Cirkulære om arbejdsmarkedsnævn
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om arbejdsmarkedsnævn
I henhold til § 8, stk. 3, i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (arbejdsløshedsloven) fastsættes
1. For at styrke og aktivisere arbejdsformidlingen og arbejdsmarkedspolitikken inden for de respektive amtskommuners geografiske områder og for Københavnsområdet er der nedsat 14 arbejdsmarkedsnævn.
De almindelige regler i dette cirkulære om nævnenes virksomhed suppleres af de specielle regler, der er eller bliver fastsat om arbejdsmarkedsnævnenes virksomhed på særlige områder, f.eks. budgettering, varsling i forbindelse med afskedigelser af større omfang, anvendelse af beskæftigelsesmidler, jobskabelsesaktiviteter og arbejdstilbud til langtidsledige, medvirken i egnsudviklingsprojekter og offentlige investeringer m.v. Reglerne tilsigter i øvrigt ikke at være udtømmende, men at angive en ramme for en virksomhed, der efter sin natur er afhængig af varierende forhold på arbejdsmarkedet.
I. Arbejdsmarkedsnævnets opgaver og virkemidler
2. Nævnet er et forum for drøftelse og gensidig orientering om forhold af betydning for områdets beskæftigelsessituation og udviklingstendenser.
Nævnet skal gennem sådanne drøftelser på grundlag af oplæg fra sekretariatet eller det enkelte medlem følge det lokale arbejdsmarked og vurdere udviklingstendenserne; nævnet skal overveje og beslutte de lokale foranstaltninger, hvortil kompetence er henlagt til nævnet; men nævnet skal herudover vurdere og træffe beslutninger om at fremlægge forslag til andre lokale eller til centrale organer vedrørende mere omfattende foranstaltninger end dem, der direkte er henlagt til nævnet.
3. Nævnet skal udfolde bestræbelseer for at opnå og opretholde balance inden for sit område mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft, dog under hensyntagen til ønskeligheden af mulighederne for overflytning af virksomheder eller arbejdskraft til eller fra andre dele af lande.
a) Det påhviler nævnet at overveje og iværksætte foranstaltninger, der modvirker samtidig forekomst af ledighed og ubesatte stillinger. Nævnet skal herudover medvirke til og tage initiativ til, at der for området er erhvervsuddannelsesmuligheder, der svarer til det lokale arbejdsmarkeds aktuelle og forventede behov; der skal særligt peges på betydningen af det snævrest mulige samarbejde mellem nævnet og de organer, der varetager arbejdsmarkedsuddannelserne på lokalt plan, jfr. lovens § 65, stk. 1. Nævnet skal i størst muligt omfang koordinere denne indsats.
b) Nævnet nedsætter kontraktgrupper, jfr. punkt 5, 3. afsnit, vedrørende uddannnelses- og erhvervsvejledning, som varetager koordinering af uddannelses- og erhvervsvejledning på det regionale plan. Kontaktgrupperne varetager endvidere lære- og praktikpladsspørgsmål.
c) Nævnet varetager spørgsmål i forbindelse med arbejdstilbudsordningen for personer med længerevarende ledighed, jfr. lov nr. 277 af 10. juni 1981, som ændret ved lov nr. 287 af 9. juni 1982.
d) Nævnet varetager opgaver om jobskabelse, jfr. lov nr. 280 af 9. juni 1982 om jobskabelse.
e) Det påhviler nævnet i overensstemmelse med herom særligt fastlagte regler at drage omsorg for iværksættelse af beskæftigelsesarbejder til imødegåelse af tyngende ledighed, jfr. lovens § 97 a, stk. 2, og § 11 i lov om jobskabelse.
f) Nævnet skal udfolde bestræbelser for, at arbejde, der udføres af det offentlige eller med støtte af det offentlige, koordineres således, at der navnlig ved tilrettelæggelse og gennemførelse af bygge- og anlægsvirksomhed, reparationsarbejder m.v., tages rimeligt hensyn til områdets aktuelle og forventede arbejdskraftsituation samt til ønskeligheden af sæsonudjævning i beskæftigelsesforholdene.
g) Nævnet skal drage omsorg for foranstaltninger, der er formålstjenlige til at inddrage eller fastholde personer med særlige beskæftigelsesvanskeligheder i arbejdsstyrken, jfr. lovens § 97 a, stk. 1, og arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 437 af 26. august 1976 om fortrinsadgang for invaliderede til visse ofentlige regulerede beskæftigelser. I henhold til lov om styrelse af sociale og visse sundhedsmæssige anliggender udpeges af socialministeren, efter indstilling fra arbejdsmarkedsnævnet, 2 medlemmer og stedfortrædere for disse af revaliderings- og pensionsnævnet i vedkommende amtskommune.
h) Nævnet skal i overensstemmelse med de fastsatte regler udtale sig om arbejdskraftbehov i forbindelse med forelagte ansøgninger om støtte i henhold til lovgivningen om egnsudvikling.
i) Nævnet bør medvirke til, at lands- og regionsplanlægningen udformes under rimelig hensyntagen til arbejdskraftforholdene.
j) Nævnet har som opgave at godkende visse arbejdsfordelingsordninger, jfr. § 7 i arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 686 af 7. december 1982 om retten til dagpenge for et medlem, som opnår arbejde af kortere varighed end fuld tid eller er ledig på grund af vejrlig eller som følge af arbejdsfordeling.
4. Nævnet skal medvirke aktivt til, at der mellem arbejdsformidlingen og erhvervsvirksomhederne samt disses organisationer videreføres et samarbejde og gensidigt tillidsforhold, ligesom nævnet skal medvirke til, at samarbejde mellem arbejdsformidlingen og arbejdsløshedskasserne og fagforeningerne i det lokale område udbygges, jfr. lovens § 10 og § 24.
Udover de i henhold til loven fastsætte regler skal nævnet på et så tidligt tidspunkt som muligt søge at få oplysning fra erhvervsvirksomhederne om forestående større personaleindskrænkninger og- udvidelser, jfr. lovens § 19 a.
5. Nævnet skal udøve sin virksomhed enten ved på eget initiativ af fremsætte forslag eller gennem koordinering af den indsats, der gøres af arbejdsformidlingen og lokale og regionale myndigheder, udvalg o.lign. af betydning for arbejdsmarkedet i området, såsom udvalg, der beskæftiger sig med skoleundervisning, ungdomsskoleundervisning, erhvervsuddannelser, revalidering, planlægning af større bygge- og anlægsarbejder, udvalg for erhvervsudvikling o.lign.
Nævnet bør drage omsorg for snæver kontakt til områdets enkelte kommuner med henblik på samarbejde mellem arbejdsformidlingen og de kommunale myndigheder.
Nævnet kan oprette lokale kontaktgrupper med repræsentanter for arbejdsmarkedets parter, erhvervsgrupper, lokale myndigheder etc.
Sådanne kontaktgruppers arbejdsopgaver må aftales nærmere i forbindelse med deres nedsættelse og anfægter ikke nævnets kompetence og koordinerende virksomhed for området som helhed.
6. De grundlæggende retningslinier for arbejdsformidlingens virke fastsættes af arbejdsministeriet og af arbejdsdirektoratet under medvirken af landsarbejdsnævnet, medens arbejdsmarkedsnævnet sammen med regionschefen fastlægger den lokale arbejdsformidlings struktur og virkemidler.
Fastlæggelse af arbejdsformidlingsvirksomhedens lokale, geografiske struktur skal ske på baggrund af områdets geografiske og erhvervsmæssige forhold.
I det omfang, der opstår behov for oprettelse af andre arbejdsformidlingskontorer end regionskontoret, træffer arbejdsministeren bestemmelse herom efter indstilling fra arbejdsdirektøren, jfr. lovens § 5, sstk. 2. Ved nedlæggelse eller oprettelse af afdelingskontorer, skal spørgsmålet forelægges for arbejdsdirektoratet til godkendelse, jfr. lovens § 5, stk. 4.
7. Nævnet skal medvirke i arbejdsformidlingens ledelse, navnlig i spørgsmål vedrørende opgavernes prioritering og planlægning af arbejdsformidlingsvirksomheden. Prioriteringen og planlægningen sker først og fremmest gennem den styring, der finder udtryk i arbejdsmarkedsnævnets budgetteringsvirksomhed, som lægger rammer for anvendelsen af det personale og de økonomiske midler, der stilles til rådighed for områdets arbejdsformidlingsvirksomhed. Også ved den løbende udnyttelse af disse rammer skal nævnet imidlertid inddrages, og chefen for regionskontoret skal derfor forud for afgørelser og indstillinger af væsentlig betydning for regionens arbejde forhandle disse med nævnet. Den løbende administration, herunder afgørelse af konkrete sager, varetages af den enkelte arbejdsformidlingschef.
