Legislator Case Law & Legislation
C19825116932 DK

Meddelelse til pengeinstitutterne vedrørende formulering af vedtægtsbestemmelser om optagelse af ansvarlig indskudskapital

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Meddelelse 1982 51169 Historic

Meddelelse til pengeinstitutterne vedrørende formulering af vedtægtsbestemmelser om optagelse af ansvarlig indskudskapital

Bestemmelsen vedrørende optagelse af ansvarlig indskudskapital, som indeholdes i de fleste sparekassers vedtægter, har givet anledning til nogle fortolkningsproblemer.

Problemerne har drejet sig om, dels hvorvidt bestyrelsens bemyndigelse i henhold til bestemmelsen er revolverende, dels i hvilket omfang bemyndigelsen er udnyttet i tilfælde af kurssvingninger på indskudskapitel optaget i fremmed valuta.

Tilsynet har derfor udarbejdet en ændret formulering af bestemmelsen, hvor disse problemer er søgt løst.

Endvidere indeholder bestemmelsen en forlængelse af tidsgrænsen i stk. 2 fra 15 til 20 år. Baggrunden herfor er, at pensionskasser som betingelse for at yde lån til pengeinstitutter i form af ansvarlig indskudskapital i praksis normalt kræver en så lang placering.

Bestemmelsen lyder således

Sparekassen kan efter bestyrelsens beslutning modtage ansvarlig indskudskapital på indtil ......... mill. kr. eller modværdien heraf i udenlandsk valuta opgjort til de på modtagelsestidspunktet gældende kurser. I det omfang, den ansvarlige indskudskapital indfries, kan bestyrelsen påny udnytte bemyndigelsen.

Ansvarlig indskudskapital skal enten være opsigelig af indskyderne med mindst 5 års varsel og af sparekassen med 1 års varsel eller være gensidig uopsigelig i mindst 5 år og højst 20 år, hvorefter kapitalen forfalder til betaling uden varsel.

I tilfælde af sparekassens likvidation, fyldestgøres indskydere af ansvarlig indskudskapital forud for sparekassens garanter, men efter sparekassens øvrige kreditorer.'

Det skal tilføjes, at der alene er tale om en standardbestemmelse, som kan ændres i de konkrete tilfælde, hvor vilkårene for den ansvarlige indskudskapital måtte være atypiske. Det bemærkes dog, at en uopsigelighed på 20 år må anses for maximum til opfyldelse af kravet i bank- og sparekasselovens § 22, stk. 1 om, at vedtægterne skal indeholde bestemmelse om sparekassens adgang til at opsige den ansvarlige indskudskapital.

Knud Agbo

J. Boysen Schmidt

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →