Legislator Case Law & Legislation
C19830316554 DK

Skrivelse vedrørende nyt cirkulære om arbejdsmarkedsnævn.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1983 3165 Historic

Skrivelse vedrørende nyt cirkulære om arbejdsmarkedsnævn.

Der vedlægges hermed prøvetryk af arbejdsministeriets cirkulære af 23. august 1983 om arbejdsmarkeds nævn. Det skal understreges, at dette ny cirkulære o

arbejdsmarkedsnævn er trådt i kraft pr. den 23. august 1983.

Det hidtil gældende cirkulære om arbejdsmarkedsnævn af 23. maj 1979 er herefter ophævet.

Det herved reviderede cirkulære om arbejdsmarkedsnævn skal blandt andet ses på baggrund af den ændrede sammensætning af arbejdsmarkedsnævnene pr. den 1. september 1981 samt i øvrigt ændringer i den arbejdsmarkedspolitiske lovgivning, herunder f.eks. vedtagelse af lov om jobskabelse. Cirkulæret indeholder endvidere ændrede bestemmelser vedrørende minoritetsbeskyttelse, jvf. nedenfor.

Man skal særligt henlede arbejdsmarkedsnævnenes opmærksomhed på følgende ændringer i forhold til det hidtil gældende cirkulære

Ad cirkulærets punkt 8

I henhold til det hidtil gældende cirkulære - og det nu foreliggende - har arbejdsmarkedsnævnene udtalt sig forud for regionschefens indstilling til arbejdsdirektøren om udnævnelse af souschefen på regionskontoret. Arbejdsmarkedsnævnene skal nu ligeledes - efter indstilling fra vedkommende arbejdsformidlingschef - udtale sig forud for ansættelsen af souschefer på arbejdsformidlingens øvrige hovedkontorer.

Ad cirkulærets punkt 9

Der er i det ny nævnscirkulære optaget en supplerende bestemmelse vedrørende stemmelighed ved valg af arbejdsmarkedsnævnets formand. Såfremt der ved valget af formand opstår stemmelighed, skal nævnets sekretær således foranledige en ny afstemning om spørgsmålet, eventuelt på et nyt møde. Hvis dette atter medfører stemmelighed foranlediger nævnssekretæren foretaget lodtrækning mellem kandidaterne.

Ad cirkulærets punkt 10

Posten som formandssuppleant skal fremover besættes med et medlem af arbejdsmarkedsnævnet. Det bemærkes, at når formandssuppleanten fungerer som formand, deltager en suppleant for formandssuppleanten i nævnsmødet med stemmeret.

Ad cirkulærets punkt 11

Det kan bemærkes, at det i det ny nævnscirkulære er præciseret, at suppleantordningen i arbejdsmarkedsnævnene ikke indebærer, at der er tale om personlige suppleanter for medlemmerne. Ved et medlems forfald kan enhver suppleant fra pågældende gruppes i nævnet (arbejdsgiverside, lønmodtagerside eller den kommunale/amtskommunale side) således indtage vedkommende medlems plads.

Ad cirkulærets punkt 12

Det ny nævnscirkulæres punkt 12 indeholder blandt andet ændrede bestemmelser vedrørende arbejdsmarkedsnævns mulighed for at oversende sager til Landsarbejdsnævnet, samt i øvrigt særlige bestemmelser vedrørende sager i henhold til lov om jobskabelse. Der gælder således nu følgende bestemmelser: a. Mindst 6 medlemmer kan forlange, at sager, der vedrører arbejdsformidlingens administration (dog ikke besættelsen af stillinger som arbejdsformidlingschef) eller den lokale arbejdsmarkedspolitiske indsats, forelægges Landsarbejdsnævnet til udtalelse forinden arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse i sagen, ligesom mindst 6 medlemmer kan forlange, at nævnets beslutning eller indstilling til atbejdsdirektøren forelægges Landsarbejdsnævnet. b. Mindst 6 medlemmer kan forlange, at enhver sag i henhold til jobskabeldesordningen forelægges Landsarbejdsnævnet til udtalelse forinden arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse i sagen. Dette gælder uanset om sagen indebærer produktion til afsætning og uanset om der søges om statsstøtte eller ej. Det bemærkes i denne forbindelse, at oversendelse af en jobsskabelsessag med produktion til afsætning til Landsarbejdsnævnets afgørelse, jfr. § 16, stk. 6, i bekendtgørelse om jobskabelse, sker ved vedtagelse af et simpelt flertal af nævnet. c. Mindst 6 medlemmer kan forlange, at jobskabelsessager med produktion til afsætning sendes til høring i landsdækkende erhvervsorganisationer, jvf. § 16, stk. 3, i bekendtgørelse om jobskabelse, forinden arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse i sagen. d. Mindst 6 medlemmer kan i enhver sag forlange, at arbejdsmarkedsnævnets beslutninger forelægges Landsarbejdsnævnet til orientering.

Med henvisning til ovenstående skal det understreges, at i sager, hvor arbejdsmarkedsnævnets afgørelse kan indankes til Landsarbejdsnævnet, kan arbejdsmarkedsnævnet eller medlemmer af dette ikke foranledige, at sagen forelægges Landsarbejdsnævnet til udtalelse.

Det bemærkes afslutningsvis, at eksemplarer af det ny cirkulære om arbejdsmarkedsnævn til nævnsmedlemmer og suppleanter vil tilgå arbejdsmarkedsnævnenes sekretariater medio uge 35 1983.

P.D.V.

E.B.

Henrik C. Thomas

sekretær

Prøvetryk af arbejdsministeriets cirkulære af 23. august 1983 er her udeladt.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →