Legislator Case Law & Legislation
C19822606009 DK

Cirkulære nr. 1D. Transmissionsmæssige dimensioneringsregler for dæmpningsled i centralers taleveje

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1982 26060 Historic

Cirkulære nr. 1D. Transmissionsmæssige dimensioneringsregler for dæmpningsled i centralers taleveje

1. GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.1. Nærværende cirkulære giver forskrifter for den transmissionsmæssige dimensionering og placering af dæmpningsled i de offentlige danske centralers taleveje.

Cirkulæret indeholder dog ikke forskrifter for dimensionering og placering af de specielle dæmpningsled (og forstærkere), som er nødvendige ved anvendelse af firtråds kompensation af dæmpning i totråds centralledninger eller i forbindelse med udstyr i telefonistekspedition af samtaleforbindelser.

1.2. Cirkulærets bestemmelser er udarbejdet i overensstemmelse med forskrifterne i Cirkulære nr. 1 og skal følges i overensstemmelse med dette cirkulæres gyldighedsområde.

2. Definitioner

2.1. I nærværende cirkulære er benyttet de i Cirkulære nr. 1 indførte definitioner, begreber, benævnelser og betegnelser.

3. Dæmpningsleds elektriske egenskaber

3.1. Dæmpningsled i centralers taleveje skal være analoge, idet digitale dæmpningsled ikke opfylder et krav om bitintegritet.

3.2 Dæmpningsled i centralers taleveje skal være balancerede, dvs. enten H-led eller 0-led (i figurerne er kun vist H-led).

3.3. Dæmpningsled skal have nominelle dæmpningsværdier i hele eller halve dB.

Omstrappelige eller variable dæmpningsled skal være regulerbare til nominelle dæmpningsværdier i hele og halve dB.

3.4. Et dæmpningsleds driftsdæmpning mellem 600 ohm og ved et sendeniveau på 0 dB (1 m VA) skal ved enhver frekvens afvige mindst muligt fra den (indregulerede) nominelle dæmpningsværdi og i frekvensområdet 300-4000 Hz må afvigelsen i hvert fald højst være 0,2 dB.

3.5. Et dæmpningsled, som ved den ene firpolport er belastet med 600 ohm, skal ved den anden firpolport udvise en impedans, hvis tilpasningsdæmpning over for 600 ohm er mindst 26 dB i frekvensområdet 300-4000 Hz.

4. Placering og værdier af dæmpningsled i analoge centralers taleveje

4.1. I firtrådscentraler og kombineret to- og firtråds centraler skal dæmpningsled være indskudt som vist i fig. 1 og have de i figuren angivne værdier, når der kan regnes med en gaffeldæmpning g dB på 3,5 dB og centraltab c(4-4)4 dB og c(4-2)4 på 0,5 dB.

For andre værdier af g, c(4-4)4 og c(4-2)4 dB bestemmes dæmpningsværdierne som angivet i figuren.

Dersom en firtråds ledning undtagelsesvis indgår direkte til totråds vælgertrin i en firtrådscentral eller kombineret to- og firtrådscentral, skal dæmpningsled være indskudt og have værdier som anført for totrådscentraler og lokalcentraler, jf. pkt. 4.3. og fig. 3 i nærværende cirkulære.

4.2. I dobbelttotrådscentraler skal dæmpningsled være indskudt som vist i fig. 2 og have de i figuren angivne værdier, når der kan regnes med en gaffeldæmpning g dB på 3,5 dB.

For andre værdier af g dB bestemmes dæmpningsværdierne som angivet i figuren.

4.3. I totrådscentraler og lokalcentraler skal dæmpningsled være indskudt som vist i fig. 3 og have de i figuren angivne værdier, når der kan regnes med en gaffeldæmpning g dB på 3,5 dB.

For andre værdier af g dB bestemmes dæmpningsværdierne som angivet i figuren.

4.4 Ved fast sammenstilling af to firtråds ledninger skal dæmpningsled være indskudt som vist i fig. 4 og have de i figuren angivne værdier.

4.5 Ved fast sammenstilling af en firtråds og en totråds centralledning skal dæmpningsled være indskudt som vist i fig. 5 og have de i figuren angivne værdier, når der kan regnes med en gaffeldæmpning g dB og på 3,5 dB.

For andre værdier af g dB bestemmes dæmpningsværdierne som angivet i figuren.

5. Placering og værdier af dæmpningsled i digitale centralers taleveje.

5.1. I digitale centraler skal de analoge ind- og udgange ved henholdsvis analog-digital (A/D) og digital-analog (D/A) overgange mod analogt tilsluttede ledninger have nominelle relative niveauer i hele eller halve dBr-værdier.

