Transportable personløftere med arbejdsstandplads (* 1) (* 2)
Statutory Text (1 Articles)
Transportable personløftere med arbejdsstandplads (* 1) (* 2)
Baggrund
- Bekendtgørelse nr. 43 af 22. januar 1981 om tekniske hjælpemidlers indretning og anvendelse.
- Arbejdstilsynets publikation nr. 73 om transportable personløftere med arbejdsstandplads.
denne At-meddelelse oplyser om transportable personløftere med arbejdsstandplads, bortset fra transportable personløftere til brandsluknings- og redningsarbejde.
Transportable personløftere med arbejdsstandplads er beregnet til at løfte personer og materiale til ønsket arbejdshøjde for udførelse af montage, reparation og andet midlertidigt arbejde. De består af en arbejdsplatform eller arbejdskurv, som er monteret på et motordrevet køretøj eller transportabel undervogn, og som ved en maskinelt drevet løfteindretning kan indstilles i ønsket højde og position.
Transportable personløftere med arbejdsstandplads skal opfylde arbejdsmiljølovgivningens bestemmelser for tekniske hjælpemidler. Ud fra disse bestemmelser stilles efter arbejdstilsynets administrative praksis følgende krav
Brugsanvisning
Ved enhver levering (salg, udlejning og udlån) skal der medfølge skriftlige anvisninger på dansk om betjening, brug og vedligeholdelse.
Brugsanvisningen skal altid opbevares ved personløfteren.
Indretning
Arbejdsstandpladsen (kurv eller platform) skal på alle sider have en 1 m høj indhegning. Den kan bestå af egnet plademateriale eller af et fast, solidt rækværk med mindst een knæliste og en 15 cm høj fodliste, der slutter tæt til gulvet.
Som sikring mod, at personer kan glide ud eller at værktøj og materialer kan falde ned, kan rækværket være udfyldt med plade eller tæt og solidt net.
Hvor særlig beskyttelse mod klemning af hænderne er nødvendig, kan der være anbragt en håndliste 10 cm inden for og 10 cm over indhegningens overkant.
Låge i indhegningen må ikke åbne udad. Den skal være selvlukkende og forsynet ned solidt og automatisk virkende lukketøj.
Standpladsens gulv skal være skridsikkert og have afløb for regnvand. Der må dog ikke findes åbninger i gulvet, som værktøj eller materialer kan falde igennem.
Standpladsens gulv skal altid være vandret.
der skal være let adgang til standpladsen. Er den i laveste stilling mere end 0,5 m over terræn eller køretøjets lad, skal der være en fast anbragt trappe eller stige med håndliste eller anden støttemulighed.
Umiddelbart ved adgangen til standpladsen skal der være en tydelig angivelse af den største tilladte belastning.
På standpladsen skal findes et tydeligt skilt med kortfattet brugsforskrift.
Hvis det er en forudsætning for brugen, at undervognen står vandret, skal der være libelle, lod eller anden indretning til kontrol af den vandrette stilling.
Det skal være muligt at justere stillingen.
Løftere, der skal benyttes på et færdselsareal, skal have gult advarselsblink.
De dele af løfteren, som kan frembyde fare, bør være malet med gule og sorte advarselsstriber. Det gælder fx selve standpladsen, støttebenene og de dele, der kan svinge ud eller sænkes så langt ned, at de kan ramme personer eller kan blive påkørt.
Betjeningsorganer
Styring af arbejdsstandpladsens bevægelser må under arbejdets udførelse kun ske med betjeningsprganer på standpladsen.
Betjeningsorganerne skal virke, så bevægelsen standser, når betjeningsorganet slippes (dødmandsknapfunktion).
Betjeningsgreb skal bevæges i samme retning som den bevægelse, de styrer.
Betjeningsorganer skal være placeret og udformet, så utilsigtet påvirkning er forhindret. Fx skal trykknapper være forsænket eller forsynet med krave.
Betjeningsorganernes funktion skal være angivet ved let forståelige symboler eller dansk tekst.
Energitilførslen skal kunne afbrydes, fx med nøgleafbryder, for at forhindre uvedkommende i at benytte løfteren.
Der skal være nødstop ved betjeningsstedet på el-drevne eller el-styrede personløftere. Nødstop skal være rødt og mærket med »STOP«.
På undervogn eller køretøj skal der være en indretning til at sænke standpladsen i nødstilfælde. Indretningen skal være sikret imod betjening af uvedkommende og dens funktion skal være tydeligt markeret.
Brug
Leverandørens anvisning skal følges.
Ved opstilling skal det sikres, at underlaget kan bære. For løftere med støtteben kan ekstra underlag under støttebenene være påkrævet.
Ved opstilling på færdselsområde skal der etableres trafikafmærkning efter vejmyndighedens og politiets bestemmelser.
Pas på el-ledninger.
Ved enhver indstillingsmanøvre med standpladsen - især ved sænkning - skal føreren sikre sig, at der ikke er personer så nær løfteren, at de kan komme i fare.
Løfteren må kun benyttes, når der på stedet er en person, som i en nødsituation kan sænke standpladsen.
Transportable personløftere må normalt kun flyttes med ubemandet standplads i transportstilling.
Dder er dog 2 undtagelser
1. Køretøjer, som har standplads, der kun kan løftes lodret, og som er tilstrækkeligt stabile uden støtteben, må flyttes med hævet og bemandet standplads over korte strækninger, når
- underlaget er jævnt og bæredygtigt
- standpladsens gulv er højst 2 m over kørebanen
- den fri højde over standpladsen er mindst 2 m.
2. Køretøjer med tredimensionalt bevægelig standplads (ofte kaldet »Giraffer«) må flyttes med hævet og bemandet standplads på følgende betingelser
- Det skal være automatisk sikret, at standpladsen ikke kan føres hen i stilling, hvor stabiliteten kun kan sikres ved brug af støtteben
- Kørehastigheden må højst være 5 km i timen
- Der skal være telefon- eller radioforbindelse mellem en person på standpladsen og føreren af køretøjet
- Underlaget skal være jævnt og bæredygtigt
- Føreren af køretøjet skal hvae frit udsyn fremad og opad.
Vedligeholdelse
Under reparations- og vedligeholdelsesarbejde skal standpladsen være i transportstilling eller understøttes af en forsvarlig blokeringsanordning.
Konstateres væsentlige fejl og mangler ved personløfteren, skal den tages ud af brug og må ikke benyttes, før den er bragt i orden.
Reparation og vedligeholdelse må kun udføres af sagkyndige.
Mindst een gang om året skal personløfteren efterses og afprøves af en sagkyndig. Eftersyn, afprøvninger og eventuel reparation kør kunne dokumenteres.
Erik Andersen