Cirkulære om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og forskellige andre skattelove

Cirkulære om ændring af lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. og forskellige andre skattelove

Ved lov nr. 144 af 13. april 1983 er der gennemført forskellige ændringer i selskabsskatteloven, kildeskatteloven og lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

Endvidere er der ved lov nr. 145 af 13. april 1983 om ændring af ligningsloven og selskabsskatteloven indført regler om beskatning af visse selskaber og foreninger, der udøver bedriftssundhedstjeneste.

I det følgende gennemgås de pågældende lovændringer.

1. Almennyttige boligselskaber og byfornyelsesselskaber

Ved lov nr. 206 af 18. maj 1982 om ændring af lov om boligbyggeri blev det bestemt, at vedtægterne for de almennyttige boligselskaber ikke længere skal godkendes af boligministeren.

I konsekvens af denne ændring er det nu ved ændring af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 7, bestemt, at skattefritagelsen for almennyttige boligselskaber heller ikke længere skal være betinget af, at boligministeren har godkendt selskabets vedtægter.

I henhold til lov nr. 300 af 9. juni 1982 om byfornyelse og boligforbedring kan selskaber godkendes af boligministeren som byfornyelsesselskaber.

Byfornyelsesselskaberne er ved en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, undtaget fra skattepligten, således at de i denne henseende sidestilles med saneringsselskaber.

2. Havne og værker m.v.

Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er havne og værker m.v. undtaget fra skattepligten. Undtagelsen er bl.a. betinget af, at det pågældende foretagendes indtægter - bortset fra normal forrentning af eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende anvendes til havnens eller værkets formål.

Ved den nye bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, åbnes der mulighed for, at ministeren for skatter og afgifter kan dispensere fra kravet om, at begrænsningen for anvendelsen af foretagendets indtægter skal være optaget i dets vedtægter, når særlige omstændigheder taler derfor. Dispensation vil kun blive givet, når det må anses for udelukket at ændre vedtægterne, således at betingelsen for skattefritagelse efter § 3, stk. 1, nr. 4, kan opfyldes.

Det vil være en betingelse for dispensationen, at de indtægter, der ikke medgår til normal forrentning af den indskudte kapital, udelukkende anvendes til formål, som varetages af det pågældende foretagende. I likvidationstilfælde må der således ikke udloddes mere end den indskudte kapital. Overholdelsen af den angivne betingelse vil kunne kræves dokumenteret, f.eks. i form af årlig regnskabsaflæggelse.

Overholdes de angivne betingelser ikke, efterbeskattes det pågældende foretagende for de skattefritagne år, og der beregnes morarenter af de pålignede beløb.

3. Investeringsaktieselskaber

Der er indsat en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 3, hvorefter udbytte, som de i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, nævnte selskaber modtager fra andre sådanne selskaber, ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det er en forudsætning, at det udbyttemodtagende selskab er børsnoteret, og at dets formål og faktiske virke udelukkende er at eje og administrere aktier i andre selskaber, omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Endvidere er det en betingelse, at det udbyttemodtagende selskab ifølge sine vedtægter er forpligtet til at udlodde de i indkomståret indtjente udbytter inden fristen for indgivelse af selvangivelse for det pågældende indkomstår.

Det udbyttemodtagende selskab må som udgangspunkt ikke eje andre formuegoder end de nævnte værdipapirer.

Selskabet kan dog have bankindeståender i et vist omfang. Driften af selskabet vil kræve løbende udbetalinger, ligesom de udbytter, som selskabet modtager, ikke nødvendigvis vil blive udloddet straks ved modtagelsen. Selskabet vil endvidere kunne erhverve fast ejendom, hvis formålet alene eller i al væsentlighed er at erhverve lokaler til eget brug. I øvrigt vil selskabet ikke kunne erhverve andre aktiver - herunder almindelige og konvertible obligationer - end de nævnte værdipapirer.

Kravet om udlodning af det indtjente udbytte gælder med de begrænsninger, der følger af aktieselskabslovens regler om adgangen til at udlodde udbytte.

Hvis et nystartet investeringsaktieselskab af omhandlede karakter har et skattepligtigt overskud i en periode, inden børsnotering kan opnås, kan statsskattedirektoratet bestemme, at den pålignede skat ikke opkræves og føres til afgang, når selskabet optages på fondsbørsen. Det vil være en forudsætning, at selskabet udfolder de fornødne bestræbelser for at blive optaget så hurtigt som muligt. I den forbindelse må det kræves, at selskabet etableres med mindst den aktiekapital, der er nødvendig for optagelse på aktiemarked III, og at selskabets vedtægter straks udformes på en sådan måde, at de ikke indeholder bestemmelser, der stiller sig hindrende for optagelse på fondsbørsen.

4. Udbytte fra udenlandske datterselskaber

Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, skal de i lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte selskaber ikke i deres skattepligtige indkomst medregne udbytter fra andre sådanne selskaber, for så vidt disse er hjemmehørende her i landet. Dette gælder dog kun, hvis det udbyttemodtagende selskab (moderselskabet) ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab (datterselskabet).

I selskabsskattelovens § 13, stk. 3, er der nu indsat en bestemmelse, hvorefter § 13, stk. 1, nr. 2, også finder anvendelse for så vidt angår udbytte fra selskaber, der er hjemmehørende i udlandet, såfremt det godtgøres, at udbyttet hidrører fra et eller flere selskaber, hvori den til grund for det modtagne udbytte liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der ikke i væsentlig grad afviger fra reglerne her i landet. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for, at dette krav kan anses for opfyldt.

Ved afgørelsen af, om der foreligger en væsentlig afvigelse fra de danske regler, må der som udgangspunkt lægges vægt på skatteprocentens størrelse, men også de regler, hvorefter det udloddende selskabs indkomst opgøres, må tages i betragtning.

Der må således lægges vægt på, om det udloddende selskab kan fratrække udbyttet i sin indkomstopgørelse, og om det udloddende selskabs hjemland kun beskatter indkomst fra kilder i det pågældende land.

Afgørelsen må i øvrigt bero på en samlet bedømmelse af den totale skattebyrde.

Normalt må en samlet beskatning svarende til ca. 35 pct. af et beskatningsgrundlag, opgjort efter danske opgørelsesprincipper, anses for en beskatning, der ikke i væsentlig grad afviger fra den danske.

Forskellige former for skattelettelser, som vedkommende fremmede stat f.eks. indrømmer fremmede virksomheder, der etablerer sig i det pågældende land, må dog ligeledes indgå i bedømmelsen.

Selskabsskattelovens § 17, stk. 3, om datterselskabslempelse opretholdes og vil fortsat finde anvendelse i de tilfælde, hvor den til grund for udbyttet liggende selskabsindkomst beskattes efter regler, der væsentligt afviger fra de danske.

Lempelsen efter § 17, stk. 3, kan ikke omfatte et større beløb end det, som det udenlandske datterselskab skal udrede i skat af udbyttet.

Hvis det udenlandske datterselskab ikke betaler skat, f.eks. fordi det et et holdingselskab, der er fritaget for at betale skat af udbytter fra datterselskaber, kan der ikke ske lempelse efter § 17, stk. 3, uanset at datter-datterselskabet er fuldt skattepligtigt i udlandet.

Disse tilfælde vil dog være omfattet af den nye bestemmelse i § 13, stk. 3, forudsat, at datter-datterselskabet beskattes efter regler, der ikke væsentligt afviger fra de danske.

5. Sambeskatning

Der er foretaget en ændring i selskabsskattelovens § 31, stk. 1, 4. pkt., således at adgangen for danske selskaber til at opnå sambeskatning med udenlandske datterselskaber ikke hindres i de tilfælde, hvor Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene ejer en del af aktiekapitalen i et eller flere af de udenlandske datterselskaber.

Ved ændring af selskabsskattelovens § 31, stk. 2, er adgangen til at opnå sambeskatning desuden udvidet til også at omfatte de i lovens § 1, stk. 1, nr. 3, nævnte brugsforeninger og de i § 1, stk. 2, 1. pkt., nævnte hovedforeninger.

6. Bedriftssundhedstjeneste

Ved lov nr. 145 af 13. april 1983 er der ved indsættelsen af et nyt nr. 9 i ligningslovens § 27B, stk. 1, indført regler om den skattemæssige behandling af statslige og kommunale tilskud til dækning af udgifterne i forbindelse med bedriftssundhedstjeneste.

I forbindelse med de gennemførte ændringer er der i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, indsat et nyt nr. 18 om skatteundtagelse for bedriftssundhedstjenester, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 6. Det er en betingelse for skattefriheden, at de pågældende selskaber eller foreninger alene driver bedriftssundhedstjeneste i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i medfør af § 13, stk. 3, i lov om arbejdsmiljø, og at indtægterne herved ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til de formål med bedriftssundhedstjeneste, der er fastsat i de nævnte regler.

Reglerne om skattefrihed for visse bedriftssundhedstjenester har virkning fra og med skatteåret 1984/85.

Ministeren for skatter og afgifter eller den han bemyndiger hertil, kan imidlertid tillade, at de nye regler tillægges virkning allerede fra skatteåret 1979/80. Det er en forudsætning herfor, at de pågældende selskaber m.v. i de omhandlede år alene har drevet bedriftssundhedstjeneste, og at indtægterne herved udelukkende er anvendt til formålet med bedriftssundhedstjenester, uanset at der ikke i vedtægterne er stillet krav herom.

Sådan tilladelse kan gives for skatteårene 1979/80 til og med 1983/84. Skattefrihed for senere skatteår forudsætter, at de pågældende selskabers vedtægter bringes i overensstemmelse med lovens krav om vedtægtsmæssig begrænsning af anvendelsen af selskabernes indtægter.

Anmodning om skattefritagelse skal indgives senest 31. maj 1984. Når særlige omstændigheder taler derfor, kan ministeren for skatter og afgifter dog indrømme skattefritagelse uanset, at den nævnte frist er overskredet.

Ved ministeriets bekendtgørelse nr. 146 af 14. april 1983 er amtsskatteinspektoraterne, for Københavns og Frederiksberg kommuners vedkommende dog de pågældende kommuners skattedirektorater, bemyndiget til at give tilladelse som nævnt til skattefrihed for tidligere skatteår.

7. Ikrafttrædelse

Lovene har virkning fra og med skatteåret 1984/85.

De ændrede regler om skattefritagelse for almennyttige boligselskaber og skattefritagelse for byfornyelsesselskaber har dog virkning fra og med skatteåret 1983/84.

Skattedepartementet, den 8. september 1983

JENS ROSMAN

/ Jesper Pålsson

Ingen