Anvisning om Fælde og skovningsarbejde (* 1) (* 2)

Anvisning om Fælde og skovningsarbejde (* 1) (* 2)

Forord

Fælde- og skovningsarbejde er omfattet af arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 323 af 7. juli 1983 om arbejdets udførelse.

Anvisningen indeholder nærmere retningslinier for, hvorledes bekendtgørelsens bestemmelser kan opfyldes. Fælde- og skovningsarbejde skal udføres i overensstemmelse med denne anvisning eller på anden måde, som er lige så forsvarlig i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

For brugen af motorkædesave, herunder anvendelsen af personlige værnemidler, findes retningslinier i arbejdstilsynets anvisning, AT-meddelelse nr. 2.07.2.

Anvisningen er udarbejdet af direktoratet for arbejdstilsynet og har været forelagt arbejdsmiljørådet.

1. Indledning.

1. Anvisningen omfatter fælde- og skovningsarbejde med håndbårne motorkædesave eller andet håndværktøj.

1.2 I arbejdstilsynets anvisning, At-meddelelse nr. 2.07.1 om brugen af motorkædesave, herunder anvendelsen af personlige værnemidler, er der fastsat retningslinier for vedligeholdelse, arbejde med motorkædesave, oplæring og instruktion, aldersgrænser samt personlige værnemidler. Der findes desuden bestemmelser om aldersgrænser og anvendelse af personlige værnemidler i bekendtgørelse nr. 529 af 11. november 1983 om motorkædesave.

2. Oplæring.

2.1 Topbeskæring og topkapning må kun udføres af de ansatte, der har gennemgået Skovskolens kursus i topkapning eller tilsvarende oplæring. Herfra er undtaget topbeskæring og topkapning fra arbejdsplatform.

3. Fælde- og skovningsarbejde

3.1 Almene bestemmelser

3.1.1 Kun den eller de, som fælder træet, må opholde sig inden for træets faldeområde.

3.1.2 Hvor flere personer udfører fælde- og skovningsarbejde (fældening, afkvistning, kapning og sammenlægning), skal afstanden mellem træer, der arbejdes på samtidig, være større end træernes samlede længder målt mellem stødene (figur 1). Anmærkning: Ved tynding i bevoksninger og ved renafdrift (fældning af samtlige træer) bør arbejdet planlægges, så der ved tildeling af arbejdsskifter er et arbejdsfrit skifte mellem de enkelte arbejdere.

3.1.3 I kuperet terræn skal arbejdet med træfældning tilrettelægges, så man imødegår de farer, der kan opstå ved, at træet ruller eller glider efter fældningen.

3.2 Flugtveje.

3.2.1 Flugtvej skal sikres inden fældning.

3.2.2 Når træet falder, skal man gå skråt bagud til sikker afstand.

3.3 Hjælpemidler til fældning i ænsket retning.

3.3.1 Træer tykkere end ca. 12 cm i brysthøjde skal fældes med forhug , der sammen med en passende mængde holdetræ (fældekam) skal sikre, at træet falder i den ønskede retning.

3.3.2 Ved fældning i blæsevejr er der fare for, at vindstød kan påvirke træet så meget, at det ikke vælter i den ønskede retning - (følger forhugget). I blæsevejr skal der ved fældning med motorkædesav af træer tykkere end ca. 25 cm i brysthøjde altid fældes med en såkaldt bagtå. Anmærkning: Ved en bagtå forstås et passende udsnit af fældesnitet. Udsnittet kan være et rodudløb - en tå - og skal lige så langt væk fra forhugget som muligt.

3.3.3 Hensigtsmæssige hjælpemidler (hammer, kiler, fældejern med vendekrog) til at tvinge træet til fald i ønsket retning skal være til stede.

3.3.4 Ved træfældning tæt ved huse, veje, el-ledninger og lignende bør anvendes spil med så langt ståltov, at de personer, der betjener spillet, er uden for træets rækkevidde ved fald.

3.3.5 Der må ikke arbejdes under hængere. Anmærkning: Hængere er træer, der ved fældningen bliver hængende i nabotræer eller lignende

3.3.6 Hængere må ikke nedtages ved krydsfældning eller ved fældning af det træ, hængeren er fanget i. Anmærkning: Krydsfældning er at fælde et andet træ, så det falder på hængeren.

3.3.7 Hensigtsmæssige hjælpemidler for nedtagning af hængere skal være tilgængelige under fældningen og bruges efter behov. Anmærkning: Hensigtsmæssige hjælpemidler er bl.a. håndspil, sitkavogn til nedtrækning af hængere og vendekrog.

3.3.8 Arbejdsgiveren skal sørge for, at der ved nedtagning af hængere anvendes en indarbejdet arbejdsmetode, der klart angiver, hvilke nedtagningsmetoder der skal anvendes, og i hvilken rækkefølge disse skal benyttes. Anmærkning: Arbejdsmetoden og rækkefølgen kan eksempelvis se sådan ud: 1: Anvendelse af fældejern med vendekrog. 2: Anvendelse af vendekrog eller vendebånd med momentarm over 2 meter. 3: Anvendelse af vægtstang til at flytte hængeren bagud. 4: Anvendelse af håndspil. 5: Lykkes det ikke at få hængeren ned ved en af de 4 ovennævnte metoder, skal hængerens faldområde afmærkes med farvede plastbånd, reb eller lignende.

3.4 Enegang.

3.4.1 Enearbejde må ikke ske ved friskæring af vindfælder, ved topbeskæring og topkapning af stående træer og ved nedtagning af hængere. Enearbejde kan dog tillades ved nedtagning af hængere af ufarlig størrelse, det vil sige træer, som kan nedtages med en almindelig vendekrog.

3.4.2 Skovningsarbejde bør tilrettelæges så den enkelte skovarbejder har kontakt med en anden person mindst 4 gange jævnt fordelt over en almindelig arbejdsdag.

4. Forbinding.

4.1 Ved fælde- og skovningsarbejde, hvor der er langt til veje eller spor, hvorfra transport til hospital eller læge kan foregå hurtigt, skal skovarbejdere altid have en trykforbinding på sig.

Erik Andersen