Cirkulære om jordbrugskommissionernes medvirken ved behandlingen af kommuneplaner og lokalplaner m.v. (Til samtlige jordbrugskommissioner)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om jordbrugskommissionernes medvirken ved behandlingen af kommuneplaner og lokalplaner m.v.
(Til samtlige jordbrugskommissioner)
1. Indledning
Dette cirkulære er udarbejdet i tilknytning til landbrugsministeriets cirkulære af d.d. vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen. Cirkulæret erstatter ministeriets cirkulære af 6. april 1978 om jordbrugskommissionernes medvirken ved behandlingen af lokalplaner efter kommuneplanloven samt udvidelse af godkendte § 15-rammer, der hermed ophæves.
I cirkulærets pkt. 2 omtales kort planlovgivningens betydning for administrationen af landbrugsloven på regionplan-, kommuneplan- og lokalplanniveau.
I cirkulærets pkt. 3 omtales jordbrugskommissionernes opgaver i forbindelse med behandlingen af kommuneplan- og lokalplanforslag.
2. Planlovgivningens betydning for administrationen af landbrugsloven
2.1. Regionplangodkendelsen
Hovedlinien i godkendelserne af de første regionplanforslag har været, at overordnede hensyn er søgt tilgodeset ved henstillinger og krav til det fortsatte regionplanarbejde.
Regionplanernes rammer, herunder områdeopdeling og retningslinier, er med de forbehold og henstillinger, der er indeholdt i regionplangodkendelsen, grundlag for kommuneplanlægningen.
Der henvises til omtalen af regionplangodkendelsen og landbrugsministeriets udmeldinger for den videre planlægning i pkt. 1 og 2 i cirkulære af d.d. vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.
Den godkendte regionplan med dens områdeopdeling og retningslinier og med de forudsætninger, der knytter sig til regionplangodkendelsen, er et vigtigt udgangspunkt for behandlingen af konkrete arealdispositioner i relation til landbrugslovgivningen ved behandlingen af kommuneplanforslag, lokalplanforslag og udstykningssager m.v.
I de områder, der i regionplanen er udlagt som jordbrugsområder (dvs. områder, hvor jordbrugsinteresserne har en særlig høj prioritet) må det i særlig grad tilstræbes, at landbrugslovens formålsbestemmelser og sigtet med landbrugsloven tilgodeses. Inden for disse områder må det således ved behandlingen af kommuneplan- og lokalplanforslag bl.a. tilstræbes, at arealforbruget til ikke-jordbrugsmæssige formål så vidt muligt begrænses. Ved administrationen af bestemmelserne i § 4, stk. 3, i landbrugsloven om størrelsen og afgrænsningen af restparceller, der fremkommer ved udstykning af landbrugsejendomme, må der f.eks. særlig i jordbrugsområderne lægges vægt på, at arealer, der kan anvendes jordbrugsmæssigt, fraskilles ejendommen og sammenlægges med anden landbrugsejendom.
Opmærksomheden skal endvidere særlig henledes på, at landbrugsministeriet ved regionplangodkendelsen har forudsat, at en række nærmere angivne jordbrugsmæssige hensyn indgår i den videre planlægning. Der henvises til landbrugsministeriets skrivelse med bilag I og II, der er optrykt i hæftet sammen med miljøministeriets godkendelse af den pågældende regionplan, jfr. også pkt. 2 i cirkulære af d.d. vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.
Ved fastlæggelsen af byvækstarealer er det forudsat, at nærmere angivne hensyn vedrørende jordressourcemæssige forhold, der er omtalt i fornævnte bilag II ved regionplangodkendelsen, indgår i den videre planlægning. Ved behandlingen af kommuneplanforslag, lokalplanforslag og udstykningssager må jordbrugskommissionen være opmærksom på, at de jordbrugsmæssige hensyn indgår i afvejningen. Ved planlægningen af byernes vækst må der ske en afvejning mellem byudviklingsinteresserne og de øvrige interesser for benyttelsen af det åbne land, herunder jordbrugsinteresserne. Foruden de jordressourcemæssige hensyn, der for en del byer er omtalt i fornævnte bilag II, må der tages hensyn til landbrugsejendommenes struktur- og arronderingsforhold, investeringer i landbrugsejendommes bygninger og anlæg og til forebyggelse af miljøkonflikter mellem bestående landbrugsbedrifter og ny bebyggelse m.v.
2.2. Kommuneplanlægningen
Som omtalt ovenfor er der ved regionplangodkendelsen tilvejebragt grundlag for udarbejdelsen af kommuneplaner.
Amtsrådet/Hovedstadsrådet skal efter bestemmelsen i § 8, stk. 1, i lov om kommuneplanlægning (lov nr. 287 af 26. juni 1975) påse, at et forslag til kommuneplan er i overensstemmelse med regionplanlægningen og beslutninger i medfør af lands- og regionplanlovens § 4. Uden for hovedstadsområdet er det ved regionplangodkendelsen forudsat, at amtsrådet i samarbejde med landbrugsministeriet varetager de jordbrugsmæssige interesser i regionplanlægningen og i forbindelse med kommuneplanlægningen. Der henvises til retningslinier for kommuneplanlægningen i pkt. 2 i cirkulære af d.d. vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen. Disse retningslinier giver - i de tilfælde, hvor der optages forhandling om et forslag til kommuneplan mellem landbrugsministeriet (matrikeldirektoratet), amtsrådet/hovedstadsrådet og kommunalbestyrelsen - mulighed for en afklaring af de jordbrugsmæssige interesser i forbindelse med tilvejebringelsen af kommuneplanen, således at senere indgreb i lokalplanlægningen efter kommuneplanlovens § 26 undgås.
2.3. Lokalplanlægningen
Ved vedtagelsen af en kommuneplan bortfalder de i medfør af kommuneplanlovens §15, stk. 2, fastlagte midlertidige rammer for lokalplanlægningen.
På baggrund heraf er der i cirkulære af d.d. vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen fastlagt nye retningslinier for lokalproceduren. Der henvises til pkt. 3-8 i fornævnte cirkulære. Det fremgår, at reglerne sikrer, at det, når en lokalplan er endelig vedtaget, kan påregnes, at der vil blive meddelt den nødvendige tilladelse efter landbrugsloven til, at lokalplanområdet anvendes til det i planen anførte formål.
3. Jordbrugskommissionernes opgaver i forbindelse med behandlingen af kommuneplan- og lokalplanforslag
3.1. Generelt om jordbrugssektorens forhold til kommune- og lokalplanlægningen
Jordbrugskommissionernes opgaver i forbindelse med kommune- og lokalplanlægningen er først og fremmest at bistå landbrugsministeriet med at foretage en lokal, jordbrugskyndig vurdering af planforslag og med at varetage de jordbrugsmæssige interesser i planlægningen. Det gælder især sikringen af de bedst egnede landbrugsjorder for jordbrugserhvervene og hensynet til en hensigtsmæssig ejendomsstruktur og jordarrondering. Hertil kommer sikringen af en - set ud fra et samfunds- og erhvervsmæssigt synspunkt - hensigtsmæssig udnyttelse af investeringer i jordbrugets bygninger og øvrige produktionsapparat, således at den del af samfundets kapitalressourcer, der investeres i jordbruget, får en passende afskrivningsperiode.
3.2. Sagsgangen ved behandlingen af kommuneplanforslag
Inden for hovedstadsområdet er der i forbindelse med regionplangodkendelsen truffet aftale om, at de statslige sektormyndigheder orienteres om kommuneplanforslag. Ordningen skal sikre, at der sker en afklaring af sektorinteresserne. Aftalen er gældende, indtil der foreligger et godkendt regionplantillæg for det åbne land. Behandlingen af kommuneplanforslag i relation til de jordbrugsmæssige interesser m.v. varetages nu af matrikeldirektoratet, jfr. pkt. 2 i cirkulære af d.d. vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen.
Behandlingen er tilrettelagt sådan, at matrikeldirektoratet efter en foreløbig gennemgang af et kommuneplanforslag indhenter udtalelser og oplysninger fra jordbrugskommissionen, jordbrugsdirektoratet og landbrugsministeriets arealdatakontor. Ved høringen fremsendes i almindelighed et udkast til svarskrivelse til kommunen vedrørende kommuneplanforslaget. Der træffes i almindelighed aftale med jordbrugskommissionen om, at en repræsentant for matrikeldirektoratet og eventuelt jordbrugsdirektoratet deltager ved besigtigelse i marken. Endvidere orienteres landbrugsministeriets departement om kommuneplanforslaget og om udkast til svarskrivelse til kommunen af hensyn til varetagelsen af interesser vedrørende statslige forsøgsinstitutioner m.v. og af hensyn til koordineringen med landbrugsplanlægningen og de overordnede jordbrugsmæssige interesser i lands- og regionplanlægningen. Landbrugsministeriets vildtforvaltning (Vildtreservatkontoret, Rønde) inddrages i tilfælde, hvor der skønnes at være jagt- og vildtinteresser. Behandlingen af et kommuneplanforslag koordineres endvidere med Hovedstadsrådets behandling af forslaget.
I tilfælde, hvor landbrugsministeriet inddrages i behandlingen af kommuneplanforslag uden for hovedstadsområdet, jfr. pkt. 2 i cirkulære af d.d. vedrørende varetagelsen af de jordbrugsmæssige interesser under kommune- og lokalplanlægningen, vil forslagene blive behandlet efter tilsvarende retningslinier som ovenfor anført.
3.3. Sagsgangen ved behandlingen af lokalplanforslag
Behandlingen af lokalplanforslag i relation til de jordbrugsmæssige interesser m.v. varetages - som hidtil - af matrikeldirektoratet. I en række lokalplansager er det nødvendigt at indhente oplysninger og udtalelser fra de lokale jordbrugskommissioner og/eller arealdatakontoret. Ved høringsskrivelsen oplyses, når begge parter samtidig inddrages i sagsbehandlingen. Arealdatakontoret vil i sådanne tilfælde snarest afgive en udtalelse til brug for jordbrugskommissionens behandling af sagen. Udtalelserne tilbagesendes til matrikeldirektoratet.
Jordbrugsdirektoratet, landbrugsministeriets departement og vildtforvaltningen inddrages kun i særlige tilfælde i behandlingen af lokalplanforslag.
Behandlingen af lokalplanforslag koordineres så vidt muligt med amtsrådet/hovedstadsrådet, der i almindelighed orienteres, evt. telefonisk, når matrikeldirektoratet overvejer at gøre indsigelse mod lokalplanforslag.
3.4. Jordbrugskommissionernes opgaver i fornævnte sager
Landbrugsministeriet anser det for betydningsfuldt, at der i de sager, der forelægges jordbrugskommissionerne til udtalelse, foretages en sagsbehandling, således at sagerne søges belyst bedst muligt i relation til de jordbrugsmæssige interesser i området.
Det bør således indgå i vurderingen, om kommune- og lokalplanerne i rimeligt omfang tilgodeser,
at forbruget af landbrugsjord ikke bliver større end absolut nødvendigt,
at nødvendige arealinddragelser fortrinsvis finder sted således, at de bedst egnede landbrugsjorder bevares,
at nødvendige indgreb sker under størst mulig hensyntagen til de berørte landbrugsejendommes struktur- og arronderingsforhold og foretagne bygnings- og kulturtekniske investeringer, og
at eventuelle miljøkonflikter mellem bestående landbrugsbedrifter og ny bebyggelse m.v. undgås.
I bynære områder vil lokalplanforslag ofte have en nøje sammenhæng med tidligere byplanmæssige dispositioner. Hensynet til de jordbrugsmæssige interesser må afvejes i forhold til de bymæssige dispositioner. Det bemærkes, at miljøministeriet ved regionplangodkendelsen har peget på, at overvejelserne i den videre planlægning, herunder de ændrede forudsætninger for bolig- og erhvervsbyggeri, kan føre til, at § 15-rammeområder i landzone ikke medtages som byvækstarealer i kommuneplanen, og at visse byzonearealer, hvis det er muligt, tilbageføres til landzone.
I det åbne land, f.eks. for så vidt angår lokalplanforslag vedrørende forurenende virksomheder, lossepladser m.v. samt fritids- og sommerhusområder, campingpladser m.v., vil der ofte være foretaget forudgående lokaliseringsundersøgelser, evt. som et led i regionplanlægningen.
Det bør i forbindelse med behandling af lokalplanforslag overvejes, hvorvidt der, når lokalplanen til sin tid søges virkeliggjort, bør stilles betingelser efter landbrugsloven i forbindelse med udstykning m.v. Dette gælder f.eks. betingelser efter lovens § 4, stk. 2, om jordernes drift eller efter § 4, stk. 3, om afhændelse af ejendommens øvrige jorder til sammenlægning med anden landbrugsejendom. Kommissionen bør derfor i sin indstilling gøre opmærksom på, om der i forbindelse med efterfølgende udstykninger m.v. inden for lokalplanområdet bør stilles sådanne konkrete betingelser, således at matrikeldirektoratet allerede ved godkendelsen af lokalplanforslaget kan gøre kommunalbestyrelsen bekendt hermed.
I tilfælde, hvor matrikeldirektoratet har gjort indsigelse mod lokalplanforslaget efter bestemmelserne i § 26 i kommuneplanloven, vil der ofte blive fremsat ønske over for direktoratet om forhandlinger med henblik på en løsning.
Matrikeldirektoratet kan i sådanne tilfælde anmode jordbrugskommissionen om sammen med direktoratet at deltage i forhandling med vedkommende kommunalbestyrelse og amtsråd/hovedstadsråd med henblik på en løsning i sagen.
Landbrugsministeriet, den 10. februar 1983
Niels Anker Kofoed
/Chr. Jørgensen