Vejledning om psykiatriske patienters retsstilling og rettigheder.

Vejledning om psykiatriske patienters retsstilling og rettigheder.

1. Hvem gælder reglerne for?

Reglerne i denne vejledning gælder for personer, der mod deres vilje indlægges eller tilbageholdes på hospital for sindslidende. Reglerne gælder således ikke kun for personer, der tvangsindlægges, men også for patienter, der oprindeligt frivilligt har ladet sig indlægge, og som derefter nægtes udskrivning.

Vejledningen gælder ikke for patienter, der efter straffeloven er blevet dømt til indlæggelse.

2. Betingelser for tvangsindlæggelse og tvangstilbageholdelse

Reglerne herom findes i lov nr. 118 af 13. april 1938 om sindssyge personers hospitalsophold.

A. Tvangsindlæggelse

For at tvangsindlægge en person, der modsætter sig indlæggelse på psykiatrisk hospital/afdeling, skal følgende betingelser være opfyldt

- at en læge efter en foretagen undersøgelse skønner, at den pågældende er sindssyg, og

- at undladelse af at indlægge den pågældende findes uforsvarlig, enten fordi han/hun er farlig for sig selv eller andre, eller fordi udsigterne for helbredelse væsentlig vil forringes, hvis indlæggelse ikke finder sted.

Herudover kræves, at tvangsindlæggelsen sker under iagttagelse af en fremgangsmåde, som nærmere er beskrevet i loven.

B. Tvangstilbageholdelse

En patient skal nægtes udskrivning, hvis den behandlende læge på hospitalet finder, at patienten er sindssyg, og udskrivning vil være uforsvarlig, enten fordi patienten er farlig for sig selv eller andre, eller fordi udsigterne for helbredelse vil blive væsentlig forringet, hvis udskrivning finder sted. Herudover kan lægen kun nægte at udskrive en patient, der er sindssyg, hvis udskrivning må forventes at medføre væsentlige ulemper for patienten selv, men i disse tilfælde skal lægen på egen hånd forelægge tilbageholdelsen for justitsministeriet til godkendelse.

3. Beskikkelse af tilsynsværge

Ved tvangsindlæggelse ved politiets foranstaltning skal der beskikkes en tilsynsværge for patienten. I disse tilfælde påhviler det politiet at give den fornødne meddelelse til skifteretten, der beskikker tilsynsværgen.

Hvis patienten nægtes udskrivning (tvangstilbageholdes), har han/hun ret til at forlange en tilsynsværge beskikket. Der vil blive beskikket en tilsynsværge, medmindre patienten udtrykkeligt frabeder sig dette. I disse tilfælde påhviler det overlægen så vidt muligt omgående at foretage den nødvendige indberetning til skifteretten.

Ifølge loven søges tilsynsværgen normalt udpeget blandt patientens nærmeste pårørende. Ved beskikkelsen tages der i almindelighed hensyn til patientens eget ønske.

Det er tilsynsværgens opgave at holde sig underrettet om patientens tilstand og sørge for, at opholdet på hospitalet ikke varer længere end nødvendigt. Tilsynsværgen kan således f.eks. fremsætte begæring om, at patienten udskrives, se herom under pkt. 4. Desuden bør tilsynsværgen naturligvis også på andre områder søge at holde rimelig kontakt med patienten.

Tilsynsværgen bør i videst muligt omfang hjælpe patienten med de problemer, der kan opstå under opholdet. Opstår der spørgsmål, som tilsynsværgen ønsker nærmere oplysninger om, kan henvendelse herom ske til personalet.

Tilsynsværger kan mod fornøden dokumentation normalt få betalt udgiften til indtil to besøgsrejser årligt. Endvidere kan rejseudgifter, der står i forbindelse med deltagelse i eventuelle retsmøder, fås betalt.

4. Begæring om udskrivning

Hvad enten patienten er tvangsindlagt eller frivilligt har ladet sig indlægge, kan han/hun til enhver tid begære sig udskrevet, men den behandlende læge skal som omtalt ovenfor under pkt. 2B i visse tilfælde afslå en begæring om udskrivning. En udskrivningsbegæring kan på patientens vegne også fremsættes af forældremyndighedens indehaver, værge, lavværge, tilsynsværge, ægtefælle, myndige børn, forældre eller andre nærtstående, herunder en person, som patienten samlever med.

Begæring om udskrivning kan fremsættes over for hospitalets læger, sygeplejersker, plejere og andre, der deltager i behandlingen.

5. Hvilke muligheder har en patient for at klage over en nægtelse af udskrivning?

Nægtes udskrivning, kan den, der har fremsat udskrivningsbegæringen, se pkt. 4, - og i alle tilfælde patienten selv - forlange sagen forelagt for justitsministeriet.