8. Nævnet skal afgive indstilling til arbejdsdirektøren om besættelse af stillinger som arbejdsformidlingschef for det i henhold til lovens § 5, stk. 1, nævnte arbejdsformidlingskontor (regionschefen) og andre arbejdsformidlingschefstillinger.
Nævnet kan bemyndige et underudvalg til helt eller delvist at handle på nævnets vegne i spørgsmål om besættelse af disse chefstillinger, jfr. punkt 14.
I nævnets møder om indstilling af kandidater til posten som arbejdsformidlingschef deltager alene nævnets stemmeberettigede medlemmer eller stemmeberettigede suppleanter, jfr. punkt 12.
Inden nævnet afgiver indstilling om besættelse af stillinger som arbejdsformidlingschef, skal der finde en mundtlig forhandling sted med arbejdsdirektøren eller dennes repræstentant.
Arbejdsdirektøren eller dennes repræsentant kan overvære nævnets samtaler med de enkelte ansøgere.
Nævnet skal pege på 2 eller flere kandidater som egnet til stillingen. Såfremt der er enighed i nævnet, kan nævnet angive, hvilken af kandidaterne man indstiller til udnævnelse.
Nævnet kan indstille, at stillingen bliver genopslået.
Nævnet skal udtale sig forud for regionschefens indstilling til arbejdsdirektøren om udnævnelsen af souschefen på regionskontoret og - efter indstilling fra vedkommende arbejdsformidlingschef - souschefer ved andre arbejdsformidlingskontorer.
Hvad angår andre stillinger, der skal besættes af arbejdsdirektøren (f.eks. afdelingsledere, AF-konsulenter og erhvervsvejledere) foretager vedkommende arbejdsformidlingschef efter forhandling med chefen for regionskontoret indstilling om sådanne stillingers besættelse.
Nævnet bør efter omstændighederne medvirke til fastlæggelse af personalepolitik af mere almen betydning, således at arbejdsformidlingen kan løse sine opgaver i området.
Nævnet skal respektere de almindelige regler for samarbejde mellem ledelse og personale ved arbejdsformidlingskontorerne.
II. Arbejdsmarkedsnævnets sammensætning og funktionsperiode
9. Arbejdsmarkedsnævnet består af en formand og 18 andre medlemmer.
Som repræsentanter for områdets lønmodtagerorganisationer udpeger Landsorganisationen i Danmark 5 medlemmer og Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1 medlem. Som repræsentanter for områdets arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer udpeger Dansk Arbejdsgiverforening efter forhandling med andre interesserede organisationer 6 medlemmer. Udenfor Københavnsområdet udpeger amtsrådet 3 medlemmer, og kommunalbestyrelserne inden for amtet udpeger i fællesskab 3 medlemmer. I Københavnsområdet udpeger Københavns borgerrepræsentation og Københavns amtsråd hver 2 medlemmer, medens Frederiksberg kommunalbestyrelse og Foreningen af Kommuner i Københavns Amt hver udpeger 1 medlem. Samtidig udpeges på tilsvarende måde suppleanter for disse.
Vedrørende udpegningen af medlemmerne henvises til lovens § 9, stk. 2, der bl.a. giver udtryk for ønskeligheden af en bred erhvervsmæssig repræsentation.
Det forudsættes, at hele amtskommunens geografiske område i rimeligt omfang er repræsenteret i nævnet.
Borset fra formanden udpeges nævnets medlemmer og disses suppleanter for en 4-årig periode, begyndende 1. februar umiddelbart efter de kommunale valg. Samtidig med udpegning af formand udpeges en suppleant for denne.
De i henhold til lovens § 9, stk. 2, udpegede medlemmer udpeger formanden og suppleanten for denne. Såfremt der ved valg af formand opstår stemmelighed, skal nævnssekretæren foranledige en fornyet afstemning, eventuelt på et nyt møde. Såfremt der påny opstår stemmelighed ved valget af formand, foranlediger nævnssekretæren foretaget lodtrækning mellem kandidaterne.
Formandens og suppleantens funktionsperiode er 2 år med mulighed for genvalg
Regionschefen er tilforordnet nævnet og forestår nævnets sekretariatsforretninger. Souschefen ved regionskontoret er stedfortræder for regionschefen.
