Cirkulære om ændringer i ligningsloven

§ 7F har virkning fra den 1. januar 1983.

ad nr. 4). Til § 7G.

10. Efter byfornyelses- og boligforbedringslovens § 56, stk. 1, og den tilsvarende bestemmelse i saneringslovens § 64c, der gælder indtil 31. december 1984, ydes der tilskud til andelsboligforeninger, der i forbindelse med gennemførelsen af en saneringsplan helt eller delvis afstår foreningens ejendom. Det er forudsat i loven, at andelsboligforeningen foretager afregning med de enkelte andelshavere.

Tilskud af denne art anses for et tillæg til den ekspropriationserstatning, der udredes i forbindelse med afståelsen af ejendommen. Tilskuddet er derfor efter de gældende regler skattefrit for andelsboligforeningen, jfr. § 11 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.

Når erstatningssummen overdrages til andelshaverne, ville der i visse situationer efter de hidtil gældende regler være blevet tale om beskatning efter reglerne om udlodning af midler fra et selskab til indskydere i selskabet, jfr. bl.a. reglerne i ligningslovens §§ 16A og 16B.

Efter den ny bestemmelse i § 7G er denne udlodning af ekspropriationserstatningen i alle tilfælde skattefri for andelshaveren.

Ændringen af ligningslovens § 7G gælder fra den 1. januar 1983. Ligningslovens § 7G har dog allerede virkning fra den 17. marts 1982, i det omfang beløbet hidrører fra et tilskud i henhold til saneringslovens § 64c.

ad nr. 5) og 6). Til § 14B, stk. 1 og 3, og § 14C.

11. Ændringerne af §§ 14B og 14C skyldes ændringer i boligreguleringsloven.

ad nr. 7). Til § 14D.

12. Ændringen af § 14D er foretaget for at tilpasse klageadgangen inden for det område, som bestemmelsen regulerer, til den klageadgang, som efter skattestyrelsesloven gælder på skatteområdet i øvrigt.

ad nr. 8). Til § 14G.

13. Husejere af ejendomme med mere end to lejligheder skal ifølge boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b i huslejeregulerede områder og ifølge lejelovens § 63a i områder uden huslejeregulering årligt hensætte et beløb i Grundejernes Investeringsfond.

Beløb, der hensættes i henhold til boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b, frigives, når husejeren dokumenterer, at et beløb svarende til det, der ønskes frigivet, er anvendt til vedligeholdelse eller forbedringsarbejder på ejendommen. Beløb hensat efter lejelovens § 63a frigives på samme måde, men kun når der er afholdt udgifter til forbedringer på ejendommen.

Der påløber rente på de beløb, der er hensat efter disse bestemmelser.

Mens pligt til at hensætte beløb efter boligreguleringslovens § 18b og lejelovens § 63a først er gældende fra den 1. januar 1983, har muligheden for at hensætte beløb efter boligreguleringslovens § 18a eksisteret siden den 1. januar 1981. Den skattemæssige behandling af de beløb, der var hensat efter boligreguleringslovens § 18a fremgik af ligningslovens § 14G i dens hidtidige affattelse. Ifølge denne hidtidige affattelse var det bindingspligtige beløb fradragsberettiget i hensættelsesåret, hvorefter det kom til beskatning i udbetalingsåret.

14. Efter boligreguleringslovens § 18a, stk. 4, kan husejere af ejendomme, som har mere end to lejligheder, afsætte 14 kr. årligt pr. kvm til ejendommens vedligeholdelse m.v. Det årlige beløb forøges den 1. januar 1986 med 1. kr. pr. kvm. Hensættelserne efter boligreguleringslovens § 18a er frivillige.

Afsætning efter boligreguleringslovens § 18a har kun betydning for allerede virkende hensættelsesordninger, idet afsætning efter denne bestemmelse ikke kan påbegyndes efter udgangen af 1982, medmindre varsel om lejeforhøjelse til dækning af afsætningen er fremsat inden udgangen af 1982. Afsætning efter boligreguleringslovens § 18a sker på den måde, at det afsætningspligtige beløb skal bindes i Grundejernes Investeringsfond sammen med det beløb, enhver husejer skal afsætte i henhold til boligreguleringslovens § 18. Efter boligreguleringslovens § 18 skal enhver udlejer som et led i opfyldelsen af sin pligt til at vedligeholde ejendommen afsætte et vist beløb pr. kvm bruttoetageareal årligt på en konto for udvendig vedligeholdelse af ejendommen. Beløbet forhøjes hvert år indtil 1987 med 1,50 kr. I 1983 skal en udlejer i henhold til boligreguleringslovens § 18a, f.eks. for en ejendom, der er taget i brug før 1964, afsætte (27,50 + 14) kr. = 41,50 kr. pr. kvm i Grundejernes Investeringsfond.

15. Afsætning efter boligreguleringslovens § 18b sker også for ejendomme med mere end to lejligheder, når hensættelse ikke er sket efter boligreguleringslovens § 18a. Afsætning efter boligreguleringslovens § 18b er tvungen. Udlejeren skal således fra den 1. januar 1983 afsætte 5 kr. pr. kvm. I 1984-1986 udgør beløbet henholdsvis 10 kr., 12 kr. og 15 kr.

De beløb, der skal hensættes efter boligreguleringslovens § 18b, finansieres gennem lejeforhøjelser og bindes i Grundejernes Investeringsfond. I de tilfælde, hvor en lejlighed ikke er udlejet, eller hvor lejeren ikke har betalt husleje, skal udlejeren imidlertid alligevel hensætte det pligtige beløb på kontoen i Grundejernes Investeringsfond.

Er mere end 80 pct. af ejendommens bruttoareal den 1. januar 1980 anvendt til andet end beboelse, fremgår det af boligreguleringslovens § 4, stk. 2, at sådanne ejendomme, selvom de ligger i et reguleret område, ikke er omfattet af boligreguleringslovens bestemmelser, herunder §§ 18a og 18b. I så fald henføres forholdet under lejeloven, jfr. pkt. 19 nedenfor. Er der derimod tale om en delvis erhvervsmæssigt benyttet bygning, der er omfattet af boligreguleringsloven, fordi mindre end 80 pct. af ejendommen benyttes til andet end beboelse, skal ejeren også hensætte et beløb for det areal, der svarer til erhvervslejemålene.

16. Beløb, der hensættes i henhold til §§ 18a eller 18b i boligreguleringsloven frigives, når ejeren overfor Grundejernes Investeringsfond dokumenterer, at et beløb svarende til det, der ønskes frigivet, er anvendt til vedligeholdelse, forbedring eller opretning af ejendommen. Beløbet efter § 18b skal fortrinsvis anvendes til brandsikring og energibesparende foranstaltninger. Reglerne herom findes i boligreguleringslovens § 18b, stk. 3, og § 22b.

For at få frigivet midler, der er hensat i medfør af boligreguleringslovens § 18b til dækning af udgifter, der kan afholdes over ejendommens konto for udvendig vedligeholdelse, er det endvidere en betingelse, at udgifterne ikke kan dækkes af beløbet efter boligreguleringslovens § 18.

I boligreguleringslovens § 22e, findes der herudover nogle regler, hvorefter de hensatte beløb kan frigives i andre situationer, bl.a. hvis ejendommen nedrives, eller hvis den overgår til anden anvendelse, der gør, at ejendommen ikke længere er omfattet af hensættelsespligten efter boligreguleringslovens §§ 18a eller 18 b. Disse frigivelser er ikke omfattet af ligningslovens § 14G.

17. Ifølge boligreguleringslovens § 22a kan udlejeren endvidere, hvis han inden den årlige indbetaling af hensættelserne har afholdt beløb til vedligeholdelse, forbedring, opretning, brandsikring eller energibesparende foranstaltninger modregne disse udgifter i indbetalingen. Det er dog en betingelse, at midlerne på ejendommens konto efter boligreguleringslovens § 18 er opbrugt.

18. Det i boligreguleringslovens §§ 18a og 18b nævnte beløb indbetales årligt bagud. Indbetalinger efter § 18a skal ske inden den 1. februar det efterfølgende kalenderår, mens indbetalinger efter § 18b skal ske inden den 1. juni det efterfølgende kalenderår.

En bunden konto efter boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b følger ved ejerskifte ejendommen.

19. Hensættelser efter lejelovens § 63a foretages i de uregulerede områder med samme beløb som hensættelser efter boligreguleringslovens § 18b i de regulerede områder.

Beløbene efter lejelovens § 63a finansieres ligeledes gennem lejeforhøjelser. Hensættelserne er også her tvungne.

Ved "blandede" bygninger, som er bygninger, der både består af beboelseslejligheder og erhvervslejemål, skal udlejeren kun binde et beløb svarende til det areal beboelseslejlighederne udgør.

Indskud efter lejelovens § 63a frigives af Grundejernes Investeringsfond, når det dokumenteres, at et tilsvarende beløb er anvendt til forbedring af ejendommens lejligheder, herunder fortrinsvis til brandsikring og energibesparende foranstaltninger, jfr. lejelovens § 63e.

Medens hensatte beløb efter boligreguleringsloven således i et vist omfang også kan anvendes til vedligeholdelse, kan hensatte midler efter lejeloven kun benyttes til forbedring.

På samme måde som i boligreguleringsloven findes der i lejelovens § 63f nogle regler, hvorefter de hensatte beløb kan frigives i andre situationer, bl.a. hvis ejendommen nedrives eller overgår til anden anvendelse, der gør, at ejendommen ikke længere er omfattet af hensættelsespligten efter lejelovens § 63a. Disse frigivelser er ikke omfattet af ligningslovens § 14G.

20. De beløb, der skal hensættes efter lejelovens § 63a, indbetales årligt til Grundejernes Investeringsfond. Der er ikke mulighed for at modregne afholdte forbedringsudgifter i indbetalinger på samme måde, som det ifølge boligreguleringslovens § 22a er tilfældet i de regulerede områder. Udlejer skal foretage indbetaling inden den 1. april det efterfølgende kalenderår.

21. De hensatte beløb efter både boligreguleringsloven og lejeloven forrentes ifølge boligreguleringslovens § 56 med en rente, hvis størrelse fastsættes af Grundejernes Investeringsfond under hensyn til det almindelige driftsresultat. Renten kan dog ikke overstige 9 pct. p.a. Renter tilskrives kontoen en gang årligt, og følger ellers i det hele de regler, der gælder for de hensatte beløb.

22. Ved lov nr. 266 af 8. juni 1983 er der gennemført regler om den skattemæssige behandling af de særlige lejeforhøjelser og de udgifter, der afholdes af hensatte beløb. Disse regler gælder for de hensættelser, der fra den 1. januar 1983 skal foretages efter boligreguleringslovens § 18b og lejelovens § 63a. De gælder også for hensættelser efter § 18a i boligreguleringsloven. Det sidste gælder både for de § 18a-hensættelser, der er foretaget inden den 1. januar 1983 og de hensættelser, der fortsat kan foretages efter denne bestemmelse, jfr. ovenfor under pkt. 13 og 14.

Efter den nye affattelse af ligningslovens § 14G, stk. 1, skal ejeren af en udlejningsejendom ikke medregne den del af lejeindtægten, der svarer til beløb, der skal afsættes i Grundejernes Investeringsfond, efter lejelovens § 63a eller efter boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b, til den skattepligtige indkomst.

Beløb, der indbetales til Grundejernes Investeringsfond, kan ikke længere trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dette gælder også for hensættelser vedrørende lejligheder, der enten er tomme, eller hvor lejeren ikke har betalt husleje.

23. Reglen i ligningslovens § 14G, stk. 1, medfører for hensættelserne efter boligreguleringslovens § 18A, at der er skattefrihed for hele det beløb, der skal hensættes, dvs. også den del af beløbet, der svarer til den normale hensættelse til ejendommens konto for udvendig vedligeholdelse efter boligreguleringslovens § 18.

24. Af ligningslovens § 14G, stk. 2, fremgår det, at de beløb, der årligt tilskrives de hensatte beløb som renter, heller ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Indeståendet på kontoen, herunder de tilskrevne renter, skal dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue.

25. De beløb, der er hensat på en konto i Grundejernes Investeringsfond i medfør af bestemmelserne i boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b eller efter lejelovens § 63a, er ikke medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Beløb, der bringes til modregning i de årlige indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond i medfør af boligreguleringslovens § 22a, jfr. pkt. 17 ovenfor, er heller ikke medregnet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er derfor i ligningslovens § 14G, stk. 3, bestemt, at udgifter, der afholdes af sådanne beløb, ikke kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og til anskaffelsessummen ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

I ligningslovens § 14G, stk. 3, sidste pkt., bestemmes det endvidere, at udgifter til vedligeholdelse og forbedring af ejendommen fortrinsvis anses for at være afholdt af de beløb, der er nævnt i pkt. 1, dvs. beløb, der udbetales fra kontoen efter boligreguleringslovens § 22b eller lejelovens § 63c, eller af beløb som modregnes i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22a, stk. 2.

26. Vedligeholdelsesudgifter afholdt af midler fra ejendommens konto for udvendig vedligeholdelse kan være fradragsberettigede efter den almindelige regel i statsskattelovens § 6, i det omfang der også skattemæssigt er tale om vedligeholdelsesudgifter. Ifølge § 14G, stk. 3, kan sådanne udgifter dog kun trækkes fra, i det omfang de samlede vedligeholdelsesudgifter overstiger forskellen mellem på den ene side det beløb, der udbetales fra ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22b, eller som modregnes i indbetalingerne til kontoen ifølge boligreguleringslovens § 22a og på den anden side de i året afholdte forbedringsludgifter.

Der henvises i øvrigt til eksemplet i pkt. 28 nedenfor.

27. Inden for et indkomstår vil det kunne forekomme, at de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring, en husejer har på en ejendom, overstiger de beløb, der udbetales fra Grundejernes Investeringsfond, eller som kan modregnes i den årlige indbetaling.

Det fremgår af § 14G, stk. 4, at de beløb, der udbetales fra en konto i Grundejernes Investeringsfond, eller som kan modregnes i de årlige indbetalinger til kontoen, fortrinsvis skal anses for at være medgået til forbedring af ejendommen.

Der henvises i øvrigt til eksemplet i pkt. 28 nedenfor.

28. Reglerne i § 14G, stk. 3 og 4, medfører som anført ovenfor, at fradragsretten for i øvrigt fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter i visse tilfælde bliver begrænset. Begrænsningens omfang fremgår af nedenstående eksempel.

Eksempel

For en ejendom på 1.000 kvm i et huslejereguleret område skal der ske afsætning til Grundejernes Investeringsfond i henhold til boligreguleringslovens § 18b. Saldoen på ejendommens konto for udvendig vedligeholdelse efter boligreguleringslovens § 18 er pr. 31. december 1982 20.000 kr. Der er ikke taget hensyn til rentetilskrivning i eksemplet, og det forudsættes, at de afholdte vedligeholdelsesudgifter i princippet er fuldt fradragsberettigede.

Oversigt Areal 1.000 kvm Der er ikke taget hensyn til evt. rentetilskrivning på kontoen -------------------------------------------------------------------- År 1982 1983 1984 1985 1986 -------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. kr. kr. Hensættelse til konto for udvendig vedligeholdelse (boligregulerings lovens § 18) 27.500 29.000 30.500 32.000 Saldo pr. 31/12 (konto for udvendig vedligeholdelse) 20.000 32.000 -94.000 -97.000 -85.000 Fradragsbe rettigede vedligeholdel sesudgifter 15.500 170.000 35.500 15.000 Forbedrings udgifter 0 0 10.000 20.000 Hensættelse efter bolig reguleringslovens § 18b 5.000 10.000 12.000 15.000 Beløb, der modregnes efter boligregulerings lovens § 22a 0 10.000 12.000 15.000 Udbetaling fra kontoen efter bolig reguleringslovens § 18b 0 5.000 0 0 Saldo pr. 31/12 (konto efter boligregulerings lovens § 18b) 5.000 0 0 0 Beløb, der kan fradrages ved opgørelsen af den almindelige indkomst 15.500 155.000 33.500 15.000 --------------------------------------------------------------------

Indeståendet på kontoen efter boligreguleringslovens § 18 udgør i 1983 47.500 kr. Der afholdes vedligeholdelsesudgifter for 15.500 kr. i 1983. Disse skal ifølge boligreguleringslovens § 22a, stk. 2, i det omfang det er muligt, dækkes af midler fra kontoen. På § 18b-kontoen skal der hensættes 5.000 kr. Da hele vedligeholdelsesudgiften kan dækkes af midler på § 18-kontoen, kan der ikke modregnes i § 18b-indbetalingerne i 1983. Hele vedligeholdelsesudgiften er derfor fradragsberettiget i husejernes almindelige indkomst.

I 1984 overstiger vedligeholdelsesudgiften på 170.000 kr. det beløb på 61.000 kr., der er til rådighed på ejendommens konto for udvendig vedligeholdelse. Kontoen tømmes derfor for at dække disse vedligeholdelsesudgifter i overensstemmelse med reglen i boligreguleringslovens § 22a, stk. 2. Der resterer herefter 109.000 kr., der ikke kunne afholdes af § 18-kontoen. Dette beløb kan bruges til at reducere den årlige indbetaling til Grundejernes Investeringsfond. Der skal herefter ikke bindes noget beløb på § 18b-kontoen og kontoens indestående på 5.000 kr. kan hæves. Det beløb, som ikke blev dækket ved modregning i forbindelse med indbetalingen (10.000 kr.) eller ved at hæve på kontoen (5.000 kr.), dvs. 155.000 kr., kan herefter fradrages ved opgørelsen af den almindelige indkomst.

I 1985 overstiger de samlede udgifter til forbedring og vedligeholdelse det beløb, der er til rådighed på kontoen for udvendig vedligeholdelse med 15.000 kr. Der indestår intet på § 18b-kontoen. Den pligtige indbetaling til Grundejernes Investeringsfond på 12.000 kr. kan formindskes med forbedringsudgifterne på 10.000 kr. Da vedligeholdelsesudgifterne overstiger den pligtige hensættelse til kontoen for udvendig vedligeholdelse, kan det overskydende beløb også trækkes fra i indbetalingen. Der skal herefter ikke bindes noget beløb. Af ligningslovens § 14G, stk. 3, sidste pkt., fremgår det, at udgifterne fortrinsvis anses for at være afholdt af de beløb, der er nævnt i stk. 3, i dette tilfælde 12.000 kr. Det fremgår endvidere af § 14G, stk. 4, at forbedringsudgiften på 10.000 kr. i så fald skal anses for at være afholdt af de ovennævnte 12.000 kr. De resterende 2.000 kr. anses herefter for at være medgået til vedligeholdelse. Den del af vedligeholdelsesudgifterne, der kan trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, fremkommer herefter ved at formindske den samlede vedligeholdelsesudgift på 35.500 kr. med det ovennævnte beløb på 2.000 kr. Fradraget udgør således 33.500 kr.

I 1986 er de samlede udgifter til vedligeholdelse og forbedring 35.000 kr. I det omfang det er muligt, skal denne udgift afholdes af beløb, der er til rådighed på kontoen for udvendig vedligeholdelse. De 3.000 kr., der herefter ikke kan dækkes på denne måde, kan modregnes i indbetalingen til Grundejernes Investeringsfond. Det fremgår af § 14G, stk. 4, at dette beløb anses for at være medgået til forbedringer. Herefter kan den fulde vedligeholdelsesudgift trækkes fra ved opgørelsen af den almindelige indkomst.

29. For ejendomme, der er omfattet af boligreguleringslovens § 18a, vil det også kunne forekomme, at de i § 14G, stk. 3, nævnte beløb, dvs. beløb, der frigives fra Grundejernes Investeringsfond eller som modregnes i den årlige indbetaling til Grundejernes Investeringsfond, overstiger udgifterne til vedligeholdelse og forbedring. Dette vil f.eks. forekomme, hvis ejeren i et af de første år, hvor ordningen har været gældende, afholder udgifter, der er større end de beløb, der skal afsættes efter boligreguleringslovens § 18a. I så fald kan udgifterne modregnes i senere års indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond, jfr. boligreguleringslovens § 22a, stk. 3, og pkt. 17 ovenfor. I disse efterfølgende år vil de beløb, der kan modregnes i indbetalingerne efter boligreguleringslovens § 22a, derfor ofte være større end udgifterne i det pågældende år.

Når ejeren således i et tidligere år har afholdt udgifter, der overstiger summen af det beløb, der kan modregnes efter boligreguleringslovens § 22a, og af de beløb, der udbetales fra kontoen, kan det overskydende beløb trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori udgiften afholdes, i det omfang der er tale om fradragsberettigede vedligeholdelsesudgifter. Dette gælder, selv om de fremtidige indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond bliver formindsket med det beløb, der svarer til den udgift, der er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det er derfor i § 14, stk. 5, bestemt, at der i indkomstår, hvor summen af de i § 14G, stk. 3, nævnte beløb overstiger udgifterne til ejendommens vedligeholdelse og forbedring, skal finde beskatning sted af det overskydende beløb. Beskatning finder dog kun sted, i det omfang der i tidligere år er givet fradrag for udgifter, der er afholdt af lejeindtægter, der er skattefri efter § 14G, stk. 1. Det fremgår derfor yderligere af § 14G, stk. 5, at det overskydende beløb skal formindskes med de forbedringsudgifter, der er afholdt af de fratrukne og udbetalte beløb, der er nævnt i § 14G, stk. 3. Dette gælder dog kun for forbedringsudgifter, der er afholdt efter den 1. januar 1983.

30. Fremgangsmåden ved opgørelsen af de beløb, der kommer til beskatning i de enkelte år, fremgår af nedenstående eksempel.

Eksempel

En husejer ejer en ejendom på 2.000 kvm, der er taget i brug før 1964.

Ejendommen er pr. 1. januar 1983 omfattet af hensættelsesordningen efter boligreguleringslovens § 18a. Der er ikke taget hensyn til rentetilskrivning på kontoen.

Husejerens udgifter og de beløb, der skal hensættes ifølge § 18a andrager

-------------------------------------------------------------------- År § 18a-hensættelser Vedligeholdelsesudgifter Forbedringsudgifter -------------------------------------------------------------------- kr. kr. kr. 1983 83.000 252.000 0 1984 86.000 0 100.000 1985 89.000 0 0 1986 94.000 0 0 --------------------------------------------------------------------

Efter boligreguleringslovens § 22a, stk. 2, kan husejeren i 1983 fradrage vedligeholdelsesudgiften på 252.000 kr. i det beløb, han skal indbetale til Grundejernes Investeringsfond i henhold til § 18a. Dette beløb udgør for 1983 (27,50 + 14) kr. x 2.000 = 83.000 kr. jfr. boligreguleringslovens § 18 og § 18a.

Det beløb, som ikke kan dækkes af de skattefri afsætninger efter § 18a, er herefter fradragsberettiget i udlejers almindelige indkomst, dvs. der kan fradrages 169.000 kr. i den skattepligtige indkomst for 1983.

I 1984 udgør § 18a-hensættelsen 86.000 kr. I året afholdes der en forbedringsudgift på 100.000 kr., der altså overstiger det beløb, der skal hensættes, med 14.000 kr. Der skal derfor ikke beskattes noget beløb i 1984.

I 1985 udgør hensættelsen efter boligreguleringslovens § 18a 89.000 kr. Beløbet skal dog ikke indbetales til Grundejernes Investeringsfond, da både beløbet på 169.000 kr., der ikke kunne modregnes i 1983 og det beløb på 14.000 kr., der ikke kunne modregnes i 1984, kan bruges til modregning i 1985. Der er ikke afholdt vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, og reglen i § 14G, stk. 5, fører derfor til, at der skal ske beskatning. Beløbet på 89.000 kr. formindskes dog først med den resterende forbedringsudgift på 14.000 kr. for 1984. Det beløb, der herefter kommer til beskatning, udgør 75.000 kr.

I 1986 udgør hensættelsen efter boligreguleringslovens § 18a 94.000 kr. Beløbet skal ikke indbetales til Grundejernes Investeringsfond, jfr. ovenfor. Der er ikke afholdt vedligeholdelses- eller forbedringsudgifter, og der resterer ingen forbedringsudgifter fra tidligere år, der ikke er anvendt til nedsættelse af overskydende beløb i tidligere år. Herefter skal hele beløbet på 94.000 kr. beskattes.

31. Med hjemmel i ligningslovens § 14G, stk. 6 og 7, er der udsendt bekendtgørelse nr. 483 af 13. oktober 1983 om kontoføring i henhold til ligningslovens § 14G, stk. 6, og om Grundejernes Investeringsfonds oplysningspligt.

32. Af bekendtgørelsens § 1 fremgår det, at ejere af ejendomme, der er omfattet af boligreguleringslovens § 18a eller § 18b eller lejelovens § 63a skal føre en særskilt konto, der på debetsiden skal angive

1) de beløb, der anvendes til ejendommens vedligeholdelse,

2) de beløb, der anvendes til ejendommens forbedring,

3) de beløb fra tidligere års forbedringsudgifter, som i indkomståret anvendes til nedsættelse af overskydende beløb, jfr. ligningslovens § 14G, stk. 5, 2. punktum, og

4) de beløb, der kommer til beskatning efter ligningslovens § 14G, stk. 5.

Af kreditsiden skal fremgå

5) de udgifter til vedligeholdelse og/eller forbedring af ejendommen, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22a, og de udgifter, der afholdes af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63e eller boligreguleringslovens § 22b,

6) de forbedringsudgifter, der ikke kan dækkes af beløb, som fradrages i den årlige indbetaling til ejendommens konto i Grundejernes Investeringsfond efter boligreguleringslovens § 22a, eller af beløb, der udbetales af kontoen efter lejelovens § 63e eller boligreguleringslovens § 22b og

7) de beløb, der kan fradrages ved opgørelsen af den almindelige indkomst.

De poster, som er nævnt under 3) og 4), kan kun forekomme for ejere af ejendomme, der er omfattet af boligreguleringslovens § 18a.

33. Nedenfor er der givet to eksempler på, hvorledes kontoen skal føres.

I kontoeksempel 1 er der brugt det eksempel, der er omtalt i cirkulærets pkt. 28.

I kontoeksempel 2 er eksemplet i cirkulærets pkt. 30 benyttet.

Eksempel 1

1983 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 15.500 5) 0 2) 0 6) 0 3) 0 7) 15.500 4) 0 ----------------------------- 15.500 15.500 1984 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 170.000 5) 15.000 2) 0 6) 0 3) 0 7) 155.000 4) 0 ----------------------------- 170.000 170.000 1985 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 35.500 5) 12.000 2) 10.000 6) 0 3) 0 7) 33.500 4) 0 ----------------------------- 45.500 45.500 1986 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 15.500 5) 15.000 2) 20.000 6) 5.000 3) 0 7) 15.000 4) 0 ----------------------------- 35.000 35.000 Eksempel 2: 1983 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 252.000 5) 83.000 2) 0 6) 0 3) 0 7) 169.000 4) 0 ----------------------------- 252.000 252.000 1984 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 0 5) 86.000 2) 100.000 6) 14.000 3) 0 7) 0 4) 0 ----------------------------- 100.000 100.000 1985 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 0 5) 89.000 2) 0 6) 0 3) 14.000 7) 0 4) 75.000 ----------------------------- 89.000 89.000 1986 debet kredit ----------------------------- kr. kr. 1) 0 5) 94.000 2) 0 6) 0 3) 0 7) 0 4) 94.000 ----------------------------- 94.000 94.000

34. Af bekendtgørelsens § 2 fremgår det, at en udskrift af den i § 1 nævnte konto, hvor alle bevægelser i et enkelt kalenderår kan registreres, skal vedlægges ved indgivelse af selvangivelse det efterfølgende år.

35. Efter bekendtgørelsens § 3 skal udlejeren af en ejendom, der er omfattet af boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b eller lejelovens § 63a opgive personnummer (CPR-nr.) eller arbejdsgivernummer efter kildeskatteordningen (CIR-nr.). Udlejere, der både har CPR-nr. og CIR-nr., bør fortrinsvis anvende CPR-nr.

Har ejendommen flere ejere og har virksomheden som sådan et selvstændigt CIR-nr., skal dette oplyses. Har virksomheden derimod ikke et selvstændigt CIR-nr., skal samtlige ejere af ejendommen opgive CPR-nr. eller CIR-nr. samt ejerandel, jfr. bekendtgørelsens § 3, stk. 3.

For selskaber, foreninger, legater og andre udlejere, der hverken har CPR-nr. eller CIR-nr., bestemmer bekendtgørelsens § 3, stk. 4, at ejendommens administrators CPR-nr. eller CIR-nr. skal oplyses. Bekendtgørelsens § 3, stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

Endelig fremgår det af bekendtgørelsens § 3, stk. 5, at udlejeren, eller i de tilfælde, der er omfattet af stk. 4, administrator, skal underrette Grundejernes Investeringsfond, hvis der sker ændringer i CPR-nr. eller CIR-nr.

36. Ifølge bekendtgørelsens § 4, skal Grundejernes Investeringsfond for hvert kalenderår give statsskattedirektoratet oplysning om følgende forhold vedrørende de beløb, der skal hensættes i Grundejernes Investeringsfond i medfør af boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b eller lejelovens § 63a.

1) de faktisk indbetalte beløb i medfør af boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b eller lejelovens § 63a vedrørende kalenderåret,

2) udbetalte beløb i henhold til boligreguleringslovens § 22b eller § 22e eller lejelovens § 63e eller § 63f vedrørende kalenderåret,

3) vedligeholdelses- og forbedringsudgifter, der i kalenderåret er fratrukket i ejendommens indbetalinger til Grundejernes Investeringsfond, jfr. boligreguleringslovens § 22a,

4) den lovbestemte hensættelse for ejendommen til Grundejernes Investeringsfond, jfr. boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b eller lejelovens § 63a ved kalenderårets udløb.

5) indestående på kontoen efter boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b eller lejelovens § 63a ved kalenderårets udløb.

Grundejernes Investeringsfond skal endvidere give statsskattedirektoratet oplysning om indeståendet på en konto efter boligreguleringslovens §§ 18a eller 18b eller lejelovens § 63a ved kontoens ophør.

37. Indberetningerne efter bekendtgørelsens § 4 skal ifølge bekendtgørelsens § 5 forsynes med ejendommens nummer i bygnings- og boligregistret (BBR-nr.), samt oplysning om ejendommens matrikelnummer eller -numre og adresse.

Indberetningerne skal endvidere efter bekendtgørelsens § 6 ledsages af oplysninger om udlejers eller administrators CPR-nr. eller CIR-nr., jfr. herom bekendtgørelsens § 3.

Endelig skal Grundejernes Investeringsfond efter bekendtgørelsens § 7 til statsskattedirektoratet indsende de indberetninger for et indkomstår, som er omtalt i bekendtgørelsens § 4, inden den 1. september det efterfølgende år.

ad nr. 9) og 10). Til § 14H og § 14I.

38. Ændringerne er en konsekvens af ændringen af bestemmelsen i § 14G.

39. Af § 2 i lov nr. 266 af 8. juni 1983 om lov om ændring af ligningsloven (Skattefrihed vor visse boligtilskud samt fradrag for henlæggelse til vedligeholdelse af boliger m.m.) fremgår det som nævnt ovenfor, at den nye affattelse af §§ 14G og 14 I har virkning fra den 1. januar 1981 for afsætninger efter boligreguleringslovens § 18a og fra den 1. januar 1983 for afsætninger efter lejelovens § 63a og boligreguleringslovens § 18b.

Hensættelsesordningen efter boligreguleringslovens § 18a trådte i kraft den 1. januar 1981, og blev reguleret af §§ 14G, 14 H, og 14 I i deres hidtidige affattelse. Efter denne hidtidige affattelse kunne bl.a. indbetalingerne til Grundejernes Investeringsfond trækkes fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ligesom udbetalinger fra kontoen, herunder tilskrevne renter, skulle medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det kan derfor være nødvendigt at foretage ændringer i skatteansættelserne for indkomstårene 1981 og 1982.

ad nr. 11). Til § 17A, stk. 1.

40. Henvisningen i § 17A, stk. 1, i ligningsloven til kildeskattelovens § 3, stk. 4, er udgået, idet sidstnævnte bestemmelse nu er ophævet.

ad nr. 12). Til § 18A, stk. 1.

41. Ved lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.) blev ligningslovens § 18A, stk. 1, 3. pkt., ændret i konsekvens af en samtidig gennemført ændring af afskrivningsloven.

