Vejledning om anvendelsen af reglerne i direktoratets cirkulære af 15.6.1983 vedrørende inddrivelse m.v. af tilbagebetalingskrav, jfr. arbejdsløshedslovens § 86.

Vejledning om anvendelsen af reglerne i direktoratets cirkulære af 15.6.1983 vedrørende inddrivelse m.v. af tilbagebetalingskrav, jfr. arbejdsløshedslovens § 86.

I. Reglernes formål (cirkulærets punkt 1.).

Formålet med cirkulæret og vejledningen er at fastsætte retningslinier for den nærmere fremgangsmåde ved kassernes inddrivelse af tilbagebetalingskrav.

II. Inddrivelse bortset fra modregning.

Når et tilbagebetalingskrav er konstateret, skal arbejdsløshedskassen snarest muligt afkræve medlemmet det skyldige beløb. Medlemmet kan afkræves beløbet, selv om sagen er indbragt for højere instans, og en indsigelse fra medlemmet derom kan derfor afvises. Kassen skal således altid foretage modregning i medlemmets krav på dagpenge, efterløn eller feriedagpenge, men kan dog undlade at anlægge sag eller at begære udlæg, indtil ankesagen er afgjort.

a. Opkrævning af tilbagebetalingsbeløb (cirkulærets punkt 2.1 og 2.2

Det tilbagebetalingspligtige beløb skal kræves betalt hurtigst muligt. Kassen skal ved opkrævningen tage hensyn til beløbets størrelse, medlemmets økonomiske forhold og de nærmere omstændigheder ved gældens opståen.

Har medlemmet for eksempel pådraget sig gælden ved svigagtigt forhold, bør kassen anlægge en strengere vurdering, end hvor gælden er pådraget ved uagtsomhed.

Såfremt kassen skønner, at beløbet kræves betalt med det samme, fastsætter kassen en frist for beløbets indbetaling til kassen. Fristen bør normalt ikke være længere end 1 måned fra kravets fremsættelse.

Beløb svarende til en uges maksimale dagpenge (brutto) for et fuldtidsforsikret medlem, bør som vejledende udgangspunkt betales på en gang. Hvis medlemmet har formue, herunder fast ejendom, mulighed for optagelse af lån eller en indtægt svarende til gennemsnitslønnen for fultidsbeskæftigede faglærte arbejdere, bør også større beløb kræves betalt med det samme.

Betaler medlemmet ikke inden fristens udløb, eller finder kassen, at det bør undersøges nærmere, om gælden bør afvikles ved afdragsvis betaling, bør kassen anmode medlemmet om inden 14 dage at oplyse om sine økonomiske forhold og fremkomme med et forslag til gældens afvikling.

b. Afdragsordning og forlig (cirkulærets punkt 2.2).

Såfremt kassen kan godkende medlemmets forslag til afvikling af gælden, udfærdiges en skriftlig aftale herom. Gæld svarende til en måneds maksimale dagpenge (brutto) for et fuldtidsforsikret medlem, bør som vejledende udgangspunkt afvikles i løbet af højst 12 måneder.

Aftalen nedfældes i et forlig efter de retningslinier, der er nævnt i cirkulærets punkt 2.2, og således at tilbagebetalingsbeløbets størrelse, udbetalingsperioden samt afdragsordningen fremgår af forliget. Aftalen bør indeholde bestemmelser om betalingstidspunkter. Første afdrag bør normalt falde senest ved slutningen af kalendermåneden efter den måned, hvori forliget er oprettet.

Det anbefales at aftale i forliget, at medlemmet hæfter for alle omkostninger ved gældens inddrivelse i tilfælde af forligets misligholdelse.

Formålet med oprettelsen af et forlig er at skabe en klar aftale om, at hele restgælden forfalder til betaling, såfremt afdragsordningen ikke overholdes til punkt og prikke, og at dokumentet i tilfælde af misligholdelse kan anvendes som grundlag for begæring om udlæg ved fogedrettens foranstaltning uden forudgående dom. Formålet er endvidere at sikre, at kravet forældes efter den 20-årige forældelsesfrist.

c. Transport i »overskydende skat«.

Kassen bør være opmærksom på muligheden for, at medlemmet kan have eller kan få et krav mod skattevæsenet på tilbagebetaling af for meget betalt skat. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvis kravet om tilbagebetaling også medfører ændring af pågældendes skatteansættelse. I den anledning kan kassen søge at få medlemmet til at give transport i sit eventuelle krav på sådan »overskydende skat«.

Transporten skal være skriftlig og indeholde oplysning om medlemmets navn, adresse, cpr.nr. samt det beløb, der højst gives transport for, svarende til medlemmets gæld til kassen.

Transporten anmeldes til Statsskattedirektoratet (Kontoret for skatteopkrævning, personskatter, Postboks 100, 3460 Birkerød).

d. Sagsanlæg (cirkulærets punkt 2.3).

Hvis medlemmet ikke reagerer på kassens anmodning om at fremkomme med oplysninger om sine økonomiske forhold, eller ikke vil indgå på en rimelig betalingsordning, skal kassen anlægge sag mod pågældende ved de almindelige domstole.

Kassen kan undlade sagsanlæg, såfremt det må anses for usandsynligt, at medlemmet har midler til dækning af en rimelig del af gælden. Kassen skal dog påse, at kravet ikke ophører på grund af forældelse.

Efter anmodning fra kassen kan direktoratet vejlede kassen, om sagsanlæg bør foretages. Henvendelse herom bør rettes til direktoratet senest 1 år, før forældelsesfristen udløber.

Formålet med sagsanlægget er at opnå dom for eller forlig om, at medlemmet skylder kassen beløbet. Dommen eller retsforliget kan anvendes som grundlag for udlæg og vil medføre, at kravet forældes efter den 20-årige forældelsesfrist.

Opmærksomheden henledes på muligheden for at gøre tilbagebetalingskravet gældende under en eventuel straffesag mod medlemmet for det omhandlede forhold. Får kassen under straffesagen dom for, at medlemmet skylder kassen beløbet, har dommen samme virkning som en dom afsagt under en selvstændig anlagt sag.

Hvis kassen kun kan fremføre en del af kravet under straffesagen, for eksempel fordi anklagemyndigheden har begrænset tiltalen i forhold til tilbagebetalingskravet, bør kassen tage forbehold om yderligere krav.

e. Midlertidig henstand med betaling af afdrag (cirkulærets punkt 3.

Henstand med betaling af afdrag efter en indgået betalingsordning bør kun undtagelsesvis gives, og kun såfremt de forhold, der begrunder henstanden, må antages at være af midlertidig karakter.

Som vejledende eksempler på tilfælde, hvor henstand kan gives, kan anføres, at medlemmets indtægt på grund af sygdom, ledighed, barsel, aftjening af værnepligt, frihedsberøvelse, institutionsforsørgelse eller uddannelse midlertidigt er væsentligt nedsat.

Fuld henstand bør normalt ikke gives, hvis pågældende har en indtægt svarende til maksimale dagpenge (brutto).

f. Ændring af afdragsordning.

Reglen i cirkulærets punkt 3. udelukker ikke, at en løbende afdragsordning kan ændres, såfremt medlemmets økonomiske situation væsentligt ændres mere end midlertidigt. Afdragene vil under disse omstændigheder kunne nedsættes efter aftale med medlemmet, således at der enten sker ændring af et tidligere indgået forlig, eller at der eventuelt oprettes et nyt forlig.

g. Overskridelse af betalingsfrist (cirkulærets punkt 4.).

Kassen kan fastsætte en frist, inden for hvilken beløbet skal være tilbagebetalt. Kassen bør udtrykkeligt gøre medlemmet opmærksom på (for eksempel i et eventuelt forlig), at overskridelse af fristen kan medføre, at pågældende efter direktoratets bestemmelse slettes som medlem. En indstilling fra kassen herom, skal indeholde en redegørelse om kravets opståen, det hidtidige sagsforløb samt kassens begrundelse.

h. Udlæg (cirkulærets punkt 5.1).

Overholder medlemmet ikke sin betalingsforpligtelse, bør kassen anmode fogedretten om at foretage udlæg, såfremt det må antages, at medlemmet har midler til dækning af en rimelig del af gælden.

Udebliver et afdrag efter en løbende afdragsordning, bør kassen dog normalt ikke begære udlæg, før medlemmet efter at være blevet rykket skriftligt fortsat undlader at betale det skyldige afdrag.

Til brug for vurderingen af, om der skal begæres udlæg, bør kassen normalt anmode medlemmet om at oplyse om sine økonomiske forhold.

Direktoratet kan efter anmodning fra kassen gennem oplysninger fra skattevæsenet vejlede kassen, om udlæg bør foretages. Overstiger gælden en uges maksimale dagpenge (brutto) for et fuldtidsforsikret medlem, kan udlæg normalt ikke forventes anbefalet, medmindre medlemmet har formue eller fast ejendom, eller medlemmets bruttoindtægt overstiger et beløb, der svarer til maksimale dagpenge for et fuldtidsforsikret medlem.

Hvis det på forhånd må anses for usandsynligt, at kassen kan opnå dækning for hele gælden, kan begæring om udlæg eventuelt begrænses til en del af gælden. Kassen bør i disse tilfælde tage forbehold om yderligere krav.

Har medlemmet fast ejendom, bør udlæg normalt begæres for hele gælden.

i. Incassoudgifter (cirkulærets punkt 5.2).

Der er ikke hjemmel til at kræve statsrefusion for udgifter til gældens inddrivelse. Sådanne udgifter må derfor afholdes af kassen, såfremt de ikke inddrives hos medlemmet.

j. Forgæves inddrivelsesskridt (cirkulærets punkt 6.).

Kassen kan midlertidigt stille inddrivelsen i bero, hvis medlemmet har afgivet insolvenserklæring i fogedretten, eller hvis det af andre grunde må anses for usandsynligt, at medlemmet har midler til at dække blot en del af kravet. Kassen skal dog altid foretage modregning i medlemmets krav på dagpenge, efterløn eller feriedagpenge.

III. Modregning.

a. Den almindelige fremgangsmåde (cirkulærets punkt 7.).

Modregning i et medlems dagpenge, efterløn eller feriedagpenge foretages ved, at kassen giver meddelelse til medlemmet om grundlaget for tilbageholdelsen og om det tilbageholdte beløbs størrelse. Meddelelsen kan eventuelt gives i et udbetalingsbilag til medlemmet.

Hvis et medlem skal tilbagebetale et fejlagtigt udbetalt beløb, kan gælden afdrages ved delvis modregning i ydelser fra kassen. Det vil normalt være en forudsætning herfor, at der er oprettet et forlig, og at forliget er overholdt.

En tidligere indgået aftale om afdragsvis tilbagebetaling kan midlertidigt lempes, såfremt arbejdsløshedskassen skal påbegynde modregning i ydelser, som medlemmet bliver berettiget til. En betingelse herfor er, at medlemmet hidtil har overholdt aftalen.

Udgifter til incasso af fordringen, som medlemmet hæfter for, kan modregnes i medlemmets dagpenge m.v., efter at tilbagebetalingspligtig gæld er fuldt inddrevet.

b. Inddrivelse, efter at medlemmet har skiftet kasse (cirkulærets

punkt 8.).

Ifølge cirkulærets punkt 8.1 skal modregning også foretages af en tilflyttet arbejdsløshedskasse, hvad enten kasseskiftet er sket på grundlag af en overflytning eller ved optagelse som nyt medlem.

Den tilflyttede kasses forpligtelser rækker ifølge cirkulærets bestemmelser ikke videre end til, at den skal modregne medlemmets gæld til den fraflyttede kasse i pågældendes eventuelle krav på dagpenge m.v. og indbetale de tilbageholdte beløb til den fraflyttede kasse.

Kasserne kan aftale, at selve kravet mod medlemmet overtages af den tilflyttede kasse. En sådan aftale medfører, at alle øvrige pligter med hensyn til inddrivelsen m.v. af beløbet overgår til den tilflyttede kasse. Beløbet skal herefter afskrives i den fraflyttede kasses bogholderi (jfr. cirkulærets punkt 9.2) og registreres i den tilflyttede kasses bogholderi efter reglerne i direktoratets cirkulære af 8/10 1982 vedrørende registrering m.v. af tilbagebetalingskrav.

IV. Forældelse.

Virkningen af, at et tilbagebetalingskrav forældes, er, at kravet ophører. Det påhviler kassen at sikre, at kravet ikke ophører på grund af forældelse.

a. Krav, der forældes efter den 20-årige forældelsesfrist.

Hvis medlemmet har fået udbetalt dagpenge m.v. på svigagtigt grundlag, forældes tilbagebetalingskravet (uanset om pågældende er blevet slettet som medlem af kassen) efter den 20-årige forældelsesfrist. Fristen regnes fra det tidspunkt, det uberettiget modtagne beløb er udbetalt.

Hvis der for et tilbagebetalingskrav er tilvejebragt et forlig, en dom eller en afgørelse truffet af direktoratet eller ankenævnet, hvori gældens størrelse og tilblivelse ubetinget fastslås, vil kravet forældes efter den 20-årige forældelsesfrist. Fristen regnes i dette tilfælde fra det tidspunkt forliget, dommen eller afgørelsen er tilvejebragt.

b. Krav, der forældes efter den 5-årige forældelsesfrist.

Et tilbagebetalingskrav, der alene er fastslået af en kasse, vil - uden for svigstilfælde - forældes efter den 5-årige forældelsesfrist. Det samme gælder forhold, hvorom der træffes afgørelse af direktoratet eller ankenævnet, uden at tilbagebetalingskravets størrelse fremgår af afgørelsen til medlemmet. Den 5-årige forældelsesfrist regnes fra det tidspunkt, da kassen er eller burde være klar over, at medlemmet har fået udbetalt dagpenge m.v. på et fejlagtigt grundlag.

Sådanne tilbagebetalingskrav vil kunne bringes uden for den 5-årige forældelsesfrist, ved at kassen opnår et forlig, en dom eller en afgørelse som nævnt ovenfor i punkt a, således at der herefter løber en 20-årig forældelsesfrist.

c. Afbrydelse.

En forældelsesfrist kan afbrydes med den virkning, at en ny forældelsesfrist af samme længde begynder at løbe.

Begge forældelsesfrister afbrydes ved medlemmets anerkendelse af at skylde kassen beløbet. Betaling af afdrag på gælden kan efter omstændighederne medføre, at de to forældelsesfrister anses for afbrudt.

Begge frister afbrydes endvidere ved, at kassen påbegynder retsforfølgning med henblik på inddrivelse af forordningen. Herefter vil såvel den 5-årige som den 20-årige forældelsesfrist blive afbrudt ved indlevering af stævning til retten eller ved indgivelse af udlægsbegæring til fogedretten.

Den 20-årige forældelsesfrist afbrydes endvidere ved kassens påmindelse til medlemmet om, at kravet består.

Sagens indbringelse for direktoratet vil ikke have afbrydende virkning, uanset om det er medlemmet, der udnytter den administrative klageadgang, eller det er kassen eller direktoratet, der bringer sagen op.

Derimod vil den 5-årige forældelsesfrist være suspenderet i den tid, kassen på grund af ukendskab til medlemmets opholdssted har været ude af stand til at inddrive beløbet, således at den tid, forældelsesfristen har været suspenderet, betragtes som »død« periode. Dette gælder dog ikke, hvis kassen selv kunne have skaffet sig oplysning om opholdsstedet.

V. Afskrivning (cirkulærets punkt 9.).

Er et tilbagebetalingskrav ophørt med den virkning, at ingen hæfter for gælden, kan kassen afskrive beløbet i forsikringsregnskabet.

Kassen kan afskrive den del af et tilbagebetalingskrav, der ophører ved forældelse, eller ved at medlemmet opnår tvangsakkord. Kassen vil endvidere kunne afskrive tilbagebetalingskravet, hvis medlemmets dødsbo udlægges til dækning af begravelsesudgifterne efter skiftelovens § 10 eller afsluttes med bemærkningen »ejede intet«. Afskrivning vil ligeledes kunne foretages af gæld, der ikke dækkes efter at være rettidigt anmeldt i et dødsbo, der behandles som et gældsfragåelsesbo. I andre dødsboer hæfter arvingerne for rettidigt anmeldt gæld, og der er således ikke mulighed for afskrivning af gælden.

Det bemærkes, at et medlem, der erklæres konkurs, vedbliver at hæfte for den gæld, der ikke dækkes af konkursboet. Afskrivning af en sådan gæld vil derfor ikke kunne tillades.

VI. Arbejdsløshedskassens ansvar (cirkulærets punkt 10.).

En kasse, der forsømmer sin pligt til at inddrive en fordring, eller undlader at oplyse en tilflyttet kasse om tilbagebetalingskravets opståen m.v., kan gøres ansvarlig for beløb, der som følge heraf ikke inddrives.

Et ansvar for kassen udelukker ikke i sig selv, at kassen kan inddrive beløbet hos medlemmet.

VII. Afsluttende bemærkninger (cirkulærets punkt 11.).

Inddrivelsen af tilbagebetalingskrav i tilfælde, hvor kassen er medansvarlig og derfor ikke har krav på statsrefusion, bør ske i overensstemmelse med de fastsatte retningslinier.

Ingen