FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.610-1 om etablissementsforvaltning.

BILAG 1

BESTEMMELSER FOR LEJERE OG LÅNERE AF FORSVARETS FACILITETER

AFSNIT I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR LEJERE OG LÅNERE AF FORSVARETS FACILITETER

GENERELT

1. Nærværende afsnit fastsætter de almindelige bestemmelser i forbindelse med KFM udleje/udlån af forsvarets arealer, lokaler, udendørsanlæg m.v. (herefter benævnt faciliteter). Bestemmelserne omfatter ikke forsvarets boliger og kvarterer.

2. I forbindelse med udleje/udlån af visse faciliteter er der fastsat supplerende særlige bestemmelser, således

Afsnit II. Vedrørende gymnastiksale og udendørs idrætsfaciliteter.

Afsnit III. Vedrørende forsvarets skydebaner.

Afsnit IV. Vedrørende anvendelse af forsvarets arealer i forbindelse med svæveflyvning og faldskærmsudspring.

3. KFM fastsætter i overensstemmelse med nærværende bestemmelser egne bestemmelser for udleje/udlån under hensyn til stedlige forhold.

ANSØGNINGER

4. Ansøgning fra foreninger, klubber, institutioner, godkendte interessegrupper m.fl.. (herefter benævnt lejere/lånere), der ønsker at benytte forsvarets faciliteter, indsendes til og behandles af KFM for vedkommende etablissement.

5. Ansøgningsskema samt kopi af KFM bestemmelser for udleje/udlån udleveres uden betaling af KFM.

SKRIFTLIG AFTALE (KONTRAKT)

6. Ved udlejning af forsvarets faciliteter skal der i hvert enkelt tilfælde oprettes kontrakt eller anden form for skriftlig aftale. Eventuel pligtig stempelafgift betales af lejeren.

Genpart af den skriftlige aftale udleveres til lejeren.

Ved udlån af forsvarets faciliteter oprettes der normalt ikke kontrakt, men låneren gives skriftlig meddelelse om lånets omfang m.m.

TIDSRUM FOR BENYTTELSE

7. Faciliteterne kan normalt kun benyttes lør-, søn- og helligdage samt på hverdage i tiden 17.00 - 22.00 og til de aftalte formål i de aftalte tidsrum.

Faciliteterne udlejes/udlånes normalt for hele måneder på nærmere fastsatte dage og i nærmere fastsatte tidsrum. Udlejning/ udlån kan dog også ske for et enkelt tidsrum på en enkelt dag. Anmodning fra lejeren/låneren om ændring af de tildelte benyttelsestider kan normalt ikke forventes imødekommet efter lejemålets/lånets ikrafttræden.

Ønsker en lejer/låner ikke at gøre brug af den lejede/ lånte facilitet, skal dette uopholdeligt meddeles KFM.

Lejere/lånere, der f.eks. på grund af særlig sæsontravlhed blandt medlemmerne på forhånd skønner det ugørligt inden for et begrænset tidsrum at møde med et hold af passende størrelse, kan deponere leje- /lånetiladelsen i indtil een måned.

Ønsker herom tilsendes KFM skriftligt. For den måned, hvor lejetilladelsen er deponeret, kan leje m.v. bortfalde efter KFM bestemmelse.

ENTREGIVENDE ARRANGEMENTER

8. Ønsker lejeren/låneren at gennemføre arrangementer med adgang for publikum mod entree, skal tilladelse i hvert enkelt tilfælde meddeles af KFM efter nærmere forhandling med FBT(DA).

HØSLÆT, GRÆSNING M.V.

9. Hvor høslæt, græsning m.v. er bortforpagtet på den del af etablissementet, der ønskes lejet/lånt, påhviler det ansøgeren at træffe aftale med høslæt- eller græsningsforpagterne om erstatning for eventuel forringelse af græsvæksten som følge af foreningens benyttelse af området, således at dette forhold bliver forsvarets myndigheder uvedkommende.

Skriftligt bevis for, at en sådan aftale er truffet, skal forevises KFM, inden udnyttelsen af den pågældende facilitet tillades.

Kan der ikke opnås enighed mellem ansøgeren og forpagterne om benyttelse af det pågældende område, vil ansøgningen ikke kunne imødekommes.

ANSVAR

10. Foreningens formand eller en af denne udpeget person skal som leder være ansvarlig for, at der hersker ro og orden, sålænge lejeren/låneren er på etablissementet, og at lokaler og inventar m.v. behandles varsomt og i overensstemmelse med de herfor givne forskrifter.

SKADER FÅ PERSON ELLER CIVIL EJENDOM

11. Enhver skade på person eller civil ejendom som følge af lejerens/låneres aktivitet på forsvarets etablissementer er forsvaret uvedkommende.

SKADER PÅ LOKALER, INVENTAR M.V.

12. Lejeren/låneren er forpligtet til ufortøvet at underrette KFM om forvoldte eller konstaterede skader på arealer, lokaler inventar m.v. og til at erstatte alle udgifter til afhjælpning ved forsvarets foranstaltning af enhver skade, der forvoldes i forbindelse med lejemålet/lånet.

INDRETNING TIL BRUG

13. Ønskes faciliteterne anvendt med en anden indretning end den, hvori de normalt forefindes, skal den ændrede indretning forhandles med og godkendes af KFM.

Opstilling af borde og bænke m.v. og efterfølgende oprydning samt de hermed evt. forbundne udgifter påhviler alene lejeren/ låneren,og er forsvaret uvedkommende.

BETALING AF LEJE OG GODTGØRELSE

14. Leje og godtgørelse for bad, lys, varme, tilsyn m.v. samt rengøring, der evt. udføres ved forsvarets foranstaltning, betales forud, idet beløbet indbetales via postgiro til den regnskabspligtige myndighed, der varetager kassefunktionen for pågældende KFM. Betaling for anvendelse af forsvarets arealer til svæveflyvning og faldskærmsudspring finder dog sted månedsvis bagud.

ERSTATNING FOR IKKE BENYTTEDE FACILITETER

15. Såfremt faciliteter ikke benyttes - uanset om dette skyldes lejeren/låneren eller den udlejende/udlånende myndighed - kan der ikke ydes lejeren/låneren erstatning for eventuelle herved forvoldte tab og ulemper uanset de forberedelser eller foranstaltninger, der er truffet fra lejerens/lånerens side. Lejeren/låneren vil, såfremt den manglende benyttelse skyldes den udlejende/udlånende myndighed, normalt kunne få vederlagsfri rådighed over tilsvarende faciliteter under så vidt muligt tilsvarende vilkår på et senere tidspunkt efter nærmere aftale med KFM.

BETALING FOR BETJENING M.V. YDET AF ETABLISSEMENTETS PERSONEL

16. Skal der fra lejerens/lånerens side ydes betaling for den betjening m.v., der er ydet lejeren/låneren af den på etablissementet ansatte civile arbejdskraft eller det på etablissementet tjenstgørende militære personel, skal dette ske via KFM regnskabspligtige myndighed, bl.a. af hensyn til indeholdelse af kildeskat m.v.

ADGANG TIL ETABLISSEMENTET

17. Lejere/låneres adgang til og ophold på etablissementet fastsættes af KFM under hensyn til gældende sikkerhedsbestemmelser m.v. samt de stedlige forhold i øvrigt.

TILSYN

18. KFM skal - i nødvendigt omfang - føre tilsyn med, at de udlejede/udlånte faciliteter kun benyttes inden for det angivne tidsrum og il det angivne formål.

OPBEVARING AF MATERIEL M.V.

19. Tilladelse til at opbevare materiel, der tilhører lejeren/låneren, i forsvarets eller til forsvarets rådighed stående lokaliteter kan kun forventes givet, såfremt der er eller uden udgift for forsvaret kan skabes fornøden plads hertil, uden at der herved samtidig skabes adgang til forsvarets materiel.

Hvor tilladelsen gives, vil et i den samlede lejegodtgørelse indgående delbeløb i hvert enkelt tilfælde være at fastsætte af FBT(BA).

20. Forsvaret påtager sig i intet tilfælde ansvar for de ved brand, tyveri, uvejr m.v. forvoldte skader eller tab på det lejeren/låneren tilhørende materiel eller andet, der opbevares i forsvarets eller til forsvarets rådighed stående lokaliteter.

BYGNINGER, SKURE, SÆRLIGE ANLÆG

21. Eventuelle ansøgninger om tilladelse for civile foreninger til at opføre bygninger, skure eller andre særlige anlæg på et etablissement (f.eks. i tilknytning til en skydebane) fremsendes af den civile forening via KFM til FBT(BA) med efterretningskopi til KOMY.

En eventuel tilladelse vil blive meddelt af FBT(BA) efter forhandling med KOMY.

KOORDINERING

22. Når flere civile lejere/lånere samtidig skal benytte en facilitet fastsættes fordelingen af KFM, eventuelt efter fornøden forhandling med de interesserede parter.

Når en civil lejer/låner skal benytte en del af en af forsvarets faciliteter samtidig med, at en anden del af denne benyttes af en militær enhed (herunder HJV), påhviler det den civile bruger at efterkomme henstillinger fra den militære enhed vedrørende pågældende facilitets benyttelse.

LEJEMÅLETS/LÅNETS OPHØR

23. Skal den lejede/lånte facilitet benyttes til militære formål i tidsrum, hvor den i henhold til skriftlig aftale (f.eks. kontrakt) er stillet til rådighed for en civil lejer/låner, bortfalder lejerens/lånerens benyttelsesret for dette tidsrum, uanset de forberedelser eller foranstaltninger, der allerede måtte være truffet fra den civile lejers/låners side.

Det påhviler i sådanne tilfælde KFM tidligst muligt og normalt med mindst 8 dages varsel at underrette den civile lejer/ låner.

24. Såfremt lejeren/låneren overtræder de af KFM udgivne bestemmelser, kan KFM træffe bestemmelse om lejemålets/lånets øjeblikkelige ophør.

Eventuel forud betalt leje m.v. vil ikke i den anledning kunne refunderes lejeren/låneren.

25. Lejemålet/lånet kan med 8 dages varsel bringes til ophør (subsidiært ikke fornys), såfremt der ved KFM foreligger anerkendte ønsker om lån eller leje fra en højere prioriteret gruppe.

AFSNIT II

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LEJERE OG LÅNERE AF FORSVARETS GYMNASTIKSAL

E OG UDENDØRS IDRÆTSFACILITETER

26. Bestemmelserne i nærværende afsnit er gældende i tilslutning til de i afsnit I anførte »Almindelige bestemmelser«, jf. herved pkt. 3.

GYMNASTIKSALE

27. Forsvarets gymnastiksale må kun benyttes til

- fysisk træning, herunder også træning med musikledsagelse,

- boldspil samt

- andre former for idrætsudøvelse og dans efter KFM bestemmelse.

28. Lejeren/låneren må ikke uden KFM tilladelse benytte gymnastiksal m.v. til opvisninger, generalforsamlinger og lignende.

29. Redskaber m.v. må kun benyttes efter deres bestemmelse og skal sættes på plads efter brugen i overensstemmelse med de herfor meddelte forskrifter (eventuelt de i gymnastiksalen ophængte bestemmelser for redskabernes anbringelse).

30. Omklædning skal foregå i omklædningsrum eller andet dertil anvist lokale.

31. I gymnastiksale må kun benyttes rengjorte gymnastiksko og ikke- tilsmudset idrætstøj.

32. Harpiks, magnesia og lignende må kun anvendes med KFM tilladelse.

UDENDØRS IDRÆTSFACILITETER

33. Såfremt lejemål/lån også omfatter brug af etablissementets udendørs idrætsfaciliteter (stadion, boldbane m.m.) skal dette være anført i lejekontrakten, og de særlige bestemmelser, der måtte foreligge for disse faciliteter, skal efterkommes.

Specielt bemærkes, at det ved den udendørs aktivitet anvendte fodtøj ikke må anvendes indendørs, før omhyggelig rengøring har fundet sted.

ANSVARLIG LEDER

34. Øvelserne skal foregå under ledelse af en kvalificeret leder, der skal være til stede fra holdet møder, til det atter forlader etablissementet.

Som kvalificerede ledere anses personer, der har bestået almindelig lærereksamen, elever udgået fra Danmarks Højskole for Legemsøvelser, Forsvarets Gymnastikskole eller anerkendte private undervisningsanstalter med gymnastik og idræt som hovedfag, samt personer med anden uddannelse, der i det væsentlige svarer hertil.

AFLEVERING AF FACILITETER

35. Lejeren/låneren skal aflevere gymnastiksal m.v. i rengjort og ryddelig stand.

ADGANG TIL BADEFACILITETER

36. Lejeren/låneren har kun adgang til at benytte etablissementets badefaciliteter, når lejekontrakten (den skriftlige aftale) anfører afgift herfor.

AFSNIT III

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LEJERE OG LÅNERE AF FORSVARETS SKYDEBANER

37. Bestemmelserne i nærværende afsnit er gældende i tilslutning til de i afsnit I anførte »Almindelige bestemmelser«, jf. herved pkt. 3.

VÅBENTILLADELSE

38. Lejere/lånere skal i forbindelse med ansøgning om leje/lån af forsvarets skydebaner vedlægge skriftligt bevis for, at enten foreningen eller de enkelte medlemmer i denne har fornøden våbentilladelse fra politiet, eller at foreningen henhører under Overbestyrelsen for De Danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeninger.

SIKKERHEDSBESTEMMELSER

39. Ved civile foreningers benyttelse - herunder foreninger under DMI uden for normal daglig tjenestetid - af en af forsvarets skydebaner er den for skydebanens anvendelse givne »Instruks for banens brug« gældende, ligesom bestemmelserne i »Sikkerhedsbestemmelser for skydning med kamptroppernes våben i fredstid (SIK KAV)» skal iagttages under en skydebanes benyttelse. (I øvrigt i henhold til Justitsministeriets bekendtgørelse af 20 MAJ 1950).

Instruks for banens brug udarbejdes af KFM på grundlag af den af HKS meddelte godkendelse af den pågældende skydebane jf. FKOBST 0.610-4, Forsvarets skydepladser. Oprettelse-brug-inspektion.

ANSVAR

40. Ansvaret for skydningens sikkerhedsmæssigt forsvarlige udførelse påhviler lejeren/låneren.

FORSIKRINGER

41. Lejeren/låneren skal - inden forsvarets skydebane tages i brug og derefter mindst een gang årligt - over for KFM godtgøre,

- at der er tegnet forsikring til dækning af ethvert erstatningskrav, som kan gøres gældende for skade som følge af lejerens/lånerens benyttelse af skydebanen (mindste beløbsstørrelse fastsættes i henhold til Justitsministeriets »Bekendtgørelse om indretning og anlæggelse af skydebaner og feltskydningsterræner« og udgør for tiden 100.000 kroner),

- at der for eventuelle markører er tegnet en ulykkesforsikring, som for så vidt angår markører, der ikke er omfattet af reglerne i lov om forsikring mod ulykkestilfælde - skal bestemme, at erstatning skal ydes i overensstemmelse med denne lov, og at parterne er underkastet afgørelse af Sikringsstyrelsen.

ANSVARLIG LEDER

42. Al skydning på forsvarets skydebaner skal foregå under personlig ledelse af en af foreningen dertil udpeget skydeleder, der skal være ansvarlig for, at de for banens benyttelse fastsatte sikkerhedsbestemmelser nøje overholdes, og at der i øvrigt hersker ro og orden på banen.

BENYTTELSE

43. Anvendelse af skydebanen til andre formål end i kontrakten (eller anden skriftlig aftale) anført er ikke tilladt uden forud indhentet godkendelse fra KFM i hvert enkelt tilfælde.

Det er således ikke tilladt at udføre sprængninger, skarpkastninger og lignende på skydebanen eller at foretage skydninger med våben af anden art eller med ammunition af andre typer end i den skriftlige aftale (kontrakten) anført.

Ligeledes er det ikke tilladt at udføre skydninger mod skiver/mål, der er anbragt andre steder på skydebanen end i de foreskrevne skiveholdere.

Skal der anvendes ammunition, der har større sikkerhedsafstand end den af forsvaret normalt anvendte ammunition, skal skydebanen godkendes af vedkommende politimester til anvendelse i forbindelse med denne ammunition.

Tvivlsspørgsmål vedrørende sikkerhedsafstande for ammunition forelægges for HKS af KFM.

LEJEGODTGØRELSE

44. Lejegodtgørelsen for forsvarets skydebaner fastsættes af KFM - efter forhandling med FBT(BA) - normalt som en godtgørelse pr. skiveopstilling pr. skydedag.

Godtgørelsen varierer efter

- klassificering af skydebanen , herunder standard og brugsværdi samt de udgifter og det arbejde, der er investeret i areal og anlæg, idet tvivlsspørgsmål vedrørende en skydebanes klassificering forelægges for HKS af FBT(BA), samt

- antal skiveopstillinger pr. skydedag , idet der for 1.-4. skiveopstilling betales 100% af godtgørelsen, for 5.-8. skiveopstilling 75% af godtgørelsen samt for 9. og følgende skiveopstilling 60% af godtgørelsen.

Som antal skiveopstillinger medregnes dels det antal opstillinger, som lejeren/låneren har rådighed over, og dels det antal opstillinger, der som følge af lejeren/lånerens aktivitet ikke kan disponeres til andre formål.

Der betales fuld godtgørelse, selv om brugen kun vedrører dele af en skydedag (f.eks. skydning efter klokken 17.00).

45. I de tilfælde, hvor forsvarets skivemateriel stilles til rådighed for en civil forening, vil bemærkning herom være at optage i kontrakten, ligesom KFM skal fastsætte særskilt lejegodtgørelse for skivemateriellet, eventuelt efter forhandling med den for anskaffelse af skivemateriellet ansvarlige MAK.

46. Lejeindtægter for benyttelse af skydebanen tages til indtægt under værnskontoen for leje- og forpagtningsafgifter. Lejeindtægter for benyttelse af forsvarets skivemateriel tages til indtægt under værnskontoen for udlejet materiel, værktøj m.v.

47. Samejede skydebaner .

I de tilfælde, hvor en skydebane er sameje mellem forsvaret og en civil forening, skal de for banens benyttelse fastsatte bestemmelser i samejeoverenskomsten følges.

Foranstående retningslinier skal så vidt muligt følges ved udlejning af banen til 3. part, medmindre samejeoverenskomsten fastsætter særlige bestemmelser herfor.

Indtægter ved udleje af baner af denne art skal normalt indbetales til det pågældende skydebaneudvalg eller lignende og anvendes til dækning af udgifter ved banens vedligeholdelse.

KONTRAKT (SKRIFTLIG AFTALE)

48. Den skriftlige aftale skal fastlægge følgende

- tidsrum (kan være løbende med 1 måneds skriftlig opsigelse),

- omfang af benyttelsestilladelsen (dage og tidsrum),

- antal baner/skiveopstillinger,

- hvilke våben- samt ammunitionstyper, der må anvendes og på hvilke afstande,

- særlige ydelser (benyttelse af forsvarets skivemateriel, opbevaring af civilt skivemateriel i forsvarets lokaliteter, opførelse af skydehus m.v.),

- årlig leje (indbetalingsform, indbetalingssted),

- daglig afgift ved yderligere skydedage,

- fordeling af original kontrakt (til KFM) og genparter (til lejeren/låneren og FBT(BA)) samt

- fastlæggelse af eventuel stempelafgift, der betales af lejeren/låneren.

AFSNIT IV

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR LEJERE OG LÅNERE AF FORSVARETS AREALER TIL SVÆVEFLYVNING OG FALDSKÆRMSUDSPRING

49. Bestemmelserne i nærværende afsnit er gældende i tilslutning til de i afsnit I anførte »Almindelige bestemmelser« jf. herved pkt. 3.

KONTRAKT

50. KFM kan afslutte kontrakt for et år ad gangen i forbindelse med udlejning/udlån af forsvarets arealer til svæveflyvning og faldskærmsudspring.

Genpart af den skriftlige aftale (kontrakten) udleveres til lejeren/låneren og tilsendes af KFM

- Statens Luftfartsvæsen, Luftfartsdirektoratet,

- FBT(BA),

- FTK samt

- LK/BR (kun KFM HRN),

ANSVAR

51. Al svæveflyvning og faldskærmsudspring over/på forsvarets arealer skal finde sted i overensstemmelse med det i lov om civil luftfart anførte og i øvrigt i overensstemmelse med de i medfør heraf af civile luftfartsmyndigheder givne bestemmelser.

52. Lejeren/låneren af et af forsvarets arealer er erstatningspligtig for skader, der måtte påføres forsvarets ejendom. Andre skader, som er en følge af aktiviteterne, er i øvrigt forsvaret uvedkommende.

LEJEBELØB

53. Ved udlejning fastsættes lejebeløb af KFM efter forhandling med FBT(BA). Ved udlejning til svæveflyvning fastsættes det som et beløb pr. flyvemåned pr. benyttet svæveplan.

Lejebeløbet indbetales månedsvis bagud via postgiro til den regnskabspligtige myndighed, der varetager kassefunktionen for pågældende etablissement.

Lejebeløbet føres til indtægt på pågældende værnskonto for leje- og forpagtningsafgifter.

LOKALE BESTEMMELSER

54. KFM kan supplere nærværende bestemmelser med sådanne bestemmelser, som er betinget af de stedlige forhold, såsom skydepladser i tilknytning til hvilke der er indført restriktioner for luftrummets benyttelse, samt indhøstede erfaringer ved svæveflyvning fra/faldskærmudspring over det pågældende etablissement. Tillægsbestemmelser optages i KFM egne udlånsbestemmelser, der vedlægges den skriftlige aftale (kontrakten) med vedkommende lejer/låner.

UNDERBILAG til BILAG 1 EKSEMPELVIS KONTRAKT I FORBINDELSE MED LEJE AF FORSVARETS FACILITETER 1. VEDHÆFTEDE ANSØGNING FRA .................................................. (Lejerens/lånerens navn) BEVILGES MED FØLGENDE ÆNDRINGER/TILFØJELSER: 2. LEJEMÅLET PÅBEGYNDES:. ................ 3. LEJEMÅLET OPHØRER : ................... 4. BETALING FOR LEJE AF LOKALE, ANLÆG M.V. kr. pr. FOR LYS kr. pr. FOR VARME kr. pr. FOR RENGØRING kr. pr. FOR BAD kr. pr. FOR TILSYN kr. pr. FOR LEJEMÅLET BETALES I ALT kr. pr. BELØBET INDBETALES ........................................ (betalingsperiode - forud/bagud) TIL......................................................... (KFM betalingsadresse og girokonto). 5. LEJEREN/LÅNEREN ERKLÆRER SIG HERVED INDFORSTÅET MED, AT VEDLAGTE BESTEMMELSER FOR LEJE/LÅN AF (KFM betegnelse) LOKALER, UDENDØRS ANLÆG M.V., SAMT I ØVRIGT ENHVER AF (KFM betegnelse) GIVEN BESTEMMELSE 1 ANLEDNING AF LEJEMÅLET/LÅNET SKAL OVERHOLDES. 6. NÆRVÆRENDE KONTRAKT STEMPLES I HENHOLD TIL STEMPELLOVEN MED STEMPEL TIL EN VÆRDI AF .................. KRONER, DER BETALES AF LEJEREN. -------------------------, den / 19 . ------------------------- --------------------------- (For lejer/låner) (For udlejer/udlåner)

KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER

KAPITEL 1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER Formål 1.1 1-1 Generelt 1.2-1.4 1-1 - forsvarets etablissementer, defini- tion - etablissementsforvaltning, defini- tion - faglig/teknisk virksomhed (myn- digheder) Gyldighedsområde 1.5 1-1 Materiel 1.6-1.7 1-2 - forvaltning af kommandantskabsmate- riel m.v. Økonomi 1.8-1.11 1-2 - bestemmelser vedrørende driftsøko- nomi m.v. Erstatningssager 1.12 1-2 KAPITEL 2 FORVALTNINGSMYNDIGHEDER, ANSVARSOMRÅDER M.V. Overordnede forvaltningsmyndigheder 2.1-2.5 2-1 Kommandantskabsforvaltende myndigheder 2.6-2.12 2-1 - kommandoforhold - ansvar og opgaver Betegnelse 2.13 2-3 Organisation og bemanding 2.14 2-3 Kapitel 3 LÅN, LEJE, FORPAGTNING M.V. Generelt 3.1 3-1 Leje af lokaler, arealer m.v. 3.2-3.5 3-1 Udleje/udlån og bortforpagtning af for 3.6-3.11 3-1 svarets arealer m.v. Genpart af kontrakter m.v. 3.12 3-2 Udlejning/udlån af lokaler m.v. 3.13-3.16 3-3 Udlån i medfør af lov om fritidsvirksom- 3.17 3-3 hed m.v. Udlejning/udlån til andre formål 3.18-3.22 3-4 Udlejning/udlån til indkvartering her 3.23-3.25 3-4 under af civile Vildtpleje 3.26 3-6 Fiskeret 3.27 3-6 Skovarealer 3.28 3-6 KAPITEL 4 BYGGE- OG VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER M.V. Generelt 4.1-4.3 4-1 Ansvar og økonomi 4.4 4-1 Almindelig vedligeholdelse 4.5-4.7 4-2 - arbejdernes art - planlægning og iværksættelse Bygningsforslagsarbejder 4.8-4.10 4-2 - arbejdernes art - planlægning, årlig procedure - uopsættelige enkeltarbejder Bygge- og anlægsarbejder 4.11 4-5 Reparationsarbejder 4.12 4-6 Andre bestemmelser 4.13-4.25 4-6 - følgeudgifter m.v. - tilsyn og indberetningspligt - tilladelse til iværksættelse - forhold vedrørende udførelse - aflevering - bygningstekniske anlæg - stærkstrømsmaskiner og svagstrømsanlæg - brandslukningsmateriel KAPITEL 5 BOLIGER OG KVARTERER M.V. AFSNIT I - FORSVARETS BOLIGER Inddeling 5.1 5-1 Tjenesteboliger 5.2 5-1 Lejeboliger 5.3-5.5 5-1 Landbrugsboliger 5.6 5-2 Indkommanderende/anvisende myndigheder 5.7-5.8 5-2 Ind- og udflytning 5.9-5.14 5-3 Forhold ved dødsfald, skilsmisse el.lign. 5.15-5.17 5-3 Tildeling af bolig 5.18-5.20 5-4 Boligregulativ, lejekontrakt m.v. 5.21 5-4 Garager 5.22-5.24 5-4 Carporte 5.25 5-5 Haver 5.26-5.29 5-5 AFSNIT II - FORSVARETS KVARTERER Inddeling 5.30 5-7 Indkommanderende/anvisende myndigheder 5.31-5.35 5-7 Ind- og udflytning 5.36-5.38 5-8 Betaling for kvarter m.v. 5.39-5.45 5-8 Privat telefon 5.46-5.47 5-9 Ordensbestemmelser m.v. 5.48 5-10 KAPITEL 6 FORVALTNING AF FORSVARETS PERMANENTE TELEKOMUNIKATIONS- OG SIGNALANLÆG AFSNIT I - GENERELLE BESTEMMELSER Formål 6.1 6-1 Definition 6.2 6-1 Ansvars- og funktionsområder 6.3-6.6 6-1 - den overordnede forvaltningsmyndighed - de faglige myndigheder - de telefaglige myndigheder - de kommandantskabsforvaltende myndigheder Operative brugerkrav 6.7 6-4 AFSNIT II - ETABLERING, UDBYGNING, VEDLIGEHOLDELSE, FEJLMELDING, ÆNDRING ELLER FLYTNING Generelt 6.8-6.9 6-5 Driftsbudgettet 6.10-6.15 6-5 Investeringsbudgettet 6.16-6.17 6-6 Infrastrukturprojekter 6.18 6-6 AFSNIT III - NEDTAGNING FOR SENERE FLYTNING AF TELEFON- OG TELEGRAFUDSTYR HENHØRENDE UNDER TELEADMINISTRATIONERNE Generelt 6.19-6.20 6-7 Telefonmateriel 6.21 6-7 Telegrafmateriel 6.22-6.23 6-7 AFSNIT IV - KREDSLØB INCL. TERMINALUDSTYR Generelt 6.24 6-9 Fjernkredsløb 6.25-6.30 6-9 - definition - tilvejebringelse Lokalkredsløb 6.31-6.32 6-10 - definition - tilvejebringelse AFSNIT V - TELEFON- OG TELEGRAFMATERIEL SAMT LOKALFORDELINGSNET Generelt 6.33 6-11 Omstillingsenheder 6.34-6.35 6-11 Telefonmateriel 6.36-6.37 6-11 Telegrafmateriel 6.38-6.40 6-12 Kryptomateriel 6.41-6.43 6-12 Lokalfordelingsnet 6.44 6-12 AFSNIT VI - SIGNALANLÆG Generelt 6.45 6-13 Definition 6.46 6-13 Tilvejebringelse 6.47-6.50 6-13 - permanent installerede samtale-, kalde-, højttaler- og personkaldeanlæg - brandmelde- og luftværnssireneanlæg - alarm- og sikringsanlæg KAPITEL 7 BRUG Ejendoms- og brugsplaner 7.1-7.2 7-1 Forskriftsmæssig brug 7.3-7.6 7-1 Brugsændringer 7.7-7.9 7-2 - forsvarets boliger - midlertidige brugsændringer - brugsændringer af blivende natur Fordeling til brug 7.10-7.12 7-2 Underbringelse 7.13-7.17 7-2 Aflevering af lokaliteter 7.18-7.19 7-3 KAPITEL 8 RENHOLDELSE Generelt 8.1 8-1 Brugende enheder 8.2 8-1 Skoler 8.3 8-1 Kontorer, undervisningslokaler, opholds- 8.4 8-1 stuer m.v. Cafeteriaområder 8.5 8-1 Veje, pladser, beplantede områder m.v. 8.6-8.7 8-2 Arbejdskraft og maskiner 8.8-8.9 8-2 Privat rengøringsselskab 8.10 8-2 Renovation 8.11 8-3 Boliger og kvarterer 8.12 8-3 Rengøringsmidler og -rekvisitter 8.13-8.14 8-3 Metoder m.v. 8.15 8-3 KAPITEL 9 ORDEN Generelt 9.1-9.4 9-1 Dyrehold 9.5 9-1 Besøg 9.6 9-1 Benyttelse af cafeteria 9.7 9-1 Indførelse af varer m.v. 9.8 9-2 Støj 9.9 9-2 Opsætning af antenner 9.10 9-2 Private møbler 9.11 9-2 Fotografering 9.12 9-2 Brandmæssige brugsforhold 9.13-9.14 9-2 Elektriske apparater 9.15 9-3 Gaver og udstillinger 9.16-9.17 9-3 Parkering 9.18 9-3 Flagning 9.19 9-3 Radio- og fjernsynslicens 9.20 9-4 KAPITEL 10 BRANDMÆSSIGE FORHOLD Generelt 10.1-10.2 10-1 Overtilsyn med brandtjenesten 10.3 10-1 De kommandantskabsforvaltende myndigheder 10.4 10-1 Brandberedskab 10.5 10-2 Brandvedtægt 10.6-10.7 10-2 Pålæg fra brandmyndigheden 10.8 10-2 Aftaler med brandmyndigheden 10.9-10.10 10-3 Brandsyn m.v. 10.11-10.14 10-3 Manglende brandsyn 10.15 10-3 Brandmeldeanlæg og brandslukningsmateriel 10.16 10-4 Eftersyn af brandslukningsmateriel 10.17 10-4 Lynaflederanlæg 10.18 10-4 Advarselsskilte 10.19 10-4 Brandplan 10.20 10-4 Brandalarmeringsplan 10.21-10.29 10-4 Uddannelse i brandslukning m.v. 10.30-10.36 10-6 Tilkaldelse af auditør/politi 10.37 10-6 Meldinger m.v. 10.38 10-6 Forsvarets Bygningstjenestes ansvar m.v. 10.39-10.44 10-7 vedrørende brandmæssige forhold Materielkommandoernes ansvar m.v. ved 10.45-0.47 10-8 rørende brandmæssige forhold KAPITEL 11 FYSISK PLANLÆGNING, MILJØBESKYTTELSE OG ARBEJDSMILJØ Generelt 11.1-11.4 11-1 Påbud/forbud/klager/anke m.v. 11.5-11.6 11-2 Lov om lands- og regionplanlægning 11.7 11-2 Lov om regionplanlægning i hovedstadsområde 11.8 11-2 Lov om kommuneplanlægning 11.9 11-2 Lov om by- og landzoner 11.10 11-3 Lov om miljøbeskyttelse 11.11-11.12 11-3 Lov om varmeforsyning 11.13 11-3 Lov om naturfredning 11.14 11-3 Lov om bygningsfredning 11.15 11-4 Lov om arbejdsmiljø 11.16 11-4 BILAG 1 BESTEMMELSER FOR LEJERE OG LÅNERE AF FORSVARETS FACILITETER AFSNIT I Almindelige bestemmelser for lejere og lånere af forsvarets lokaler, udendørsanlæg m.v. AFSNIT II Særlige bestemmelser for lejere og lånere af forsvarets gymnastiksale og udendørs idrætsfaciliteter. AFSNIT III Særlige bestemmelser for lejere og lånere af forsvarets skydebaner. AFSNIT IV Særlige bestemmelser for lejere og lånere af forsvarets arealer til svæveflyvning og faldskærmsudspring. BILAG 2 BOLIGREGULATIVER M.V. BILAG 3 BESTEMMELSER FOR ANVISNING AF FORSVARETS LEJEBOLIGER I KØBENHAVN OG NORDSJÆLLAND BILAG 4 KVARTERREGULATIV BILAG 5 RENGØRING BILAG 6 BRÆNDSELSINDKØB - INDKØB AF OLIER TIL OPVARMNINGSFORMÅL BILAG 7 FLAGNING BILAG 8 BRUG AF BYGNINGSTEKNISKE ANLÆG AFSNIT I Generelt AFSNIT II Opvarmnings- og ventilationsanlæg AFSNIT III Vandforsyningsanlæg og sanitære anlæg AFSNIT IV Grøfter samt kloak- og spildevandsrensningsanlæg AFSNIT V El-installationer AFSNIT VI Luftbeskyttelsesanlæg BILAG 9 STÆRKSTRØMSMASKINER OG SVAGSTRØMSANLÆG BILAG 10 AFMÆRKNING BILAG 11 FRITIDSOMRÅDER BILAG 12 VILDTPLEJE BILAG 13 ANSVARSFORDELING M.V. VED FORVALTNING AF FORSVARETS PERMANENTE TELEKOMMUNIKATIONS- OG SIGNALANLÆG BILAG 14 BRANDSKADER M.V. BILAG 15 ØKONOMI - DRIFTSUDGIFTER M.V. BILAG 16 BEDRIFTVÆRN-EGENBESKYTTELSE AF FORSVARETS ETABLISSEMENTER ANVENDTE FORKORTELSER BR Bornholms Region ELK Østre Landsdelskommando FBT Forsvarets Bygningstjeneste FBT(BA) Forsvarets Bygningstjeneste, vedkommende byggeadministration FE Forsvarets Efterretningstjeneste FFI Forsvarets Forvaltningsinspektør FGS Forsvarets Gymnastikskole FKO Forsvarskommandoen FKOBST Forsvarskommandobestemmelse FLV Flyvevåbnet FMI Forsvarets Materielintendantur FMK Flyvematerielkommandoen FMN Forsvarsministeriet FTK Flyvertaktisk Kommando HJK Hjemmeværnskommandoen HJV Hjemmeværnet HJVBST Hjemmeværnsbestemmelse HJVD Hjemmeværnsdistrikt HJVR Hjemmeværnsregion HKS Hærens Kampskole HMAK Hærens Materielkommando HRN Hæren KFM Kommandantskabsforvaltende myndighed KMDSK Kommandantskab KOMY Kommandomyndighed (ELK, VLK, BR, HMAK, SOK, SMK, FTK, FMK) LK Landsdelskommando MAK Materielkommando OFM Overordnet forvaltningsmyndighed PABC Permanent automat-bicentral PAM Plan for anvendelse af midlerne på materieldriftskontiene SMK Søværnets Materielkommando SOK Søværnets operative Kommando SVN Søværnet VBA Vestre Byggeadministration VLK Vestre Landsdelskommando ØBA Østre Byggeadministration F O R D E L I N G S L I S T E Myndighed Antal 1. Fordeles og forvaltes af HRFV Jf. normskema 800 2. Fordeles og forvaltes af SMK PUBSEK Jf. normskema 175 3. Fordeles og forvaltes af FMK PUBSEK Jf. normskema 200 4. Fordeles og forvaltes af FKO PUBSAM Jf. særligt fordelingsskema 125 via FKO/UPEX: Personelorganisationerne 30 I alt 1.330

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

FORMÅL

1.1. Formålet med nærværende FKOBST er at fastsætte bestemmelser og retningslinier for forvaltningen af forsvarets etablissementer.

GENERELT

1.2 Ved forsvarets etablissementer forstås alle arealer med eventuelle derværende bygninger og anlæg m.v. samt bygninger eller dele af bygninger, der ejes af eller ved leje, forpagtning, lån eller på anden måde er stillet til rådighed for forsvaret.

1.3 Etablissementsforvaltningen omfatter

- planlægning af etablissementets anvendelse og drift samt gennemførelse og kontrol heraf, og

- forvaltning af løst inventar, visse materielgenstande og visse teleanlæg.

1.4 Den faglige/tekniske virksomhed varetages af

- FMI vedrørende etablissementets løse inventar,

- MAK vedrørende maskiner til og drift af værksteder samt særligt teknisk udstyr i respektive værn, jf. FKOBST M.231-1 og M.231-2,

- Forsvarets Cafeterier, Centralledelsen vedrørende drift af cafeterier m.v.,

- LK/HMAK, SMK og FMK henholdsvis HJK vedrørende visse teleanlæg m.v., samt

- FBT vedrørende arealer, anlæg, bygninger og bygningstekniske installationer.

GYLDIGHEDSOMRÅDE

1.5 Nærværende FKOBST er gældende for FKO ansvarsområde, og, efter forhandling mellem FKO og HJK, tillige for HJK ansvarsområde.

MATERIEL

1.6 Bestemmelser for forvaltning af inventar m.v., der leveres af FMI eller anskaffes i henhold til de af FMI indgåede rammeaftaler, fastsættes i de af FMI udgivne forvaltningsbestemmelser.

1.7 Andet materiel i etablissementsforvaltningen forvaltes efter de for materiel i øvrigt gældende bestemmelser og er ikke nærmere behandlet i nærværende FKOBST. For etablissementer under FKO henvises bl.a. til de i FKOBST M.231-1 og M.231-2 fastsatte retningslinier vedrørende normer, anskaffelser m.v.

ØKONOMI

1.8 Driften af forsvarets etablissementer skal tilrettelægges således, at de hertil afsatte/tildelte ressourcer anvendes på den for statskassen mest fordelagtige måde.

1.9 Udgifter og indtægter vedrørende etablissementernes drift m.v. afholdes dels af de faglige myndigheder og dels af de regnskabspligtige myndigheder, der ved »Kontoplan for forsvaret« er pålagt at aflægge regnskab for vedkommende KFM.

Kontering på driftskonti foretages under anvendelse af de »Kontoplan for forsvaret« for de enkelte KFM fastsatte enhedsnumre, således at rette myndighed belastes for udgifterne.

1.10 Lønninger til civil timelønnet arbejdskraft afholdes af de regnskabspligtige myndigheder på grundlag af det fra KFM meddelte beregningsgrundlag.

Lønninger til civil månedslønnet arbejdskraft samt lønninger m.v. til militært personel, som udelukkende er beskæftiget inden for etablissementsforvaltningen udbetales via Forsvarets EDB-løn, hvortil rapporteringer foretages af de regnskabspligtige (lønrapporterende) myndigheder på grundlag af det fra KFM modtagne rapporteringsgrundlag.

1.11 Øvrige udgifter vedrørende etablissementernes drift m.v. afholdes i overensstemmelse med de af OFM og de faglige/tekniske myndigheder, samt, jf. pkt. 2.2, de af LK/SMK/FMK udgivne bestemmelser.

ERSTATNINGSSAGER

1.12 Tabs- og skadessager behandles efter dansk rets almindelige erstatningsregler og -praksis samt efter de af FKO henholdsvis HJK i tilslutning hertil udsendte generelle regler.

§ 1. Ved tjenestebolig forstås enhver bolig, der af staten tillægges en tjenestemand på de i lov om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd § 36 fastsatte vilkår, hvad enten boligen er beliggende i en staten tilhørende ejendom eller udgør en af staten lejet bolig.

Nedenstående bestemmelser omfatter foruden selve boligen tillige de til denne hørende udhuse, vaske- og toiletrum, indkørsel, gårdsplads og have, hegn, brønde og brandredskaber m.v.

For avlsgårde o.lign. kan fastsættes særlige regler.

BILAG 2

BOLIGREGULATIVER M.V.

1. Nærværende bestemmelser vedrørende boligregulativer m.v.omfatter

- Finansministeriets regulativ af 12 APR 1960 vedrørende indflytning i, brug og vedligeholdelse af, tilsyn med samt aflevering af statens tjenesteboliger - finansministeriets boligregulativ,

- forsvarets bestemmelser i tilslutning til Finansministeriets boligregulativ og

- forhold vedrørende lejekontrakt og ordensreglement for forsvarets lejeboliger.

2. FINANSMINISTERIETS BOLIGREGULATIV

KAPITEL 2 FORVALTNINGSMYNDIGHEDER, ANSVARSOMRÅDER M.V.

KAPITEL 2

FORVALTNINGSMYNDIGHEDER, ANSVARSOMRÅDER M.V.

OVERORDNEDE FORVALTNINGSMYNDIGHEDER

2.1 De overordnede forvaltningsmyndigheder (OFM) er

- FKO for de under FKO hørende etablissementer og

- HJK for de under HJK hørende etablissementer.

2.2 OFM varetager under medvirken af FBT og øvrige faglige myndigheder de overordnede funktioner vedrørende det samlede forvaltningsområde.

2.3 OFM fører tilsyn med (lader gennemføre inspektioner af) etablissementernes forvaltning.

For de under FKO hørende etablissementer udføres inspektionerne af FFI i henhold til FKOBST Ø.205-1, Forvaltningsfaglig inspektion.

For de under HJK hørende etablissementer forestås inspektionerne af Hjemmeværnsstaben.

2.4 Forsvarets faglige myndigheder samt visse offentlige myndigheder m.fl. gennemfører uafhængigt af det ved pkt. 2.3 anførte tilsynsvirksomhed vedrørende etablissementerne i henhold til gældende love og bestemmelser.

2.5 KOMY varetager for respektive værns etablissementer visse af FKO opgaver i overensstemmelse med de i det følgende nærmere fastsatte bestemmelser.

Hvor der i denne forbindelse i efterfølgende kapitler er anført, at indstillinger, rapporter m.v. af KFM skal forelægges for/sendes til OFM, fremsendes disse via KOMY.

KOMMANDANTSKABSFORVALTENDE MYNDIGHEDER

2.6 Opgaverne vedrørende etablissementsforvaltningen påhviler respektive KFM, der for hvert enkelt etablissement udpeges af OFM, jf. FKOBST M.610-2.

2.7 KFM er i alle spørgsmål vedrørende etablissementsforvaltningen, herunder driften af etablissementerne, underlagt OFM.

2.8 Hvor KOMY, jf. pkt. 2.5, varetager OFM forvaltningsfunktioner, er KFM underlagt således

- VLK: HRN etablissementer vest for Store Bælt, jf. FKOBST M.61O-2, afsnit II

- ELK: HRN etablissementer øst for Store Bælt, jf. FKOBST M.61O-2, afsnit II

- BR: HRN etablissementer under KMDSK Almegårds Kaserne, jf. FKOBST M.61O-2, afsnit II

- SOK: SVN etablissementer, jf. FKOBST M.61O-2, afsnit III

- SMK: SVN etablissementer, jf. FKOBST M.61O-2, afsnit III

- FMK: FLV etablissementer, jf. FKOBST M.61O-2, afsnit IV

idet dog nedenstående forvaltningsstruktur er fastlagt vedrørende etablissementsdrift

2.9 KFM for HJV etablissementer kan i visse tilfælde være underlagt HJVR, jf. HJVBST.

2.1O Chefen for KFM har ansvaret for varetagelse af forvaltningsopgaverne på det(de) etablissement(er), der er henlagt under denne myndighed.

2.11 Etablissementsforvaltning omfatter

a. Fordeling til brug af boliger, lokaler, garageområder, parkpladser, øvelsesområder, skydebaner og -områder m.v. i overensstemmelse med brugsplanen og de af OFM, LK og faglige myndigheder m.fl. fastsatte bestemmelser

b. Afholdelse af driftsudgifter for etablissementet, herunder lønninger til civil og militær arbejdskraft samt udgifter til renholdelse, drift af bygningstekniske anlæg og til anskaffelse af de for etablissementets drift nødvendige redskaber og materialer samt visse materielgenstande.

c. Opretholdelse af ro og orden på samt fornøden bevogtning af etablissementet.

d. Brandberedskab på etablissementet, herunder tilsyn med brandsikringsforanstaltningerne.

e. Bedriftværn eller lignende for etablissementet.

f. Udgivelse af bestemmelser for de ovennævnte funktioner, der tilsikrer forsvarlig, økonomisk brug og behandling af bygninger, anlæg og installationer m.v.

g. Tilsyn med, at disse bestemmelser efterleves.

h. Påtale af overtrædelser af bestemmelserne vedrørende forsvarlig brug og behandling af bygninger, anlæg, installationer, arealer m.v. herunder - om fornødent - at gøre (foranledige, at der gøres) straf og erstatningsansvar gældende.

i. Fremsættelse af forslag vedrørende etablissementets vedligeholdelse samt behov for hovedistandsættelses-, sanerings-, om- og nybygningsarbejder m.v.

j. Rapportering m.v. jf. efterfølgende kapitler.

2.12 FBT(BA) varetager - medmindre der i det enkelte tilfælde måtte være truffet anden bestemmelse - forvaltningsopgaverne for etablissementer, der ikke er afleveret til andre af forsvarets myndigheder, f.eks. bygninger og anlæg under opførelse, arealer i erhvervelsesperioden samt rømmede etablissementer i udbygnings- og saneringsperioden.

BETEGNELSE

2.13 KFM for forsvarets etablissementer betegnes normalt KOMMANDANTSKABER (KMDSK), f.eks. KMDSK på Randers Kaserne, KMDSK i Kastellet, KMDSK i Vedbæk, eller betegnes ved navnet på den myndighed, der varetager etablissementsforvaltningen, f.eks. Flyvestation Avnø, Flådestation Frederikshavn.

Chefen for et KMDSK betegnes Kommandanten (KMD), f.eks. Kommandanten i Kastellet.

ORGANISATION OG BEMANDING

2.14 Organisation og bemanding af det enkelte etablissement for så vidt angår etablissementsforvaltningen fremgår af gældende organisationsskema for KMDSK eller for den myndighed, der er udpeget som KFM, jf. FKOBST M.610-2.

§ 2. Bidraget for tjenesteboligen indeholdes i tjenestemandens løn så vidt muligt månedsvis forud. For en halv måned eller større del af en måned beregnes bidraget med halvdelen af det fastsatte månedlige beløb, for mindre dele af en måned bortfalder det. Ændring i boligbidragets ansættelse kan gennemføres med 3 måneders varsel til den 1. i en måned.

BILAG 3

BESTEMMELSER FOR ANVISNING AF FORSVARETS LEJEBOLIGER I KØBENHAVN OG NORDØSTSJÆLLAND

FORMÅL

1. Formålet med nærværende bestemmelser er - i tilslutning til kapitel 5 - at fastsætte regler for anvisning af forsvarets lejeboliger i København og Nordøstsjælland.

OMFANG

2. a. Lejeboliger i København .

Boligpulje København omfatter lejeboliger ved følgende etablissementer

101 Kastellet 103 Svanemøllens Kaserne 108 Hærens Boliger i Nyboder 110 Rigensgades Kaserne 111 Østerbrogades Kaserne 118 Beboelsesejendommen, Sølvgade 28 125 Avedørelejren 136 Jægersborg Kaserne 170 Depot- og Værkstedsområde Gladsaxe 195a 2 boliger ved Frederikssundsvej 196e Bolig, Park Allee 131 197 Garderhøjfortet 221 Frederiksberg Slot 303 Boligområde Rødovre 2623 Søkvæsthuset

b. Lejeboliger i Nordøstsjælland .

Lejeboliger i Nordøstsjælland, der af KFM ikke kan udlejes lokalt, udlejes efter samme regler, som er gældende for boliger i »Boligpulje København«.

ANVISNING

3. Boliganvisningen varetages af FKO, mens øvrige forvaltningsmæssige opgaver varetages af KFM.

For boliger i »Boligpulje København« skal anmodninger om lejemålsforlængelse og om tilladelse til flytning fra en bolig til en anden dog forelægges FKO.

Boligerne kan anvises til personel med fast tjenestested i København og det nordøstsjællandske område.

GENNEMFØRELSE

4. KFM tilsender så vidt muligt 3 måneder før et lejemåls udløb indberetning til FKO om boligens ledighed med efterretning til ØBA.

Indberetningen skal indeholde:.

- Grad og navn på den fraflyttende lejer,

- oplysning om, hvornår boligen kan genudlejes,

- evt. afvigelser fra de i FKOBST M.610-3 om boligen anførte oplysninger,

- evt. supplerende oplysninger om boligens indretning og udstyr,

- oplysninger om størrelse af bolig- og varmebidrag samt

- oplysning om størrelsen af det beløb, der kan anvendes til boligens istandsættelse ved beboerskiftet.

5. Boligerne opslås ledige i de af FKO udsendte personel befalinger.

6. Ansøgninger om boligtildeling sendes direkte til FKO.

7. Meddelelse om tildeling af bolig tilgår den udpegede ansøger, KFM, ØBA samt evt. berørte myndigheder direkte fra FKO, ligesom meddelelse om boligens udlejning optages i de i pkt. 5 nævnte befalinger.

REGNSKABSMÆSSIG RAPPORTERING

8. KFM skal underrette lejerens regnskabspligtige myndighed om lejebeløbets størrelse samt om eventuelle senere ændringer til lejebeløbet.

Kapitel 3 LÅN, LEJE, FORPAGTNING M.V.

KAPITEL 3

LÅN, LEJE, FORPAGTNING M.V.

GENERELT

3.1 I det efterfølgende er fastsat bestemmelser for tilvejebringelse af faciliteter gennem lejemål, samt for i hvilket omfang og på hvilken måde forsvarets arealer, lokaler m.v. kan udlånes, udlejes eller bortforpagtes.

