Legislator Case Law & Legislation
C19830018109 DK

Cirkulære om social- og sundhedsplanlægning (Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1983 181 Historic

§ 1. Social- og sundhedsplanen omfatter samme område som budget- og regnskabssystemets konto 05 og forvaltningen heraf (dele af konto 06). Planen omfatter således følgende områder

1) Bistand og pleje.

2) Dagpleje og daginstitutioner for børn.

3) Døgnpleje og døgninstitutioner for børn og unge.

4) Institutioner for ældre og handicappede.

5) Revalideringsinstitutioner.

6) Forsorgshjem m.v.

7) Hjælpemiddelcentraler.

8) Rådgivningsinstitutioner.

9) Offentlige pensioner.

10) Børnetilskud og andre familieydelser.

11) Offentlig sygesikring.

12) Dagpenge.

13) Sundhedsudgifter.

14) Boligstøtte m.v.

15) Arbejdsmarkedsforanstaltninger m.v.

16) Administration m.v.

Stk. 2. Området »arbejdsmarkedsforanstaltninger m.v.« er dog ikke obligatorisk.

PLANENS INDHOLD

Cirkulære (1 sp) 1983 181 Historic

§ 2. Social- og sundhedsplanen skal bestå dels af en POLITISK SAMMENFATNINGSDEL, der kan danne grundlag for den politiske behandling af planen og tjene som informationsgrundlag for borgerne, dels af en BASISDEL, der kan tjene som administrationsgrundlag for forvaltningen og som informationsgrundlag for andre forvaltninger og myndigheder.

Stk. 2. Den POLITISKE SAMMENFATNINGSDEL skal i tekstform gengive planens hovedindhold, herunder de problemer, der især har givet anledning til politiske overvejelser. I hovedtræk kan beskrives problemformuleringer, forudsætninger, de foretagne prioriteringer og de valgte opgaveløsninger med økonomiske og andre ressourcemæssige konsekvenser. Teksten kan eventuelt understøttes af oversigtsskemaer.

Stk. 3. Basisdelen skal bestå af et tekstafsnit og et skemaafsnit. Basisdelen udgør underlaget for den politiske sammenfatningsdel og kan indeholde de mere detaljerede forudsætninger for og konsekvenser af de trufne beslutninger for de forskellige enkeltforanstaltninger m.v.

Stk. 4. Omfanget og indholdet af planens to dele vil variere efter, om der er tale om revision eller ajourføring, og om der gennemføres temaplanlægning, jfr. § 4.

PLANENS TIDSHORISONT

Cirkulære (1 sp) 1983 181 Historic

§ 3. Planen skal omfatte en 2-årig statusperiode, en 4-årig programperiode og en perspektivperiode. STATUSPERIODEN dækker året, hvor planen vedtages, og det nærmest foregående år. PROGRAMPERIODEN omfatter den periode, for hvilken der samtidig med planvedtagelsen vedtages budget og budgetoverslag. PERSPEKTIVPERIODEN omfatter yderligere 8 år, regnet fra et revisionsår, jfr. § 4.

PLANENS REVISION OG AJOURFØRING

Cirkulære (1 sp) 1983 181 Historic

§ 4. Planen skal normalt REVIDERES hvert 4. år. I de øvrige år skal planen AJOURFØRES.

Stk. 2. Ved REVISION tages alle plandækkede områder op til en samlet vurdering og prioritering i program- og perspektivperioden.

Stk. 3. Ved AJOURFØRING foretages konsekvensrettelser i programperioden som følge af ændringer i planlægningens forudsætninger, samt en afstemning med budget og budgetoverslag. Herudover gennemføres i almindelighed temaplanlægning, hvor et eller flere problemområder gøres til genstand for en dyberegående politisk og administrativ behandling. Det enkelte temaområde kan udmeldes centralt eller vælges ud fra lokale forhold.

PLANENS VEDTAGELSE M.V.

Cirkulære (1 sp) 1983 181 Historic

§ 5. Planen vedtages i september måned af kommunalbestyrelsen/amtsrådet i tilknytning til budgetvedtagelsen og indsendes til socialstyrelsen inden udgangen af oktober. For kommunalbestyrelsers vedkommende sendes planen tillige til vedkommende amtsråd.

Stk. 2. Amtsrådet udarbejder hvert år en redegørelse om den sociale og sundhedsmæssige virksomhed i amtskommunen og kommunerne i amtskommunen. Redegørelsen sendes til socialstyrelsen og kommunalbestyrelserne i amtskommunen inden udgangen af januar måned.

IKRAFTTRÆDEN

Cirkulære (1 sp) 1983 181 Historic

§ 6. Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1984 og har virkning fra og med den ajourføring af planerne, der skal gennemføres i 1984.

SOCIALMINISTERIET, DEN 14. NOVEMBER 1983

PALLE SIMONSEN

/Hanne Moos

Cirkulære (1 sp) 1983 181 Historic

Cirkulære om social- og sundhedsplanlægning

(Til alle amtsråd og kommunalbestyrelser)

I henhold til § 26, stk. 2, i lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender, jfr. lovbekendtgørelse nr. 513 af 1. november 1983, fastsættes

PLANENS FAGOMRÅDE

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →