Båndsave til træbearbejdning (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)
Statutory Text (1 Articles)
Båndsave til træbearbejdning (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)
Baggrund:- Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidler indretning og anvendelse.
- Bekendtgørelse nr. 31 af 12. februar 1969 om unge menneskers farlige arbejde.
- Arbejdstilsynets publikation nr. 8/1965 om savværks-, høvleri- og snedkerimaskiner.
Båndsave skal være indrettet og bruges forsvarligt efter arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser for tekniske hjælpemidler. Ud fra disse bestemmelser stilles efter arbejdstilsynets administrative praksis følgende krav
Brugsanvisning
Ved enhver levering (salg, udlejning og udlån) skal der medfølge skriftlige anvisninger på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse.
Indretning
Båndsave skal sikres således,
at personer så vidt muligt ikke kan kommei i berøring med klinge og klingehjul
at klingen ikke kan udslynges til fare for sikkerheden
at farligt efterløb er imødegået.
Savklingen skal med undtagelse af den arbejdende del være forsynet med afskærmning.
Begge klingehjul skal være helt afskærmet fortil samt på siderne og øverste klingehjul desuden på toppen.
Savklingen skal under bordet, og over bordet fra klingestyret og op, være afskærmet fortil og på siderne. Se fig. 1.
Klingehjul med eger el.lign. skal på begge sider være forsynet med runde plader, der lukker hjulene, medmindre hjulene også er indkapslet på bagsiden.
Styret på båndsavklingen skal let kunne indstilles i ønsket højde, og afskærmningen af savklingen ovenfor styret skal automatisk følge dette ved indstilling.
Hver båndsav skal have spændingsfaldsudløser, som forhindrer, at den utilsigtet går i gang efter spændingsfald eller strømsvigt. Indkobling skal ske i nærheden af startindretningen.
Start- og stopindretning skal være let tilgængelig.
Startindretningen skal være sikret mod utilsigtet påvirkning. Det kan ske ved,
at startknap er forsænket, overdækket eller forsynet med krave
at drejeafbryder er forsynet med krave, medmindre konstruktion eller placering hindrer utilsigtet påvirkning.
Båndsave skal være forsynet med bremse, hvis klingen ikke standser senest 10 sekunder efter, at der er afbrudt for maskinen.
Brug
Under brugen skal klingestyret altid stilles så tæt mod emnet som muligt.
Savklingens tykkelse bør ikke være større end 1/1000 af klingehjulsdiameteren.
På grund af fare for brud af hjulkransen på støbejernshjul med eger må hjulkransens hastighed ikke være større end 30 m/s.
Længdesavning langs anlæg kan udføres sikkert med fremføringsværktøj, som vis i fig. 2.
Savning af runde emner kan udføres sikkert med kilestøtte som vist i fig. 3.
Savning af kantstillede emner kan udføres sikkert med anlægsvinkel og stødpind som vist i fig. 4.
Ved savning af lange emner skal der benyttes rullebuk eller bordforlænger, der hindrer, at emnet vipper (kipper).
Vedligeholdelse
Båndsave skal vedligeholdes, så de altid er i forsvarlig stand. Leverandørens anvisninger om eftersyn og vedligeholdelse skal følges.
Klingehjulenes bandager skal være afdrejede og rengjorte.
Klingen skal være skarp og have rigtigt udlæg. Klinger med revner må ikke benyttes.
Vedligeholdelses- og reparationsarbejde skal udføres forsvarligt. Energiforsyningen skal være effektivt afbrudt, fx ved afbryder med nøgle.
Indlægsklodsen i arbejdsbordet skal udskiftes, når luftrummet mellem klinge og side overstiger 1 mm.
Udskiftning kan lettes ved at benytte indlægsklods med udskifteligt indlæg. Se fig. 5. Klodsen skal være i plan med bordets overflade.
Klinger må kun reoareres af en sagkyndig.
Unge under 18 år
Unge under 18 år må ikke beskæftiges ved båndsave. Der er særlige regler for lærlinge og elever.
Erik Andersen