Endvidere skal det nominelle relative niveau, p dBr, ved de analoge indgange af A/D overgangene være -14 dBr eller større og det nominelle relative niveau, q dBr, ved de analoge udgange af D/A overgangene være 4 dBr eller mindre.

De her anførte relative niveauer er refereret til de digitale firtråds kredsløb i centralen.

5.2. Ved sammenstilling af firtråds ledninger i en digital central skal dæmpningsled være indskudt som vist i fig. 6 og have de i figuren angivne værdier, når de relative niveauer ved A/D og D/A overgangenes analoge indgange respektive udgange mod analogt tilsluttede firtråds ledninger er henholdsvis p4 dBr og q4 dBr. Er p4 dBr = 4 dBr og q4 dBr = -8,5 dBr, udgår dæmpningsleddene som vist i fig. 7.

5.3. Ved sammenstilling af totråds ledninger med andre totråds eller firtråds ledninger skal dæmpningsled være indskudt som vist i fig. 8 og have de i figuren angivne værdier, når der kan regnes med en gaffeldæmpning på g dB, og når de relative niveauer ved A/D og D/A overgangenes analoge indgange respektive udgange mod totråds ledningerne er henholdsvis p2 og q2 dBr. Er p2 dBr = -g dBr og q2 dBr = (g-6) dBr, udgår dæmpningsleddene som vist i fig. 9.

6. Oversigt over de i figurerne benyttede betegnelser.

Afgrænsningspunkter

A/D: Analog-digital overgang i transmissionsretningen.

D/A: Digital-analog overgang i transmissionsretningen.

xf: Krydsfelt eller totrådsfordeler ved afgrænsningen mellem totråds ledninger og central.

FX: Firtrådsfordeler ved afgrænsning mellem analogt afsluttede firtrådsledninger og centraler.

X2: 2Mbit/s fordeler mellem digitale ledninger og digital central.

Balancer og gafler

B: Generel betegnelse for en balanceimpedans.

FB: Fællesbalance, d.v.s. en balanceimpedans til balancering af flere forskellige totråds ledninger.

IB: Individuel balance, d.v.s. en balanceimpedans til balancering af en bestemt totråds ledning.

G: Generel betegnelse for en totråds-firtråds overgang (gaffel).

Centraltab

c2 : Generel betegnelse for centraltab i en centrals totråds kredsløb.

c(4-A)2 : Centraltab i en centrals totråds kredsløb ved sammenstilling af en firtråds ledning og en abonnentledning.

c(4-2C)2 : Centraltab i en centrals totråds kredsløb ved sammenstilling af en flertråds ledning og en totråds centralledning.

c(4-2)4 : Centraltab i en centrals firtråds kredsløb ved sammenstilling af en firtråds ledning og en totråds ledning.

c(4-4)4 : Centraltab i en centrals firtråds kredsløb ved sammenstilling af to firtråds ledninger.

Dæmpninger

g: Den fysiske gaffeldæmpning (dB) i en totråds-firtråds overgang.

X: Dæmpningen (dB) i et dæmpningsled i ankommende firtråds transmissionsretning i en centrals firtråds kredsløb.

Y: Dæmpningen (dB) i et dæmpningsled i afgående firtråds transmissionsretning i en centrals firtråds kredsløb.

Z: Dæmpningen (dB) i et indskydeligt dæmpningsled i en analog centrals firtråds kredsløb.

Zp : Dæmpningen (dB) i et dæmpningsled i ankommende analog firtråds transmissionsretning i en digital centrals firtråds kredsløb.

Zq : Dæmpningen (dB) i et dæmpningsled i afgående analog firtråds transmissionsretning i en digital centrals firtråds kredsløb.

Relative niveauer

p2 : Relativt niveau (dBr) ved indgangen af en A/D overgang ved transmission fra en totråds ledning i en digital central.

p4 : Relativt niveau (dBr) ved indgangen af en A/D overgang ved transmission fra en analogt tilsluttet firtråds ledning i en digital central.

q2 : Relativt niveau (dBr) ved udgangen af en D/A overgang ved transmission mod en totråds ledning i en digital central.

q4 : Relativt niveau (dBr) ved udgangen af en D/A overgang ved transmission mod en analogt tilsluttet firtråds ledning i en digital central.

Cirkulære (1 sp) 1982 26060 Historic

(* 1) I konsekvens af ændret arbejdsdeling på

telekommunikationsområdet pr. 1.1.1991 ophæves cirkulæret som

statslig forskrift, idet ansvaret for disse bestemmelser, der

vedrører interne forhold i Tele Danmark A/S, er overgået til dette

selskab.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →