Rundskrivelse vedrørende rejsehjælp til udlandet i henhold til arbejdsløshedslovens regler om mobilitetsfremmende ydelser.
Statutory Text (2 Articles)
Rundskrivelse vedrørende rejsehjælp til udlandet i henhold til arbejdsløshedslovens regler om mobilitetsfremmende ydelser.
Hermed tilbagekaldes direktoratets rundskrivelse af 28. august 1981 vedrørende ydelse af rejsehjælp til udlandet tillige med de afsnit i direktoratets vejledning af april 1982, som vedrører samme spørgsmål (vejledningen s. 3e).
I stedet gælder herefter følgende: Rejse
hjælp til det nordiske arbejdsmarked
ydes arbejdssøgende, der opnår arbejde i et af de andre nordiske lande, såfremt følgende betingelser er opfyldt
1) der er ikke behov for pågældendes arbejdskraft i Danmark,
2) der foreligger dokumentation for en arbejdsaftale.
Der kan ikke ubetinget stilles krav om, at arbejdsforholdet skal have en vis varighed, jfr. dog arbejdsløshedslovens § 13, stk. 5.
Ydelsen er ikke betinget af direktoratets godkendelse.
Rejsehjælp til det øvrige Europa
kan gives, når følgende betingelser er opfyldt
1) der er ikke behov for pågældendes arbejdskraft i Danmark,
2) der foreligger dokumentation for en arbejdsaftale af mindst 6 måneders varighed,
3) direktoratet har godkendt eventuelt telefonisk, at ydelsen bevilges.
Der kan ikke ydes rejsehjælp i forbindelse med overtagelse af arbejde uden for Europas grænser og ved overtagelse af arbejde i Grønland.
Det er ikke nødvendigt, at arbejdet er anvist gennem arbejdsformidlingen, blot der foreligger dokumentation for en arbejdsaftale.
Endelig skal det nævnes, at der kun kan gives mobilitetsfremmende ydelser, såfremt ansøgeren ikke på anden vis kan få dækket sine udgifter, hvorfor arbejdsformidlingen bør undersøge, om arbejdsgiveren dækker udgifterne til rejsen.
P.D.V.
Niels Hauberg
kontorchef
Jakob Konoy
fm.