Ved den nævnte lov blev bestemmelsen i afskrivningslovens § 6A ophævet. Efter denne bestemmelse skal biler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, men som er indregistreret til privat personbefordring, til udlejning uden fører, som skolevogne eller som last- og varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift, afskrives særskilt og kun indenfor et pristalsreguleret beløb, der for 1983 udgør 93.600 kr.

Efter den nævnte ændring skal de omtalte biler herefter indgå i afskrivningssaldoen for udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler og afskrives efter reglerne herom uanset anskaffelsespris.

Ved samme lovændring ophævedes beløbsgrænsen i afskrivningslovens § 8 for afskrivninger på driftsmidler, herunder personbiler, der benyttes både erhvervsmæssigt og privat. Afskrivningsadgangen er således ikke længere begrænset til den del af anskaffelsessummen, der ligger inden for et beløb, der for 1983 udgør 93.600 kr.

I konsekvens af disse ændringer i afskrivningsloven er ligningslovens § 18A ændret således, at udelukkende erhvervsmæssigt benyttede biler uanset anskaffelsespris ved opgørelsen af den skattepligtige formue i lighed med andre driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit I, ansættes til saldoværdien ved indkomstårets udgang; for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 30 pct. af saldoværdien.

Blandet benyttede driftsmidler, der er omfattet af afskrivningslovens afsnit II, skal efter de ændrede regler ved formueopgørelsen ansættes til den pristalsregulerede uafskrevne del af det i lovens § 8 nævnte afskrivningsberettigede beløb; dvs. af den del af de beregnede afskrivninger, som svarer til den erhvervsmæssige andel i driftsmidlets benyttelse det pågældende indkomstår.

De ændrede regler har virkning for anskaffelser, der foretages den 17. maj 1983 eller senere, samt for forbedringsudgifter vedrørende disse anskaffelser.

ad nr. 13). Til § 27B, stk. 1, nr. 9.

42. Med hjemmel i arbejdsmiljølovens § 13 kan der ydes såvel statslige som kommunale tilskud til udgifterne i forbindelse med etableringen af en bedriftssundhedstjeneste.

Ved lov nr. 145 af 13. april 1983 er der ved indsættelsen af et nyt nr. 9 i ligningslovens § 27B, stk. 1, åbnet mulighed for, at disse offentlige etableringstilskud af modtageren kan tages til indtægt inden for en 10-års periode, der begynder med det indkomstår, hvori tilskuddet er erhvervet. Dette svarer til den beskatningsform, der tidligere er indført for visse andre erhvervstilskud, f.eks. investeringstilskud ydet efter egnsudviklingsloven.

Vedrørende de nærmere regler i ligningslovens § 27B henvises til punkt 7 i skattedepartementets cirkulære af 17. november 1982 om ændringer i ligningsloven.

Den nye beskatningsordning gælder såvel de etableringstilskud, der ydes til bedriftssundhedstjenester, der er obligatoriske i henhold til de fastsatte regler herom, som de tilskud, der ydes til frivillige ordninger.

Ordningen omfatter derimod ikke eventuelle offentlige driftstilskud til bedriftssundhedstjenesterne.

Den særlige ordning for beskatningen af de nævnte etableringstilskud har virkning for indkomståret 1983 og senere indkomstår.

Ved lov nr. 145 af 13. april 1983 er der ved en tilføjelse til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, tillige skabt hjemmel for, at bedriftssundhedstjenester, der drives som selskab eller forening, under visse betingelser undtages fra skattepligt. Om denne bestemmelse henvises til skattedepartementets cirkulære af 8. september 1983. I den forbindelse bemærkes, at såfremt en bedriftssundhedstjeneste, der med hjemmel i de nye regler om beskatning af etableringstilskud har valgt helt eller delvist at udsætte indtægtsførelsen af modtagne etableringstilskud, overgår til skattefri virksomhed, skal de tilskudsbeløb, der endnu ikke er indtægtsført, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved den ekstraordinære ansættelse i forbindelse med sundhedstjenestens overgang til skattefri virksomhed, jfr. ligningslovens § 27B, stk. 6.

43. Efter § 3 i lov nr. 145 af 13. april 1983 kan ministeren for skatter og afgifter eller den, ministeren bemyndiger dertil, tillade, at de nye regler om beskatning af etableringstilskud tillægges virkning allerede fra indkomståret 1978 for de bedriftssundhedstjenester, der måtte ønske det. Sundhedstjenester, der i årene 1978-1982 har modtaget etableringstilskud, kan derfor anmode om at få indkomstansættelserne for de nævnte indkomstår ændret, således at modtagne tilskud ikke eller ikke fuldt ud medregnes ved indkomstopgørelsen for det år, hvori tilskuddene er ydet, men i stedet ved indkomstopgørelsen for et senere indkomstår inden for 10 års perioden. For tilskud, der ønskes indtægtsført på denne måde, finder reglerne i ligningslovens § 27B tilsvarende anvendelse.

Anmodning om ændring af indkomstansættelser i medfør af den nævnte bestemmelse skal indgives senest samtidig med indgivelse af rettidig selvangivelse for indkomståret 1983. Tilladelse til ændringer kan dog gives, uanset at den nævnte frist er overskredet, såfremt overskridelsen er begrundet i ganske særlige omstændigheder.

Ved ministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 14. april 1983 er amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksbergs kommuners vedkommende dog de pågældende kommuners skattedirektorater, bemyndiget til som 1. instans at træffe afgørelse i sager om ændret indtægtsførelse af etableringstilskud til bedriftssundhedstjeneste ydet i indkomstårene 1978-82.

ad nr. 14). Til § 33B.

44. Ved denne bestemmelse, der er ny, gives der et særligt ligningsmæssigt fradrag til danske sømænd på udenlandske skibe i udenrigsfart og til personer om bord på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. De nye regler har virkning fra og med indkomståret 1983.

45. Fradraget gives til sømænd, der er ansat om bord på et udenlandsk skib. Dette gælder for enhver person, der er ansat, altså også for den, der er ansat om bord hos en anden arbejdsgiver end rederiet, f.eks. hos hovmesteren.

For at opnå fradrag skal den pågældende være fuldt skattepligtig her til landet, jfr. kildeskattelovens § 1. Der ydes ikke fradrag til personer, der betaler sømandsskat efter den danske sømandsskatteordning. Fradraget ydes heller ikke til personer, som er fuldt skattepligtige her til landet, men som ved at tage arbejde på et skib registreret med hjemsted i Finland, Norge eller Sverige bliver omfattet af en af de i disse lande gældende sømandsskatteordninger.

