Kranførercertifikat (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Kranførercertifikat (* 1) (* 2) (* 3) (* 4)

Baggrund

- Bekendtgørelse nr. 509 af 15. oktober 1976 om kranførercertifikat med senere ændring.

- Arbejdstilsynets meddelelse nr. 22/1977 om udstedelse af kranførercertifikat.

Denne At-meddelelse oplyser om bestemmelserne om kranførercertifikat.

I kommentarer gives vejledning om bestemmelserne og oplysning om arbejdstilsynets administrative praksis.

Kranførercertifikat kræves til mekanisk drevne kraner, som kan løfte en byrde fri af underlaget, og som har mindst een mekanisk bevægelse ud over hejse- og firebevægelsen.

Kommentar: »Mekanisk bevægelse« betyder, at der tilføres energi fra en motor eller gennem hydrauliske eller pneumatiske systemer. Bestemmelsen medfører, at fx taljer og traverskraner, som kun har motorkraft til hejs og fir, og hvis kørebevægelser sker med håndkraft, ikke kræver certifikat, uanset hvor meget de kan løfte.

Kranførercertifikat kræves ikke i følgende 6 tilfælde,

1. når det er udelukket, at fald eller svingning af byrden kan forvolde skade på kranføreren eller andre

Kommentar: Det vil normalt kræve, at kranen arbejder i et helt afspærret område, hvor personer ikke kan komme ind.

2. ved serieløft med et til formålet afpasset løftegrej, fx løft af ensartede emner som led i en afgrænset arbejdsproces. Løftehøjden må ikke overstige 1,5 m målt fra underlaget til byrdens nederste punkt

3. når belastningen fra byrden altid falder inden for kranens understøttelsesflade (fx traverskraner), så byrden ikke giver kranen et væltende moment, og den maksimalt tilladelige belastning ikke er over 5000 kg

4. for konsolkraner bl.a. til værkstedsbrug med en maksimal tilladelig belastning på ikke over 5000 kg

Kommentar: grænsen på 5000 kg i pkt. 3 og 4 kan overholdes for traverskraner og lignende med løfteevne over 5000 kg, når de forsynes med en automatisk lastbegrænser, en såkaldt lastvagt, der stopper alle kranens bevægelser, når byrder over 5000 kg søges løftet. Lastvagten kan være udstyret med nøgleafbyrder, som gør det muligt for en kranfører med certifikat at benytte kranen til byrder over 5000 kg. Det kan endvidere tillades efter nærmere aftale med arbejdstilsynet, at en kran med tilladelig belastning op til 7500 kg ommærkes til maskimalt tilladt belastning 5000 kg.

5. for lastbilmonterede kraner på ikke over 8 tonsmeter

6. for hejsemidler om bord på skibe.

Kommentar: Udover de 6 undtagelser er det endvidere arbejdstilsynets praksis ikke at kræve certifikat ved afprøvning af en kran efter opstilling eller reparation, når formålet er at kontrollere, at alt fungerer, som det skal.

Kranførercertifikat udstedes til personer,

- der er fyldt 18 år

- der har tilfredsstillende lægeattest

- der har bestået en teoretisk og praktisk prøve i at føre kran.

Prøven aflægges på en specialarbejderskole, normalt som afslutning på et kursus.

Kommentar: Personer, som allerede er rutinerede kranførere - fx fordi de har arbejdet som kranførere i udlandet - kan normalt aflægge prøve uden forudgående kursus. Personer, som har erhvervet certifikat i udlandet, vil kunne få det ombyttet til dansk certifikat, hvis det med rimelighed kan godtgøres, at de har fået en uddannelse og aflagt en prøve, der svarer til den danske.

Der er fire typer certifikater

A Tårndrejekraner (byggekraner), havnekraner, svingkraner, højbanekraner, skibsværftskraner og lignende.

B Mobilkraner og lastbilmonterede kraner over 18 tonsmeter.

C Alle øvrige certifikatkrævende kraner, undtagen kraner nævnt nedenfor under D.

D Lastbilmonterede kraner over 8 tonsmeter til og med 18 tonsmeter.

Et A-certifikat gælder også for C-kraner. Et B-certifikat gælder også for C- og D-kraner.

Kommentar: Der findes så mange krantyper, at det ikke er muligt her at omtale dem alle. Opdelingen ovenfor er derfor heller ikke dækkende. Der findes havnekraner (fx visse containerkraner) og skibsværftskraner (fx store portalkraner), som kun kræver C-certifikat. Traktormonterede kraner kræver normalt D-certifikat.

Et kranførercertifikat kan inddrages af arbejdstilsynet, hvis kranføreren på grund af grov forsømmelighed eller af helbredsmæssige grunde må anses for uegnet til at føre kran.

Erik Andersen