Cirkulære om fastsættelse af tekniske reserver indenfor kredit- og kautionsforsikring (forsikringsklasse 14 og 15)

Cirkulære om fastsættelse af tekniske reserver indenfor kredit- og kautionsforsikring (forsikringsklasse 14 og 15)

En arbejdsgruppe nedsat af EF's tilsynskonference indenfor forsikring har i de senere år udført et grundlæggende arbejde for at opnå ensartede regler for vurderingen af de nødvendige tekniske reserver (udenfor livsforsikring). Dette arbejde finder sted i overensstemmelse med forudsætningerne i rådsdirektiv nr. 73/239/EØF af 24. juli 1973 (skadesforsikringsvirksomhed), da direktivets regler om beregning af solvensmargenen og dermed beregning af den nødvendige basiskapital forudsætter forsigtig og rigtig vurdering af de tekniske reservers størrelse.

Udførelsen af denne arbejdsgruppes vurderinger har særlig betydning på visse områder som f.eks. kredit- og kautionsforsikring.

Forsikringstilsynet er imidlertid af den opfattelse, at visse almengyldige synspunkter, allerede nu må fremhæves.

Følgende retningslinier kan opstilles for beregning af præmiereserven

I. Pantebrevsgarantier mod engangspræmie.

(i) Pantebreve i beboelsesejendomme d.v.s. parcelhuse eller andre faste ejendomme, som opfylder reglerne i lov om forsikringsvirksomhed § 135, stk. 1, 5).

(a) Såfremt præmien betales ved garantiens afgivelse gældende for hele garantiperioden henlægges præmien for egen regning til præmiereserven. Til dækning af omkostninger kan fradrages indtil 30 procent. Efter 6 års forløb regnet fra den første reservefastsættelse nedsættes den afsatte præmiereserve med 30 procent og derefter med 10 procent årligt.

Såfremt en forsikring føres til afgang før udløb på grund af forsikringsbegivenhedens indtræden eller andre årsager, afgangsføres den resterende præmiereserve.

Disse regler forudsætter, at pantebrevet er placeret således i prioritetsrækkefølgen, at dets pålydende ikke overstiger 75 procent af ejendommens handelsværdi. Ved handelsværdi forstås den offentlige vurdering.

Man henleder opmærksomheden på lov nr. 224 af 18. maj 1981 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og om ændring af ligningsloven (kontantvurdering m.v.).

(b) Gives der garantier for pantebreve, der i prioritetsrækkefølgen helt eller delvis ligger ud over 75 procent af ejendommens handelsværdi, skal der i forbindelse med reservefastsættelsen gives statistiske oplysninger om disse pantebreve.

Iøvrigt anvendes reglerne ovenfor under (a), således at præmien for egen regning henlægges til præmiereserven med fradrag af omkostninger. Nedskrivningen af præmiereserven efter 6 års forløb kan tidligst påbegyndes 6 år efter at pantebrevene, bedømt på grundlag af foreliggende statistiske oplysninger, som følge af afdrag på pantebrevene eller på foranstående prioriteter må antages at ligge indenfor den nævnte grænse på 75 procent af handelsværdien.

II. Pantebrevsgarantier for hvilke der ydes en løbende præmiebetaling samt andre forsikringsaftaler indenfor forsikringsklasse 14 og 15.

(i) De fælles synspunkter for disse risici betyder

(a) at risikoen ikke kan forventes at forløbe parallelt med præmiebetalingen. Der må derfor tilstræbes opbygning af præmiereserve efter samme retningslinier som anført ovenfor under I.

(b) Forsikringsvirksomhed af denne art er erfaringsmæssigt meget konjunkturbestemt. Udfra de batragtninger, som er generelt gældende, nemlig at risikoens afvikling ikke er parallelt med en konstant præmiebetaling, må der ske en henlæggelse til præmiereserven.

(ii) Som en følge af de under (i) anførte synspunkter skal der oparbejdes en præmiereserve, der svarer til præmieindtægten for egen regning i de sidste 5 år. Omkostninger kan fradrages med indtil 30 procent.

III. Forsikringsselskaberne skal snarest muligt indberette til forsikringstilsynet, hvor stort et beløb, der holdes for egen regning, samt om dette beløb dækker flere risici, hvor forsikringsbegivenheden udløses af en fælles årsag. (kumulation af risici).

Såfremt der sker ændringer i genforsikringsaftalerne skal dette indberettes til forsikringstilsynet med oplysninger om de konsekvenser, som dette efter forsikringsselskabets opfattelse får for de afsatte tekniske reserver.

IV. Statistiske oplysninger.

Forsikringsselskaberne skal fortsat, senest i forbindelse med regnskabsoplysningerne, indsende statistiske oplysninger om

(i) Løbende garantier særskilt opgjort for I (i) (a), I (i) (b) og II.

(ii) Præmieindtægt for egen regning for I (i) og for II.

(iii) Præmiereserve for egen regning for I (i) og for II.

(iii) Erstatningsreserve for egen regning for I (i) og for II.

V. Overgangsregler.

Bestemmelserne om fastsættelse af tekniske reserver indenfor kredit- og kautionsforsikring gennemføres med virkning for alle forsikringsaftaler, der er indgået i årene 1979 og 1980 eller senere.

For så vidt angår forsikringsaftaler indgået i årene 1976 og 1977 eller aftaler, som er indgået tidligere, kan præmiereserven afsættes med 50 procent af præmieindtægten (uden fradrag af omkostninger), for så vidt angår årene 1978 og tidligere år, såfremt dette efter en vurdering af forsikringsaftalernes forløb kan anses for at være forsvarligt.

Såfremt bestemmelserne i dette cirkulære i de enkelte tilfælde fører til en betydelig forøgelse af de tekniske reserver, vil forsikringsselskabet i en overgangsperiode kunne søge om tilladelse til delvis henlæggelse af beløbene til en sikkerhedsfond, der ikke må formindskes uden forsikringstilsynets samtykke.

VI. Bestemmelserne om fastsættelse af præmiereserve indenfor forsikringsklasse 14 og 15 er fastsat indtil videre og er gældende som minimumsbestemmelser.

Såfremt erfaringer i de konkrete tilfælde taler for en forøgelse af præmiereserven, bør dette indberettes til forsikringstilsynet, som derefter vil tage stilling til disse spørgsmål med henblik på en revision af bestemmelserne.

VII. Bestemmelserne ovenfor medfører ingen ændringer i gældende praksis for erstatningsreservens vedkommende.

Opmærksomheden henledes dog på, at de senere års erfaringer gør det særligt påkrævet at foretage et forsigtigt skøn over antallet og omfanget af forsikringsbegivenheder, der må antages at være indtruffet i regnskabsåret, men endnu ikke er anmeldt.

Vurderingen af denne del af erstatningsreserven bør oplyses særskilt og begrundes.

VIII. Bestemmelserne anvendes for regnskabsåret 1981 og senere regnskabsår. Det følger af bestemmelsernes almengyldige karakter, at anvendelsen af andre regler for tidligere regnskabsår forudsætter en begrundelse for afvigelserne.

N. Christoffersen

/K. Arp

Ingen