Bestemmelserne vedrørende udlejning af forsvarets boliger, kvarterer, haver og garager til privat brug m.v. er fastsat i kapitel 5.

Enheder m.fl. skal i forbindelse med tilvejebringelse af uddannelsesfaciliteter - herunder øvelsesterræn - tilstræbe, at etablissementer, der tilhører forsvaret, udnyttes, før lejemål søges indgået, eller civilt terræn benyttes.

LEJE AF LOKALER, AREALER M.V.

3.2 Hvor der ikke på forsvarets etablissementer kan fremskaffes fornødne lokaler, arealer m.v., kan egnede lokaliteter søges tilvejebragt ved lejemål.

3.3 Ønsker om sådanne lejemål fremsendes af KFM - for parkområdernes vedkommende via HMAK - til KOMY, der efter forhandling med FBT(BA) og evt. andre berørte myndigheder - herunder KOMY imellem af hensyn til udnyttelse af evt. ledig kapacitet - tager stilling til ønskerne i overensstemmelse med de af OFM nærmere fastsatte bestemmelser.

3.4 Lejemål vedrørende fast ejendom til brug for forsvaret gennemføres ved FBT foranstaltning.

FBT udbetaler lejebeløb m.v. for lejemål vedrørende etablissementer under FKO.

For lejemål vedrørende etablissementer under HJK betales lejebeløb m.v. efter de af HJK fastsatte bestemmelser.

3.5 KFM betaler lejebeløb m.v. for lejemål, hvor lejebeløbet er en funktion af et variabelt brugsomfang (f.eks. vedrørende skytsstillinger). Afslutning af kontrakt m.v. gennemføres ved FBT(BA) foranstaltning.

UDLEJE/UDLÅN OG BORTFORPAGTNING AF FORSVARETS AREALER M.V.

3.6 Arealer, der midlertidigt ikke benyttes af forsvaret, kan udlejes eller bortforpagtes ved FBT(BA) foranstaltning efter anmodning fra OFM eller indstilling fra KFM.

I den udstrækning, det i øvrigt er foreneligt med udnyttelsen af forsvarets arealer efter deres bestemmelse, bør disse søges udnyttet ved udleje, bortforpagtning af høslæt eller på anden måde.

3.7 KFM kan efter forhandling med FBT(BA) til foreninger m.fl. udlåne forsvarets øvelsespladser og andre arealer til folkemøder, sportsopvisninger og lignende arrangementer af kort varighed i den udstrækning, dette er foreneligt med eventuelle andre overenskomster, og under forudsætning af, at pågældende foreninger m.fl. tilpligtes at erstatte udgifterne ved afhjælpning af enhver beskadigelse, der forvoldes på arealer m.v. i udlånsperioden.

Bestemmelser for lejere og lånere af forsvarets faciliteter fremgår af bilag 1.

Eventuelle overenskomster afsluttes efter forhandling med FBT(BA).

3.8 KFM kan til civile foreninger, klubber, institutioner m.fl. udleje forsvarets skydebaner i overensstemmelse med de i bilag 1 angivne retningslinier.

3.9 KFM kan udleje/udlåne forsvarets arealer til svæveflyvning og faldskærmsudspring i overensstemmelse med de i bilag 1 anførte retningslinier.

3.1O Adgang for civilt registrerede luftfartøjer til anvendelse af forsvarets arealer i øvrigt - herunder også civil beflyvning af flyvestationer - skal i hvert enkelt tilfælde forelægges til godkendelse ved OFM via FTK og med efterretning til FBT(BA). For HRN etablissementer fremsendes indstillingen via LK/BR til FTK.

Eventuelle overenskomster afsluttes ved FBT foranstaltning. FTK efterrettes ved overenskomstens fremsendelse.

3.11 Det påhviler FBT(BA) - efter forhandling med KFM - at formidle alle øvrige udlån, udlejninger samt bortforpagtninger, herunder hel eller delvis udlejning/udlån eller bortforpagtning af arealer til græsning, høslæt, grus- og lergravning m.v., sportsudøvelser samt dyrskuer.

GENPART AF KONTRAKTER M.V.

3.12 Genpart af kontrakter, overenskomster m.v., afsluttet ved FBT foranstaltning, tilsendes af FBT(BA) vedkommende KFM, OFM samt vedkommende operative kommando.

Ved kontrakter vedrørende beflyvning af forsvarets arealer efterrettes FTK altid.

Ved kontrakter vedrørende MAK faglige ansvarsområde tilsendes genpart tillige vedkommende MAK.

Ved kontrakter vedrørende HJV etablissementer sendes efterretningskopi til vedkommende HJVR.

UDLEJNING/UDLÅN AF LOKALER M.V. PÅ FORSVARETS ETABLISSEMENTER

3.13 Udlejning/udlån af lokaler m.v. på forsvarets etablissementer må kun finde sted i overensstemmelse med efternævnte retningslinier og i øvrigt kun i den udstrækning, det af KFM findes foreneligt med tjenstlige hensyn, herunder hensyn til den militære sikkerhed.

KFM skal inden udlejning/udlån sikre sig, at de ønskede faciliteter er i en sådan stand, at forsvaret må antages ikke at kunne pådrage sig erstatningspligt i forbindelse med uheld m.v. ved faciliteternes benyttelse, herunder færdsel til og fra disse faciliteter.

3.14 Udlejning/udlån af forsvarets lokaler m.v. skal ske efter følgende prioritering

1. Udlejning/udlån i forsvarets interesse bl.a. til brug for hjemmeværnsaktiviteter og foreninger (grupper) af forsvarets personel i uddannelsesøjemed, herunder vedligeholdelse af den enkeltes fysiske træningstilstand uden for den egentlige tjeneste. Denne gruppe omfatter også udlån i forbindelse med forsvarets personelorganisationers aktiviteter.

2. Udlejning/udlån i medfør af lov om fritidsvirksomhed m.v. for børn og unge under 25 år, jf. pkt. 3.17.

3. Udlejning/udlån til andre formål .

Det vil her være en betingelse, at udlejning/udlån ikke påfører lokale erhvervsorganisationer m.fl. ubillig konkurrence. I fornødent omfang skal erklæring fra berørte erhvervsorganisationer indhentes af ansøgeren.

Der vil ikke af KFM kunne meddeles tilladelse til udleje/udlån af lokaler til brug for selskabelighed og fester af rent privat karakter.

3.15 Fremkomst af ønske om leje/lån fra en højere prioriteret gruppe medfører, at udleje/udlån til en lavere prioriteret gruppe kan bringes til ophør - subsidiært ikke fornyes - ved KFM foranstaltning.

3.16 Bestemmelser om betaling for HJV benyttelse af etablissementer under FKO fremgår af FKOBST Ø.610-5. (Udsendes senere.)

UDLÅN I MEDFØR AF LOV OM FRITIDSVIRKSOMHED M.V .

3.17 Ved lovbekendtgørelse nr. 316 af 27 JUN 1980 om fritidsundervisning m.v. og Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 399 af 6 AUG 1975 om fritidsvirksomhed for børn og unge er det bestemt, at statens lokaler, udendørsanlæg m.v. - i den udstrækning, kommunerne ikke har kunnet anvise egnede lokaler m.v. - skal stilles til rådighed for godkendte interessegrupper for børn og unge under 25 år. Det er her en forudsætning, at anvendelsen kan forenes med de formål, lokalerne og anlæggene i øvrigt skal tjene.

De nævnte lokaler med fornødent inventar og evt. under- visningsmateriel stilles af KFM vederlagsfrit til rådighed for pågældende kommune, idet de kommunale myndigheder dog skal afholde udgifter til lys, varme, bad, rengøring samt fornødent tilsyn. Disse beløb fastsættes af KFM for hver udlånsperiode, således

- For lys, varme og bad efter forhandling med FBT(BA).

- For rengøring anvendes timelønssatsen for en rengøringsassistent på løntrin 1. år i det stedtillægsområde, hvor tjenestestedet er beliggende, med tillæg på 25% til dækning af feriegodtgørelse og bidrag til sociale ydelser m.v.

- Omfang af tilsyn fastsættes af KFM. Betaling for tilsynet ydes efter den tilsynsførendes ansættelsesforhold, normalt som overtidsbetaling.

En af Undervisningsministeriet udarbejdet instruks for benyttelse af statslige lokaler og udendørsanlæg, der måtte være anvist i overensstemmelse med ovenstående, vil kunne rekvireres ved pågældende kommune.

Denne instruks skal suppleres med de almindelige og evt. særlige betingelser i forbindelse med udlejning/udlån af forsvarets lokaler m.v., jf. bilag 1.

UDLEJNING/UDLÅN TIL ANDRE FORMÅL

3.18 KFM kan efter forhandling med FBT(BA) udleje/udlåne lokaler m.v. på forsvarets etablissementer til institutioner m.fl. uden for Forsvaret til afholdelse af møder, undervisning, opvisning, kortvarige udstillinger, badning m.v.

3.19 Betaling for lejede lokaler m.v. fastsættes af KFM efter forhandling med FBT(BA). Øvrig betaling fastsættes af KFM efter de i pkt. 3.17 anførte retningslinier.

3.20 KFM skal påse, at udleje/udlån af lokaler m.v. alene sker til formål, hvortil de pågældende lokaler m.v. er bestemte, jf. gældende ejendoms- og brugsplan, og i overensstemmelse med de i bilag 1 anførte betingelser for brug af forsvarets lokaler m.v.

3.21 Ved udlejning af forsvarets lokaler m.v. skal der i hvert enkelt tilfælde udfyldes ansøgningsskema og oprettes kontrakt (jf. bilag 1) eller anden skriftlig aftale.

Blanketter til ansøgning, lejekontrakt samt lejebestemmelser udleveres uden betaling af KFM.

3.22 Ved udlån af forsvarets lokaler m.v. skal der i hvert enkelt tilfælde udfyldes ansøgningsskema (jf. bilag 1). Der oprettes ikke egentlig kontrakt, men KFM skal skriftligt meddele ansøgeren, om ansøgningen imødekommes, og bilægge den evt. godkendte ansøgning kopi af KFM lejebestemmelser m.v.

UDLEJNING/UDLÅN TIL INDKVARTERING HERUNDER AF CIVILE

3.23 På forsvarets etablissementer må af KFM - foruden til militært personel (herunder udenlandsk militært personel, jf. dog gældende sikkerhedsbestemmelser) - kun anvises indkvarteringsfaciliteter (almindelige kvarterer, belægningsstuer eller anden form for indkvartering) til personel, der er ansat under eller har direkte tilknytning til forsvaret, f.eks. områdeledere på flyvestationer, soldater- og fritidshjemsledere, områdeteknikere, maskinmestre, varmemestre, kasernearbejdere, sygeplejersker, kogersker m.fl.

KFM kan, hvor der er praktiske muligheder herfor, og hvor det kan arrangeres hensigtsmæssigt, tillade at personel, der er ansat i forsvaret under private rejser kan overnatte på forsvarets kvarterer i ledige perioder. Ledsagende nærmeste familie kan ligeledes overnatte. Kvartererne skal forudbestilles, og adgang til etablissementet skal kunne ske mod forevisning af forsvarets identitetskort. Betaling jf. pkt. 3.25.

KFM kan indkvartere civilt personel i forbindelse med deltagelse i øvelser eller ved rekrutteringsarrangementer, erhvervspraktik m.v.

Indkvarteringen skal - bortset fra de tilfælde, hvor der er hjemmel for at yde frit logi - ske mod betaling.

3.24 KFM kan herudover for kortere perioder anvise indkvarteringsfaciliteter til nedennævnte formål. Det forudsættes herved, at der er ledig indkvarteringskapacitet, og at indkvarteringen er forenelig med tjenstlige hensyn.

KFM kan således tillade indkvartering af

- militært personel, der opholder sig på etablissementet i forbindelse med kortvarige civile/militære arrangementer (idrætsstævner, konferencer m.v.) , hvor der ikke kan ydes frit logi, og hvor der ikke modtages ydelser som time- og dagpenge med nattillæg,

- personel fra de under FMN hørende personelorganisationer i forbindelse med afholdelse af kurser, såvel egentlige uddannelseskurser som blandede kurser (foruden rent organisationsmæssige spørgsmål også faglige emner som forhandlingsret og samarbejdsvirksomhed),

- personel fra andre styrelser i forbindelse med udnyttelse af forsvarets uddannelsesfaciliteter (f.eks. politiets udnyttelse af forsvarets skydeterræner),

- civilt personel i forbindelse med afvikling af arrangementer for soldaterforeninger og tilsvarende foreninger,

- civilt personel i forbindelse med afvikling af større civile/militære sportsarrangementer uden kommercielt islæt samt

- civilt personel i forbindelse med afvikling af humanitære arrangementer.

Kun deltagere i nævnte arrangementer kan indkvarteres. Indkvartering af udenlandske statsborgere bortset fra militært NATO-personel skal i hvert enkelt tilfælde forelægges OFM til stillingtagen.

3.25 Ved stillingtagen til de i pkt. 3.24 anførte lejere/lånere skal KFM normalt sikre sig, at der foreligger en af ansøgeren tilvejebragt erklæring fra civil erhvervsorganisation (Centralforeningen af Hotelværter og Restauratører i Danmark) om, at den ønskede indkvartering m.v. ikke vil påføre det lokale erhvervsliv ubillig konkurrence.

Der udfærdiges ikke lejekontrakt eller lignende i forbindelse med sådan indkvartering.

Betalingsbetingelserne for indkvartering fastsættes på grundlag af gældende sats for nedsat godtgørelse for natophold, jf. KFF A, således at hver person pr. nat betaler

- 100% hvis kvarteret bebos af 1 person,

- 65% hvis kvarteret bebos af 2 personer,

- 50% hvis kvarteret bebos af 3-4 personer og

- 30% hvis kvarteret bebos af mere end 4 personer samt ved indkvartering på belægningsstuer, i gymnastiksale m.v.

For børn (4-16 år) betales halvdelen.

Såfremt eget overnatningsudstyr anvendes, reduceres ovennævnte satser med 50%.

TELTLEJR: De med underbringelsen direkte forbundne udgifter.

Under særlige omstændigheder - f.eks. i forbindelse med humanitære arrangementer, soldaterforeningsarrangementer og tilsvarende - kan KFM fastsætte betalingsbetingelserne til de med underbringelsen direkte forbundne udgifter til

- klargøring samt vask/rengøring af indkvarteringsområde,

- vask/rensning af evt. udleveret sengetøj m.v.,

- evt. udgifter i forbindelse med udleverings- og afleveringsforretninger m.v. og tilsyn

- anslået forbrug af el og varme, herunder varmt vand.

I forbindelse med kurser afholdt af de under FMN hørende personelorganisationer stilles såvel indkvarterings- som undervisningsfaciliteter vederlagsfrit til rådighed.

Når personel fra andre statsstyrelser m.fl. indkvarteres, kan dette kun finde sted efter aftale mellem KFM og vedkommende styrelse, der afregner til KFM for de til rådighed stillede kvarterer.

Det påhviler KFM at fremsende regning (salgsnota) for ydelserne.

Udenlandske militære enheder betaler for anvendelse af indkvarteringsfaciliteter, med mindre der er indgået aftale om fri indkvartering i forbindelse med »exchange training«, mulige forstærkningsenheders øvelser i Danmark eller andre tilfælde, hvor dansk personel vil få stillet kvarter til rådighed under aflæggelse af genvisit m.v.

VILDTPLEJE

3.26 Bestemmelser vedrørende forvaltningen af vildtplejen på forsvarets arealer er optaget i bilag 12.

FISKERET

3.27 Bestemmelser vedrørende forvaltningen af fiskeret til de forsvaret tilhørende søer, moser og vandløb fastsættes i hvert enkelt tilfælde af FBT efter forhandling med KFM m.fl.

SKOVAREALER

3.28 Forvaltningen af forsvarets skovarealer varetages af FBT. KFM udfærdiger i samarbejde ned FBT(BA) bestemmelser for øvelser og færdsel i forsvarets skove med det formål at søge disse skånet mest muligt, jf. i øvrigt de for forsvaret gældende bestemmelser vedrørende terrænets benyttelse.

§ 3. Tjenestemanden har ret til at få boligen overdraget i god og forsvarlig stand.

Til konstatering heraf foretages i almindelighed i tjenestemandens nærværelse en af styrelsen foranlediget besigtigelse. Når der til en tjenestebolig efter styrelsens bestemmelse anskaffes en synsprotokol, indføres i denne ved styrelsens foranstaltning en beskrivelse af tjenesteboligen, ligesom der vedhæftes protokollen en grundtegning af boligen. I protokollen indføres alt, hvad der passerer af betydning ved synene og i øvrigt bestemmes med hensyn til boligen.

BILAG 4

KVARTERREGULATIV

OMFANG

1. Nærværende kvarterregulativ er gældende for personel, der lejer forsvarets kvarterer eller får stillet kvarter til rådighed mod bortfald af nattillæg eller tilsvarende.

2. Undtaget fra regulativet er kvarterer, der udlejes til elever på skoler/kurser, hvor kaserneorden og eftersynstjeneste indgår som en del af uddannelsen og fremgår af de for skolen/kursus fastsatte uddannelsesbestemmelser.

3. Ved beredskabsforøgelse kan KFM ophæve/supplere nærværende regulativ.

LEJEFORHOLD

4. Ved indflytning i og udflytning af kvarter skal dette gennemgås af en repræsentant for KFM og af lejeren. Ved denne gennemgang noteres konstaterede mangler/fejl med henblik på udbedring og fastsættelse af evt. erstatningsansvar for opståede skader.

5. Bortset fra personer, der har lejerens tilladelse, har kun personel fra KFM adgang til kvarteret. Adgangsretten skal udøves under størst mulig hensyntagen til privatlivets fred og bør under fredsberedskab alene udøves af hensyn til tekniske/sanitære eftersyn, reparations- og vedligeholdelsesarbejder samt rengøring, der foretages efter aftale med lejeren.

6. Ved anvisning af kvarter skal lejeren kvittere for at være bekendt med gældende ordens- og kvarterregler samt for at ville efterleve disse, idet manglende efterlevelse vil kunne medføre udvisning af kvarter med 14 dages varsel.

7. Kvarteret må ikke anvendes til andet formål end beboelse. Dyrehold er normalt ikke tilladt. KFM kan dog i særlige tilfælde give skriftlig tilladelse hertil evt. på særlige vilkår.

Fremleje, udlån og ombytning af kvarterer er ikke tilladt uden KFM godkendelse.

RO OG ORDEN

8. Nødvendige bestemmelser for ro og orden udarbejdes af KFM.

9. Parkering af biler og motorcykler, anbringelse af cykler, knallerter, campingvogne, både m.v. sker efter KFM bestemmelser.

10. KFM kan forbyde indførelse, opbevaring og indtagelse af vin, øl og spiritus på kvarterer, jf. kapitel 9.

11. Lejeren kan modtage besøg på kvarteret. Hvor særlige forhold måtte gøre sig gældende, kan KFM undtagelsesvis fravige denne bestemmelse og f.eks. fastsætte en begrænset besøgsperiode eller forbyde besøg.

RENGØRING M.V .

12. Rengøring af kvarter sker normalt ved KFM foranstaltning,og betaling herfor indeholdes i lejerens løn. Kvarterets lejer kan dog efter aftale med KFM selv foretage rengøring. Rengøringsformen aftales på indflytningstidspunktet og kan herefter normalt kun ændres pr. 1 APR eller 1 OKT.

13. Såfremt rengøring af kvarter foretages af lejeren stiller KFM rengøringsrekvisitter og -midler til rådighed. Kun rengøringsmidler udleveret af KFM må anvendes ved rengøring.

14. KFM fører kontrol med, at de udleverede rengøringsrekvisitter er i brugbar stand, samt påser efter aftale med lejeren, at renholdelse foretages under iagttagelse af økonomiske og hygiejniske hensyn og udføres i overensstemmelse med de for rengøring af de forskellige gulvbelægninger m.v. fastsatte forskrifter.

15. Grundig rengøring samt den daglige rengøring af fælles lokaliteter og arealer foretages ved KFM foranstaltning.

OPVARMNING OG UDLUFTNING

16. I den kolde årstid skal udluftning ved gennemtræk - bl.a. for at undgå varmespild - indskrænkes til korte perioder. En kraftig udluftning af lokalet bør altid foretages samtidig med sengeredning, fejning og gulvvask.

Radiatorer skal holdes lukket i lokaler, hvor vinduer står åbne.

I frostvejr skal radiatorer dog holdes så meget åbne, at frostsprængning undgås.

17. Temperaturen i kvarteret må ikke af beboeren bringes til at overstige 20 grader C ved hjælp af de til kvarteret knyttede opvarmningsinstallationer.

18. I rum, hvor der ikke er udført ventilationsanlæg (f.eks. toiletter, vaskerum m.v.), må der til stadighed foretages en sådan udluftning, at rummene holdes tørre.

19. Når vinduerne står åbne, skal de være forsvarligt fastholdt under anvendelse af evt. tilstedeværende sikringsordninger, f.eks. stormkrog.

Når vinduerne er lukkede, skal lukningen sikres med lukkeanordning. Hvor vindueshasper er anvendt, skal disse være påsat.

ÆNDRING AF/I KVARTERER

20. Det anviste kvarter er udstyret med forsvarets inventar i henhold til fastsatte normer. Dette inventar kan af kvarterets lejer suppleres med privat bohave. Kun efter tilladelse fra KFM kan forsvarets inventar erstattes af privat inventar, jf. kapitel 5.

21. Ændringer vedrørende det lejede, herunder opsætning af antenner, smæklåse, sikkerhedskæder m.v., samt installation af oliebrændere, flaskegasanlæg o.lign. må kun foretages med KFM tilladelse og efter dennes anvisning eller ved dennes foranstaltning. Udgifterne til sådanne foranstaltninger afholdes af lejeren. Såfremt der er foretaget sådanne ændringer, tilkommer der ved fraflytning ikke lejeren godtgørelse for afholdte udgifter. KFM kan ved fraflytning forlange, at retablering sker for lejerens regning.

22. Installation af telefon, tilsluttet det offentlige telefonnet, må kun foretages efter forud indhentet tilladelse fra KFM.

23. Der må ikke uden medvirken af eller forud indhentet godkendelse fra FBT(BA) iværksættes ændringer i eller udføres vedligeholdelsesarbejder på forsvarets kvarterer.

24. Vedligeholdelse/istandsættelse af kvarter sker ikke nødvendigvis i forbindelse med ind- og udflytning af kvarter, men følger den for vedkommende etablissement fastsatte plan for vedligeholdelse.

25. Maling, fernisering og beklædning af vægge og lofter må normalt ikke foretages af lejeren eller ved dennes foranstaltning. Såfremt lejeren har særlige ønsker herom, kan KFM i særlige tilfælde og efter forhandling med og godkendelse af FBT(BA) give tilladelse hertil. I sådanne tilfælde udføres arbejdet efter FBT(BA) anvisning, men for lejerens regning.

26. Beskadigelser skal snarest meldes til KFM, der herefter vil drage omsorg for udbedring af skaden. Det er ikke tilladt lejeren at forestå eller udføre reparationer af itugåede eller defekte genstande eller installationer m.m. i forbindelse med kvarteret.

27. Lejeren har pligt til at finde sig i og kan ikke kræve erstatning for ulemper i anledning af reparation, vedligeholdelse og forbedring af kvarteret, såfremt arbejdet udføres med tilbørlig hurtighed og fornøden hensyntagen til lejerens ejendele.

BRUG AF ELEKTRISKE APPARATER

28. Af hensyn til sikkerheden og for at begrænse el-forbruget til et økonomisk rimeligt niveau må lejeren kun med KFM tilladelse udskifte de af KFM isatte pærer med pærer af en større lysstyrke, etablere flere lampesteder/flytte lampesteder eller anvende andre elektriske artikler end radio, fjernsyn, båndoptager, grammofon og elektriske toiletartikler, jf. kapitel 9.

ERSTATNINGSANSVAR M.V .

29. Kvarterets lejer har pligt til at afholde udgifter til udbedring af sådanne beskadigelser af kvarteret med tilhørende installationer og inventar, som den pågældendes uforsvarlige behandling af det lejede måtte medføre.

30. Skade, herunder brandskade, på og bortkomst af lejerens private ejendele er normalt forsvaret uvedkommende og henvises til private forsikringsforhold.

KAPITEL 4 BYGGE

OG VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER M.V.

KAPITEL 4

BYGGE- OG VEDLIGEHOLDELSESARBEJDER M.V.

GENERELT

4.1 Dette kapitel fastsætter bestemmelser vedrørende planlægning, iværksættelse m.v. af bygge- og vedligeholdelsesarbejder på forsvarets etablissementer.

4.2 Bygge- og vedligeholdelsesvirksomheden omfatter

- almindelig vedligeholdelse,

- bygningsforslagsarbejder (større istandsættelses- og mindre ombygningsarbejder),

- bygge- og anlægsarbejder (større ombygnings- og saneringsarbejder samt nybygnings- og anlægsarbejder) samt

- reparationsarbejder.

4.3 FBT varetager som FMN byggefaglige myndighed vedligeholdelsen af forsvarets etablissementer samt tilrettelægger og gennemfører udførelse af nybygninger og anlæg, ombygningsarbejder og lignende.

ANSVAR OG ØKONOMI

4.4 Det påhviler FBT inden for de hertil anviste økonomiske rammer at holde forsvarets etablissementer i god vedligeholdelsesstand. Dette arbejde udføres primært gennem den almindelige vedligeholdelse.

OFM godkender efter forhandling med FBT bygningsforslagsarbejder. OFM godkendelse af bygningsforslagsarbejder sker på grundlag af KOMY m.fl. indstillinger, der udarbejdes efter OFM direktiv for hvert finansår og efter forhandling med FBT(BA) m.fl.

Bevilling til omhandlede formål (almindelig vedligeholdelse og bygningsforslagsarbejder) stilles ved finansårets begyndelse til rådighed for FBT.

Bygge- og anlægsarbejder forudsætter bevillingsmæssig godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

ALMINDELIG VEDLIGEHOLDELSE

4.5 Almindelig vedligeholdelse omfatter de arbejder, der til sigter at holde etablissementerne i en passende vedligeholdelsesstand.

Arbejderne omfatter bl.a.

- reparation og vedligeholdelse af bygninger og anlæg,

- reparation (evt. udskiftning af) og vedligeholdelse af alle bygningstekniske anlæg, herunder varmecentraler og nød-el-værker, vandværker og spildevandsrenseanlæg, kloakanlæg, brændstofforsyningsanlæg, opvaskeanlæg, vaskepladser, ventilations- og centralvarmeanlæg samt elektriske anlæg for lys og kraft og

- reparation og vedligeholdelse af start- og rullebaner, veje og pladser.

4.6 Plan for vedligeholdelsesarbejder.

Efter forhandling med FBT og KOMY meddeler OFM for hvert finansår FBT direktiv vedrørende prioritering af vedligeholdelsesarbejder.

På grundlag heraf optager FBT(BA) for hvert finansår forhandling med KFM om plan for de mest påkrævede vedligeholdelsesarbejder. Der bør herved søges opnået enighed om trangfølgen, men det påhviler FBT(BA) at sikre en teknisk forsvarlig vedligeholdelse af bygninger og anlæg m.v.

4.7 Iværksættelse af vedligeholdelsesarbejder i øvrigt .

Normalt retter KFM skriftlig henvendelse til FBT(BA) om behov for bygningsmæssige vedligeholdelsesarbejder m.v.

Iværksættelse af mindre vedligeholdelsesarbejder kan aftales mundtligt mellem KFM og FBT(BA), jf. i øvrigt FBT(BA) bestemmelser herfor.

Vedrørende bygningsmæssige foranstaltninger i forbindelse med brugsændringer af midlertidig eller blivende karakter henvises til bestemmelserne i kapitel 7.

BYGNINGSFORSLAGSARBEJDER.

4.8 Bygningsforslagsarbejder omfatter

a. Arbejder, der skal sikre etablissementets operative funktioner.

b. Arbejder, der skal sikre den fornødne standard af

- uddannelsesfaciliteter,

- spiseforhold,

- sanitære forhold og

- indkvarterings- og fritidsområder.

c. Større istandsættelsesarbejder, der ikke har kunnet gennemføres som almindelig vedligeholdelse, men som er nødvendige til bevarelse af bygninger og anlæg.

d. Arbejder, som udføres i medfør af arbejdsmiljølove m.v. og er en forudsætning for etablissementets (eller dele heraf) fortsatte funktion, og som ikke har kunnet udføres som almindelig vedligeholdelse.

e. Arbejder, motiveret af brugsmæssige - herunder rationaliseringsmæssige - eller andre hensyn.

4.9 Bygningsforslagsarbejder. - Årlig procedure.

a. KFM fremsender hvert år senest 31 JUL indstilling om de arbejder, der ønskes udført i det kommende finansår.

Indstillingen fremsendes til FBT(BA) med efterretningskopi til OFM og FMI samt BR/pågældende LK og HMAK for HRN etablissementer, SMK og SOK for SVN etablissementer samt FMK og FTK for FLV etablissementer.

HJVD fremsender indstillingen til FBT(BA) via pågældende HJVR.

b. Forslagene vedrørende FKO etablissementer fremsendes på skema »Bygningsforslag 19..«, der rekvireres ved FMI (FMI vare nr. 575.604, formular nr. 1432(81)). Forslagene vedrørende HJK etablissementer fremsendes på HJK skema »Bygningsforslag 19..«, der rekvireres ved HJK.

Der udfyldes et skema for hvert enkelt bygningsforslagsarbejde.

c. Forslagene skal være motiverede. Refereres der i motiveringen til skrivelser, reglementer og/eller andre bestemmelser, bør nødvendigt uddrag af sådanne referencer vedlægges i fotokopi. Relevante vurderinger eller udtalelser fra faglige myndigheder samt kortudsnit og/eller skitser, der illustrerer forslaget, bør vedlægges. Ønsker og krav fra civile myndigheder, herunder arbejdstilsyn, sundhedsmyndigheder, brandmyndigheder m.fl., anføres, og kopi af evt. rapporter eller skrivelser vedlægges. Reference alene til et tidligere fremsat bygningsforslagsarbejde er ikke tilstrækkelig motivering, men det bør anføres, at forslaget tidligere har været fremsat. Kun arbejder, der ikke har kunnet medtages på den årlige vedligeholdelsesplan for etablissementet, skal medtages, idet dog anlægsarbejder og energibesparende foranstaltninger ikke medtages. Indstillinger om bygningsforslagsarbejder fra KFM m.fl. skal indeholde oplysning om, hvorvidt forslagets gennemførelse vil have personelmæssige konsekvenser eller medføre udgifter til anskaffelser eller arbejder under andre myndigheder (f.eks. teleanlæg, inventar, værkstedsmaskiner, skydebanemateriel m.v.).

KFM inddeler forslagene i tre hovedgrupper

I = ABSOLUT BEHOV, der anvendes om forslag, som anses for uopsættelige.

II = ERKENDT BEHOV, der anvendes om forslag, der vurderes som særdeles hensigtsmæssige, men ikke uopsættelige.

III = ØNSKELIGE, der anvendes om forslag, som man gerne ser gennemført.

Bygningsforslag, der tidligere har været fremsat uden at blive godkendt, bør af KFM tages op til fornyet vurdering før genfremsættelse.

Før fremsendelse forelægges KFM indstilling for samarbejdsudvalget samt sikkerhedsudvalget og berørte sikkerhedsgrupper, jf. gældende bestemmelser.

d. Forslagene samles og fremsendes som bilag til etablissementsvise oversigter »Oversigt over bygnings forslagsarbejder for 19 », der rekvireres ved FMI (FMl vare nr. 575.605, formular nr. 1433(81)). I oversigten anføres forslag, der af KFM er givet prioritet I, i trangfølgeorden på et skema for sig. Prioritet II- og III-forslag føres samlet i prioritetsrækkefølge på et andet skema. KFM må kun udfylde kolonnerne (a), (b) og (d). FBT(BA) og MAK skal senest 1 JUL meddele KFM de forslag, der ønskes medtaget i indstillingen.

Af hensyn til den videre behandling af bygningsforslagsarbejderne vedlægger KFM originaleksemplaret af Oversigtsskemaet til FBT(BA). Disse skemaer må ikke hæftes, sidenummereres, hulles eller andet. Skemaerne vil efter endelig behandling af FKO blive returneret til KFM påført de afgørelser, der er truffet for de enkelte bygningsforslagsarbejder.

e. FBT(BA) udarbejder udgiftsskøn for de fremsendte bygningsforslagsarbejder. Udgiftsskønnet påføres originaleksemplaret af oversigtsskemaerne, der værnsvis samlet i etablissementsnummerorden - tilsendes pågældende KOMY og FBT inden 1 OKT.

f. KOMY fastsætter efter forhandling med FBT(BA) og berørte værnsmyndigheder m.fl., samt på grundlag af FKO direktiv for hvert finansår, prioritering af bygningsforslagsarbejder for etablissementerne. Indstilling herom påføres originaleksemplaret af oversigtsskemaerne, der fremsendes af KOMY til FKO med efterretningskopi til berørte værnsmyndighed, FBT, FBT(BA) og FMI inden 1 NOV.

g. For hærhjemmeværnets etablissementer fastsætter vedkommende HJVR indbyrdes prioritering af modtagne bygningsforslag.

h. Efter forhandling med FBT og KOMY afgør FKO dels hvilke bygningsforslagsarbejder, der umiddelbart skal iværksættes i det kommende finansår (A-arbejder), dels hvilke bygningsforslagsarbejder, der før endelig stillingtagen ønskes nærmere undersøgt af FKO (B-arbejder) henholdsvis FBT (C-arbejder).

Ved udvælgelsen medinddrages HMAK samt FMI. Tilsvarende udvælger HJK - efter forhandling med FBT på grundlag af dennes og for hærhjemmeværnets vedkommende tillige HJVR indstillinger - de bygningsforslagsarbejder, der optages som A-, B- og C-arbejder.

i. A-arbejder samt evt. andre arbejder, for hvilke der af OFM er meddelt bevillingstilslutning, men som ikke har kunnet påbegyndes inden for det pågældende finansår, medtages af FBT efter forhandling med OFM i forbindelse med øvrige indstillinger om bygningsforslagsarbejder for følgende finansår med henblik på fornyet stillingtagen.

B- og C-arbejder, for hvilke OFM ikke inden udgangen af JUN har meddelt endelig stillingtagen, skal medtages af KFM i næste års indstilling om bygningsforslagsarbejder, såfremt de fortsat ønskes udført.

4.10 Bygningsforslagsarbejder - Uopsættelige enkeltarbejder.

Ønsker fra KFM om istandsættelses- og mindre ombygningsarbejder, der ikke er blevet optaget på det årlige bygningsforslag, vil ikke kunne påregnes imødekommet i det pågældende finansår, bortset fra arbejder, der er foranlediget af uforudseelige ændringer i etablissementets brug eller uopsættelige myndighedskrav.

Nærmere indstilling om sådanne undtagelsesvise, uopsættelige arbejder fremsendes af KFM til FBT(BA) med efterretningskopi til OFM via KOMY. For HRN vedkommende sender KFM tillige efterretningskopi til HMAK for de arbejder, der berører HMAK ansvarsområde. FBT fremsender til OFM efter omstændighederne snarest belejligt forslag med overslag samt de bemærkninger, hvortil sagen i øvrigt giver anledning.

BYGGE- OG ANLÆGSARBEJDER

4.11 Denne kategori omfatter alle større ombygnings- og saneringsarbejder samt nybygnings- og anlægsarbejder, der som følge af omfang eller art skal forelægges for FMN med henblik på fremskaffelse af den nødvendige bevillingsmæssige tilslutning.

Motiverede ønsker om sådanne arbejder forelægges af KFM - efter forhandling med FBT(BA) samt for HRN vedkommende tillige HMAK for arbejder, der berører HMAK ansvarsområde - for OFM via KOMY.

Forslag skal ikke være ledsaget af skitsetegning, og udgiftsskøn skal ikke være baseret på skitseprojektering.

I forbindelse ned udarbejdelse af forslag skal sikkerhedsudvalget og berørte sikkerhedsgrupper have lejlighed til at deltage i planlægningen for så vidt angår spørgsmål om sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen.

Sikkerhedsudvalg og -gruppers inddragelse i det videre projektarbejde koordineres ved FBT foranstaltning i fornødent omfang gennem den chef, der er pålagt arbejdsgiveransvar, jf. FKOBST M.O61-1.

REPARATlONSARBEJDER

4.12 Det påhviler KFM efter omstændighederne snarest belejligt at indberette til FBT(BA) om skader på bygninger, anlæg og bygningstekniske installationer m.v. forvoldt af ulykker, brand (jf. kapitel 10), hagl, storm, frost og usædvanlige naturbegivenheder m.v. samt af bruger eller trediemand. FBT(BA) træffer herefter foranstaltninger til skadernes afhjælpning under hensyn til foreliggende mulighed og nødvendighed.

KFM er bemyndiget til efter nærmere herfor af FBT(BA) fastsatte retningslinier umiddelbart at rekvirere uopsættelige reparationer af opståede, mindre skader på bygninger og anlæg m.v. iværksat ved direkte henvendelse til nærmere angivne håndværksmestre m.fl.

ANDRE BESTEMMELSER

4.13 Følgeudgifter m.v.

Indstillinger om bygningsforslagsarbejder samt bygge- og anlægsarbejder fra KFM m.fl. skal indeholde oplysning om, hvorvidt forslagets gennemførelse vil medføre personelmæssige konsekvenser eller udgifter til anskaffelser eller arbejder under andre myndigheder (f.eks. teleanlæg, inventar, værkstedsmaskiner, skydebanemateriel m.v.).

Tilsvarende skal indstillinger fra FBT til FMN om bygge og anlægsarbejder enten indeholde oplysning om, hvorvidt disse arbejder vil medføre anskaffelser eller arbejder under andre myndigheder (f.eks. teleanlæg, inventar, værkstedsmaskiner, skydebanemateriel m.v.), eller anmodning til FKO eller HJK om at tilvejebringe oplysninger dels herom, dels om evt. personelmæssige konsekvenser ved forslagets gennemførelse.

Indstillinger om materielanskaffelser fra MAK m.fl. til FKO eller HJK skal indeholde oplysning om, hvorvidt forslagets gennemførelse vil medføre personelmæssige konsekvenser eller udgifter til anskaffelser eller arbejder under andre myndigheder, herunder bygge- og installationsarbejder under FBT.

4.14 I forbindelse med afholdelse af udgifter til mindre bygningsmæssige arbejder vedrørende etablering af stærkstrømsinstallationer, tavleanlæg, motorskabe, faste konsoller og fundamenter, der er snævert forbundne med materielanskaffelser, kan udgiften til dækning af de bygningsmæssige foranstaltninger enten afholdes af FBT over de til rådighed for FBT stillede midler til »Almindelig vedligeholdelse« eller af FBT omposteres til den materielanskaffende myndighed.

Valg af metode aftales i hvert enkelt tilfælde af den materielanskaffende myndighed med FBT, før anskaffelsen iværksættes.

4.15 Tilsyn og indberetningspligt.

KFM skal gennem sin tilsynsvirksomhed til stadighed have opmærksomheden henledt på tilstanden af bygninger, anlæg, installationer, inventar m.v.

4.16 KFM skal omgående indberette til vedkommende faglige myndighed, når opståede skader konstateres.

4.17 KFM skal holde sig underrettet om de af andre offentlige myndigheder - herunder arbejdstilsyn og brandmyndigheder - givne forskrifter m.v. om tilsyn med og afprøvning af de bygningstekniske anlæg m.v.

4.18 KFM skal sikre, at offentlige myndigheder - arbejds- og brandtilsyn, levnedsmiddelkontrolmyndigheder m.fl. - gives uhindret adgang til at udføre den nødvendige inspektionsvirksomhed, med mindre der af sikkerhedshensyn er fastsat særlig inspektionsprocedure.

4.19 KFM skal, såfremt inspektioner af forsvarets faglige myndigheder eller offentlige myndigheder (f.eks. arbejds- og brandtilsyn, levnedsmiddelkontrolmyndigheder m.fl .) giver anledning til bemærkninger om forhold vedrørende bygninger og anlæg, i hvert enkelt tilfælde og efter omstændighederne snarest belejligt fremsende indstilling vedrørende de nødvendige bygningsmæssige foranstaltninger til FBT(BA) med efterretningskopi til OFM via KOMY. For HRN vedkommende underrettes tillige HMAK, såfremt forholdet vedrører lov om arbejdsmiljø. For hærhjemmeværnet sker fremsendelse via pågældende HJVR. Der henvises i øvrigt til kapitel II.

FBT fremsender efter omstændighederne snarest belejligt forslag med overslag samt de bemærkninger, hvortil sagen i øvrigt måtte give anledning, til OFM. FBT koordinerer inden besvarelsen sagen med øvrige berørte faglige/tekniske myndigheder.

4.20 Tilladelse til at iværksætte ændringer eller arbejder.

Der må kun med medvirken af eller efter forud indhentet godkendelse fra FBT(BA) iværksættes ændringer i eller udføres vedligeholdelsesarbejder på forsvarets bygninger, anlæg og bygningstekniske installationer, herunder udførelse af kabelnedlægnings og gravearbejder på forsvarets etablissementer, bortset fra udførelse af feltbefæstningsarbejder m.v. på de hertil af KFM efter forhandling ned FBT(BA) særligt udpegede områder.

4.21 Forhold i forbindelse med arbejdets udførelse.

På et i brug værende etablissement vil FBT(BA) forud for iværksættelse af bygge- og vedligeholdelsesarbejder, der vil vare længere tid eller kræve rømning af lokaler, optage forhandling med KFM bl.a. om tidspunkt for arbejdets udførelse. Forud for iværksættelse af andre bygge- og vedligeholdelsesarbejder vil FBT(BA) normalt give KFM og gennem denne de brugende myndigheder et rimeligt varsel.

Bygningsnaterialer m.v., der tilhører entreprenørfirmaer, håndværksmestre m.fl., henligger på disses ansvar. Bygningsmaterialer m.v., der er anskaffet af FBT eller for dennes direkte regning, henligger på FBT ansvar.

Ved udførelse af bygge- og vedligeholdelsesarbejder skal FBT(BA) påse, at de af KFM - efter aftale med FBT(BA) - givne anvisninger med hensyn til orden, anbringelse af bygningsmaterialer m.v. imødekommes i videst muligt omfang, og at byggepladsen rømmes efter arbejdets afslutning.

4.22 Aflevering efter færdiggørelse - Bygge- og anlægsarbejder.

FBT underretter - forud for arbejdets afslutning - FMN, OFM samt KOMY om tidspunkt for aflevering efter færdiggørelse.

OFM fastsætter etablissementets navn og evt. nr., KFM samt den myndighed, til hvilken FBT skal foretage aflevering.

Ibrugtagning før aflevering vil i enkelttilfælde, når presserende behov herfor foreligger, kunne finde sted efter forhandling mellem FBT og OFM.

4.23 Bygningstekniske anlæg.

Nærmere bestemmelser for brug og vedligeholdelse m.v. af bygningstekniske anlæg, omfattende

- opvarmnings- og ventilationsanlæg,

- vandforsyningsanlæg og sanitære anlæg,

- grøfter, kloak- og spildevandsrenseanlæg,

- el-installationer samt

- luftbeskyttelsesanlæg

er fastsat i bilag 8.

4.24 Stærkstrømsmaskiner og svagstrømsanlæg.

Bestemmelser vedrørende stærkstrømsmaskiner og svagstrømsanlæg er fastsat i bilag 9.

4.25 Brandslukningsmateriel.

Bestemmelser for brandsikring, brandslukningsmateriel m.v. er fastsat i kapitel 10.

§ 4. Eventuel istandsættelse af boligen ved brugerskifte skal så vidt gørligt foretages således, at den nye bruger ikke forhindres i at flytte ind straks efter, at den tidligere bruger er flyttet ud.

Brugeren underrettes skriftligt om, når indflytning kan finde sted.

Umuliggør istandsættelsesarbejdet undtagelsesvis øjeblikkelig indflytning, skal den pågældende tjenestemand snarest underrettes herom, ligesom der også i betimelig tid skal gives tjenestemanden underretning om, når indflytning kan finde sted.

Den nye bruger kan ikke uden forudgående skriftlig tilladelse fra styrelsen få godtgjort udgifter ved ophold på hotel el. lign. eller til leje af anden bolig, medens tjenesteboligen istandsættes.

BILAG 5

RENGØRING AF FORSVARETS LOKALER

GENERELT

1. Nærværende bilag fastsætter de almindelige bestemmelser for rengøring af forsvarets lokaler.

RENGØRINGSARBEJDETS OMFANG

2. Rengøringsarbejdet omfatter normalt følgende funktioner

Udluftning af lokaler.

Rengøring af gulve.

Rengøring (afstøvning) af arbejdsplads (skriveborde o. lign.).

Rengøring (afstøvning) af andet end arbejdspladsen.

Støvsugning af tæpper og møbler.

Rengøring af sanitære installationer.

Opvask i h.t. KFF B.1-1984, kapitel 2, § 6, samt FKOBST Ø.613-5, pkt.

16 og 17.

Hertil kommer visse periodisk forekommende arbejder, som f.eks.

Pudsning af metaldele.

Rengøring af rengøringsredskaber og -maskiner.

Rengøring indvendigt i garderobeskabe.

Afstøvning af hylder og bøger i reoler.

Rengøring af træværk, vægge og lignende

Vinduespolering.

Det forudsættes, at oprydning foretages af brugerne i et sådant omfang, at rengøringsarbejdet kan udføres uden gener.

3. Rengøringsarbejdet skal så vidt muligt udføres, når lokalerne ikke benyttes og under iagttagelse af gældende arbejdssikkerhedsmæssige krav og med den hyppighed, der er anført i underbilag 6.

4. Efter behov kan der foretages en grundigere rengøring af de enkelte lokaler.

5. Lokaler, der på grund af ferie, øvelsesvirksomhed og lignende tages ud af brug, skal ikke rengøres.

6. Rengøringen udføres i øvrigt efter de i kapitel 8 fastsatte retningslinier og kan finde sted ved anvendelse af eget civilt ansat personel, ved privat rengøringsselskab eller en kombination heraf. De nærmere retningslinier fremgår af underbilag 1 og 2.

7. For så vidt angår anvendelse af rengøringsmidler samt rengøringsmåder m.v. henvises til underbilag 3.

UNDERBILAG 1 TIL BILAG 5

RENGØRINGSARBEJDE UDFØRT AF EGET CIVILT ANSAT PERSONEL

OMFANG

1. Bestemmelserne i nærværende underbilag er gældende i tilslutning til de i bilag 5 fastsatte almindelige bestemmelser for rengøring af forsvarets lokaler.

ARBEJDSTID

2. En ugentlig arbejdstid på 20 - 25 timer vil på de fleste tjenestesteder være mest hensigtsmæssig.

PLANLÆGNING

3. KFM udarbejder en rengøringsplan, der angiver arbejdsomfanget for hver enkelt rengøringsassistent.

Det bør tages i betragtning, at bl.a. følgende forhold kan være medvirkende til at lette rengøringsarbejdet

- tilstrækkelig mulighed for aftapning og udslagning af vand,

- anskaffelse, opbevaring, udlevering og forbrugskontrol af hensigtsmæssige rengøringsredskaber og -materialer,

- valg af gulvbelægning, måtter i indgangspartier, vægfarve og lignende. Hensynet til rengøringsvenlighed og miljø bør være medbestemmende.

RENGØRINGENS OMFANG OG HYPPIGHED

4. Rengøringens omfang og hyppighed er fastsat i underbilag 4.

5. På etablissementer, hvor der ved FKO foranstaltning er foretaget omlægning af rengøringstjenesten og udarbejdet rengøringsplan, anvendes de for pågældende etablissement udarbejdede nøgletalstabeller ved lokale justeringer af rengøringsplanen, som følge af brugsændringer og lignende.

6. På øvrige etablissementer registrerer og beregner KFM rengøringsarbejdets omfang som anvist på registreringsblanket og nøgletalstabel, jf. underbilag 5 og 6.

Det beregnede tidsforbrug er udtryk for det gennemsnitlige daglige tidsforbrug til rengøring af de pågældende lokaler.

7. På grundlag af registreringen og beregningen udarbejdes arbejdskort for hver rengøringsassistent, jf. underbilag 7.

KFM indberetter til FKO via KOMY ændringer, der medfører ændringer i det samlede tidsforbrug (timenorm).

VINDUESPOLERING

8. Vinduespolering udføres normalt af rengøringsassistenterne inden for den fastsatte arbejdstid.

Hvor arbejdssikkerhedsmæssige hensyn måtte kræve det, skal vinduespolering dog foretages af rengøringsselskab. Se underbilag 2.

RENGØRINGSINSPEKTRICE

9. Hvor arbejdets omfang taler derfor og antallet af rengøringstimer overstiger 200 timer pr. uge, kan KFM, efter bemyndigelse fra FKO, blandt de ansatte rengøringsassistenter udpege en rengøringsinspektrice, som bl.a. skal vejlede rengøringspersonellet og føre tilsyn med rengøringsarbejdets udførelse, jf. i øvrigt »Instruks for rengøringsinspektricen« i underbilag 9.

Udover almindelig timeløn i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, ydes et særligt tillæg på kr. 2,- pr. præsteret arbejdstime.

VIKARER

10. Vikarbestemmelser er fastsat i FKOBST P.431-1.

UNDERBILAG 2 TIL BILAG 5

RENGØRINGSARBEJDE UDFØRT AF PRIVAT RENGØRINGSSELSKAB

OMFANG

1. Bestemmelserne i nærværende underbilag er gældende i tilslutning til de i bilag 5 fastsatte almindelige bestemmelser for rengøring af forsvarets lokaler.

Anvendelse af private rengøringsselskaber til udførelse af rengøringsarbejde ved de af forsvarets myndigheder, institutioner og virksomheder, der ikke for nærværende anvender rengøringsselskab, må ikke finde sted uden OFM bemyndigelse.

INDHENTNING AF TILBUD

2. a. Forud for indhentning af tilbud foretager KFM en registrering udvisende bygninger, arealer, lokalefortegnelse samt lokalekategori (undervisning, kontor, toilet o.s.v.) for etablissementet efter de i underbilag 1, jf. underbilag 3 og 4 fastsatte retningslinier. Denne registrering skal danne grundlag for tilbudsindhentning sammen med vilkårene i den i underbilag 8 viste kontraktformular.

b. Der rettes herefter skriftlig henvendelse til mindst 3 anerkendte rengøringsselskaber om afgivelse af tilbud på grundlag af den udarbejdede registrering m.v. Herudover meddeles sådanne øvrige oplysninger, der måtte være relevante for selskaberne ved tilbudsgivningen, ligesom der bør åbnes adgang for tilbudsgivere til at besigtige de arealer m.v., som skal omfattes af rengøringsaftalen.

c. Tidspunkt for rettidig modtagelse af tilbud skal fremgå af udbudsskrivelsen.

