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

Anvisningen indeholder nærmere retningslinier for, hvordan arbejdsmiljølovgivningens krav om et sikkert og sundt arbejdsmiljø overholdes ved omgang med cytostatika på sygehuse og plejehjem. Arbejdet kan enten udføres i overensstemmelse med anvisningen eller på anden lige så forsvarlig måde.

I efterlevelsen af anvisningen bør der så vidt muligt tages hensyn til det psykiske behandlingsmiljø.

Opmærksomheden henledes på arbejdstilsynets anvisning for omgang med cytostatika i hjemmene, som forventes udsendt i 1984.

Direktoratet for arbejdstilsynet

den 1. november 1983

Erik Andersen

II. Indledning

A. Område og definitioner Anvisningen gælder for enhver arbejdsproces på sygehuse og plejehjem, hvor omgang med cytostatika finder sted. Ved omgang med cytostatika forstås håndtering af cytostatika som rene stoffer, opblandinger eller omdannede og uomdannede udskillelsesprodukter, herunder håndtering af genstande forurenet hermed. Cytostatica er en gruppe af lægemidler, der overvejende anvendes i behandlingen af kræftsygdomme. Herudover anvendes cytostatika til behandling af visse hudlidelser og til at hæmme organismens immunforsvar f.eks. i forbindelse med transplantationer. Betegnelsen omfatter her såvel registrerede cytostatika som ikke registrerede cytostatika, der anvendes som led i klinisk afprøvning eller som udleveres efter særlig udleveringstilladelse.

B. Orientering om cytostatikas sundhedsfarlige virkninger Cytostatika kan optages i organismen såvel gennem huden som ved indånding og indtagelse. Cytostatikas evne til at påvirke cellers vækst rammer især kraftceller, men kan også medføre skader på normale celler. Cytostatika kan ved kontakt forårsage hud-, slimhinde- og øjenskader på grund af irriterende og ætsende egenskaber, og kan som en række andre lægemidler være allergifremkaldende og give anledning til eksemer og astma. Mange præparater har i bakterietests vist sig at være mutagene og har i dyreforsøg kunnet fremkalde kræft og fosterskader. Cytostatika må derfor betragtes som muligt kræftfremkaldende for mennesker, ligesom risikoen for fosterskader og skader på arveanlæggene foreligger ved udsættelse for stofferne. Patienter i cytostatikabehandling kan under behandlingen og i tiden efter behandlingen udskille cytostatika og/eller omdannelsesprodukter af disse i urin, afføring, opkast, blod og sved. Omdannelsesprodukterne kan have samme sundhedsfarlige virkninger. Den nuværende viden peger på, at de højeste kencentrationer af cytostatika i ekskreter forekommer i det første døgn efter indgiften. Derefter vil koncentrationen være faldende afhængig af det konkrete lægemiddels fordelings-, omsætnings- og udskillelsesforhold. Arbejdstilsynet vil anse det for god praksis at antage, at cytostatika og disses omdannelsesprodukter sædvanligvis er færdigudskilt 2-5 døgn efter indgiften.

C. Emballering Spørgsmål om lægemidlers kvalitet, herunder fremstilling, forhandling, etikettering og emballering, reguleres af sundhedsstyrelsen gennem lov om lægemidler og regler udstedt i medfør heraf. Sundhedsstyrelsen kan således stille krav til lægemidlers form og emballage bl. a. med henblik på at opnå en sikker håndtering af lægemidlerne. De på markedet værende farmaceutiske specialiteter indeholdende cytostatika vil blive søgt ændret, således at tabletter med delekærv udgår, at tabletter drageres samt at tørstofpræparater i ampuller erstattes af hætteglas med gummimembran.

III. Almene bestemmelser

1.0. Krav til arbejdets planlægning, tilrettelæggelse og udførelse

1.1. Indånding af støv, damp eller aerosoler indeholdende cytostatika skal undgås. Hud- og slimhindekontakt med cytostatika skal undgås. De ansatte skal sikres effektivt mod kontakten ved: 1. at forurening fjernes på udviklingsstedet, 2. at der iøvrigt anvendes arbejdsmetoder og tekniske hjælpemidler, der begrænser udvikling og spredning af damp, støv og aerosoler mest muligt samt, hvis arbejdet ikke på anden måde kan udføres fuldt forsvarligt, 3. at der anvendes personlige værnemidler og særligt arbejdstøj.

2.0 Oplysning, oplæring og instruktion

2.1. Hvor arbejdet medfører omgang med cytostatika, skal den ansatte gøres bekendt hermed og med de sundhedsrisici, der er forbundet med dette arbejde. Anm. 1: Dette medfører, at en stor og forskelligartet personalegruppe har krav på denne oplysning. Ud over læger, pleje- og rengøringspersonale kan det f.eks. være laboranter, portører, ansatte i apotek og på vaskeri samt teknisk personale. Anm. 2: Andre afdelinger informeres om risikoen, f.eks. ved at senge og undersøgelsespræparater mærkes som cytostatikaforurenet.

2.2 Den ansatte skal oplæres og instrueres i, hvordan cytostatika håndteres forsvarligt, herunder om brug af beskyttelseskasse med udsugningsanlæg (stinkskab), brug af særlige arbejdsmetoder, anvendelse af personlige værnemidler og særligt arbejdstøj. Anm. 1: Der bør udarbejdes skriftligt instruktionsmateriale til alle ansatte, der har omgang med cytostatika, til brug for alle relevante afdelinger på sygehuse og plejehjem.

3.0. Særligt om gravide

3.1. Gravide bør fritages for arbejdsprocesser, der indebærer præparation af og behandling med cytostatika. De bør endvidere fritages for plejearbejde eller andet arbejde, der indebærer mulighed for omgang med cytostatikaholdige ekskreter samt for rengøring efter spild og for rengøring af præparationsrum samt lignende opgaver. Anm. 1: Hvor mulighed for hel eller delvis overflytning til andet arbejde ikke foreligger, henvises til lov om dagpenge ved sygdom og fødsel § 33, stk. 4, hvorefter gravide har ret til barselsdagpenge, når arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret.

Forholdsregler ved behandling, pleje m.v.

1.0. Præparering af cytostatika til injektion, infusion, blæreskylning, pensling og anden behandling

1.1 Hvor præparering af cytostatika udføres på en sygehusafdeling (f.eks. sengeafsnit eller ambulatorium), skal den udføres i et aflukkeligt rum (præparationsrum). I rummet skal findes en beskyttelseskasse med udsugningsanlæg (stinkskab), jfr. pkt. 1.2. Der skal være adgang til håndvask med rindende vand. Vandhanen skal kunne betjenes uden berøring med hænderne, f.eks. kan den være albue- eller fodbetjent. Bordplader og andre arbejdsflader skal være af et fugefrit, ikke sugende materiale. Mad og drikkevarer må ikke opbevares, tilberedes eller indtages i præparationsrummet. Anm. 1: På sygehuse, hvor den enkelte afdeling anvender cytostatika i ringe omfang, f.eks. hvor det ikke anvendes dagligt, kan opblanding og klargøring ofte med fordel henlægges til sygehusapoteket eller eventuelt centraliseres på udvalgte afdelinger.

1.2. Præparering af cytostatika til injektion, infusion, blæreskylning m.v. skal foregå i en beskyttelseskasse med udsugningsanlæg (stinkskab). Beskyttelseskassen skal være forsynet med tilstrækkelig effektiv ventilation til at fjerne stofferne fra indåndingszonen, og skal være indrettet således, at stænk ikke kan ramme den ansatte. Udsugning skal forsynes med HEPA-filter og kulfilter. Afkastet luft fra skabet skal udledes til det fri, enten direkte eller via eksisterende ventilationsanlæg, hvis dette ikke returnerer ventilationsluften til arbejdslokaler. Anm. 1: Beskyttelse mod stænk kan opnås ved, at fronten af stinkskabet fremstilles af et gennemsigtigt materiale, og således at denne kan indstilles i højden. Herved kan åbningen til enhver tid holdes så lille som muligt. Anm. 2: Beskyttelseskassen skal være indrettet således, at støv og urenheder ikke kan samles, f.eks. med glatte overflader og afrundede hjørner.

1.3. Under præparering skal der anvendes kittel, der lukkes bagpå, og som er forsynet med lange ærmer, der slutter tæt ved håndled. Desuden skal der anvendes engangshandsker. Handskerne skal være af en kvalitet, som er bedst egnet til at yde beskyttelse mod gennemtrængning af den anvendte type cytostatika. Brugte handsker er cytostatikaforurenet affald, se pkt. 8. Kitlen må ikke anvendes uden for præparationsrummet og skal skiftes daglig. Brugte kitler er cytostatikaforurenet vasketøj, se pkt. 9. Anm. 1: Da engangshandsker kan være gennemtrængelige for cytostatika, tilrådes det at skifte handsker efter hver præparation. Anm. 2: Der henvises til bekendtgørelse om arbejdstøj og personlige værnemidler, særligt §§5 og 6 om arbejdsgiverens pligt til at anskaffe, vedligeholde og renholde særligt arbejdstøj og § 8 om ansattes pligt til at bruge det udleverede særlige arbejdstøj og personlige værnemidler.

1.4. Der skal ved enhver form for præparering anvendes arbejdsmetoder, der begrænser udvikling og spredning af støv, damp og aerosoler mest muligt. Arbejdsflader dækkes med et sugende, ikke vandgennemtrængeligt underlag, som kasseres efter brug. Præparater, der er emballeret i hætteglas, skal så vidt muligt foretrækkes fremfor præparater emballeret i ampuller. Anm. 1: Er brug af ampuller uundgåelig, skal disse brydes, medens der holdes et tørt, sterilt kompres omkring ampulhalsen; opløsningsvæsken tilsættes langsomt, således at supstansen ikke hvirvles op. Anm. 2: Ved opblanding i hætteglas tilsættes væsken langsomt. Luft eller overskydende væske fra injektionssprøjten kan fjernes ved forsigtigt at sprøjte mod tørt, sterilt gazekompres, eller i en beskyttelseshætte, som anbringes over kanylen. Forurenet gazekompres bortskaffes som cytostatikaforurenet affald.

1.5. Før præparationsrummet forlades vaskes hænder.

2.0. Præparering af cytostatika i form af tabletter, kapsler, drikkeampuller m.v.

2.1. Deling af tabletter og klargøring af drikkeampuller skal foregå i beskyttelseskasse med udsugningsanlæg (stinkskab).

2.2. Ved deling af tabletter, klargøring af drikkeampuller og håndtering af udragerede tabletter skal der anvendes engangshandsker. Præparater, som findes i kapselform, eller dragerede tabletter i korrekt styrke, skal så vidt muligt foretrækkes fremfor udragerede tabletter, delelige tabletter og præparater i drikkeampuller.

3.0. Medicingivning

3.1. Når cytostatika gives ved injektion eller infusion, og når drop skiftes, skal der anvendes kittel, der lukkes bagpå, og som er forsynet med lange ærmer, der slutter tæt ved håndled. Desuden skal der anvendes engangshandsker.

3.2. Ved fremtagning og uddeling af udragerede eller delte tabletter skal der anvendes egnede engangshandsker. Anm. 1: Uddeling bør foregå i engangsbægre.

3.3. Efter hver medicingivning vaskes hænder.

4.0. Blæreskylning og anden behandling med cytostatika, f.eks. under kirurgiske indgreb

4.1. Der skal anvendes kittel, der lukkes bagpå, og som er forsynet med lange ærmer, der slutter tæt ved håndled, egnede engangshandsker, beskyttelsesbriller og åndedrætsværn. Åndedrætsværnet skal være af en kvalitet, som mindst svarer til klasse II b (P2), dog må filtre mærket »ikke til brug mod væskeformige aerosoler« ikke benyttes.

4.2. Cytostatika må ikke indstilleres gennem cytoskop.

4.3. For sengeliggende patienter skal kateteret tilsluttes urinpose, som efter blæretømningen lukkes og behandles som cytostatikaaffald, se pkt. 8.

5.0. Patientpleje

5.1. Hvor risiko for kontakt med ekskreter er til stede, skal der anvendes kittel, der lukkes bagpå, og som er forsynet med lange ærmer, der slutter tæt ved håndled, samt egnede engangshandsker ved pleje af patienter. Anm. 1: Risikoen for udsættelse opstår ved direkte kontakt mellem ekskreter og plejepersonalets hud eller ved aerosol/støvdannelse fra forurenede partier på beklædningsgenstande eller sengelinned.

5.2. Kapsler med opkast kommes i plastpose, som lukkes og anbringes i affaldspose, se pkt. 8.

5.3. Sengelinned, der er blevet forurenet med opkast, urin eller afføring, skiftes umiddelbart, se pkt. 9. Anm. 1: Rystning af dyner, puder m.m. bør undgås.

5.4. Opsamling af ekskreter skal begrænses mest muligt. Der skal anvendes tætsluttende beholdere, så vidt muligt af engangsmateriale.

6.0. Forholdsregler ved spild af cytostatika

6.1. Ved spild på handsker eller kittel skal disse skiftes omgående.

6.2. Stænk på borde, gulve m.v. aftørres umiddelbart med rigeligt cellstof vædet i 5% natriumhypochlorit og afvaskes med vand og sæbe. Der skal anvendes egnede engangshandsker. Ved optørring og rengøring efter større spild af koncentrerede stoffer eller opløsninger skal anvendes handsker af særlig kraftig kvalitet, støvler af egnet materiale samt åndedrætsværn af en kvalitet svarende til klasse II c (P3).

7.0. Forholdsregler ved rengøring

7.1. Cytostatikaforurenede skåle, kapsler, uringlas og lignende rengøres i lukket rengøringsmaskine (f.eks. bækkenskyller eller dekontaminator).

7.2. Ved rengøring af præparationsrum, stinkskabe og andre muligt cytostatikaforurenede områder skal der anvendes kittel, der lukkes bagpå, og som er forsynet med lange ærmer, der slutter tæt ved håndled samt egnede engangshandsker. Ved skift af filtre i stinkskab og rengøring af udsugningskanaler m.v., skal der desuden anvendes åndedrætsværn af en kvalitet svarende til klasse II c (P3). I stedet for engengshandsker anvendes egnede beskyttelseshandsker.

8.0. Håndtering af cytostatikaforurenet affald

8.1. Cytostatikaforurenet affald skal håndteres, opbevares og bortskaffes som »specielt sygehusaffald« i overensstemmelse med miljøstyrelsens Vejledning nr. 1 om bortskaffelse af sygehusaffald, august 1976.

8.2. Der skal anvendes egnede engangshandsker ved håndtering af affaldet. Anm. 1: Affald skal anses for cytostatikaforurenet, hvis det har været i direkte kontakt (brugte kanyler, sprøjter, glas, dropsætfiltre fra udsugningsanlæg), eller på anden måde kan være forurenet med cytostatika (brugte rengøringsartikler, sengelinned m.v.).

9.0. Håndtering af cytostatikaforurenet vasketøj

9.1. Cytostatikaforurenet vasketøj skal opbevares og håndteres således, at de ansatte ikke udsættes for hudkontakt og indåndingsfare. Anm. 1: Ved cytostatikaforurenet vasketøj forstås vasketøj, der enten er forurenet direkte med cytostatika eller indirekte gennem blod, opkast, urin eller afføring. Anm. 2: Det forurenede vasketøj kan anbringes i vandopløselige plastposer, som lukkes og anbringes i snavsetøjsposen. Anm. 3: Det kan anbefales, at cytostatikaforurenet vasketøj mærkes.

V. Førstehjælp

1.0. Kommer cytostatika i kontakt med hud, skal huden omgående skylles med rigeligt vand og herefter vaskes grundigt med vand og sæbe.

2.0. Ved stænk i øjet skylles straks med vand eller fysiologisk saltvandsopløsning i mindst 15 min. og læge kontaktes.

3.0. Vedvarende gener skal behandles af hud- eller øjenlæge.