Krav om sagens indbringelse for justitsministeriet kan fremsættes over for hospitalets læger, sygeplejersker, plejere og andre, der deltager i patientbehandlingen. Udskrivningsnægtelsen bliver herefter indberettet direkte til justitsministeriet. Det skal ske omgående, og uanset om der endnu ikke har kunnet stilles nogen endelig diagnose. Dette gælder, hvad enten der er tale om tvangsindlæggelse eller om tvangstilbageholdelse.

Afgørelsen om udskrivningsnægtelse kan endvidere indbringes direkte for justitsministeriet, hvis adresse er Slotsholmsgade 10, 1216 København K.

I de tilfælde, hvor begæring om udskrivning ifølge loven ikke kan afslås uden justitsministeriets godkendelse, forelægger den behandlende læge selv sagen for justitsministeriet (pkt. 2B ovenfor).

6. Hvorledes kan man klage over en tvangsindlæggelse?

En patient, der er blevet tvangsindlagt, kan klage over selve tvangsindlæggelsen efter de samme regler, der gælder med hensyn til klager over en udskrivningsnægtelse, jfr. ovenfor pkt. 5.

7. Justitsministeriets behandling af klager over udskrivningsnægtelse

Justitsministeriets afgørelse af, om et fremsat ønske om udskrivning skal imødekommes, træffes så hurtigt som muligt og senest en måned efter, at sagen er forelagt for ministeriet.

Når justitsministeriet har truffet afgørelse, skal den, der har begæret sagen indbragt for justitsministeriet - og i alle tilfælde patienten selv - have besked om afgørelsen.

Hvis justitsministeriet er enig med lægen i, at udskrivning ikke skal finde sted, kan spørgsmål om udskrivning ikke på ny rejses over for ministeriet, før der er gået 4 måneder efter justitsministeriets afgørelse. Dette udelukker naturligvis ikke, at spørgsmålet om udskrivning indenfor denne 4 måneders periode kan rejses overfor hospitalet.

Hvis sagen har været behandlet ved retten, jfr. nedenfor under pkt. 8, regnes denne 4-månedersfrist fra rettens afgørelse.

8. Domstolsbehandling

Patienten kan forlange, at spørgsmålet om lovligheden af en tvangsindlæggelse eller tvangstilbageholdelse indbringes for en domstol.

Sålænge patienten er indlagt mod sin vilje, kan en eventuel domstolsprøvelse af en tvangstilbageholdelses lovlighed først finde sted, når justitsministeriet har truffet afgørelse i sagen.

På patientens begæring indbringer den myndighed, der har truffet afgørelse om tvangstilbageholdelsen, sagen for retten.

Er patienten blevet udskrevet, må begæringen om domstolsprøvelse fremsættes inden 4 uger efter udskrivningen for at få sagen behandlet på denne måde. Hvis begæringen fremsættes senere, kan justitsministeriet indtil 6 måneder efter udskrivningen undtagelsesvis tillade sagen behandlet efter disse regler, hvis der foreligger særlig grund til at fravige fristen. Justitsministeriet har ikke mulighed for at afvige fra fristen på 6 måneder. Hvis denne frist er overskredet, kan sagen dog indbringes for retten af den udskrevne selv ved et almindeligt civilt søgsmål.

Begæring om domstolsprøvelse kan fremsættes over for hospitalets læger, sygeplejersker, plejere eller andre, der deltager i patientbehandlingen. Begæringen kan også fremsættes direkte over for justitsministeriet.

Inden der er gået 5 hverdage efter begæringens fremsættelse, forelægges sagen for retten på det sted, hvor patienten har bopæl.

Begæringens fremsættelse indebærer ikke, at patienten - hvis han/hun fortsat er indlagt - udskrives, medmindre retten bestemmer noget andet. Retten afgør, om patienten skal være til stede under sagens behandling.

Retten beskikker en advokat til at føre patientens sag. Udgifterne herved betales af det offentlige.

9. Klager over den lægelige behandling.

Hvis man er utilfreds med den lægelige behandling, kan man først tale med lægen om det.

Hvis det ikke giver det ønskede resultat, kan man klage til

Sundhedsstyrelsen,

St. Kongensgade 1,

1264 København K.

10. Klager over forholdene i øvrigt

Klager over forholdene på hospitalet i øvrigt må i første række rettes til det behandlende personale eller til hospitalets ledelse.

Hvis man herefter stadigvæk mener, at forholdene er utilfredsstillende, kan man rette henvendelse til den myndighed, der driver hospitalet, normalt vedkommende amtskommune.

Justitsministeriet, den 5. december 1983

P.M.V.

E.B.

Peter Rhedin

Ingen