46. Fradraget gives i lønindkomst erhvervet ved tjeneste om bord. Der tænkes her på lønindkomst som anført i sømandsskattelovens § 2, nr. 5, nemlig enhver skattepligtig indtægt i penge eller i penges værdi, herunder hyre, lønnings- eller andet arbejdsvederlag, værdien af fri kost, provision, drikkepenge o.lign., som en sømand erhverver i forbindelse med sit arbejde eller tjeneste om bord. Hertil henregnes også beløb, der udbetales sømanden under midlertidigt ophold i land, sålænge han er ansat til tjeneste om bord, samt dagpenge, som rederiet udbetaler efter lovgivningen om dagpenge ved sygdom eller fødsel, og bjærgeløn.

47. Ordningen omfatter personer, der er ansat på udenlandske skibe som omhandlet i sømandsskattelovens § 2, nr. 1, men som ikke er omfattet af sømandsskatteordningen. Dette er skibe, som er registreret med hjemsted i udlandet, hvis tonnage er 100 brt. eller derover, og som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af personer eller gods eller som bjærgningsfartøj. Hvis skibet alene er målt i bruttotonnage efter de nye regler om skibsmåling, jfr. lov nr. 203 af 18. maj 1977, som er sat i kraft den 18. juli 1982, ved industriministeriets bekendtgørelse nr. 333 af 21. juni 1982, skal skibets bruttotonnage være 100 eller derover. Et skib, som uden besætning overtages til befragtning af et udenlandsk rederi, betragtes som et udenlandsk skib. Omvendt betragtes et udenlandsk skib, som uden besætning overtages til befragtning af et dansk rederi, som et dansk skib, hvorfor besætningen vil komme ind under sømandsskatteordningen.

48. Det er en betingelse for at være omfattet af ordningen, at skibet sejler i udenrigsfart. Om et skib sejler i udenrigsfart afgøres efter sømandsskattelovgivningens regler herom. Der tænkes her først og fremmest på reglerne i sømandsskattelovens § 2, nr. 3. Der tænkes imidlertid også på reglerne om den tidsmæssige afgrænsning som fastsat i bekendtgørelse nr. 99 af 23. marts 1967 om sømandsskat, hvortil der henvises. Efter reglerne i sømandsskattelovens § 2, nr. 3, forstås ved udenrigsfart

a. fart, der overvejende finder sted mellem havne uden for et område, der i Nordsøen begrænses af meridianen 3 gr. øst og breddeparallellen 61 nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 gr. nord.

b. fart, der overvejende finder sted mellem havne, der er beliggende inden for det nævnte område, og havne, der er beliggende uden for det nævnte område, samt

c. bjærgningsvirksomhed, der i det væsentlige udøves uden for det nævnte område.

Indre vandveje, såsom indsøer, floder og kanaler henregnes til det under a. nævnte område, når indsejlingen er sket fra et sted på kystlinjen, der er beliggende inden for området.

49. Ordningen gælder ikke alene for danske sømænd på udenlandske skibe, men også for ansatte på fartøjer og installationer, der anvendes i tilknytning til efterforskning og udnyttelse af kulbrinteforekomster uden for dansk søterritorium og dansk kontinentalsokkelområde. Der er her tale om personer på bevægelige platforme (havanlæg), der er beskæftiget med off shore-virksomhed i udlandet.

Medens ordningen for skibes vedkommende kun omfatter udenlandske skibe, gælder ordningen både for danske og udenlandske havanlæg.

50. Efter anvisning af ligningsrådet ydes der ved lønarbejde uden for Danmark og Grønland et fradrag for merudgifter ved arbejdet. Hvor arbejdet udføres under uafbrudt ophold i udlandet i mindst to måneder, gives der således uden dokumentation et standardfradrag. Standardfradraget ydes ved et procentfradrag i pengelønnen og ved særlige regler vedrørende kost, logi m.v. Ved arbejde i Vesteuropa udgør procentfradraget 10 pct., medens fradraget ved arbejde uden for Vesteuropa udgør 25 pct. Dette fradrag tilkommer ikke lønmodtagere, der udfører arbejde til søs.

Efter § 33B, stk. 3, beregnes det heromhandlede fradrag - i modsætning til de omtalte procentfradrag på 10 og 25 pct. - ikke af pengelønnen, men af lønindkomsten opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler. Der er ingen krav om, at arbejdet skal strække sig over en vis periode.

Fradraget beregnes både som et fast beløbsfradrag og som et procentfradrag. Efter § 33B, stk. 3, udgør fradraget for et helt indkomstår 16.000 kr. med tillæg af 15 pct. af den lønindkomst, der stammer fra arbejdet om bord. Procentfradraget kan for hvert indkomstår højst beregnes af en lønindkomst, der omregnet til helårsindkomst udgør 200.000 kr. Det samlede årlige fradrag kan således højst udgøre 46.000 kr.

Hvis den ansatte kun har indkomst om bord i en del af året, skal fradraget på 16.000 kr. nedsættes forholdsmæssigt.

Eksempel

En sømand er forhyret på et udenlandsk skib m.v. i 3 måneder inden for et indkomstår og i denne periode har sømanden oppebåret en løn på 60.000 kr. Helårsindkomsten udgør 240.000 kr. Fradraget for det pågældende indkomstår beregnes således

Maksimalt helårsfradrag: kr. 200.000 x 15 pct. ........................................ = 30.000 Fast beløbsfradrag........................................ = 16.000 ------------ = 46.000 Fradrag for indkomståret: 46.000 x 3/12 ............................................ = 11.500 -------------

51. Skattepligtige, der er berettigede til det omhandlede procentfradrag, kan i stedet vælge at fratrække de af arbejdet i udlandet nødvendiggjorte merudgifter, som kan dokumenteres. Har den skattepligtige både indkomst fra arbejde om bord på et udenlandsk skib m.v. og fra arbejde her i landet, kan der foretages fradrag for de faktiske erhvervsudgifter, der er forbundet med erhvervelsen af indtægten her i landet. I modsætning til hvad der gælder for personer, der anvender standardfradraget ved lønarbejde i udlandet efter ligningsrådets anvisning, kan den skattepligtige efter § 33B, stk. 4, imidlertid også istedet anvende det faste lønmodtagerfradrag, for så vidt angår anden lønindkomst.

Skattedepartementet, den 21. oktober 1983

JENS ROSMAN

/ Rene Mikkelsen

Cirkulære om ændringer i ligningsloven

Ligningsloven er senest udsendt som lovbekendtgørelse nr. 327 af 7. juli 1983. I lovbekendtgørelsen er medtaget de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 145 af 13. april 1983 om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven (Bedriftssundhedstjenester), lov nr. 201 af 25. maj 1983 om ændring af forskellige skattelove (Ophævelse af beløbsgrænsen for afskrivninger på personbiler og blandede driftsmidler m.v. samt forhøjelse af beløbsgrænsen for småaktiver m.v.), lov nr. 203 af 25. maj 1983 om ændring af ligningsloven (Standardfradrag til danske sømænd på udenlandske skibe m.v.) og lov nr. 266 af 8. juni 1983 om ændring af ligningsloven (Skattefrihed for visse boligtilskud samt fradrag for henlæggelse til vedligeholdelse af boliger m.m.).

I det følgende redegøres der for de ved ændringslovene indførte nye regler og de ændringer, der er foretaget i de tidligere bestemmelser.

De nye eller berørte bestemmelser i ligningsloven er: 1) § 7 litra n, 2) § 7 litra u, 3) § 7F, 4) § 7G, 5) § 14B, stk. 1 og stk. 3, 6) § 14C, stk. 1, 7) § 14D, 8) § 14G, 9) § 14H,

10) § 14I,

11) § 17A, stk. 1,

12) § 18A, stk. 1,

13) § 27B, stk. 1, nr. 9 og

14) § 33B.

ad nr. 1). Til § 7 litra n.

1. § 7n, hvorefter boligsikring og nogle andre ydelser på boligområdet ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er ophævet. Ophævelsen er redaktionel. De ydelser, der var fritaget for beskatning efter § 7n, er overført til nye bestemmelser i § 7F, stk. 1. Ophævelsen har virkning fra den 1. januar 1983.

ad nr. 2). Til § 7 litra u.

2. Efter § 7u var der skattefrihed for renter, der blev tilskrevet tvangsopsparede dyrtidsportioner, som er opsparet fra 1971 til 1975 i henhold til aftaler m.v. indgået mellem staten og ansatte inden for det offentlige arbejdsmarked. Der påløber ikke yderligere renter efter 1. juli 1980 på de opsparede beløb. På denne baggrund er § 7u ophævet.

ad nr. 3). Til § 7F.

3. De nye bestemmelser i § 7F, stk. 1, erstatter den tidligere § 7n og udvider kredsen af tilskud og ydelser m.v., der ikke skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ifølge ligningslovens § 7n, skulle boligsikring og boligydelse ikke medregnes til den skattepligtige indkomst. Loven om boligsikring og boligydelse til pensionister er imidlertid ophævet. De tilsvarende bestemmelser findes nu i lov nr. 64 af 10. marts 1982 om individuel boligstøtte (boligsikring, boligydelse og lån til beboerindskud). Disse tilskud er derfor nu gjort skattefri efter § 7F, stk. 1, nr. 1.

4. Efter § 7F, stk. 1, nr. 2, skal en række tilskud m.v. efter lov nr. 300 af 9. juni 1982, som ændret ved lov nr. 136 af 13. april 1983, om byfornyelse og boligforbedring ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tilskuddene efter §§ 37, stk. 1 og 2, 45 og 46, stk. 1-3, i lov om byfornyelse- og boligforbedring omhandler henholdsvis tilskud til flytteudgifter og lignende og tilskud til delvis dækning af stigning i boligudgift. Disse tilskud, der tidligere blev givet med hjemmel i saneringsloven, var skattefri efter § 7n.

5. De øvrige tilskud efter byfornyelses- og boligforbedringsloven, som er gjort skattefri, er tilskud, der ikke tidligere kunne gives efter saneringsloven. Det drejer sig om

Tilskud efter byfornyelseslovens § 40, stk. 1-2.

Husstande, der bebor lejligheder, som skal rømmes efter forskellige bestemmelser i lov om byfornyelse- og boligforbedring, har efter nærmere fastsatte regler ret til en erstatningsbolig. Tilbyder husstanden i stedet selv at skaffe sig en anden bolig, kan kommunalbestyrelsen give et rimeligt tilskud i medfør af lovens § 40, stk. 1. Lovens § 40, stk. 2, omfatter lejere af erhvervslokaler, som selv skaffer sig lokaler forinden det fastsatte tidspunkt for rømningen af de nuværende lokaler. Kommunalbestyrelsen kan give et tilskud, der højst kan udgøre lejen af de hidtidige lejede lokaler for en periode fra fraflytningen til rømningstidspunktet.

6. Tilskud efter byfornyelseslovens § 44, stk. 2.

I tilfælde af en så omfattende ombygning af en lejlighed, at den vil være ubeboelig, medens arbejdet foregår, kan udlejeren forlange, at lejeren midlertidigt overtager en anden bolig. I denne situation skal kommunalbestyrelsen anvise en midlertidig bolig. Hvis lejen for denne bolig overstiger lejen for den hidtidige bolig, betaler kommunalbestyrelsen forskellen som tilskud.

7. Tilskud efter byfornyelseslovens § 47, stk. 1.

Dette tilskud skal ses i sammenhæng med tilskuddet efter lovens § 40, stk. 2. En lejer af et erhvervslokale, der skal rømmes efter bestemmelserne i byfornyelsesloven, har ret til et tilskud svarende til 75 pct. af forskellen mellem en rimelig leje af de lokaler, hvortil virksomheden flytter, og lejen i de hidtidige lokaler.

8. Tilskud efter byfornyelseslovens § 62, stk. 2.

Efter lovens § 59, stk. 1, kan en kommunalbestyrelse give tilsagn om rentebidrag til indeksfinansiering af forbedringsarbejder, der iværksættes i henhold til loven. Overstiger udgifterne hertil forøgelsen i ejendommens leje- eller brugsværdi, yder kommunalbestyrelsen som led i finansieringen en supplerende støtte efter lovens § 62, stk. 2. Støtten ydes til udlejningsejendomme og andelsboligforeninger i form af afdragsbidrag, der udgør forskellen mellem rentebidraget og ydelsen på så stor en del af indekslånet, at lejen henholdsvis boligafgiften kan nedbringes, så den svarer til leje- og brugsværdien.

9. Saneringsloven skal fortsat gælde til den 31. december 1984, hvor den endeligt ophæves. Tilskud efter saneringslovens §§ 64a, stk. 1, og 64b, stk. 1-2, jfr. lovbekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1981, skulle ikke medregnes til den skattepligtige indkomst i henhold til ligningslovens § 7n. Disse tilskud, som i henhold til lovbekendtgørelse nr. 385 af 4. august 1983 nu gives efter henholdsvis saneringslovens § 64, stk. 1, og § 64a, stk. 1-2., er overført til § 7F, stk. 1, nr. 3.

Efter § 7F, stk. 2, skal udgifter i det omfang, de er dækket ved tilskud m.v., der er skattefri efter § 7F, stk. 1, ikke kunne fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. De skal heller ikke medregnes i afskrivningsgrundlaget eller tillægges anskaffelsessummen ved opgørelse af en fortjeneste ved afståelse af ejendommen.

Ingen