Cirkulære om ændring af bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder. (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd samt Hovedstadsrådet)

Bilag

Bekendtgørelse nr. 446 af 9. september 1983 om ændr. af bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder

(Udelades her)

Cirkulære om ændring af bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder.

(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd samt Hovedstadsrådet)

Vedlagt følger til orientering miljøministeriets bekendtgørelse nr. 446 af 9. september 1983 om ændring af bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder.

Bekendtgørelsen, der er et led i opfølgningen af rapporten fra det af miljøministeriet den 14. oktober 1982 nedsatte udvalg vedrørende omprioritering af tilsyns- og kontrolarbejdet på de kommunale miljø- og levnedsmiddelkontrolenheder, ændrer § 5 i bekendtgørelse nr. 177 af 29. marts 1974 om tilsyn med spildevandsanlæg og med forurening af vandområder.

Bekendtgørelsen er trådt i kraft den 1. oktober 1983.

Dette cirkulære knytter sig til ændringsbekendtgørelsen og skal således anvendes som et supplement til kapitel 6 i miljøministeriets cirkulære af 17. april 1974 om spildevand.

Med ændringsbekendtgørelsen sker der ikke ændringer i den hidtidige kompetencefordeling i tilsynsspørgsmål, ligesom der fortsat henstår pligt til for den for spildevandsanlægget ansvarlige gennem en driftskontrol (egenkontrol) at dokumentere, at anlægget, herunder renseanlægget, fungerer som forudsat i tilladelsen.

Tilsynsmyndighederne vil derfor også fortsat have til opgave gennem en stikprøvekontrol at konstatere, bl.a. hvorvidt de for udledningen gældende krav opfyldes.

Ændringsbekendtgørelsen tilsigter alene at åbne mulighed for gennem en mere optimal udnyttelse at reducere de ressourcer, der anvendes ved tilsyn og kontrol med spildevandsanlæg. Som grundlag herfor er den tidligere bestemmelse om, at tilsynsmyndigheden normalt 2 gange årligt udtager prøver i såvel tilløb til som afløb fra det til spildevandsanlægget hørende renseanlæg ophævet. I stedet vil der fremtidigt skulle foretages en stikprøvekontrol efter et behovskriterium, hvori indgår overvejelser om recipientens sårbarhed, renseanlæggets størrelse og funktion samt den aktuelle driftskontrol.

I behovsvurderingen indgår endvidere foreliggende oplysninger om, hvordan målingerne kan forventes at ligge i forhold til de stillede vilkår. Såfremt der er en væsentlig risiko for overskridelse af vilkår, bør tilsynet være mere intensivt end i de tilfælde, hvor man ved, at spildevandsanlæggets belastning ligger langt under den godkendte kapacitet. Vedrørende sådanne vurderinger kan man finde retningslinier i Dansk Ingeniørforenings anvisning for vandforureningskontrol.

For så vidt angår særskilte udledninger fra virksomheder omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5, vil det i praksis kun i enkelte tilfælde og i meget begrænset omfang være muligt og forsvarligt at reducere ressourceforbruget, idet det her vil være nødvendigt at tage hensyn til naturligt forekommende produktionsvariationers mulige effekt på renseprocessen samt den betydeligt større kompleksitet, der knytter sig til rensning af industrispildevand og de heraf afledte miljøeffekter.

Som angivet i ændringsbekendtgørelsen, vil der endvidere fremtidigt skulle opereres med en kontrolperiode, hvis varighed ikke er fastlagt i bekendtgørelsen, men vil variere afhængig af de i udledningstilladelsen for det enkelte anlæg fastsatte vilkår om driftskontrol (egenkontrol).

Ved udøvelsen af tilsynet med anlæg, hvor der ikke i forbindelse med udledningstilladelsen er fastsat vilkår om driftskontrol (egenkontrol), vil tilsynsmyndigheden således ikke skulle tage udgangspunkt i en specifik kontrolperiode, men vil kunne tilrettelægge tilsynsvirksomheden efter en konkret behovsvurdering.

Opmærksomheden henledes på, at det kan være hensigtsmæssigt, at amtsrådet efter nærmere aftale med vedkommende kommunalbestyrelse overtager kommunalbestyrelsens besigtigelse af recpienten omkring udløbsstedet for private spildevandsanlæg, som et led i amtsrådets løbende recipienttilsyn.

Overtagelsen kan ske ved, at amtsrådet påtager sig at yde kommunalbestyrelsen teknisk bistand ved løsningen af den pågældende tilsynsopgave. Amtsrådet vil imidlertid også kunne påtage sig opgaven som led i en aftale med kommunalbestyrelsen efter lovens § 49 a, hvorefter kommunalbestyrelsen i konkrete tilfælde kan aftale med amtsrådet (Hovedstadsrådet), at dette fører tilsyn med virksomheder, anlæg eller indretninger, hvor beføjelsen til at meddele godkendelse efter lovens kapitel 5 er henlagt til amtsrådet (Hovedstadsrådet). Er en aftale efter § 49 a indgået, overtager amtsrådet (Hovedstadsrådet) beføjelserne efter lovens § 44 over for virksomheden, anlægget eller indretningen samt beføjelsen efter lovens § 49, stk. 2.

Amtsrådet overtagelse af besigtigelsesopgaven vil endvidere kunne være af væsentlig betydning for en hensigtsmæssig ressourceudnyttelse i forbindelse med amtsrådets tilsyn med nærområder omkring spildevandsudledninger. Karakteren af dette tilsyn er nærmere beskrevet i miljøstyrelsens vejledninger nr. 1 og 2/1983 om recipientkvalitetsplanlægning.

Om tilrettelæggelsen af det behovsorienterede tilsyn kan der iøvrigt peges på de retningslinier, der er indeholdt i kapitel 4 i miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1983 om besparelser på driften af spildevandsanlæg.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at en behovsvurdering tillige bør finde anvendelse i forbindelse med fastsættelse af vilkår om driftskontrol (egenkontrol) i forbindelse med meddelelse af nye udledningstilladelser samt i forbindelse med ændringer og revisioner af udledningstilladelser eller meddelelse af påbud efter miljøbeskyttelseslovens § 25. Samtidig bør det tilstræbes, at der som led i driftskontrollen (egenkontrollen) og myndighedernes tilsynskontrol alene udtages det antal spildevandsprøver, som samlet tilfredsstiller behovet herfor.

Miljøstyrelsen, den 10. november 1983

Jens Kampmann

/ Poul Erik Sørensen

Ingen