Legislator Case Law & Legislation
C19822605009 DK

Cirkulære nr. 27B. Betingelser for godkendelse af særudstyr for tilslutning til det offentlige telefonnet

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1982 26050 Historic

Cirkulære nr. 27B. Betingelser for godkendelse af særudstyr for tilslutning til det offentlige telefonnet

Ved særudstyr forstås et udstyr, som ikke leveres og fejlrettes af teleadministrationerne, men som på de af teleadministrationerne angivne vilkår kan tilsluttes en abonnentinstallation i det offentlige telefonnet. Tilslutning er kun tilladt, hvis udstyret er godkendt af teleadministrationerne som særudstyr.

Teleadministrationernes godkendelse medfører ingen begrænsning i disses ret til selv at forhandle et godkendt udstyr eller et hertil svarende udstyr.

I øvrigt gælder for godkendelse følgende betingelser

1. Udstyret skal opfylde bestemmelserne i Cirkulære nr. 27 A, »Tekniske krav til særudstyr tilsluttet det offentlige telefonnet«. i det omfang disse krav vedrører egenskaber og forhold ved det pågældende udstyr.

2. Et eksemplar af udstyret skal stilles til rådighed for undersøgelse og kontrol hos en af teleadministrationerne.

3. Til brug ved den under pkt. 2. nævnte undersøgelse og kontrol skal der leveres fyldestgørende beskrivelse, specifikation, strømskema og monteringstegning samt brugsanvisning for udstyret. Hvis godkendelse meddeles skal der til teleadministrationerne leveres yderligere indtil 10 eksemplarer af nævnte dokumentation.

Beskrivelsen skal forklare alle særudstyrets funktioner og med henvisning til strømskema detaljeret redegøre for disse.

Specifikationen skal i det mindste omfatte de egenskaber, for hvilke der i »Tekniske krav til særudstyr...« er angivet værdier og tolerancer, som vedrører særudstyret, og der skal foreligge en målerapport, som med angivelse af målemetoder og -resultater bekræfter, at »Tekniske krav til særudstyr...« er opfyldt.

4. Særudstyret skal være mærket tydeligt med fabrikat, typebetegnelse og fabrikationsnummer.

Særudstyret skal være D-mærket eller registreret hos DEMKO, hvis dette kræves i henhold til danske love og bestemmelser.

5. Alle særudstyr af en godkendt type skal med hensyn til funktion, strømskema, komponenter og alle andre forhold nøje svare til det af teleadministrationerne kontrollerede eksemplar med samme typebetegnelse.

Ændringer i særudstyr af en godkendt type skal forelægges og godkendes af teleadministrationerne og kan efter teleadministarationernes skøn medføre såvel ny typebetegnelse som ny undersøgelse og kontrol af særudstyret.

Såfremt der i et særudstyr konstateres afvigelser fra det kontrollerede eksemplar med samme typebetegnelse, kan godkendelsen af denne type særudstyr inddrages, hvis afvigelserne ikke er godkendt af teleadministrationerne.

6. Leverandøren af et særudstyr er forpligtet til at give brugeren klar og tydelig dansksproget brugsanvisning for tilslutning og anvendelse af udstyret samt angive, hvor i Danmark udstyret i tilfælde af fejl kan fås fejlrettet.

Teleadministrationernes »Vilkår for anvendelse af særudstyr tilsluttet det offentlige telefonnet« (Cirkulære 27 C) skal være eftertrykt i brugsanvisningen eller være vedlagt denne. Disse vilkår skal af leverandøren fremhæves over for brugeren.

7. Ved godkendelse af særudstyr for tilslutning til det offentlige telefonnet påtager teleadministrationerne sig intet ansvar for særudstyrets funktion og kvalitet, men sikrer sig alene i rimelig omfang mod forstyrrelser og ulemper for driften af telefonanlæggene.

Teleadministrationerne forbeholder sig ret til at ændre den transmissions-, signalerings- og centraltekniske funktion af telefonanlæg med tilknyttede abonnentinstallationer, og de påtager sig ved sådanne ændringer intet ansvar for, at tilsluttet særudstyr forsat er anvendeligt.

8. Dersom et udstyr ved anvendelsen giver anledning til unødige fejlmeldinger eller til forstyrrelser eller ulemper for driften af telefonanlæggene, kan godkendelsen af denne type særudstyr inddrages, indtil de nødvendige ændringer er foretaget og disse ændringer er godkendt af teleadministrationerne.

9. Udstyr, der af teleadministrationerne bliver godkendt som særudstyr, tildeles et godkendelsesnummer og skal på et synligt sted påsættes et godkendelsesskilt, som skal købes hos teleadministrationerne, og som er påtrykt teksten

10.Særudstyret skal normalt forsynes med en speciel trepolet stikkprop (gennemgangsstik) for tilslutning til telefonnettet og må frit tilsluttes en stikkontakt i en abonnentinstallation.

Særudstyret kan dog til særlige formål forsynes med en fempolet stikprop for tilslutning til telefonnettet, men må i så fald kun tilsluttes en fempolet stikkontakt med brydekontakter, som på bestilling af abonnenten opsættes af teleadministrationen.

Anvisning på levering af det nødvendige tilslutningsmateriel vil blive givet sammen med godkendelsen.

11. For undersøgelse og kontrol med henblik på godkendelse af et særudstyr betales en afgift, hvis størrelse er afhængig af, om der er tale om: 1) udstyr uden opkalds- og svarfunktion 2) udstyr med enten opkalds- eller svarfunktion 3) udstyr med både opkalds- og svarfunktion

Afgiften skal betales forud for undersøgelsens iværksættelse.

De for tiden gældende afgifter samt prisen for godkendelsesskilte kan fås opgivet hos teleadministrationerne.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →