Cirkulære vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen (Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

Cirkulære vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen

(Til samtlige kommunalbestyrelser, amtsråd og hovedstadsrådet)

1. Indledning

Dette cirkulære er udsendt i samarbejde med miljøministeriet, planstyrelsen og efter forhandling med Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening. Cirkulæret erstatter planstyrelsens cirkulæreskrivelse af 5. juli 1978 vedrørende varetagelsen af de landbrugsmæssige interesser under lokalplanproceduren, landbrugsministeriets skrivelse af 7. april 1981 om virkeliggørelse af lokalplaner og forholdet til landbrugsloven og landbrugsministeriets cirkulæreskrivelse af 2. april 1982 vedrørende overdragelse af landbrugsministeriets behandling af kommuneplaner til matrikeldirektoratet, som hermed ophæves.

Udsendelsen af cirkulæret er en følge af, at bestemmelserne i §§ 2-14 i kommuneplanloven (lov nr. 287 af 26. juni 1975) ved regionplangodkendelsen er trådt i kraft, hvorved der er tilvejebragt grundlag for gennemførelse af kommuneplaner.

Ved miljøministeriets godkendelse af regionplanerne uden for hovedstadsområdet er det forudsat, at den videre regionplanlægning og kommuneplanlægningen foregår i et tæt samarbejde. Kommunerne må være indstillet på at skulle ændre og supplere kommuneplanlægningen i overensstemmelse med den fortsatte regionplanlægning og det kommende tillæg til regionplanen. Der er også peget på, at overvejelserne i den videre planlægning, herunder de ændrede forudsætninger for bolig- og erhvervsbyggeri, kan føre til, at § 15-rammeområder i landzone ikke medtages som byvækstarealer i kommuneplanen, og at visse byzonearealer, hvis det er muligt, tilbageføres til landzone.

Kommunerne må endvidere være opmærksomme på de forbehold og henstillinger vedrørende kommuneplanlægningen, der er givet i forbindelse med regionplangodkendelsen, således at eventuelle konflikter i forhold til statslige interesser kan afklares på et så tidligt tidspunkt af planlægningsprocessen som muligt. Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser i kommuneplanlægningen omtales nærmere nedenfor under pkt. 2.

I hovedstadsområdet er der i forbindelse med regionplangodkendelsen truffet aftale om, at de statslige sektormyndigheder orienteres om kommuneplanforslag, således at der kan ske en afklaring af sektorinteresserne og eventuelt optages forhandling om ændring af kommuneplanforslaget for derved at undgå senere indgreb i lokalplanlægningen efter kommuneplanlovens § 26. Denne aftale er gældende, indtil der for hovedstadsregionen foreligger et godkendt regionplantillæg vedrørende det åbne land.

Ved vedtagelsen af en kommuneplan bortfalder de i medfør af lovens § 15, stk. 2, fastlagte midlertidige rammer for lokalplanlægningen, idet kommuneplanens rammer for indholdet af lokalplaner træder i stedet for §15-rammerne.

På baggrund heraf gives i det følgende nærmere retningslinier for lokalplanproceduren m.v., der gælder indtil der på baggrund af regionplantillæg 1984-85 udarbejdes nye retningslinier.

Samtidig medtages i cirkulæret en række oplysninger om forholdet til landbrugsloven ved virkeliggørelsen af lokalplaner.

2. Varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommuneplanlægningen

Ved regionplangodkendelsen uden for hovedstadsområdet har landbrugsministeriet forudsat, at en række nærmere angivne jordbrugsmæssige hensyn, herunder udmeldinger vedrørende byvæksten og det åbne land, indgår i den videre planlægning. Det er forudsat, at afvejningen af modstridende hensyn foregår i et tæt samarbejde mellem kommunerne og amtsrådet som regionplanmyndighed, og at amtsrådet nærmere vurderer varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser og afvejningen over for andre arealinteresser ved kommuneplanlægningen. I tilfælde, hvor amtsrådet - efter eventuel forhandling med kommunalbestyrelsen - fortsat finder, at de jordbrugsmæssige hensyn ikke i rimeligt omfang varetages i kommuneplanlægningen, er det forudsat, at amtsrådet inddrager landbrugsministeriet i eventuelle forhandlinger med kommunalbestyrelserne, og at kommuneplanforslag indsendes til landbrugsministeriet som grundlag for forhandlingerne.

Opmærksomheden skal særlig henledes på, at landbrugsministeriet ved regionplangodkendelsen har forudsat, at en række nærmere angivne jordbrugsmæssige hensyn på linie med andre sektorhensyn indgår i den videre planlægning. Der henvises til landbrugsministeriets skrivelse med bilag I og II, der er optrykt i hæftet sammen med miljøministeriets godkendelse af den pågældende regionplan. Det er således i udmeldingerne forudsat, at der ved inddragelse af landbrugsjorder til ikke-jordbrugsmæssige formål tages størst muligt hensyn til begrænsning af arealforbruget, jordernes bonitet og landbrugsejendommenes struktur- og arronderingsforhold. Det er endvidere forudsat, at der tages størst muligt hensyn til foretagne investeringer i landbrugsejendommes bygninger og anlæg og til forebyggelse af miljøkonflikter mellem bestående landbrugsbedrifter og ny bebyggelse m.v. Ved fastlæggelsen af byvækstarealer er det forudsat, at nærmere angivne jordressourcemæssige hensyn ved konkrete bysamfund indgår i amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes videre planlægning, jfr. fornævnte bilag II.

Udarbejdelsen af de første kommuneplaner skal foregå i et tæt samarbejde med den videre regionplanlægning og med sektorplanlægningen for det åbne land, herunder forarbejderne til landbrugsplanen.

Efter bestemmelserne i § 6, stk. 2, og § 7, stk. 5, i kommuneplanloven skal forarbejder til kommuneplanforslaget (§ 6-redegørelse m.v.) og det vedtagne kommuneplanforslag fremsendes til amtsrådet som regionplanmyndighed. Amtsrådet er samtidig den myndighed, der i samarbejde med landbrugsministeriet varetager de jordbrugsmæssige interesser i regionplanlægningen og i forbindelse med kommuneplanlægningen.

Det må dog bemærkes, at landbrugspligten har en selvstændig hjemmel i landbrugsloven, der ikke kan tilsidesættes af den sammenfattende fysiske planlægning. I relation hertil er det i cirkulære nr. 207 af 4. december 1980 om lov om landbrugsejendomme under pkt. 6.2. bl.a. anført: »Den omstændighed, at et område i de første kommuneplaner er udlagt til bymæssige formål m.v., giver ikke i sig selv sikkerhed for, at landbrugspligten kan ophæves. I øvrigt kan et forslag til kommuneplan forelægges landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet), og der vil i så fald blive taget stilling til, om landbrugspligten for området kan forventes ophævet.«

På baggrund af de godkendte regionplaner og de ved regionplangodkendelsen udtrykte forudsætninger for den videre planlægning forudsættes der imidlertid ved samarbejde mellem kommunalbestyrelserne og amtsrådet og eventuelt efter forhandling med landbrugsministeriet, jfr. ovenfor, at ske en sådan afklaring af de jordbrugsmæssige interesser, at der i almindelighed vil være skabt grundlag for, at landbrugsministeriet vil kunne ophæve landbrugspligten for så vidt angår dispositioner, der fastlægges i en kommuneplan. Det vil således som hovedregel kunne forventes, at der meddeles tilladelse til ophævelse af landbrugspligt til virkeliggørelse af lokalplaner, der overfører landzonearealer til byzone i overensstemmelse med en vedtaget kommuneplan. Det vil dog være en forudsætning, at jorden i nær fremtid forventes inddraget til de planlagte formål, jfr. § 4, stk. 1, i landbrugsloven, og at eventuelle betingelser i medfør af lovens § 4, stk. 2, og/eller stk. 3, opfyldes, jfr. cirkulærets pkt. 7. For så vidt angår kommuneplanens rammer for dispositioner i det åbne land, herunder landzonelokalplaner, vil de jordbrugsmæssige interesser derimod ofte først kunne afklares nærmere under lokalplanlægningen. Der vil i disse situationer foruden spørgsmål, der angår ophævelse af landbrugspligt, ofte være tale om spørgsmål om, hvordan der kan tages hensyn til, at jordbruget sikres mulighed for en fortsat strukturudvikling, herunder for udbygning og modernisering af driftsbygninger m.v.

I relation til behandlingen af lokalplanforslag skal man fremhæve, at de nævnte bemærkninger i landbrugslovscirkulæret giver mulighed for en afklaring af de jordbrugsmæssige interesser i forbindelse med tilvejebringelsen af kommuneplanen, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt, således at senere indgreb i lokalplanlægningen efter kommuneplanlovens § 26 undgås. Et forslag til kommuneplan, eventuelt i form af forarbejder, skitseforslag eller lignende, vil således kunne fremsendes til matrikeldirektoratet. Henvendelsen bør ske gennem amtsrådet som regionplanmyndighed eller eventuelt samtidig med, at forslag m.v. fremsendes til amtsrådet. Amtsrådet vurderer i denne forbindelse forslaget på baggrund af den igangværende region- og sektorplanlægning og fremsender vurderingen til landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet). Såfremt der ikke er enighed mellem landbrugsministeriet, amtsrådet og kommunalbestyrelsen om amtsrådets vurdering af kommuneplanforslaget, optages forslaget til forhandling mellem de nævnte myndigheder.

Det bemærkes, at der inden for landbrugsministeriet er fastlagt en opgavefordeling inden for den fysiske planlægning, sådan at spørgsmål i relation til kommune- og lokalplanlægningen vedrørende jordbrugsmæssige interesser (herunder også gartneri-, planteskole- og frugtavlserhvervets interesser og det private skovbrugs erhvervsinteresser) samt vildtinteresser varetages af matrikeldirektoratet (adresse: Titangade 13, 2200 København N, telefon (01) 837733.

Landbrugsministeriets departement, 1. afd., 3. kt., (adresse: Slotsholmsgade 10, 1216 København K, telefon (01) 92 33 01) forestår - som hidtil - landbrugsplanlægningen og varetager tillige de overordnede jordbrugsmæssige interesser i den fysiske planlægning, herunder lands- og regionplanlægningen.

3. Generelle krav til oplysning i lokalplaner om landbrugspligt m.v.

I medfør af kommuneplanlovens § 19, stk. 2, 2. pkt. , skal en lokalplan angive, om dens virkeliggørelse er afhængig af tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder end kommunalbestyrelsen.

I medfør af denne bestemmelse skal det således også udtrykkeligt angives i lokalplaner, der omfatter jordbrugsarealer, om virkeliggørelse af planen kræver landbrugsministeriets tilladelse i medfør af landbrugsloven (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978) eller andre lovbestemmelser inden for landbrugsministeriets område.

Landbrugsloven indeholder forskellige bestemmelser, der regulerer anvendelse og erhvervelse af landbrugsjord. De vigtigste bestemmelser er §§ 4, 7, 7a, 7b, 8, 16-18, 20 og 21. Inddragelse og erhvervelse af landbrugspligtige arealer til ikke-jordbrugsmæssig anvendelse kræver efter disse bestemmelser tilladelse fra landbrugsministeriet. Offentlige myndigheders erhvervelse kræver dog ikke tilladelse, når der er tale om en landbrugsejendom i sin helhed, og ejendommen drives i overensstemmelse med reglerne i §§ 7-12 i landbrugsloven. Det bemærkes, at vedtagelse af en region-, kommune- eller lokalplan ikke indebærer bortfald af landbrugspligten, der har selvstændig hjemmel i landbrugsloven, jfr. ovenfor pkt. 2.

Det må fremgå af lokalplanforslaget, hvilke matrikelnumre der er undergivet landbrugspligt eller pålagt deklaration i henhold til landbrugsloven. Med hensyn til landbrugspligten henvises specielt til reglerne i §2, stk. 2, i landbrugsloven om, at arealer, der er vurderet under en landbrugsejendom, er undergivet landbrugspligt, selv om landbrugspligten ikke er noteret i matrikel og tingbog. Det må endvidere fremgå, hvis et areal ved bekendtgørelse er udlagt som vildtreservat i henhold til kap. 7 i jagtloven (lov nr. 221 af 3. juni 1967 med senere ændringer). Om landbrugsministeriets inddragelse i lokalplanproceduren henvises til pkt. 5-8.

4. Undtagelsesbestemmelserne i kommuneplanlovens § 18, stk. 3, for indholdet af lokalplaner

Efter reglen i kommuneplanlovens § 18, stk. 3, kan en lokalplan med virkning for arealer i landzone, der ifølge en kommuneplan skal anvendes til jordbrugsformål, ikke indeholde bestemmelser om ejendommes størrelse og afgrænsning, om bebyggelsers beliggenhed på grundene, herunder om den terrænhøjde, hvori bebyggelser skal opføres, om anvendelse af de enkelte bygninger (til jordbrugsformål), og om udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer, herunder om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og beplantningsforhold i øvrigt samt belysning af veje og andre færdselsarealer. Der henvises til planstyrelsens cirkulæreskrivelse af 11. marts 1982 om landzonelokalplanlægning.

Baggrunden for undtagelsesreglen er, at man har ønsket at tilkendegive, at lokalplanen er et planlægningsredskab og ikke et middel til ud fra andre motiver at gøre indgreb i landbrugets driftsforhold.

Af hensyn til bestemmelsen i § 18, stk. 3, bør det af lokalplanen fremgå, hvilke arealer der i kommuneplanen er forbeholdt til fortsat anvendelse til jordbrugsformål.

5. Retningslinier for indsendelse af lokalplanforslag til matrikeldirektoratet

I medfør af kommuneplanlovens § 23, stk. 1, nr. 5 , skal kommunalbestyrelsen samtidig med offentliggørelsen af lokalplanforslaget give skriftlig underretning til de statslige myndigheder, for hvem planen har særlig interesse. Underretningen ledsages af selve lokalplanforslaget, jfr. kommuneplanlovens § 23, stk. 4.

Kommunalbestyrelsen skal i henhold til denne bestemmelse principielt tilsende landbrugsministeriet alle lokalplanforslag, der omfatter arealer, hvorpå der hviler landbrugspligt, eller som er undergivet deklaration i henhold til landbrugsloven. Det samme gælder araler uden landbrugspligt, hvis der i lokalplanforslaget indgår arealer, der er udlagt som vildtreservat eller som vildtinteresseområde, eller hvis planen berører jordbrugsmæssige interesser, herunder også gartneri-, planteskole- og frugtavlserhvervets interesser og det private skovbrugs erhvervsinteresser.

I praksis er det imidlertid ikke nødvendigt at indsende lokalplanforslag, der alene vedrører arealer inden for byzone eller sommerhusområder , jfr. § 2, stk. 2 og 3, i lov om by- og landzoner (lovbekendtgørelse nr. 300 af 23. juni 1980) til matrikeldirektoratet i medfør af § 23, stk. 1, nr. 5, i kommuneplanloven.

Derimod skal lokalplanforslag i landzone indsendes til matrikeldirektoratet.

Såfremt et forslag til kommuneplan, eventuelt i form af forarbejder, skitseforslag eller lignende har været gennem forhandling med såvel amtsrådet som landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet), jfr. pkt. 2 om forholdet til kommuneplanlægningen, vil der kunne træffes aftale om en forenkling af lokalplanproceduren, sådan at der ikke skal indsendes lokalplanforslag inden for nærmere, konkret angivne områder i kommuneplanen.

Om reglerne i kommuneplanlovens § 23 henvises til planstyrelsens cirkulæreskrivelse af 30. marts 1979 om varetagelse af statslige myndigheders sektorhensyn i kommuneplanlægningen (Nyt fra planstyrelsen, nr. 8, 1979).

Lokalplanforslag, som efter det ovennævnte skal forelægges landbrugsministeriet, sendes til matrikeldirektoratet, Titangade 13, 2200 København N (tlf. (01) 837733). Forslagene bedes indsendt i 3 eksemplarer.

6. Forhåndstilsagn inden offentliggørelse af lokalplanforslag

I særlige tilfælde, f.eks. ved lokalisering af anlæg i det åbne land, der ikke er forudset i region- og kommuneplanlægningen, kan det være hensigtsmæssigt, at forholdet til landbrugslovgivningen søges afklaret, allerede inden et forslag til lokalplan vedtages af kommunalbestyrelsen til offentliggørelse. Dette gælder navnlig i tilfælde, hvor der er tale om inddragelse af større landbrugsarealer eller arealer af god bonitet til ikke-jordbrugsmæssige formål, eller hvor der er tale om dispositioner og anlæg, der vil medføre væsentlige indgreb i arronderingen eller driften af landbrugsejendomme, gartnerier, frugtplantager eller planteskoler. Det samme er tilfældet ved væsentlige indgreb i skovbrugserhvervets interesser eller vildtinteresserne.

Sådanne forudgående henvendelser kan ligeledes rettes til matrikeldirektoratet. Af hensyn til koordineringen med den igangværende region- og sektorplanlægning bør henvendelse til matrikeldirektoratet ske gennem amtsrådet, eller eventuelt samtidig med at der rettes henvendelse til amtsrådet. Amtsrådet vurderer i denne forbindelse henvendelsen på baggrund af den igangværende region- og sektorplanlægning og fremsender vurderingen til landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet). Såfremt der ikke er enighed mellem landbrugsministeriet, amtsrådet og kommunalbestyrelsen om amtsrådets vurdering, optages der forhandling mellem de nævnte myndigheder.

7. Behandlingen af lokalplanforslag i relation til landbrugsloven

I forbindelse med matrikeldirektoratets behandling af lokalplanforslag bliver der taget stilling til, om landbrugspligten på de arealer, der planlægges inddraget til anden ikke-jordbrugsmæssig anvendelse, kan forventes ophævet. Amtsrådet kan af hensyn til koordineringen med den igangværende region- og sektorplanlægning fremsende en vurdering af forslaget til landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet), såfremt der foreligger særlige forhold, som amtsrådet vil gøre landbrugsministeriet opmærksom på.

Ophævelse af landbrugspligt på en del af en landbrugsejendom forudsætter udstykning, og tilladelse til ophævelse af landbrugspligt kan efter bestemmelsen i landbrugslovens § 4 først meddeles, når arealerne inden for en nær fremtid skal overgå til den planlagte anvendelse. Den formelle ophævelse af landbrugspligten efter § 4 i landbrugsloven kan derfor ikke ske som et led i lokalplanproceduren, men må ske efter reglerne om udstykning og ophævelse af landbrugspligt.

Betingelser for tilladelser efter landbrugsloven, f.eks. betingelser efter § 4, stk. 2, vedrørende jordernes drift eller krav efter § 4, stk. 3, om afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom, kan i almindelighed først meddeles i forbindelse med behandlingen af den konkrete ansøgning om udstykning m.v.

Når en lokalplan er endelig vedtaget, finder landbrugsministeriet ikke, at den formelle ophævelse af landbrugspligten skal være til hinder for virkeliggørelse af lokalplanen (»bonusprincippet« i lokalplanproceduren). Dette gælder både lokalplaner, der i overensstemmelse med retningslinier i dette cirkulære ikke har været fremsendt til matrikeldirektoratet, og lokalplaner, der har været fremsendt til matrikeldirektoratet, og hvor direktoratet enten ikke har gjort indsigelse mod planen inden udløbet af fristen eller direkte har udtalt, at der ikke er indvendinger mod planen.

Kommunalbestyrelsen vil således i disse tilfælde kunne meddele tilladelse til iværksættelse af arbejder til virkeliggørelse af planen, f.eks. byggemodningsarbejder, vejanlæg m.v., uanset at landbrugspligten endnu ikke formelt er ophævet på lokalplanområdet. Det må dog være en forudsætning, at kommunalbestyrelsen påser, at der snarest indhentes den nødvendige tilladelse efter landbrugsloven til ophævelse af landbrugspligten, og henleder ejerens/parternes opmærksomhed på, at der i forbindelse med udstykningen vil kunne stilles betingelser i medfør af landbrugsloven og anden lovgivning vedrørende arealanvendelsen, jfr. § 2 i udstykningsloven (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977).

Der kan eventuelt i de lokalplanforslag, der omfatter landbrugspligtige arealer, indføjes en bestemmelse i afsnittet om område og zonestatus således

»Matr.nr. ... er undergivet landbrugspligt. Landbrugspligten skal dog ikke være til hinder for, at kommunalbestyrelsen kan tillade, at arealet tages i brug til det i lokalplanen angivne formål, men indtil da skal arealet drives jordbrugsmæssigt efter landbrugslovens regler« med en fodnote af følgende indhold

»Ophævelse af landbrugspligten sker i forbindelse med landbrugsministeriets godkendelse af udstykning. Landbrugsministeriet kan i forbindelse med ophævelse af landbrugspligten stille betingelser i medfør af landbrugslovens § 4, stk. 2, vedrørende jordernes drift og/eller stk. 3 om afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom.«

I tilfælde, hvor lokalplanens virkeliggørelse ikke forudsætter ophævelse af landbrugspligt efter § 4 i landbrugsloven, men alene en tilladelse efter lovens §§ 7 og 7a, vil den nødvendige tilladelse efter landbrugsloven i givet fald kunne meddeles af matrikeldirektoratet som et led i lokalplanproceduren. Det bør i sådanne tilfælde tilkendegives ved fremsendelsen af lokalplanforslaget til matrikeldirektoratet, at der samtidig søges om tilladelse efter landbrugslovens § 7 eller § 7a. Det bør oplyses nærmere, hvornår arealet forventes inddraget til det planlagte formål, og hvornår anvendelsen forventes at ophøre. Det bemærkes, at tilladelser efter § 7 og § 7a i almindelighed vil være tidsbegrænsede, og at der ofte vil være knyttet betingelser til tilladelsen.

8. Indsigelse mod lokalplanforslag

Hvis landbrugsministeriet i medfør af reglen i kommuneplanlovens § 26 ud fra de hensyn, som varetages gennem landbrugslovgivningen, rettidigt fremsætter indsigelse mod et lokalplanforslag, kan kommunalbestyrelsen ikke vedtage planen endeligt, før der er opnået enighed mellem kommunalbestyrelsen og landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet om planens indhold. Hvis kommunalbestyrelsen ønsker optaget forhandling med matrikeldirektoratet, vil direktoratet inddrage amtsrådet/hovedstadsrådet i forhandlingen. Opnås der ikke enighed, kan spørgsmålet indbringes for miljøministeren efter kommuneplanlovens § 26.

I henhold til § 6, stk. 2, nr. 10, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 343 af 21. juli 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser til planstyrelsen er det planstyrelsen, som forbereder miljøministerens afgørelse i de sager, som indbringes efter kommuneplanlovens § 26, 2. pkt.

Landbrugsministeriet, den 10. februar 1983

Niels Anker Kofoed

/P. Baumann

Ingen