Regionschefen har for regionens arbejdsformidlingskontorer den overordnede administrative ledelse i spørgsmål, hvor nævnene er eller senere gøres medbestemmede.
Regionschefen kan efter generel eller speciel bemyndigelse fra nævnet handle på dettes vegne.
III. Arbejdsmarkedsnævnets forretningsorden
10. inden 14 dage fra valgperiodens begyndelse foranlediger regionschefen, at de i henhold til lovens § 9, stk. 2, udpegede medlemmer holder det første møde i en ny funktionsperiode, således at nævnet kan konstituere sig med formand og formandssuppleant.
Formandsposten kan besættes med en person fra nævnets egen medlemskreds eller med en person udenfor denne kreds. På det konstituerende møde ledes forhandlingerne af nævnssekretæren. Ved udløbet af formandens funktionsperiode påhviler det denne at foranledige, at der sker valg til formandsposten.
Såfremt posten som formand besættes med et medlem af nævnet, må der af vedkommende udpegede organisation eller myndighed snarest muligt udpeges et nyt medlem af nævnet.
Posten som formandssuppleant besættes med et medlem af nævnet. I tilfælde, hvor formandssuppleanten fungerer som formand, deltager en suppleant for formandssuppleanten i nævnsmøderne med stemmeret.
Dersom formanden bliver ude af stand til at varetage sit hverv for resten af 2-årsperioden, konstituerer nævnet sig påny i overensstemmelse med reglerne i dette punkts 1. afsnit.
I tilfælde, hvor et nævn ikke kan konstituere sig straks ved valgperiodens begyndelse, fungerer i overgangsperioden den hidtidige formandssuppleant og de nyudpegede medlemmer samt i øvrigt hidtidige medlemmer, hvor der af vedkommende organisation eller myndighed ikke er udpeget nye medlemmer. Er der alene foretaget nyudpegning af et mindre antal medlemmer, end den udpegende organisation eller myndighed er berettiget til at udpege, afgør den pågældende organisation eller myndighed, hvem af dens hidtidige medlemmer, der fungerer i overgangsperioden. Der kan i denne periode træffes nødvendige beslutninger. Medlemmer, der af vedkommende organisation eller myndighed er udpeget for den nye valgperiode, indtræder i nævnet i perioden mellem 1. februar og det tidspunkt, hvor nævnet konstituerer sig i overensstemmelse med reglerne i dette punkts 1. afsnit.
11. Arbejdsmarkedsnævnet holder møde, så ofte formanden efter samråd med regionschefen skønner, at de foreliggende problemer gør dette nødvendigt. Endvidere skal der indkaldes til møde, dersom mindst 6 af nævnets medlemmer kræver det.
Formanden indkalder gennem sekretæren til møde. Nævnet fastsætter de nærmere retningslinier for mødeindkaldelse og dagsorden.
I tilfælde af et medlems forfald må vedkommende drage omsorg for, at en af de af medlemmets gruppe (arbejdsgiverside, lønmodtagerside eller den kommunale/amtskommunale side) udpegede suppleanter indkaldes, samt give regionskontoret meddelelse om, at vedkommende har forfald, og at der i stedet er indkaldt en suppleant.
Såfremt et medlem/suppleant i funktionsperioden ophører med at være medlem/suppleant af nævnet, udpeger den pågældende organisation eller myndighed et nyt medlem/suppleant og giver regionskontoret meddelelse herom.
12. Nævnet er beslutningsdygtigt, når foruden formanden mindst 9 stemmeberettigede medlemmer eller deres suppleanter er til stede.
Nævnets beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal, medmindre andet er bestemt ved lov eller cirkulære. I tilfælde af stemmelighed gør formandens stemme udslaget. Såfremt mindst 6 medlemmer forlanger det, skal formanden foranledige, at sager, der vedrører arbejdsformidlingens administration, jfr. dog punkt 8, eller den lokale arbejdsmarkedspolitiske indsats, forelægges landsarbejdsnævnet til udtalelse, forinden arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse i sagen, ligesom formanden under samme betingelse skal foranledige, at arbejdsmarkedsnævnets beslutning eller indstilling, jfr. dog punkt 8, til arbejdsdirektøren forelægges landsarbejdsnævnet. Såfremt mindst 6 medlemmer forlanger det, skal formanden endvidere foranledige, at sager af enhver art i henhold til lov nr. 280 af 9. juni 1982 om jobskabelse forelægges landsarbejdsnævnet til udtalelse, forinden arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse i sagen, ligesom formanden under samme betingelse skal foranledige, at sager vedrørende produktion til afsætning efter denne lov sendes til udtalelse i landsdækkende erhvervsorganisationer, forinden arbejdsmarkedsnævnet træffer afgørelse i sagen.
I sager, hvor arbejdsmarkedsnævnets afgørelse kan indankes til landsarbejdsnævnet, kan arbejdsmarkedsnævnet eller medlemmer af dette ikke forelægge sagen for landsarbejdsnævnet til udtalelse.
Såfremt mindst 6 medlemmer forlanger det, skal formanden foranledige, at arbejdsmarkedsnævnets beslutninger forelægges landsarbejdsnævnet til orientering.
Et spørgsmål skal afgøres ved skriftlig afstemning, hvis 6 af nævnets medlemmer forlanger det.
13. Såfremt forhandlingerne vedrørende en ag gør det ønskeligt, kan formanden tilkalde eller indbyde personer, der ikke er medlemmer af nævnet, herunder tilstedeværende medlemmers suppleanter, til at deltage i sagens behansling uden stemmeret. Hvis 6 af nævnets medlemmer forlanger sådanne personer tilkaldt eller indbudt til at deltage i et møde, skal formanden foranledige dette.
Det er nævnets afgørelse, om et medlem har en sådan personlig interesse i en sags afgørelse, at medlemmet ikke bør deltage i behandlingen af sagen.
Nævnets forhandlinger ledes af formanden eller under formandens forald af formandssuppleanten.
Såfremt der i en region er mere end et arbejdsformidlingskontor, kan den eller de øvrige arbejdsformidlingschefer overvære nævnets møder.
Nævnets møder overværes af 1 repræsentant for regionens samlede arbejdsformidlingspersonale - uanset antallet af arbejdsformidlingskontorer i regionen. I forbindelse med konkrete sager angående arbejdsformidlingens personale er personalerepræsentanten udelukket fra at overvære nævnets behandling af dette punkt. Personalerepræsentanten har ingen stemmeret.
Under behandlingen af enkelte sager kan mødelederen tilsige flere medarbejderrepræsentanter til at deltage i nævnets møder uden stemmeret.
14. Nævnets kan af sin midte sammensætte udvalg med ligelig repræsentation fra nævnets tre medlemsgrupper (arbejdsgiverside, lønmodtagerside samt den kommunale/amtskommunale side). Udvalgene bør på nævnets vegne behandle og træffe afgørelse i løbende sager, f.eks. vedrørende budgetforhold, jobskabelse, varslingsspørgsmål, egnsudvikling og beskæftigelsesforhold, såfremt der er enighed i udvalget. I sager, hvor der ikke er enighed, skal sagerne forelægges det samlede nævn.
Suppleanter og særligt sagkyndige kan deltage i udvalgsarbejdet, jfr. punkt 11, stk. 3 og punkt 13, stk. 1.
Nævnet kan endvidere nedsætte udvalg til forberedelse af drøftelse af problemer af mere omfattende karakter.
Formanden påser, at der udarbejdes referat af nævnets forhandlinger og beslutninger. Disse referater samles i en protokol. Ethvert medlem kan forlange sit standpunkt tilført referatet. Det godkendte referat underskrives af formanden og sekretæren.
Formanden påser, at nævnets vedtagelse bringes til rette vedkommendes kendskab.
Information til presse m.v. om nævnets virksomhed gives af nævnets formand eller af en person, formanden bemyndiger hertil.
Nævnet kan fastsætte supplerende og udfyldende bestemmelser om forretningsordenen.
15. Nævnsmedlemmerne er omfattet af straffelovens almindelige bestemmelser om tavshedspligt med hensyn til oplysninger, som er kommet til deres kundskab ved udøvelsen af deres virksomhed.
IV. Andre bestemmelser
16. Der forudsættes en regelmæssig kontakt mellem nævnet og landsarbejdsnævnet, men herudover afgiver nævnet en redegørelse til landsarbejdsnævnet hvert år i januar måned. Redegørelsen skal indholde oplysninger om nævnets virksomhed i det forløbne finansår, herunder om principielle problemer, der måtte være behandlet.
17. Arbejdsministeriets cirkulære af 23. maj 1979 om arbejdsmarkedsnævn ophæves.
Arbejdsministeriet, den 23. august 1983
GRETHE FENGER-MØLLER
/L. FRIIS OLSEN
Ingen