MODTAGELSE AF TILBUD

3. a. Efter modtagelse af tilbuddene gennemgås disse af KFM jf. i øvrigt FKOB8T M.604-2, afsnit III, pkt. 12.a.

KONTRAKT

4. a. KFM udarbejder den endelige rengøringskontrakt på »blanket« »Statens Indkøb S 15«, som vist i underbilag 8.

b. Kontrakten gøres tidsbegrænset til en periode af 3 år, hvorefter arbejdet atter bør udbydes.

c. Efter kontraktens indgåelse påhviler det KFM nøje at påse, at kontraktens vilkår efterleves.

d. Kopi af kontrakten indsendes til Rigsrevisionen med efter til KOMY - jf. FKOBST Ø.604-2, afsnit III, pkt. 12.a.

VINDUESPOLERING

5. Ovenstående retningslinier er tilsvarende gældende, hvor kontrakt med et privat rengøringsselskab om vinduespolering af arbejdssikkerhedsmæssige grunde må indgås.

UNDERBILAG 3 til BILAG 5

SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR

RENHOLDELSE OG FOR ANVENDELSE AF RENGØRINGSMIDLER

1. a. Til rengøring anvendes følgende rengøringsmidler: UNIVERSELT RENGØRINGSMIDDEL GRUNDRENGØRINGSMIDDEL UNIVERSELT- OG GRUNDRENGØRINGSMIDDEL VASKE-PLEJEMIDDEL UDEN VOKS VASKE-PLEJEMIDDEL MED VOKS KALKFJERNENDE RENGØRINGSMIDDEL KALK- OG RUSTFJERNENDE RENGØRINGSMIDDEL TOILET-RENSEMIDDEL. SKUREMIDDEL. DESINFICERENDE RENGØRINGSMIDDEL GULVPOLISH BONEVOKS AFRENSNINGSMIDDEL TIL BONEDE TRÆGULVE TERPENTIN HUSHOLDNINGSEDDIKE FINT STÅLULD PLETRENSEMIDLER.

b. De nævnte rengøringsmidler anskaffes dels inden for de at FMI indgåede rammeaftaler, dels - hvor sådanne ikke foreligger - ved lokalt indkøb ved KMF foranstaltning.

c. Anvendelse af andre rengøringsmidler end de anførte må normalt ikke finde sted. De på emballagernes etiketter anførte brugsanvisninger og doseringsforskrifter skal nøje overholdes, dels af økonomiske grunde og dels fordi en for stærk koncentration kan virke skadelig.

d. Rengøringsmaskiner, -redskaber og -rekvisitter m.v. skal anvendes efter deres formål og skal rengøres omhyggeligt efter brugen.

e. Ved al rengøring skal det påses,

- at støv og smuds fjernes fra panelers overkant, at alle kroge renses omhyggeligt, samt

- at der ikke stænkes eller sprøjtes på vægge og inventar.

2. RENGØRING OG BEHANDLING AF GULVE

a. Trægulve .

(1) Trægulve, lakerede (vaskede) .

Fejes og vaskes med vand tilsat universelt rengøringsmiddel. Gulvene må ikke påføres mere vand ad gangen, end gulvkluden kan opsuge ved at blive dyppet i spanden. Påhældning af vand må ikke finde sted. Vandet optørres omhyggeligt, umiddelbart efter at overvaskning har fundet sted, og der behandles kun mindre arealer ad gangen.

Gulvskrubbe må ikke anvendes direkte på gulvet. Anvendelse af overdrevne mængder vand samt mangelfuld optørring kan medføre, at underliggende bygningsdele beskadiges med risiko for råd og svamp En kraftig udluftning af lokalerne bør foretages samtidig med sengeredning, fejning og gulvvask. Hvor forholdene tillader støvsugning i stedet for fejning, bør dette bl.a. af hygiejniske grunde foretrækkes.

Ved grundig rengøring vaskes gulvene først med varmt vand tilsat grundrengøringsmiddel. Derefter vaskes grundigt med rent vand, således at alle spor af sæbe og snavs fjernes. Til næstsidste hold rent vand kan tilsættes 3 cl. (= 3 spiseskefulde) husholdningseddike pr. spand (ca. 8 l).

Efter sidste afvaskning med rent vand skal gulvene tørre fuldstændig (1/2 - 1 døgn, helst i gennemtræk). Derefter er gulvene klar til en eventuel omlakering.

(2) Trægulve, bonede (herunder parketgulve) .

Fejes eller støvsuges med børste, hvorefter de - efter behov - behandles med bonemaskine påsat polerskiver under børsterne. Til boning anvendes bonevoks (opløsningsmiddelbaseret).

Ved grundig rengøring fjernes gammel voks med vand tilsat afrensningsmiddel til bonede trægulve. på steder, hvor afrensningsmidlet ikke er tilstrækkelig effektivt, afrenses med fin ståluld og terpentin.

Når gulvene er helt tørre, påføres bonevoks i et jævnt tyndt lag ved hjælp af klude eller svaber. Når bonevoksen er tør (normalt i løbet af 10 minutter), poleres gulvene med bonemaskine. Trægulve, der er påført bonevoks, må ikke senere lakeres.

b. Korkgulve .

(1) Korkgulve, lakerede (vaskede) .

Behandles som foreskrevet for tilsvarende kategori af trægulve.

(2) Korkgulve, uden lak (bonede) .

Fejes eller støvsuges med børste. Boning efter behov. Til boning anvendes kun bonevoks (opløsningsmiddelbaseret).

Ved grundig rengøring afrenses gulvene med mineralsk terpentin. Når gulvene er helt tørre påføres bonevoks i et tyndt lag. Når bonevoksen er tør poleres med bonemaskine.

c. Gummigulve .

Fejes og vaskes med lunkent vand tilsat universelt rengøringsmiddel. Forurening af gummigulve med terpentin, fedt, olie, benzin, kasein, shellak og lignende må undgås, da gulvene herved ødelægges.

Grundig rengøring foretages som daglig rengøring blot mere grundig.

d. Linoleumsgulve .

(1) Linoleumsgulve (vaskede).

Fejes eller støvsuges med børste og vaskes med vand evt. tilsat enten universelt rengøringsmiddel eller et vaske-plejemiddel. Når der vaskes med vand tilsat universelt rengøringsmiddel, skal der eftervaskes med rent vand. Der optørres omgående med en hårdt opvredet klud. For at undgå nedtrængning af vand i fuger og ved paneler må der ikke bruges mere vand end nødvendigt.

Grundig rengøring foretage som daglig rengøring blot mere grundig.

(2) Linoleumsgulve (bonede) .

Fejes eller støvsuges med børste. Efter behov poleres med bonemaskine. Bonevoks bør kun påføres, når gulvene ikke mere kan poleres op med bonemaskinen.

Ved grundig rengøring vaskes gulvene grundigt med varmt vand tilsat grundrengøringsmiddel. Der optørres omgående med en hårdt opvredet klud og eftervaskes med rent vand. Af fare for nedtrængning i fuger og ved paneler må der ikke bruges mere vand end nødvendigt. Når gulvene er fuldtstændig tørre, påføres et nyt tyndt lag bonevoks, som poleres.

e. Vinylgulve og lignende .

Fejes eller støvsuges med børste og vaskes med vand evt. tilsat enten universelt rengøringsmiddel eller et vaskeplejemiddel. Der optørres med en hårdt opvredet klud. Specielt på gulve med fliselagt vinyl og lignende må der ikke bruges mere vand end nødvendigt for at undgå nedtrængning af vand i fuger og ved paneler.

Ved grundig rengøring vaskes gulvene grundigt med varmt vand tilsat grundrengøringsmiddel. Optørring og brug af vand som ved daglig rengøring.

Vinylgulve kan efter behov behandles med gulvpolish (selvboner). Påføring af gulvpolish kan ofte indskrænkes til de særligt trafikerede områder.

Gulvene kan benyttes, når vandet i polishen er fordampet, og den er klar (normalt i løbet af 20 minutter).

f. Asfaltgulve .

Fejes eller støvsuges og vaskes med vand evt. tilsat universelt rengøringsmiddel eller et vaske-plejemiddel Når der anvendes universelt rengøringsmiddel, vaskes gulvene efter med rent vand. Derefter behandles gulvene med gulvpolish (selvboner). Påføring af gulvpolish kan ofte indskrænkes til de særlig trafikerede områder. Gulvene kan benyttes, når vandet i polishen er fordampet, og den er klar (normalt i løbet af 20 minutter). Polering af gulvene kan foretages, når polishen er tør. Ved grundig rengøring vaskes gulvene grundigt med vand tilsat grundrengøringsmiddel. Rester af indtørret polish og nedtrådt snavs opblødes med vaskevandet i 10-15 minutter, hvorefter gulvene gennemskures med en hård skurebørste eller en mellemhård nylon-skureklud. Gulvene vaskes efter med rent vand og aftørres omhyggeligt. Herefter påføres gulvpolish.

Hvis slidfladen er meget medtaget, kan der rettes henvendelse til byggeadministrationen om evt. retablering af overfladen med asfaltgulvlak, der forsyner gulvet med en ny slidflade. Denne rengøres som foran beskrevet.

g. Magnesitgulve (Linotol, Durac og lignende) .

Fejes og vaskes med vand tilsat universelt rengøringsmiddel eller et vaske-plejemiddel. Anvendes universelt rengøringsmiddel behandles gulvene, når de er helt tørre, med gulvpolish (selvboner) efter behov.

Ved grundig rengøring vaskes gulvene grundigt med vand tilsat grundrengøringsmiddel. Derefter renses efter behov med en mellemhård nylon-skureklud og vaskes efter med rent vand. Efter aftørring påføres gulvpolish.

h. Terrazzogulve .

Vaskes med vand evt. tilsat universelt rengøringsmiddel. 1 bade- og toiletrum anvendes i stedet desinficerende rengøringsmiddel.

Ved grundig rengøring vaskes gulvene grundigt med vand tilsat grundrengøringsmiddel. Kroge og kanter renses med en mellemhård nylon-skureklud dyppet i grundrengøringsmiddel, og på samme måde fjernes rustpletter, kalkpletter og skjolder. Der efterskylles med rent vand. Der må ikke anvendes syre (kalkfjerningsmiddel) på terrazzo.

i. Klinke-, kunststens- og naturstensgulve .

Fejes og vaskes med vand tilsat universelt rengøringsmiddel eller et vaskeplejemiddel. I bade- og toiletrum anvendes i stedet desinficerende rengøringsmiddel. Gulvene kan efter behov påføres gulvpolish (selvboner), dog ikke i våde rum.

Ved grundig rengøring vaskes gulvene grundigt med vand tilsat grundrengøringsmiddel. Om nødvendigt anvendes også kalkfjerningsmiddel eller skuremiddel. Der efterskylles med rent vand.

j. Tekstil-gulvbelægninger og lignende .

Støvsuges. Efter behov anvendes støvsuger med roterende børster. Pletter fjernes hurtigst muligt med klude og lunkent vand evt. tilsat lidt universelt rengøringsmiddel, der piskes til skum.

Grundig rengøring foretages som daglig rengøring blot mere grundig. Tæpperensning bør kun udføres af fagfolk og efter forhandling med byggeadministrationen.

3. ANDEN RENGØRING

a. Træværk .

(1) Træværk, malet .

Afvaskes efter behov med vand tilsat universelt rengøringsmiddel.

(2) Træværk, lakeret (naturtræsdøre og lignende) .

Aftørres efter behov med en fugtig klud opvredet i vand tilsat universelt rengøringsmiddel.

b. Vægge

(1) Vægge, oliemalede .

Rengøres som malet træværk.

(2) Andre vægge .

Rengøres ved fejning eller støvsugning.

c. Radiatorer og rør .

Afstøves med radiatorbørste og aftørres med en fugtig klud opvredet i vand tilsat universelt rengøringsmiddel.

d. Vinduer .

Pudses med rent vand og rene, bløde, linnede klude (ikke tvist). Er vinduerne meget snavsede, kan vandet tilsættes lidt håndopvaskemiddel. Der efterskylles med rent vand før færdigpolering.

e. Lampekupler .

Aftørres med en fugtig klud opvredet i vand tilsat universelt rengøringsmiddel.

f. Fliser .

Afvaskes med vand tilsat universelt rengøringsmiddel.

g. WC-kummer og urinals .

Behandles indvendig med toiletrensemiddel og udvendig med vand tilsat desinficerende rengøringsmiddel. Hvis belægningerne indeholder store mængder kiselsyre, kan de ikke fjernes med sure midler, men f.eks. med koncentreret natronlud. Denne behandling bør foretages af specialister.

h. Håndvaske .

Afvaskes med vand tilsat desinficerende rengøringsmiddel.

Ved grundig rengøring anvendes desuden - om nødvendigt - et kalkfjerningsmiddel.

4. RENGØRING AF RUM MED SÆRLIGT UDSTYR (EDB-UDSTYR M.V.)

Rengøring bør tilrettelægges i samarbejde med leverandøren af apparaturet og den for driften ansvarlige tekniske leder. Leverandøren må afkræves de for tilrettelæggelsen relevante oplysninger om krav til renholdelse af lokaler, apparatur m.v.

UNDERBILAG 4 TIL BILAG 5

UNDERBILAG 5 til BILAG 5

REGISTRERINGSBLANKET

-------------------------------------------------------------------- Etablissement: Bygning nr.: Registreret, dato: -------------------------------------------------------------------- Rum Lokaleart Møble- Vinduer Areal Nøgle- Tid pr. Bemærk- nr. ring indv.udv. m2 tal dag ninger -------------------------------------------------------------------- EKSEMPEL : 105 Kontor N + + 20 0,28 6 106 Toilet N + + 5 - 6 (2/U) 107 Kvarter N + + 20 0,25 5 (2/U) 108 Under- N + + 80 0,40 32 visning -------- 49 -------- ------------------------------------------------------------------- Der skal anvendes gennemsnitlige 49 minutter dagligt til rengøring af overnævnte lokaler. Vejledning: Møblering/brug - her anføres M (meget) for tæt møbleret N (normalt) for normalt møbleret L (lidt) for sparsomt møbleret Tid pr. dag fremkommer ved at gange areal med nøgletal, der anføres altid hele minutter, idet der forhøjes/formindskes efter de almindelige regler. Ved afvigelser fra normal møblering/brug forhøjes/formindskes det daglige tidsforbrug med indtil 5%. UNDERBILAG 6 til BILAG 5 Rengøringshyppighed og nøgletalstabel for lokalerengøring De anførte nøgletal er det gennemsnitlige daglige tidsforbrug for den pågældende lokaletype angivet i minutter og centiminutter. (Eks. 1,50 = 1 minut 50/100 minut). --------------------------------------------------------------------- Lokaleart Rengøringshyp- Gennemsnitligt Bemærkninger pighed dagligt tids- -------------- forbrug pr. m2. Gulv Inven- tar -------------------------------------------------------------------- Arkiver, rengø- ringsrum o.lign. U U 0,15 Baderum 0 - 10 m2 D D 0,85 Baderum over 10 m2 D D 0,75 Biblioteker, mø- delokaler o.lign. 2/U D 0,30 Gymnastiksale D D 0,10 Indgangspartier D D 0,42 Infirmerilokaler D D 0,50 Kvarterer/Lukaf 2/U 2/U 0,25 Kvarterer/Lukaf der udlånes mod bortfald af nat- tillæg D D 0,85 Kontorer 2/U D 0,28 Køkkener D D 0,45 Lægeværelse D D 0,55 Omklædningsrum, personel 2/U D 0,25 Omklædningsrum i tilknytning til gymnastiksal D D 0,50 Operative lokaler D D 0,50 Opholds- og spi- selokaler D D 0,48 Pudse- og tørre- stuer U U 0,10 Toiletter indtil 5 m2 D D 5 min. pr. gang Toiletter indtil 5 m2 2/U 2/U 6 min. pr. gang Toiletter over D D 1,00 5 m2 Trapper og gange til 2. etage 2/U D 0,18 Trapper og gange 2. etage og op- efter 1/U D 0,10 Undervisnings- lokaler D D 0,40 Vagtlokaler D D 0,45 ---------------------------------------------------------------------

UNDERBILAG 7 TIL BILAG 5

UNDERBILAG 8 TIL 5

INSTRUKS FOR RENGØRINGSINSPEKTRICEN

I ANSÆTTELSE OG AFSKEDIGELSE

Inspektricen ansættes og afskediges af tjenestestedet. Kasernemesteren er inspektricens nærmeste foresatte.

II ARBEJDSTID

Arbejdstidens længde er timer fra kl. til kl.

III ARBEJDETS ART OG OMFANG

1. Overvåge fremmødet og disponere i tilfælde af fravær, således at rengøringsarbejdet bliver udført.

2. Forestå udlevering og modtagelse af de af rengøringsassistenterne benyttede nøgler.

3. Føre tilsyn med den daglige rengøring.

4. Kontrollere ugesedler .

5. Rekvirere rengøringsmidler og -rekvisitter ved KMDSK.

6. Forestå udlevering og kontrol med forbrug af rengøringsmidler.

7. Foretage gennemgang af bygningerne, og herunder kontrollere, at rengøringsassistenterne har det nødvendige udstyr ifølge rengøringsplanen.

8. Instruere rengøringsassistenterne og ordlære nyansatte. Påtale mangler ved rengøringens kvalitet.

9. Rapportere til kasernemesteren ved ekstraordinære omstændigheder , såsom vandskader, svigtende varme samt fejl og mangler i lokalerne m.m.

10. Modtage og i samråd med kasernemesteren behandle klager fra brugerne .

11. Holde sig a jour med nye metoder , som kan påvirke rengøringsarbejdet i gunstig retning.

IV UDDANNELSE

Inspektricen skal have gennemgået fornøden relevant uddannelse, således at hun vil være i stand til at forestå ledelsen af den daglige rengøringsvirksomhed.

KAPITEL 5 BOLIGER OG KVARTERER M.V.

KAPITEL 5

BOLIGER OG KVARTERER M.V.

AFSNIT I

FORSVARETS BOLlGER

INDDELING

5.1 Forsvarets boliger inddeles i følgende kategorier

- Tjenesteboliger

- Lejeboliger og

- Landbrugsboliger.

Etablissementvis oversigt over forsvarets boliger og garager til privat brug fremgår af FKOBST M.610-3.

TJENESTEBOLIGER

5.2 Forsvarets tjenesteboliger oprettes/opretholdes, hvor hensynet til tjenestens udførelse gør det nødvendigt, at den ansatte også uden for den egentlige tjenestetid skal føre et effektivt tilsyn med den virksomhed, som den pågældende leder eller overvåger, eller hvor hensynet til tjenestens tarv i andre særlige tilfælde gør tjenestebolig påkrævet.

Den ansatte har pligt til at bebo en tjenestebolig, så længe vedkommende beklæder den stilling, hvortil boligen er knyttet, og til derefter at fraflytte den.

LEJEBOLIGER

5.3 Forsvarets lejeboliger har til formål at være til gavn for personel med tjeneste af begrænset varighed det pågældende sted og for forflyttet personel for et kortere åremål, indtil en passende civil bolig kan opnås.

Forsvarets lejeboliger kan normalt lejes af enhver, der - uanset grad og/eller tjenestestilling - er ansat i forsvaret med tjenestested, hvor boligen er beliggende, jf. dog pkt. 5.4.

5.4 På flere af forsvarets etablissementer findes lejeboliger, der fortrinsvis er bestemt for kasernearbejdere, varmemestre m.fl. De regler, der vil være at følge ved bl.a. opsigelse af beboere i disse boliger, er fastsat i gældende overenskomst om fællesregler for kasernearbejdere på forsvarets etablissementer.

Der kan dog ikke pålægges en kasernearbejder pligt til indflytning i en kasernearbejderbolig, ligesom antagelse af en kasernearbejder ikke kan gøres betinget af tilsagn om indflytning i en sådan bolig.

5.5 Ledige lejeboliger skal opslås i kommandantskabsbefaling eller lignende, og der skal herunder - efter indhentet oplysning fra FBT(BA) - meddeles størrelsen af det beløb, der kan anvendes til boligens istandsættelse ved beboerskiftet.

Såfremt en lejebolig - efter genopslag - ikke kan udlejes, indberettes herom til OFM, idet der samtidig fremsættes forslag til boligens fremtidige anvendelse.

LANDBRUGSBOLIGER

5.6 Ved landbrugsboliger forstås sådanne boliger, der udlejes i forbindelse med bortforpagtning af dele af forsvarets arealer til landbrugsmæssig dyrkning.

INDKOMMANDERENDE/ANVISENDE MYNDIGHEDER

5.7 Ved de indkommanderende og anvisende myndigheder for forsvarets boliger forstås de myndigheder, der træffer bestemmelse om, hvilke personer der skal/kan indflytte i disse, samt om hvorvidt og fra hvilket tidspunkt de personer, der bebor forsvarets boliger, skal udflytte af disse.

5.8 Indkommanderende og anvisende myndigheder for forsvarets boliger er følgende:.

- FMN for boliger, hvor chefer for overordnede forvaltningsmyndigheder er blandt ansøgerne.

- OFM for

- boliger til chefer for højere kommandomyndigheder eller hvor sådanne chefer er blandt ansøgerne,

- tjenesteboliger til chefer for KFM,

- lejeboliger, hvor chefer for KFM er blandt ansøgerne, samt

- lejeboliger, hvor KFM begrunder ønsket om tildeling med hensynet til tjenestens udførelse.

- KFM for de til denne hørende boliger i øvrigt.

Herfra er gjort følgende undtagelser

- FKO er anvisende myndighed for de i boligpulje »København« værende lejeboliger, jf. bilag 3.

- FBT er anvisende myndighed for egne boliger samt lejeboliger, der udlejes til personer uden tilknytning til forsvaret, og for landbrugsboliger.

IND- OG UDFLYTNING

5.9 Indflytning i en bolig bør normalt ske snarest efter, at den tidligere bruger er flyttet ud og umiddelbart efter afslutning af den ved foranstaltning af FBT(BA) udførte istandsættelse ved beboerskifte. Indflytningstidspunktet bør af KFM (indkommanderende myndighed) efter forudgående aftale med FBT(BA) meddeles tidligst muligt.

Af hensyn til korrekt indeholdelse af boligbidrag m.v., herunder reguleringer, skal KFM meddele den regnskabspligtige myndighed, hvor den person, der bebor den pågældende bolig, er i lønning, de for indeholdelserne nødvendige oplysninger.

Ved rapportering anvendes formular, vare nr. 575.603.

5.10 Når en person, der bebor en bolig, meddeles afsked, forflyttes til et andet tjenestested eller får meddelt tjenestefrihed uden løn, skal den anvisende (indkommanderende) myndighed snarest

- udkommandere vedkommende af anvist tjenestebolig, henholdsvis

- meddele vedkommende opsigelse til fraflytning af lejebolig med varsel ifølge lejekontrakten,

i alle tilfælde så vidt muligt med virkning fra den dato, fra hvilken vedkommende afskediges, forflyttes eller meddeles tjenestefrihed uden løn.

Samme regel er gældende, når en beboer af en tjenestebolig beordres (forsættes) til anden tjeneste ved samme tjenestested.

5.11 Flytning fra en lejebolig til en anden inden for samme tjenestested kan finde sted, hvor ændringer i husstandens størrelse eller andre forhold måtte tale herfor.

Sådanne flytninger skal foretages uden udgift for forsvaret og således, at den samlede lejeperiode ikke overstiger 6 år.

5.12 Udkommandering af tjenestebolig ved uansøgt forflyttelse kan ikke uden beboerens tilslutning meddeles med mindre end 3 måneders varsel, såfremt forsvaret ikke kan anvise anden bolig.

5.13 Den indkommanderende myndighed kan - hvor forholdene taler herfor - imødekomme beboerens anmodning om fortsat benyttelse af en tjenestebolig indtil en måned efter udkommanderingstidspunktet.

Anmodning om yderligere benyttelse af en tjenestebolig forelægges OFM.

5.14 Når en beboer opnår tilladelse til at benytte en tildelt tjenestebolig efter det tidspunkt, hvor han er udkommanderet af boligen, fastsættes boligbidraget efter de for statens lejeboliger fastsatte regler.

FORHOLD VED DØDSFALD, SKILSMlSSE ELLER LIGN.

5.15 I tilfælde af den ansattes død har ægtefællen eller øvrige medlemmer af husstanden ret til at blive boende i tjenesteboligen i indtil 3 måneder efter udgangen af den måned, hvori dødsfaldet har fundet sted.

5.16 Såfremt lejeren af en lejebolig afgår ved døden, opnår skilsmisse el. lign. eller forlader ægtefællen, skal der snarest ske indberetning herom direkte til OFM.

Af indberetningen, der vedlægges kopi af lejekontrakten, skal bl.a. fremgå, om den tilbageværende ægtefælle, eller i tilfælde af lejerens død, om den person, der i to år har haft fælles husstand med lejeren, ønsker at fortsætte lejemålet.

5.17 Boligbidraget vil i de i pkt. 5.15 - 5.16 anførte tilfælde fortsat være at beregne efter de for boligens status fastsatte regler.

TILDELING Af BOLIG

5.18 Tildeling af lejebolig finder sted under iagttagelse af pkt. 5.3 og under hensyntagen til de i pågældende ansøgninger anførte oplysninger om husstandens størrelse, herunder antal hjemmeværende børn, nuværende boligforhold samt andre særlige forhold.

I vurderingen omkring boligtildeling skal endvidere indgå, hvorvidt tildelingen må anses for ønskelig af hensyn til tjenestens udførelse, jf. i øvrigt pkt. 5.8.

5.19 Lejemålet tidsbegrænses for en periode på indtil 4 år afpasset efter varigheden af pågældende lejers tjeneste på tjenestestedet.

Genudlejning til samme person kan finde sted en gang. Den samlede lejemålsperiode kan dog ikke overstige 6 år, medmindre forlængelsen er en følge af tidsbestemt beordring ud over dette tidsrum.

Såfremt genudlejning er knyttet til lejerens forflyttelse, meddelelse af tjenestefrihed uden løn, midlertidig kontraktophævelse o. lign., forelægges sagen for OFM.

5.20 Med beboere af forsvarets tjenesteboliger afsluttes ikke lejekontrakt.

BOLIGREGULATIV M.V.

5.21 I bilag 2 er optaget de for forsvarets boliger gældende boligregulativer, lejekontrakt m.v.

GARAGER

5.22 Anvendelse af lokaliteter som garager for private motorkøretøjer forudsætter godkendelse i hvert enkelt tilfælde af LK/SMK/FMK - for HJV vedkommende af HJVR - efter forhandling med FBT. Godkendelsen forudsætter, at pågældende lokaliteter bl.a. opfylder de brand- og bygningstekniske krav, der stilles til en sådan anvendelse.

5.23 Garager, der er tilknyttet bestemte boliger, vil være at betragte som hørende til disse boliger, hvilket indebærer, at garageleje, uanset om garagen anvendes som sådan, skal betales af pågældende beboere.

5.24 Andre til privat brug beregnede garager kan efter opslag i kommandantskabsbefaling eller lignende udlejes til personel ansat i forsvaret.

Lejemål for sådanne garager kan af begge parter opsiges med en måneds varsel til den 1. i en måned.

CARPORTE

5.25 KFM kan med FBT(BA) tilslutning tillade beboere af forsvarets boliger for egen regning at lade opstille carporte på følgende betingelser

- at carportens udseende og beliggenhed kan godkendes af FBT(BA),

- at vedkommende beboer indhenter den kommunale byggemyndigheds godkendelse,

- at carporten til enhver tid fremtræder i sømmelig stand, samt

- at carporten efter KFM bestemmelse skal fjernes uden udgift for forsvaret.

HAVER

5.26 Haver må ikke uden forud indhentet tilladelse af OFM og FBT anlægges på forsvarets etablissementer.

5.27 En have, der ikke hører til en bestemt bolig, kan af KFM overlades til en person, der har tilknytning til forsvaret mod betaling af den for haven - efter forhandling med FBT(BA) - eventuelt fastsatte afgift.

Betaling af haveleje finder sted efter tilsvarende regler, som er fastsat for forsvarets boliger.

5.28 FBT(BA) kan gennem KFM pålægge en bruger af en have, der ikke hører til en bestemt bolig, at vedligeholde et opsat hegn om det lejede (lånte) areal, så det adskilles behørigt fra etablissementets øvrige areal; herfra dog undtaget sådanne hegn, som indgår i etablissementets fælleshegn, og som det derfor påhviler FBT(BA) at vedligeholde.

5.29 OFM kan til enhver tid foranledige haver eller dele deraf, der ikke hører til en bestemt bolig, nedlagt, uden at der derfor ydes nogen erstatning, bortset fra tilbagebetaling af den forholdsvise andel i evt. forud erlagt lejeafgift.

AFSNIT II

FORSVARETS KVARTERER

INDDELING

5.30 Forsvarets kvarterer (lukafer) inddeles i

- enkelkvarterer og

- dobbeltkvarterer.

Et kvarter (lukaf) omfatter et eller flere rum, der lovligt kan anvendes til beboelse. Til kvarter hører ikke særskilt køkken.

Et dobbeltkvarter er et kvarter, der består af mindst 2 rum, der lovligt kan anvendes til beboelse.

Et enkeltkvarter er et kvarter, der ikke opfylder forudsætningerne for betegnelsen: Dobbeltkvarter.

Enkeltkvarterer opdeles i følgende kategorier

- type I udstyret med særskilt toiletrum med bl.a. 1 håndvask; beboes maksimalt af 2 personer.

- type II udstyret med særskilt toiletrum med bl.a. 2 håndvaske; beboes maksimalt af 4 personer

- type III ikke udstyret med særskilt toiletrum, kan beboes af 1 person for hver fulde 3,5 m2 og/eller 10 m3, dog maksimalt 4 personer.

INDKOMMANDERENDE/ANVISENDE MYNDIGHEDER

5.31 Ved de indkommanderende og anvisende myndigheder for forsvarets kvarterer forstås KFM, der træffer bestemmelse om, hvilke personer der skal/kan indflytte i disse, samt om, hvorvidt og fra hvilket tidspunkt personer, der bebor forsvarets kvarterer, skal udflytte af disse.

5.32 Anvisning af kvarter kan finde sted til militært personel, herunder værnepligtigt personel, samt til civilt personel, der er ansat under eller har direkte tilknytning til forsvaret. Af hensyn til korrekt indeholdelse af kvarterbidrag, naturalydelser m.v., herunder reguleringer, skal KFM meddele de regnskabspligtige myndigheder, hvor de personer, der bebor de udlejede kvarterer, er i lønning, de for indeholdelserne nødvendige oplysninger. Ved rapportering anvendes blanket »ind- og ud flytning af kvarter/lukaf« (FMI-vare nr.: 575.602, formular nr. 1342 eller FMI-vare nr: 575.602- 1 (engelsk tekst), formular nr. 1450).

5.33 KFM kan anvise kvarterer til personel, der har krav på frit logi, i det omfang, der ikke kan anvises indkvartering på belægningsstuer og lignende.

5.34 Anvisning af kvarter til midlertidigt indkommanderet personel kan imødekommes under forudsætning af, at de på etablissementet indkvarterede enheders eget personel ikke derved tilsidesættes.

5.35 Bestemmelser for indkvartering af andet civilt personel m.fl. er fastsat i kap. 3.

IND- OG UDFLYTNING

5.36 Med beboere af forsvarets kvarterer oprettes ikke lejekontrakt

5.37 Når en person, der bebor et kvarter, afskediges, forflyttes til andet tjenestested eller får meddelt tjenestefrihed uden løn, skal KFM snarest udkommandere den pågældende af anvist kvarter og så vidt muligt med virkning fra den dato, fra hvilken den pågældende afskediges, forflyttes eller meddeles tjenestefrihed uden løn. Udkommandering af kvarter ved uansøgt forflyttelse kan normalt ikke uden beboerens tilslutning meddeles med mindre end 3 måneders varsel.

Den anvisende myndighed kan dog - hvor forholdene taler herfor - imødekomme anmodning om fortsat benyttelse af kvarter indtil udgangen af den følgende måned.

5.38 KFM kan, såfremt forholdene tillader det, udleje kvarterer umøblerede. Et umøbleret kvarter udlejes normalt kun til een person, og rengøres ved lejerens egen foranstaltning.

BETALING FOR KVARTER M.V.

5.39 De månedlige bidrag for brug og rengøring af kvarterer, der efter anmodning er stillet til rådighed på forsvarets etablissementer, bekendtgøres i Kundgørelse for Forsvaret

5.40 Bidraget, der omfatter betaling for kvarter, varme, lys, rengøringsmidler og rekvisitter samt vask og rensning af tæpper, dyner, lagner og håndklæder, vil for forudlønnet personel være at erlægge månedsvis forud og for øvrigt personel månedsvis bagud. For dele af en måned vil bidraget være at beregne i forhold til månedens faktiske antal dage.

For personel ansat i forsvaret skal bidraget indeholdes i den pågældendes lønning. Beløbet posteres i regnskabet under anvendelse af enhedsnummeret for den KFM, der stiller kvarteret til rådighed.

5.41 Den ved rengøring af kvarteret foranledigede udgift afholdes af den eller de personer, der bebor kvarteret. Dog betales der ikke for rengøring i tilfælde, hvor indkvarteringen finder sted på egentlige belægningsstuer.

5.42 Rengøring af kvarter foretages ved KFM foranstaltning, medmindre der med den indkvarterede er truffet aftale om, at denne selv foretager rengøringen. En sådan indgået aftale kan normalt kun ændres pr. 1 APR eller 1 OKT (jf. bilag 4).

5. 43 Hvor et kvarter undtagelsesvis og i kortere perioder bebos af færre personer end det antal, det er indrettet til, foretages der ingen ændring i det fastsatte bidrag.

5.44 Under ophold på det faste tjenestested vil kvarter ikke kunne anvises vederlagsfrit. Herfra er dog undtaget sådanne tilfælde, hvor personel af tjenstlige årsager (f.eks. beordret beredskab, kortvarige øvelser o. lign.) beordres til at indflytte i kvarter og samtidig afholder udgifter til logi eller bolig uden for det militære etablissement samt det i pkt. 5.33 omtalte personel.

5.45 Til personel, der tjenstligt opholder sig uden for det faste tjenestested og herunder får stillet kvarter til rådighed på et militært etablissement, ydes kvarteret vederlagsfrit mod bortfald af eventuelt nattillæg.

PRIVAT TELEFON

5.46 KFM kan efter forhandling med KOMY og FBT(BA) skriftligt give tilladelse til installation af privat telefon på lejet kvarter. En sådan tilladelse forudsætter, at der er ledig kabelkapacitet. I tilladelsen skal medtages bemærkning om, at telefonlinien må påregnes afbrudt i de tilfælde, hvor forsvaret selv får behov for at udnytte den fulde kabelkapacitet. Med henblik herpå skal telefonlinien føres over en omskifter i forbindelse med krydsfelt eller tilsvarende. I tilslutning hertil skal dog anføres, at f.eks. øvelsesaktiviteter i almindelighed ikke vil kunne begrunde brugen af nævnte omskifter.

5.47 For tilladelsen gælder i øvrigt følgende betingelser/vilkår

- Gældende bestemmelser om opsigelse af lejemålet vedrørende selve kvarteret påvirkes ikke af installationens tilstedeværelse.

- Installationens placering bestemmes alene af KFM og FBT(BA).

- Alle udgifter i forbindelse med installationens oprettelse og senere vedligeholdelse, herunder evt. skader på telefonen, eller skader, der kan henføres til pågældende installation m.v., er forsvaret uvedkommende.

- Afregning af ovennævnte udgifter samt øvrige udgifter m.v., herunder kvartalsregninger m.m., skal ske direkte mellem telefonselskab og abonnent uden at belaste KFM administration.

ORDENSBESTEMMELSER M.V.

5.48 Tilsyn med og brug af kvarterer finder sted i overensstemmelse med de i bilag 4 anførte retningslinier

§ 5. Når en tjenestebolig skal afleveres af en fratrædende tjenestemand eller hans bo, foretages der en besigtigelse, ved hvilken det skal påses, at den fratrædende tjenestemand har opfyldt sine forpligtelser i henhold til nærværende bestemmelser.

Er dette ikke tilfældet, må tjenestemanden eller hans bo afholde udgifterne ved afhjælpning af forefundne mangler. Såfremt afhjælpningen ikke er sket inden en af den tilsynsførende fastsat kortere frist, vil manglerne blive afhjulpet af staten på den fratrædende tjenestemands eller boets bekostning.

BILAG 6

BRÆNDSELSINDKØB

INDKØB AF OLIER TIL OPVARMNINGSFORMÅL

1. a. I henhold til meddelelse fra Statens kommitterede i indkøbsspørgsmål (G-aftale) af 15 DEC 1976 anviser Statens Brændselsindkøb DSB, indkøbs- og forsyningskontoret Banegårdsplads 1 1570 København V Telefon (01) 14 23 48

leverandører af brændselsolier (fyringsolie, svær fuelolie og petroleum) til institutioner omfattet af statens centrale indkøbsordninger. Generelle retningslinier for indkøbsvirksomheden udarbejdes af Direktoratet for statens indkøb, jf. Administrationsdepartementets cirkulære af 28 MAR 1977.

b. I henhold til meddelelse fra Direktoratet for Statens Indkøb (T- aftale) af 11 MAR 1985 er der indgået aftale om levering af naturgas. Aftalen administreres af Statens Brændselsindkøb.

2. KFM (de af forsvarets myndigheder, institutioner m.fl.,der efter gældende bestemmelser er bemyndiget til at rekvirere brændselsolier og/eller har indgået aftale om levering af naturgas) har pligt til at holde Statens Brændselsindkøb underrettet om adresse og eventuelle andre forhold, som Brændselsindkøbet måtte ønske oplyst.

3. Myndigheder m.fl. afgiver rekvisitioner på brændsel telefonisk eller skriftligt direkte til de leverandører, der er anvist af Statens Brændselsindkøb.

4. Eventuel ændring af leverandør vil blive meddelt KFM af Statens Brændselsindkøb.

5. Når brændslet leveres, fremsendes faktura af leverandøren til Statens Brændselsindkøb, der efter godkendelse af enhedsprisen videresender fakturaen til KFM, der bl.a. kontrollerer fakturabeløbet, samt at fakturaen er forsynet med aftalens nummer (G-DSB-B3). Følgesedlen indgår i myndighedens brændselsregnskab og anvendes som kontrolbilag ved attestation af fakturaen. Brændselsleverancer betales af den rekvirerende myndighed (eventuelt den for vedkommende myndighed udpegede regnskabspligtige myndighed).

6. Ansvaret for, at det modtagne parti brændselsolie - hvad kvantum, art og kvalitet angår - svarer til det på fakturaen anførte, påhviler en af KFM (institutionen) udpeget person, som ved sin underskrift på fakturaen skal bekræfte rigtig modtagelse.

7. Reklamationer rettes først til leverandøren, og kun såfremt dette ikke giver det ønskede resultat, rettes henvendelse til Statens Brændselsindkøb.

8. Udgifter til brændselsolie afholdes i overensstemmelse med den til enhver tid gældende kontoplan.

9. Det påhviler de rekvirerende myndigheder at fastsætte bestemmelser til sikring af den størst mulige økonomi med anvendelsen af brændselsoliebeholdningerne. Regnskab, kontrol og tilsyn med beholdningerne må anlægges på en sådan måde, at misbrug ikke kan finde sted.

10. Den overordnede forvaltning af forsvarets brændselsbevillinger påhviler OFM/KOMY, der har til opgave kritisk at overvåge forbruget ved de lokale myndigheder og i nødvendigt omfang at gribe ind over for myndigheder, hvis forbrug er uforholdsmæssigt stort.

KAPITEL 6 FORVALTNING AF FORSVARETS PERMANENTE

KAPITEL 6

FORVALTNING AF FORSVARETS PERMANENTE TELEKOMMUNIKATIONS- OG SIGNALANLÆG

AFSNIT I

GENERELLE BESTEMMELSER

FORMÅL

6.1 Nærværende bestemmelser fastsætter ansvars- og funktionsområder ved forvaltning af forsvarets permanente telekommunikations og signalanlæg.

Bestemmelserne fastsætter yderligere de generelle forvaltningsregler for forsvarets permanente telekommunikationsanlæg (afsnit II) samt supplerende forvaltningsbestemmelser vedrørende

- nedtaget telefon- og telegrafmateriel (afsnit III),

- kredsløb incl. terminaludstyr (afsnit IV),

- telefon- og telegrafmateriel samt lokalfordelingsnet (afsnit V) og

- signalanlæg (afsnit VI).

Bestemmelserne omfatter ikke de svagstrømsinstallationer, der er påkrævede i henhold til bygningsreglement, offentlige brandsikringsbestemmelser m.v. eller er nødvendige ved etablering af bygningstekniske anlæg. Disse installationer etableres normalt af FBT(BA), jf. bilag 9.

DEFINITION

6.2 Ved permanente telekommunikations- og signalanlæg forstås fast etablerede svagstrømsanlæg og udstyr incl. transmissionsveje til formidling og overføring af informationer i analog eller digital form.

ANSVARS- OG FUNKTIONSOMRÅDER

6.3 OFM

- Koordinerer den tekniske og økonomiske planlægning og administration af forsvarets permanente telekommunikations- og signalanlæg,

- fastsætter normer og standard for typer og omfang af forsvarets permanente telekommunikations- og signalanlæg,

- anviser midler m.v. på grundlag af de fra faglige myndigheder fremsendte indstillinger samt

- fastsætter koordinerende myndigheder i forbindelse med anskaffelser og værnsfælles arbejder, bl.a. jf. bilag 13

6.4 De faglige myndigheder

De faglige myndigheder for forsvarets permanente telekommunikations- og signalanlæg, der herefter benævnes telefaglige myndigheder , er

- HMAK for HRN etablissementer, når der ikke er foretaget typevalg af de koncessionerede teleselskaber,

- SMK for SVN etablissementer,

- FMK for FLV etablissementer,

- ELK for HRN etablissementer øst for Store Bælt incl. Bornholm, når typevalg er foretaget af de koncessionerede teleselskaber,

- VLK for HRN etablissementer vest for Store Bælt, når typevalg er foretaget af de koncessionerede teleselskaber, samt

- HJK for HJV etablissementer.

6.5 De telefaglige myndigheder

- Varetager forvaltningsopgaver, jf. nærværende bestemmelser over for de respektive fagligt støttede myndigheder m.fl. og i øvrigt jf. FKOBST M.231-1, Bestemmelser for Materielkommandoerne, og har herunder det faglige ansvar for, at de af nærværende bestemmelser omfattede anlæg inden for de foreliggende økonomiske muligheder tilvejebringes/anskaffes, drives og vedligeholdes på den teknisk og økonomisk mest hensigtsmæssige måde,

- udgiver (foranlediger udgivet) nødvendige betjenings- og vedligeholdelsesforskrifter samt materielbeskrivelser for de pågældende anlæg, samt efter forhandling med de operative myndigheder eventuelt fornødne direktiver for anvendelse af operative anlæg,

- varetager det overordnede tekniske tilsyn, inspektion og rådgivning og foranlediger, at registrering af telekommunikationsanlæg foretages,

- fremsætter begrundede forslag (herunder medtagende operative brugerkrav fremsat via de operative kommandoer) til etablering, udbygning, ændring eller flytning af permanente telekommunikations- og signalanlæg, evt. i tilslutning til bygge- og anlægsarbejder,

- foranlediger - i den udstrækning, der ikke i efterfølgende afsnit er fastsat andet - permanente telekommunikations- og signalanlæg etableret, udbygget, ændret eller flyttet inden for meddelte økonomiske rammer eller efter indhentet godkendelse ved OFM og koordination med de operative kommandoer (SOK/FTK),

- varetager de budget- og regnskabsmæssige funktioner, der er forbundet med forvaltningen af heromhandlede anlæg m.v.,

- koordinerer jf. bilag 13 anskaffelser og typevalg med henblik på udnyttelse af gældende rammeaftaler og standardisering, idet koordineringsansvaret også gælder for anskaffelser, der gennemføres under et evt. tildelt rådighedsbeløb, samt

- varetager forbindelse til civile teleadministrationer (Post- og Telegrafvæsenet og telefonselskaberne) og til leverandører af telekommunikations- og signalanlæg.

6.6 KFM

- Varetager den lokale forvaltning og forestår herunder koordinering af etablering, vedligeholdelse og fejlretning på anlæggene inden for KFM område,

- er ansvarlige for, at etablerede anlæg er til stede, og at brugen og behandlingen sker på rette måde og i overensstemmelse med eventuelle herfor givne bestemmelser,

- underretter vedkommende telefaglige myndighed/operative kommando om eventuelle mangler eller ulemper ved etablerede anlæg og om behov for eventuelle ændringer i etablerede anlægs anvendelse,

- fremsætter forslag til respektive operative kommando med efterretning til telefaglige myndighed om nedlæggelse af anlæg, der ikke længere er behov for,

- drager omsorg for, at der straks ved indtrufne skader på anlæggene foretages fornødne undersøgelser for at fastslå eventuelt straf- og/eller erstatningsansvar,

- påser, at der ikke uden vedkommende telefaglige myndigheds/operative kommandos godkendelse foretages tekniske ændringer i etablerede anlæg og disses anvendelse,

- drager omsorg for, at personel, der skal betjene materiel omfattet af nærværende bestemmelse, er nøje instrueret i og stedse efterlever de for brugen af vedkommende anlæg gældende bestemmelser, idet eventuel fornøden instruktørassistance opnås via vedkommende telefaglige myndighed eller operative kommando,

- drager omsorg for kontrol og afregning af abonnements- og driftudgifter (regningsarbejder) anlægskategorier for hvilke KFM er regningsadresse samt

- drager omsorg for, at værnsvise bestemmelser for rapportering og registrering i forbindelse med teleanlæg m.v. efterleves.

OPERATIVE BRUGERKRAV

6.7 Når operative brugerkrav skal forelægges OFM sker det:.

- for HRN etablissementer via LK med HMAK som efterretningsadressat i sager, der ikke vedrører anlæg, som tilvejebringes gennem teleadministrationerne eller firmaer, der leverer sikringsanlæg,

- for SVN etablissementer via SOK med SMK som efterretningsadressat,

- for FLV etablissementer via FTK med FMK som efterretningsadressat og

- for HJV etablissementer direkte til HJK, for hærhjemmeværnet via vedkommende HJVR.

AFSNIT II

ETABLERING, UDBYGNING, VEDLIGEHOLDELSE, FEJLMELDING, ÆNDRING ELLER FLYTNING AF FORSVARETS PERMANENTE TELEKOMMUNIKATIONS- OG SIGNALANLÆG M.M.

GENERELT

6.8 Nærværende afsnit indeholder bestemmelser i tilslutning til afsnit I og FKOBST M.231-1 vedrørende etablering, udbygning, vedligeholdelse, ændring eller flytning af de i bilag 13 anførte permanente telekommunikations- og signalanlæg m.v., hvad enten disse er leveret af Post- og Telegrafvæsenet, telefonselskaberne eller andre leverandører af svagstrømstekniske anlæg.

6.9 Bestemmelserne er gældende for såvel nationalt finansierede anlæg (drifts- eller investeringsbudgettet) som anlæg, der finansieres under NATO infrastrukturprogrammer.

DRIFTSBUDGETTET

6.10 Arbejder af begrænset økonomisk størrelsesorden i forbindelse med etablering, modernisering, ændring og udvidelse m.v. af permanente telekommunikations- og signalanlæg m.v. udføres normalt for midler af forsvarets driftsbudget.

6.11 Indstilling om midler til permanente telekommunikationsanlæg m.v. følger den normale PAM-procedure som fastlagt i FKOBST M.231-1, bilag 2, idet dog LK fremsender deres indstillinger som telefaglige myndigheder direkte til FKO. Et i forbindelse med PAM-proceduren tildelt rådighedsbeløb disponeres af MAK/LK og kan, indenfor en øvre grænse for eengangsudgifter, anvendes uden autorisation fra OFM, idet der dog ikke over rådighedsbeløbet må anskaffes terminaludstyr til kredsløb.

6.12 Vedrørende de eventuelle af ovennævnte indstillinger foranledigede behov for bygningsmæssige arbejder henvises til proceduren for bygningsforslagsarbejder, jf. kapitel 4.

6.13 I forbindelse med afholdelse af udgifter til mindre bygningsmæssige arbejder vedrørende etablering af stærkstrømsinstallationer, tavleanlæg, motorskabe, faste konsoller, fundamenter, der er snævert forbundne til pågældende telekommunikations- eller signalanlæg m.v. kan udgiften til dækning af de bygningsmæssige foranstaltninger enten afholdes af FBT over de til rådighed for FBT stillede midler til »almindelig vedligeholdelse« eller af FBT omposteres til den materielanskaffende myndighed. Valg af metode aftales i hvert enkelt tilfælde mellem den pågældende ansvarlige myndighed og FBT. Det påhviler den ansvarlige myndighed at gennemføre disse forhandlinger med FBT tidligst muligt og før anskaffelsen iværksættes.

6.14 ønsker fra KFM m.fl., der ikke er medtaget i den årlige PAM- procedure, vil ikke kunne påregnes imødekommet i det pågældende finansår.

6.15 Ved større skader på telekommunikationsanlæg m.v. underrettes efter omstændighederne snarest belejligt pågældende operative kommando. KFM kan rette direkte henvendelse til fejlrettende civile og militære myndigheder vedrørende opståede fejl, der kræver øjeblikkelig afhjælpning. Såfremt uopsættelige arbejder medfører udgifter, som ikke kan afholdes af KFM inden for tildelte midler til abonnements- og driftsudgifter, underrettes vedkommende telefaglige myndighed.

INVESTERINGSBUDGETTET

6.16 Hertil henføres arbejder, der på grund af udgiftens størrelse eller arbejdets art kræver forelæggelse for de bevilgende myndigheder eller som ønskes udført i tilknytning til bygningsmæssige foranstaltninger, der kræver selvstændig bevillingsmæssig godkendelse. Indstilling til OFM herom kan fremsættes af alle berørte myndigheder. Forslag med udgiftsoverslag til telekommunikationsmæssige foranstaltninger udarbejdes normalt af respektive telefaglige myndigheder på anmodning af OFM eller pågældende operative kommando og efter fornøden forhandling med berørte myndigheder, herunder FBT.

6.17 Efter godkendelse vil OFM stille midlerne til rådighed for respektive faglige myndigheder, der lader arbejdet iværksætte efter fornøden koordinering med FBT(BA) og de fremtidige brugere.

INFRASTRUKTURPROJEKTER

6.18 Skitseforslag med udgiftsskøn og bevillingsprojekter (henholdsvis type A- og B-estimates) for tele-anlægsarbejder udarbejdes på grundlag af gældende NATO kriterier og i princippet efter tilsvarende retningslinier, som angivet for investeringsprojekter med henblik på opnåelse af NATO-myndighedernes tilslutning til arbejdets optagelse på infrastrukturprogrammerne (på grundlag af A-estimates) og bevilling til arbejdets gennemførelse (på grundlag af B-estimates). Indstilling til FKO herom kan fremsættes af alle berørte myndigheder.

AFSNIT III

NEDTAGNING FOR SENERE FLYTNING AF TELEFON- OG TELEGRAFUDSTYR HENHØRENDE UNDER TELEADMINISTRATIONERNE

GENERELT

Nærværende afsnit fastsætter supplerende bestemmelser forvaltning af det telefon- og telegrafmateriel, som af forsvarets myndigheder er foranlediget nedtaget for senere anvendelse.

6.20 Materiellet (undtagen ekstrapparater) kan med økonomisk fordel bestilles nedtaget for senere flytning, når genanvendelse kan forudses. I den periode, hvor materiellet er nedtaget, betales den for udstyret gældende faste kvartalsafgift. Denne kvartalsafgift sammenholdt med oprettelsesafgiften for det pågældende udstyr er bestemmende for den periode, i hvilken forsvaret med økonomisk fordel kan have materiellet nedtaget for senere brug. Et telefonabonnement skal således normalt kunne forventes genanvendt inden for ca. 10 kvartaler. En fjernskriverinstallation skal kunne forventes genanvendt indenfor 20 kvartaler.

TELEFONMATERIEL

6.21 Nedtaget materiel forvaltes centralt inden for det enkelte værn af

a. HRN: Pågældende LK.

b. SVN: SMK.

c. FLV: Normalt FMK; for visse materielgenstande, jf. bl.a. nedenfor, FTK.

Forvaltningen af materiellet sker efter pågældende myndigheds nærmere bestemmelser. For PABC vedkommende underrettes FKO af hensyn til evt. anvendelse ved andet værn.

Telefonabonnementer overføres i pulje fra KFM til ovennævnte myndighed, for FLV vedkommende til FTK. Dette gælder dog ikke boligtjenestetelefoner, der administreres i henhold til FKOBST P.313-4.

TELEGRAFMATERIEL

6.22 Telegrafmateriel nedtaget for senere flytning forvaltes centralt af FTK som størstebruger.

6.23 FTK opretter en status for dette materiel, koordinerer for det samlede forsvar og varetager kontakten med Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet i alle sager vedrørende anvendelse af midlertidigt nedtaget telegrafmateriel.

AFSNIT IV

KREDSLØB INCL. TERMINALUDSTYR

GENERELT

6.24 Nærværende afsnit fastsætter supplerende bestemmelser for tilvejebringelse af kredsløb m.v.

FJERNKREDSLØB

6.25 Definition.

Som fjernkredsløb betragtes ethvert kredsløb, der helt eller delvis fremføres i det af teleadministrationerne drevne offentlige net, og hvis terminaler er beliggende i hver sin telefoncentrals område.

6.26 Som centralområde betragtes

- for Storkøbenhavns vedkommende 01-området,

- for Århus centralerne 12, 13 og 19 samt

- for Odense centralerne 11, 12, 13 og 14.

6.27 Tilvejebringelse

Forsvarets kravstillere behandler kredsløbskrav i overensstemmelse med NALLAK x) DENMARK OPSLAGSBOG, BRUGERVEJLEDNINGS bestemmelser autoriseret til brug i forsvaret.

x) National Long Lines Agenly

6.28 Af hensyn til styringen af de rådige midler samt af

planlægnings-og koordineringsårsager skal FKO godkendelse indhentes

forud for enhver bestilling, der afgives i henhold til NALLA DENMARK

OPSLAGSBOG, BRUGERVEJLEDNING bestemmelser for bestilling på

etablering, ændring eller nedkobling af fjernkredsløb.

6.29 Indstilling om godkendelse i henhold til pkt. 6.28 skal af hensyn til bevillingsmæssige dispositioner tilsendes FKO senest (for datakredsløb med modems senest 9 måneder) forud for ønsket etableringstidspunkt. I forbindelse med større anlæg må også de lange leveringstider for nyt telekommunikationsudstyr, herunder forøgelse af outlets, tages i betragtning for at undgå uønskede forsinkelser.

6.30 Bestilling på etablering af øvelseskredsløb eller midlertidig benyttelse af rådighedskredsløb til de af forsvarets kommandomyndigheder godkendte øvelser afgives direkte til NALLA DENMARK. FKO underrettes med kopi af bestillingen

- såfremt telegrafkredsløb ønskes benyttet udover een uge, samt

- ved oprettelse af øvelseskredsløb.

LOKALKREDSLØB

6.31 Definition .

Som lokalkredsløb betragtes alle kredsløb, hvis terminaler er beliggende i samme centralområde (jf. dog pkt. 6.26).

6.32 Tilvejebringelse.

Bestilling på etablering, ændring eller nedkobling af lokalkredsløb afgives af de i bilag 13, pkt. 1.b. nævnte myndigheder, for telefonkredsløbs vedkommende til det stedlige telefonselskab. Bestilling vedrørende telegrafkredsløb afgives til den stedlige teleregion (P&T). FKO underrettes, såfremt det pågældende kredsløb ønskes medtaget i forsvarets »Kredsløbsregister«

AFSNIT V

TELEFON- OG TELEGRAFMATERIEL SAMT LOKALFORDELINGSNET

GENERELT

6.33 Nærværende afsnit fastsætter supplerende bestemmelser for forvaltningen af telefon- og telegrafmateriel samt lokalfordelingsnet.

OMSTILLINGSENHEDER

6.34 Omstillingsenheder er normalt enten et manuelt betjent omstillingsbord eller en automatcentral med betjeningsenhed. Omstillingsbord, automatcentral og tilhørende krydsfelter anbringes om muligt i ABC-sikrede lokaliteter og centralt i forhold til lokalfordelingsnettet.

6.35 Til omstillingsenheden er/kan være tilsluttet

- ledning(-er) til offentlig central (centrallinier),

- militære fjernkredsløb (jf. afsnit IV),

- evt. fjernkredsløb til totalforsvarets øvrige myndigheder,

- linier via lokalfordelingsnettet til andre omstillingsenheder, samt

- et antal ekstrapparater.

TELEFONMATERIEL

6.36 Telefonmateriel vil normalt være i abonnement hos vedkommende teleadministratiom. Ekstrainstallationer som beskrevet i teleadministrationernes navnebøger kan i strengt nødvendigt omfang bestilles/anskaffes af KFM, når undtages linievælgeranlæg samt PABC anlæg. KFM skal i denne forbindelse vælge den ved pågældende teleadministration værende billigste løsning. Nødvendiggør ekstrainstallationerne ombygning af andre anlæg skal KFM forinden indhente bemyndigelse ved den telefaglige myndighed.

6.37 Ekstrapparater (pågældende teleadministrations standardtelefon) kan etableres ved KFM foranstaltning, når der er ledig kapacitet på omstillingsenheden og lokalfordelingsnettet.

MOBILTELEFONMATERIEL

6.38 HMAK er hovedansvarlig for anskaffelse og vedligeholdelse af mobiltelefonmateriel, som anskaffes ved køb hos et af de firmaer, som har opnået typegodkendelse af P&T.

6.39 Ansøgning om tildeling af mobiltelefonudstyr rettes til Forsvarskommandoen, som efter afvejning af til rådighed stående ressourcer samt behovet for den ønskede anvendelse vil stille midler til rådighed for anskaffelsen.

6.40 Oprettelse af abonnement hos P&T samt evt. senere overdragelse/ejerskifte foretages af Forsvarskommandoen. Betaling af oprettelsesafgift, abonnementsafgift samt den kvartalsvise samtaleafgift foretages af brugerens kommandantskabsforvaltende myndighed.

TELEGRAFMATERIEL

6.41 Telegrafmateriel vil normalt være i abonnement hos Generaldirektoratet for Post- og Telegrafvæsenet. Når det pågældende udstyr ejes af forsvare, kan der være indgået et fejlretnings- /vedligeholdelsesabonnement.

6.42 Bestemmelserne i afsnit II følges, når der er tale om lokalt etableret materiel som fjernskrivere i lokalkobling og perforeringsopstillinger.

6.43 Telegrafmateriel, der er etableret som terminaludstyr på fjernkredsløb. er omfattet af bestemmelserne i afsnit IV.

KRYPTOMATERIEL

6.44 Abonnementsudgifter samt vedligeholdelsesudgifter efter regning på kryptomateriel etableret på lokale kredsløb afholdes af KFM.

6.45 Kryptomateriel etableret på fjernkredsløb er omfattet af bestemmelserne i afsnit IV.

6.46 Forvaltning af kryptomateriel i øvrigt er underkastet de for denne anlægskategori gældende særlige bestemmelser.

LOKALFORDELINGSNET

6.47 Lokalfordelingsnettet anvendes til fremføring af

- militære fjern-/lokalkredsløb,

- linier til ekstrapparater under omstillingsenheden,

- linier til interne abonnenter med selvstændig udgående centralledning, herunder mønttelefoner og evt. private telefoner på militært område, samt

- linier til styring og overvågning (alarm- og sikringsanlæg m.v.).

Udnyttelse af netværket afgøres af KFM i samråd med pågældende operative kommando (for HJV etablissementer dog HJK).

Når udnyttelsesgraden for kabelnet eller omstillingsenhed overstiger 90%, skal pågældende telefaglige myndighed underrettes.

AFSNIT VI

SIGNALANLÆG

GENERELT

6.45 Nærværende afsnit indeholder supplerende bestemmelser for forvaltning i tilslutning til afsnit I og II og den i bilag 13 anførte oversigt over koordinering og ansvarsfordeling i forbindelse med forsvarets permanente signalanlæg.

DEFINITION

6.46 Signalanlæg omfatter følgende

a. Permanent installerede samtale-, kalde-, højttaler og personkaldeanlæg .

b. Anlæg, der er permanent installeret med henblik på alarmering, herunder brandmelde- og luftværnssireneanlæg .

c. Alarm- og sikringsanlæg , der etableres med henblik på at kontrollere adgangen til forsvarets lokaliteter henholdsvis at konstatere ulovlig indpassage, herunder boxsikring, rumsikring, hegnssikring, bygningssikring og overvågningsanlæg.

d. Uranlæg , herunder centraluranlæg med hovedur og biure, uafhængige enkelture, tidskontrolanlæg og stempelure.

e. Recorderingsanlæg , der er etableret i forbindelse med flyvekontrol.

f. Rørpostanlæg , der etableres som forlængelse af andre eksisterende kommunikationsanlæg.

TILVEJEBRINGELSE

6.47 De i pkt. 6.46 nævnte signalanlæg tilvejebringes normalt gennem den i afsnit II beskrevne procedure (PAM-procedure) og i overensstemmelse med de i efterfølgende punkter fastsatte supplerende bestemmelser.

6.48 Permanent installerede samtale-, kalde-, højttaler- og personkaldeanlæg .

Ved anskaffelser, hvor der ikke er foretaget typevalg af de koncessionerede teleselskaber, og som derfor kræver en teknisk vurdering, gennemføres anskaffelsen af vedkommende MAK. Anskaffelser, hvor typevalg er foretaget af de koncessionerede teleselskaber el. lign, gennemføres af de telefaglige myndigheder, for HRN vedkommende

6.49 Brandmelde- og luftværnssireneanlæg .

Det påhviler FBT(BA) - i samarbejde med de telefaglige myndigheder for så vidt svagstrømstekniske anlæg og installationer angår - at foranledige de stærkstrømstekniske og bygningsmæssige foranstaltninger udført.

6.50 Alarm- og sikringsanlæg .

KFM er ansvarlig for de permanent installerede sikringsforanstaltninger som anført i FKODIR 0.206-2 og gældende militære sikkerhedsbestemmelser, og skal, jf. afsnit I, drage omsorg for, at vedkommende telefaglige myndighed/operative kommando underrettes om eventuelle mangler eller ulemper ved etablerede anlæg. Såfremt de opstillede krav ikke kan opfyldes, skal melding tilgå FE, der - som rådgivende og vejledende organ i alle sager af sikkerhedsmæssig karakter - i samråd med OFM kan godkende midlertidige eller alternative beskyttelsesforanstaltninger. Myndigheder og tjenester skal medinddrage FE i alle principielle overvejelser vedrørende anskaffelser eller etablering af fysiske sikringsmidler.

6.51 Rørpostanlæg .

Såfremt rørpostanlæg skal etableres/forløbe uden for »Rødt område«, skal sagen forelægges FE af hensyn til sikkerhedsmæssige aspekter.

§ 6. Brugeren er pligtig at behandle boligen forsvarligt,jf. § 10.

Er der indlagt wc, bad eller varmeanlæg, eller findes der i boligen linoleum el. lign. gulvbelægning, bliver de for behandlingen heraf sædvanligt gældende regler at iagttage. Afløbsrør skal holdes rene og utilstoppede. I frostvejr skal brugeren udvise forsigtighed med vaskeafløb o. lign., og navnlig må fritbeliggende vandledninger ikke udsættes for træk og kold luft (f.eks. ledninger i bryggers, vaskehus o.lign). Brugeren er pligtig at finde sig i de foranstaltninger, som styrelsen måtte anse for hensigtsmæssige for at hindre ødelæggelser ved frost. Hvor der er indlagt vand, påhviler det brugeren, når der er fare for tilfrysning, at lukke for vandtilførslen ved hjælp af stophanen samt at åbne taphanerne, for at det i rørene stående vand kan løbe ud.

Hvor vaske- og tørrerum er fælles for flere boliger, har brugerne adgang til disse efter tur, om fornødent efter nærmere anvisning af styrelsen.

Gårdsplads og have skal holdes rene og i god orden. Alt affald skal samles i beholdere, mødding eller kule.

BILAG 7

FLAGNING

GENERELT

1. Flagning på forsvarets etablissementer sker i overenstemmelse med efternævnte bestemmelser, de i tilslutning hertil af KFM udgivne instrukser, samt de ved særlig anledning af OFM udgivne bestemmelser.

For SVN etablissementer og enheder gælder endvidere bestemmelserne i flagreglement og honnørreglement for SVN.

2. Der flages kun fra een flagstang for hvert etablissement, medmindre der af OFM er bestemt andet.

3. Ved flagning fra forsvarets etablissementer må kun anvendes Dannebrog som splitflag.

FLAG OG FLAGSTÆNGER M.V.

4. Til hver flagstang eller flagmast skal der rådes over et af FMI, henholdsvis SMK, fastsat antal flag af hver af følgende størrelser: Stort flag, mellemstort flag og stormflag.

5. Størrelsen af flagene til en fritstående flagstanger normalt for

- stort flag: En højde (standerlig) på 1/5 af flagstangens højde,

- mellemstort flag: En højde på 1/8 af flagstangens højde,

- stormflag: En højde på 1/10 af flagstangens højde.

6. Størrelsen af flagene til en flagstang anbragt lodret på en bygning er normalt for

- stort flag: En højde (standerlig) på 1/3 af flagstangens højde,

- mellemstort flag: En højde på 1/5 af flagstangens højde,

- stormflag: En højde på 1/6 af flagstangs højde.

7. Størrelsen af flagene til andre flagstænger og til flagmaster fastsættes i hvert enkelt tilfælde af FMI, henholdsvis SMK.

8. Fritstående flagstænger udføres normalt i følgende højder målt over terræn

- A I 8,2 m - A II 10,1 m - A III 13,7 m - A IV 16,7 m - A V 21,2 m - A VI 26,8 m 9. Flagstænger anbragt lodret på bygning udføres normalt i følgende højder, målt fra tagflade eller anden bygningsdel, hvorpå stangen er anbragt: - B I 4,9 m - B II 6,0 m - B III 8,2 m - B IV 10,0 m - B V 12,7 m - B VI 16,1 m 10. De af FMI og SMK normerede flag forefindes i følgende størrelser, angivet henholdsvis med nr. og i antal duge, idet standerliget (højden ved stangen) er angivet omtrentlig i henholdsvis cm og m:. FMI SMK nr. cm duge m 1 0,5 1 84 1 3/4 0,8 2 112 2 1/3 1,1 3 140 4 168 3 1/2 1,6 5 210 4 2/3 2,1 6 280 5 5/6 2,7 7 336 7 3,2 8 420 9 532 11. Der anvendes normalt følgende flagstørrelser til henholdsvis fritstående flagstænger og til flagstænger lodret anbragt på bygninger: -------------------------------------------------------------------- Flagstænger Flagstørrelser -------------------------------------------------------------------- A. Fritstående stort mellem stormflag -------------------------------------------------------------------- normale andre FMI SMK FMI SMK FMI SMK nr. m m nr. duge nr. duge nr. duge -------------------------------------------------------------------- AI 8,2 7,7- 9,1 4 3 1/2 2 2 1/3 1 1 3/4 AII 10,1 9,1-11,6 5 4 2/3 3 3 1/2 2 2 1/3 AIII 13,7 11,6-15,1 6 5 5/6 4 3 1/2 3 2 1/3 AIV 16,7 15,1-18,6 7 7 5 4 2/3 4 3 1/2 AV 21,2 18,6-23,5 8 6 5 5/6 5 4 2/3 AVI 26,8 23,5-29,6 9 7 7 6 5 5/5 B. På bygninger BI 4,9 4,6- 5,5 4 3 1/2 2 2 1/3 1 1 3/4 BII 6,0 5,5- 7,0 5 4 2/3 3 3 1/2 2 2 1/3 BIII 8,2 7,0- 9,1 6 5 5/6 4 3 1/2 3 2 1/3 BIV 10,0 9,1-11,2 7 7 5 4 2/3 4 3 1/2 BV 12,7 11,2-14,1 8 6 5 5/6 5 4 2/3 BVI 16,1 14,1-17,8 9 7 7 6 5 5/6 --------------------------------------------------------------------

12. Flag og flagsnor (flagline) rekvireres af KFM efter de herfor gældende regler hos FMI, henholdsvis forsyningsafdelingen ved pågældende flådestation.

FLAGNING

13. Daglig flagning nå kun finde sted på etablissementer med egentlig døgnvagt. På etablissementer uden egentlig døgnvagt flages der alene på »flagdage« eller ved særlige lejligheder efter nærmere retningslinier fastsat af OFM.

Hvor der i overensstemmelse med foranstående flages dagligt, skal der benyttes mellemstort flag. Hvor forholdene taler herfor, f.eks. i stærk regn og blæst kan der - også for de i pkt. 16 anførte flagdage - anvendes stormflag.

14. Flaget føres inden for flagtid, d.v.s. fra kl. 0800 til solnedgang. Står solen op efter kl. 0800, føres flaget dog først fra solopgang.

15. Flagning på halv stang sker ved, at flaget først hejses til tops (hales helt for), hvor det forbliver et øjeblik og derefter nedhales så langt, at flagets overkant er ca. 1/3 af flagstangens længde under flagknappen på fritstående stang, for andre flagstænger skal flagets midte almindeligvis være omtrent på højde med flagstangens midte. Når det ved solnedgang skal nedhales, hejses det først til tops (hales helt for) og forbliver der et øjeblik, hvorefter nedhalingen finder sted.

SÆRLIGE FLAGDAGE 16. Der flages med stort flag på følgende dage samt ved ekstraordinær flagning i henhold til nærmere herom udsendt meddelelse, jf. dog pkt. 13:. Følgende kirkelige højtidsdage : - Nytårsdag - Langfredag (på halv stang) - 1. påskedag - Kristi himmelfartsdag - 1. pinsedag - 1. juledag Reglerne for flagning på kirkelige højtidsdage følges, hvis disse falder på en af de i det følgende nævnte datoer. Følgende fødselsdage i kongehuset : - Hendes Majestæt Dronningen ......... 16. april - Hans kongelige Højhed Prins Henrik . 11. juni - Hans kongelige Højhed Kronprins Frederik ................. 26. maj - Hendes Majestæt Dronning Ingrid .... 28. marts - Hans kongelige Højhed Prins Joachim ...................... 7. juni - Hendes kongelige Højhed Prinsesse Benedikte ................ 29. april - Hendes kongelige Højhed Arveprinsesse Caroline Mathilde .... 27. april Årsdagen for følgende mærkedage : - Søværnets hæderstegns indstiftelsesdag den 29. januar 1801 ................ 29. januar 1) - Kampen ved Mysunde den 2. februar 1864 ................. 2. februar - Stormen på København den 11. februar 1659 ............... 11. februar - Flyvevåbnets og forsvarets hæderstegns indstiftelsesdag den 11. marts 1953 11. marts 1) - Slaget på Reden den 2. april 1801 .. 2. april - Kampene den 9. april 1940 .......... 9. april 2) - Kampen ved Dybbøl den 18. april 1864 18. april - Danmarks frihedsdag den 5. maj 1945 5. maj - Kampen ved Helgoland den 9. maj 1864 9. maj - Kampen ved Dybbøl ) den 5 juni 1848 ...................) ) 5. juni - Grundlovsdagen ...................) - Slaget ved Lyndanise den 15. juni 1219 .....................) - Valdemarsdagen, ) 15. juni genforeningsdagen .................) - Slaget i Køge Bugt den 1. juli 1677 1. juli - Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849 ........................ 6. juli - Slaget ved Isted den 25. juli 1850 .......................25. juli - Hærens hæderstegns indstiftelsesdag den 26. september 1945 ............. 26. sep. 1) - Stormen på Frederiksstad den 4. oktober 1850 samt Slaget i Køge Bugt den 4. oktober 1710 ..... 4. okt. 1) Gælder kun det pågældende værn (korps, institution). 2) Der flages på halv stang indtil kl. 1200, derefter på hel stang.

ANDEN FLAGNING

17. Ved flagning i forbindelse med andre staters flag gælder følgende retningslinier: Ved anbringelse af Dannebrog i forbindelse med andre nordiske staters flag bør anvendes følgende rækkefølge

1. Danmark

2. Sverige

3. Norge

4. Finland

5. Island

Der sigtes herved til den vedtagne rangmæssige orden. Når Dannebrog hejses i forbindelse med andre staters flag, bør det altid anbringes på den fornemste plads. Denne er, når kun 2 flagstænger findes, pladsen til heraldisk højre, d.v.s. den, der den foran stående beskuer ses på dennes venstre hånd. Hvor flere flagstænger findes i ulige antal, er den fornemste plads stangen i midten. Den næstfornemste er til heraldisk højre herfor og den trediefornemste den til heraldisk venstre osv. Hvis et lige antal stænger findes, er de to midterste de fornemste og af disse den til heraldisk højre den fornemste. Ordningen med det fornemste flag i miden anvendes, når der er tale om et mindre antal flag, således når alene de nordiske staters flag benyttes. Opstillingen vil altså for disse sidste blive

4 2 1 3 5

Finland Sverige Danmark Norge Island

Skal tillige enkelte andre staters flag hejses, rangeres - idet Danmark beholder den fornemste plads - de fremmede staters flag (herunder også de andre nordiske staters) i alfabetisk orden efter sædvanlig international sprogbrug, hvorved staternes betegnelse på fransk lægges til grund. Ved et lige antal flag vil opstillingen i alfabetisk orden f.eks. blive

5 3 1 2 4 6

Norge Grande Bretagne Danmark Finland Island Sverige

ved et ulige antal f.eks.:.

6 4 2 1 3 5 7

Norge Grande Bretagne Finland Danmark France Island Sverige

Rækkefølgen er således ved et ulige antal følgende

2,1,3, 4,2,1,3,5, 6,4,2,1,3,5,7

og ved et lige antal:.

1,2, 3,1,2,4, 5,3,1,2,4,6, 7,5,3,1,2,4,6,8.

Såfremt der er tale om en længere række af forskellige staters flag, d.v.s. over otte, anvendes en anden ordning, hvorefter Dannebrog står længst til heraldisk højre, efterfulgt af de øvrige staters flag (herunder de andre nordiske staters) i den nævnte alfabetiske orden. Når et fremmed statsoverhoved er til stede, bør vedkommende stats flag dog altid anbringes på den næstfornemste plads.

18. De franske benævnelser, der bl.a. anvendes ved flagopstillinger, er for en række stater

Belgique - Belgien Canada - Canada Danemark - Danmark Espagne - Spanien Etats-Unis d'Amerique - USA Finlande - Finland France - Frankrig Grande Bretagne - England Grece - Grækenland Islande - Island Italie - Italien Luxembourg - Luxemburg Norvege - Norge Republique Federale d'Allemagne - Vesttyskland Suede - Sverige Turquie - Tyrkiet. BILAG 8 BRUG AF STIGNINGSTEKNISKE ANLÆG AFSNIT I GENERELT

1. De bygningstekniske installationer og anlæg, der er om fattet af bestemmelserne i nærværende bilag er følgende

a. Opvarmnings- og ventilationsanlæg (afsnit II)

b. Vandforsyningsanlæg og sanitære anlæg (afsnit III)

c. Grøfter samt kloak- og spildevandsrensningsanlæg (afsnit IV)

d. El-installationer (afsnit V)

e. Luftbeskyttelsesanlæg (afsnit VI).

2. For brug, eftersyn og pasning af de nævnte anlæg gælder

- De af offentlige myndigheder (Arbejdstilsyn, Statens Brandinspektion, Elektricitetsrådet, miljømyndigheder, levnedsmiddelkontrolmyndigheder m.fl.) udsendte driftsmæssige forskrifter m.v.

- De af forsvarets faglige myndigheder m.fl. fastsatte driftsmæssige forskrifter m.v. i det omfang, disse supplerer eller skærper de nævnte almindelige forskrifter.

- De af FBT i forbindelse med aflevering af bygge- og anlægsarbejder udarbejdede driftsinstrukser og betjeningsvejledninger.

- De i det efterfølgende anførte bestemmelser.

- De af pågældende KFM udgivne supplerende forskrifter, der i nødvendigt omfang udarbejdes i samråd med FBT(BA).

3. Formålet med de i pkt. 2 nævnte forskrifter og retningslinier er

- at de nævnte installationer i sikkerhedsmæssig henseende anvendes og efterses i overensstemmelse med de af offentlige myndigheder m.fl. udsendte bestemmelser,

- at føre kontrol med, at anlæggene i driftsmæssig henseende anvendes på den mest økonomiske måde, navnlig med hensyn til energiforbrug (brændstof, vand, el m.v.), samt

- at skabe grundlag for indberetning om anlæggenes funktionsmæssige status på et sådant tidspunkt, at eventuelle udbedringer ikke får et urimeligt stort og bekosteligt omfang.

4. Det påhviler KFM at drage omsorg for, at det i forbindelse med ovennævnte arbejder beskæftigede personel er gjort bekendt med de herfor gældende bestemmelser og retningslinier, samt at medvirke til, at personellet gives mulighed for nødvendig efteruddannelse.

KAPITEL 7 BRUG

KAPITEL 7

BRUG

EJENDOMS- OG BRUGSPLANER

7.1 For hvert af forsvarets etablissementer udarbejdes af FBT(BA) en ejendoms- og brugsplan, der indeholder oversigtsplaner over de enkelte bygninger og lokaler med angivelse af de formål, hvortil de enkelte lokaler m.v. er bestemt, f.eks. kontor, undervisning, belægning, kvarter, bolig, værksted etc. For kvarterer (lukafer) og belægningsstuer m.v. er bl.a. angivet det antal personer, der maksimalt kan indkvarteres i hvert lokale. Brugsplaner samt rettelser hertil fordeles af FBT(BA).

7.2 KFM på etablissementer, for hvilke der endnu ikke foreligger godkendte brugsplaner, har pligt til før ibrugtagning at forhandle med og opnå godkendelse fra OFM og FBT(BA) af forslag til brug. Forslag fremsendes via KOMY, for HJV etablissementer via vedkommende HJVR.

FORSKRIFTSMÆSSIG BRUG

7.3 Det påhviler KFM at påse, at etablissementet bruges i overensstemmelse med de foreliggende brugsplaner eller godkendte forslag til brug og evt. senere godkendte ændringer til brug af etablissementets lokaler m.v.

7.4 Det påhviler KFM ved viderefordeling af lokaler m.v. at oplyse om de formål, hvortil de enkelte lokaler er bestemt.

7.5 Chefen for en brugende enhed skal påse, at tildelte lokaler benyttes i overensstemmelse med gældende forskrifter, og at lokaler, inventar m.v. ikke lider overlast.

7.6 Chefen for en brugende enhed skal påse, at der iagttages god orden og renlighed.

Under iagttagelse af gældende tjenestebestemmelser træffer chefen nærmere bestemmelse om kasernetjenestens udførelse inden for enheden.

BRUGSÆNDRINGER

7.7 Forsvarets boliger .

Oprettelse, nedlæggelse, omnormering, anden anvendelse, udvidelse eller indskrænkninger vedrørende forsvarets tjeneste og lejeboliger skal i hvert enkelt tilfælde forelægges for OFM.

7.8 Midlertidige brugsændringer .

Midlertidige brugsændringer (højst 2 år) i forhold til brugsplanerne kan, inden for rammerne af gældende love og bestemmelser, foretages af KFM, medmindre de medfører bygningsmæssige foranstaltninger, der efter forhandling med FBT(BA) ikke kan gennemføres inden for foreliggende bevillinger til almindelig vedligeholdelse.

Andre brugsændringer skal forelægges KOMY - for HJV vedkommende HJVR - til stillingtagen efter forhandling med FBT(BA).

7.9 Brugsændriner af blivende natur .

Ønsker om brugsændringer af blivende natur i forhold til brugsplanerne fremsendes af KFM til stillingtagen ved KOMY - for HJV vedkommende HJVR - der efter forhandling med FBT(BA) og øvrige faglige myndigheder kan godkende brugsændringer, der ikke medfører behov for gennemførelse af bygningsmæssige arbejder uden for rammerne af almindelig vedligeholdelse.

KOMY samt vedkommende HJVR behandler øvrige forslag til brugsændringer som bygningsforslagsarbejder.

De godkendte brugsændringer rettes i brugsplan ved rettelsesblad af FBT(BA).

FORDELING TIL BRUG

7.10 Brugende enheder, myndigheder m.fl. retter henvendelse til KFM med henblik på at få tildelt faciliteter på et etablissement.

7.11 KFM tildeler i muligt omfang enhederne faciliteter i overensstemmelse med det meddelte behov (indkvarteringsstyrke, køretøjsantal, materiel m.v.): Tildelingen sker ved befaling, hvori det er angivet hvilke lokaler m.v., der kan stilles til enhedens rådighed, samt de formål, hvortil lokaler m.v. skal anvendes i henhold til brugsplanen.

7.12 Mobiliseringsdepoter og -garager, værksteder, fritidsområder, undervisningslokaler, gymnastiksale, eksercerhuse, badeanstalter, idrætspladser (stadion, boldbaner, forhindringsbaner, kasteanlæg og andre anlæg til idrætsudøvelse), skydebaneanlæg, ammunitionsmagasiner m.v. henhører normalt direkte under KFM, der giver bestemmelser for brug og fordeling af disse lokaler, anlæg m.v.

UNDERBRINGELSE

7.13 Indkvartering skal så vidt muligt gennemføres uden overbelægning under den bedst mulige driftsøkonomiske udnyttelse af den samlede indkvarteringskapacitet, selv om dette medfører en mindre samlet indkvartering af de enkelte enheder (underafdelinger, delinger m.v.).

7.14 KFM fordeler underbringelsesfaciliteter (normalt belægningsstuer) til enhederne i det omfang, disse skal indkvartere personel, til hvilket der skal ydes frit logi efter de herfor gældende bestemmelser.

7.15 Til personel, til hvilket der i henhold til gældende bestemmelser ikke kan ydes frit logi, fordeler KFM underbringelsesfaciliteter til den enkelte person, såfremt der findes ledige indkvarteringsfaciliteter. Ved fordelingen tages normalt ikke hensyn til, at kvarteret i brugsplanen evt. er forudsat anvendt af en bestemt personelkategori. For sådan indkvartering svares kvartergodtgørelse efter gældende regler, herunder evt. bortfald af nattillæg eller anden tilsvarende godtgørelse.

7.16 Ved indkvartering på belægningsstuer bør det tilstræbes, at hver mand får 4,25 m2 gulvflade og 15 m3 luft; sengene opstilles således, at der er mindst 8O cm mellem disse.

7.17 Ovennævnte tal kan dog nedsættes, såfremt maksimale antal personer indkvarteres, jf. pkt. 7.1. I sådanne tilfælde må der maksimalt indkvarteres 1 person for hver fulde 3,5 m2 og/eller 10 m3. Minimumsafstanden mellem sengene før så vidt mulig bibeholdes af hensyn til evt. smittefare; om fornødent anvendes der etagesenge. Under særlige forhold kan indkvartering finde sted efter foreliggende muligheder, f.eks. kan samlings- og hjemmestuer, gymnastiksale o.lign. tages i brug.

AFLEVERING AF LOKALITETER

7.18 Alle lokaler m.v. skal ved overdragelse fra KFM til en brugende enhed og ved senere tilbagelevering være rengjorte.

7.19 Ledige lokaler m.v. skal tilbageleveres af den brugende enhed til KFM.

§ 7. Det er ikke uden vedkommende styrelses samtykke tilladt brugeren,

- at foretage nogen forandring ved eller tilbygning til den ham overleverede bolig,

- at benytte boligen til anden brug end den, hvortil den er bestemt,

- at opsætte skilte og opslag,

- at fjerne antenner, radiomaster og flagstænger ved fraflytning,

- at installere flaskegasanlæg samt oliebrændere i kakkelovne m.v.,

- at fælde træer og større buske.

Fremleje eller fremlån af hele boligen er ikke tilladt. Brugeren må ikke uden den pågældende styrelses forudgående skriftlige samtykke udleje eller udlåne en del af boligen. Af det lejebeløb, som brugeren oppebærer ved fremleje, erlægges en fremlejeafgift på 15%. Med finansministeriets samtykke kan der dispenseres fra denne bestemmelse.

Antenner, radiomaster og flagstænger må kun opsættes i overensstemmelse med de af vedkommende styrelse fastsatte bestemmelser.

Det er forbudt at indrette opholds- eller soverum i sådanne lokaler, som efter byggeplanen er indrettet i andre øjemed, eller hvis anvendelse hertil vil være i strid med de gældende byggevedtægter.

Ved boligens fraflytning må plantninger i haven samt eventuelle af brugeren opsatte nagelfaste genstande, såsom smæklåse, sikkerhedskæder, hylder, knager o.lign. ikke medtages. I havens beplantning må ikke foretages sådanne ændringer, som væsentligt forandrer dens karakter eller forringer dens værdi.

Har brugeren opsat genstande, der ikke må fjernes ved fraflytning, eller har han med styrelsens samtykke foretaget forandring ved eller tilbygning til boligen, tilkommer der ham ved fraflytning ikke godtgørelse for sådanne genstande, forandringer eller tilbygninger. Styrelsen kan forlange, at den tidligere tilstand retableres på brugerens bekostning, såfremt forbehold herom er taget ved meddelelsen af samtykket.

BILAG 8

AFSNIT II

OPVARMNINGS- OG VENTILATIONSANLÆG

5. Opvarmningssæson for opvarmede lokaler fastsættes af KFM i et for de enkelte lokaler afpasset omfang, normalt i tidsrummet fra 01 SEP til 01 MAJ.

Kedelanlæg, der leverer forbrugsdamp til cafeterier o.lign. samt varmt vand, er normalt i helårlig drift.

Uden for opvarmningssæsonen skal fordelingssystemer, der tjener til rumopvarmning, være lukkede, normalt i de enkelte bygningers aggregatrum eller fordelingsledninger. Såfremt varmeanlæg i opvarmningssæsonen er lukkede, f.eks. som følge af, at bygningen er ude af brug eller under reparation, skal det af hensyn til frostfare påses, at der er fornøden cirkulation i udsatte ledninger, radiatorer m.v.; subsidiært skal anlægget tømmes.

6. Kontorer, undervisningsrum, opholdslokaler, kvarterer og tilsvarende må ikke opvarmes til en rumtemperatur over 20 grd C ved hjælp af opvarmningsmetoder, der direkte eller indirekte forudsætter anvendelse af brændsel.

For temperaturer i rum, der er omfattet af bestemmelser i Arbejdsmiljøloven, herunder værksteder, fabrikslokaler m.fl., gælder de herfor fastsatte bestemmelser.

Såfremt varmeanlæggene er udstyret med automatisk virkende dag-nat-sænkning og/eller week-end styring, påhviler det KFM periodevis at kontrollere, at den tilstræbte temperatursænkning finder sted.

For opvarmningsanlæg, der er udført som varmluftanlæg, påhviler det brugeren af pågældende område at stoppe udblæsningsventilatoren efter endt arbejdstid, medmindre der er fastsat andre bestemmelser for pågældende anlæg, f.eks. som følge af det under pkt. 5 anførte vedrørende frostfare.

7. Ventilationsanlæg, der tjener til fjernelse af skadelige stoffer i luften, f.eks. i malerværksteder, opladerum, motoreftersynslokaler, lager- og arbejdsrum for brandfarlige væsker m.v., holdes i drift i overensstemmelse med de herom givne offentlige bestemmelser.

En del af disse anlæg er forsynet med tidsregulering, der automatisk afbryder anlægget efter en nærmere fastsat driftsperiode.

8. Ventilationsanlæg, der tjener til udluftning af lokaler, f.eks. spisesale, gymnastiksale, undervisningslokaler, badeanstalter, køkkener m.v., skal bruges således, at de med højeste effektivitet og på kortest mulige tid giver den ønskede udluftning.

9. Ventilationsanlæg (Klima- og Køleanlæg), der tjener til konditionering af rum med særligt teknisk udstyr f.eks. EDB-anlæg, radio- og radarudstyr m.v., skal holdes i drift i overensstemmelse med de af anskaffende MAK og FBT givne bestemmelser.

10. Pasning og drift af varmecentraler udføres som fastsat i den af KFM for pågældende anlæg udgivne varmeinstruks, der bør indeholde bestemmelser om

a. Perioder for afprøvning af sikkerhedsudstyr i henhold til de herom udgivne bestemmelser.

b. Føring af kedeljournal samt daglig udmåling af forbrændings- og driftsøkonomi.

c. Rensning, rengøring og justering af fyringskomponenter, herunder oliefyr, fyr- og askerum, kedelflader m.v.

d. Føring af forbrugsjournaler for brændstof, vand og el samt melding i forbindelse med unormale udsving i forbruget.

e. Deltagelse i eftersyn og service, der måtte være aftalt med særlige servicefirmaer, f.eks. i forbindelse med automatik og særlige kontrolanlæg.

11. Pasning og drift af varmefordelingssystem , herunder sekundære aggregatrum, henhører normalt under det arbejde, der er omfattet af varmemesterinstruksen, der udarbejdes af KFM.

I forbindelse hermed kan særligt anføres

a. Perioder for inspektion af hovedfordelingsledninger i tilgængelige varmekanaler, krybekanaler, krybekældre m.v.

b. Perioder for kontrol af automatik i sekundære aggregatrum.

c. Funktionsstilling svarende til fyringsperioder og til bygningernes brug.

12. Rensning (fejning) af skorstene røgkanaler m v. foretages af de dertil offentligt antagne skorstensfejere, jf. Brandloven. I Københavns kommune gælder reglerne i Københavns magistrats regulativer. Eventuel påtale eller bemærkninger fra skorstensfejeren tilsendes FBT(BA).

13. Pasning og drift af varmtvandsforsyningsanlæg og varmeanlæg i boliger, hvadenten disse er større anlæg eller har selvstændig produktionsenhed, varetages af beboeren bortset fra rensning af kedelflader, der udføres 2 x årligt ved KFM foranstaltning.

BILAG 8

AFSNIT III

VANDFORSYNINGSANLÆG OG SANITÆRE ANLÆG

14. Såvel offentlige vandværker som private fællesvandværker er underkastet myndighedernes tilsyn.

For de af forsvaret ejede vandværker påhviler drift og tilsyn vedkommende KFM i overensstemmelse med de i tilslutning til de i lov om vandforsyning givne bestemmelser og forskrifter, herunder kontrol af vandkvalitet og registrering af indvundne vandmængder.

Rapportering i forbindelse med ovennævnte tilsendes af KFM tillige FBT(BA).

For drift af flyvestationernes vandværker er der af FBT fastsat særlige bestemmelser.

15. Hvor det i henhold til lov om vandforsyning pålægges for svarets vandforsyningsanlæg at levere vand til forbrugere uden for forsvaret - eller der i øvrigt træffes aftale om levering af vand oprettes forsyningsaftale/kontrakt i forbindelse hermed af FBT(BA). KFM aflæser vandmåler og opkræver vandafgift i henhold til aftalen/ kontrakten.

16. Forskrifter for betjening og daglig drift af de af forsvaret ejede vandværker udarbejdes af FBT(BA).

17. Tilsyn med og pasning af internt vandfordelingssystem, herunder trykforøgerstationer, vandreservoirer og recirkuleringssystemer, påhviler KFM.

Ledningsplaner (nøgleplaner), normalt i målestoksforhold 1:1000, med angivelse af betjeningsorganer, udarbejdes af FBT(BA). Planerne skal være ophængt på let tilgængelige steder.

Senest 1 NOV hvert år skal ved KFM foranstaltning samtlige ikke frostfri vandopstandere efterses og tømmes for vand. Endvidere efterses brandhaner, der ikke i henhold til brandloven vedligeholdes ved kommunens foranstaltning.

18. Svømmehaller og svømmebassiner drives og kontrolleres af KFM i overensstemmelse med de herom af miljømyndighederne udgivne bestemmelser.

For brug og eftersyn af kloranlæg gælder de af Arbejdstilsynet herom udsendte bestemmelser.

KFM udarbejder - i fornødent omfang i samarbejde med FGS - sikkerhedsbestemmelser for brug af svømmehaller og svømmebassiner. KFM har ansvaret for, at disse bestemmelser bliver slået op i tilknytning til faciliteten.

Herudover påhviler det KFM med fornøden bistand af pågældende militærlæge at føre nødvendig sundhedsmæssig kontrol med badevand og installationer i forbindelse med svømmebassiner.

19. Urinaler . KFM skal periodisk kontrollere, at selvskyllende cisterner samt ur- og fotocellestyrede skylleanordninger fungerer korrekt. Hvor bygninger ikke er i brug, lukkes vandtilførslen til selvskyllende cisterner og urstyrede anlæg.

20. Det påhviler KFM at påse, at alt unødigt vandforbrug undgås, bl.a. ved

- at aftapningssteder lukkes omhyggeligt efter brug,

- at pakninger, ventiler, cisternehaner m.v. holdes i orden og repareres i overensstemmelse med de herfor fastsatte bestemmelser,

- at opsatte automatiske reguleringsanordninger, hvortil vedligeholdelses- og betjeningsinstrukser om nødvendigt leveres af FBT(BA), fungerer forskriftsmæssigt,

- at fremsætte forslag til vandbesparelser i forbindelse med unormalt stort vandforbrug til vask af køretøjer, køleanlæg m.v., samt

- at foretage periodiske aflæsninger af vandmålere (herunder bimålere) med henblik på konstatering af evt. ekstraordinært forbrug, der kan skyldes utætheder i ledningsnet og/eller urimeligt vandforbrug i visse enkeltinstallationer.

AFSNIT IV

GRØFTER SAMT KLOAK- OG SPILDEVANDSRENSNINGSANLÆG

21. De til pasning og rensning af afløbssystemer nødvendige redskaber, materiel m.v. anskaffes i nødvendigt omfang og vedligeholdes af KFM efter forhandling med FBT(BA).

22. Planer over etablissementets afløbssystem med angivelse af specialbrønde leveres af FBT(BA).

23. Bortskaffelse af forurenende stoffer (olieaffald, fedt, syre eller andre kemikalier) påhviler KFM i overensstemmelse med de herom af miljømyndigheder m.fl. udgivne bestemmelser.

Når der anvendes forurenende stoffer, skal det påses, at de brugende enheder alene benytter afløbssystemet i overensstemmelse med de herfor givne forskrifter.

Opmærksomheden henledes i denne forbindelse på, at brandfarlige væsker af underklasse 2 (d.v.s. væsker, der er blandbare med vand i ethvert forhold) ikke kan tilbageholdes i en normal benzinudskiller.

24. Hvor bygninger eller dele af bygninger ikke er i brug, skal KFM påse, at vandlåse i toiletskåle, urinaler, gulvafløb, håndvaske, køkkenvaske etc. stedse er vandfyldte for at hindre lugtgener. Såfremt bygningen er uopvarmet tilsættes i frostperioder salt i fornødent omfang i nævnte vandlåse.

25. Oprensning og udskylning af samlebrønde, specialbrønde, slamfang m.v. foretages ved KFM foranstaltning.

Arbejdet udføres efter behov og som retningslinier tjener følgende vejledning

-------------------------------------------------------------------- Installation Frekvens Anmærkninger -------------------------------------------------------------------- Køkkenbrønde M I JUN, JUL, AUG 2-3 X M --------------------------------------------------------------------- Rendesten og vejbrønde H Om efteråret efter løvfald --------------------------------------------------------------------- Tagvandsbrønde Å Om efteråret efter løvfald --------------------------------------------------------------------- Benzinudskiller M ------------------------------------------------------------------- Installation Frekvens Anmærkninger ------------------------------------------------------------------- Neutraliserings- brønde (Å) Efter særlig instruks ------------------------------------------------------------------- Septictanke H ------------------------------------------------------------------- Sandfang ved vaskepladser M -------------------------------------------------------------------- Bassiner for recirkuleret H vaskevand -------------------------------------------------------------------- M = månedlig, H = 2 gange årlig, Å = årlig. --------------------------------------------------------------------

26. Oprensning af grøfter påhviler KFM i overensstemmelse med de herfor af FBT(BA) fastsatte bestemmelser.

Oprensning af grøfter foretages normalt 1 gang årligt; vandløb, der er underkastet offentligt tilsyn, oprenses i overensstemmelse med de af det lokale vandsyn givne bestemmelser.

Ødelæggelser af grøftekanaler o.lign., der fremkommer ved brug af øvelsespladser, skydebaner m.v., udbedres i overensstemmelse med de herfor af KFM udgivne bestemmelser ved den pågældende brugende enheds foranstaltning. Det påhviler KFM at påse, at udbedring finder sted på forsvarlig måde.

Større grøfter, der er beliggende uden for forsvarets etablissementer, men for hvilke oprensningspligt påhviler forsvaret, oprenses almindeligvis ved FBT(BA) foranstaltning.

27. Drift af og tilsyn med spildevandsrensningsanlæg, overfaldsbygværker, kloakpumpestationer og drænvandspumpestationer

varetages for det enkelte anlæg af KFM efter særlig instruks udarbejdet af FBT(BA). Slam deponeres efter pågældende Kommunalbestyrelses bestemmelse.

Kopi af myndighedens tilsynsrapport og spildevandsanalyser tilsendes FBT(BA).

AFSNIT V

EL-INSTALLATIONER

28. De for belysning m.m. nødvendige anlæg (tavleanlæg, ledningsnet, armaturer, stikkontakter m.v.) leveres, installeres og vedligeholdes med efternævnte undtagelser af FBT(BA).

29. Løse belysningsarmaturer (læselamper, arbejdslamper, bordlamper m.v.) leveres af FMI uden lyskilde (glødelamper og lysstofrør). Disse anskaffes og isættes af KFM.

Særlige belysningsarmaturer (operations- og undersøgelseslamper m.v.) til anvendelse i forsvarets infirmerier m.v. anskaffes af HMAK og leveres med lyskilder.

30. Ovennævnte belysningsarmaturer, lamper m.v. vedligeholdes af KFM. Udskiftning af lyskilder påhviler KFM; der skal anvendes samme størrelse og type som ved førsteanskaffelsen.

Rekvisition og indkøb sker i henhold til de af FMI udgivne bestemmelser.

31. Vedrørende el-installationer samt anskaffelse, opsætning og vedligeholdelse af belysningsarmaturer (lamper) og lyskilder i boliger henvises til de i boligregulativet herom fastsatte bestemmelser.

32. For tilsyn med samt vedligeholdelse og reparation af generatorer, omformere, ensrettere og eltavleanlæg på flådestationer, flyvestationer, større POL-anlæg m.v. udarbejdes særlige retningslinier for det enkelte etablissement af anskaffende MAK og FBT(BA).

33. Vedrørende levering, installation og vedligeholdelse af stærkstrømsdrevne maskiner og aggregater m.v. og de dertil nødvendige el-installationer samt afholdelse af de hermed

forbundne udgifter henvises til de i bilag 9 fastsatte bestemmelser.

AFSNIT VI

LUFTBESKYTTELSESANLÆG

34. Som grundlag for KFM ved udarbejdelse af bestemmelser for brug af og tilsyn med etablissementernes luftbeskyttelsesanlæg gælder efternævnte forskrifter.

35. Luftbeskyttelsesanlæg skal stedse holdes i brugsklar stand. Hvor stedlige forhold (f.eks. fugtighed) nødvendiggør afvigelser herfra, skal anlæggene kunne sættes i brugsklar stand med kort varsel.

En af FBT udarbejdet detaljeret, teknisk betjeningsvejledning, omfattende afprøvning og etablering af forskellige driftsformer for anlægget, skal være til stede umiddelbart ved anlægget.

36. Ventilationsanlæg skal tilses og prøves med passende mellemrum. Gasventilationsanlæg, kombineret med fredsventilationsanlæg, skal med passende mellemrum - normalt 1 gang hver måned - afprøves og omstillingsventilerne røres.

37. Filtre skal opbevares forskriftsmæssigt med tæt tilskruede dæksler og så vidt muligt i umiddelbar nærhed af ventilatoren. Forfiltre efterses og renses med passende mellemrum, evt., fornyes udskiftelige kassetter eller lignende.

Til afprøvning og indøvelse af montering må kun anvendes kasserede filtre eller tildannede attrapper med samme mål som de originale.

Ikke funktionsduelige filtre afleveres til ombytning/regenerering ved BT(BA) efter dennes anvisning.

38. Overtryksmålere og -ventiler tilses og prøves/bevæges med passende mellemrum, normalt 1 gang hver måned.

Gastætte døre og lemme tilses og bevæges med passende mellemrum, normalt 1 gang hver måned; såfremt en gummitætning har været aftaget, påses det, at den strækkes passende ved påsætning, således at der opnås fuldstændig tæthed.

Hvor gastætte døre og lemme i beskyttelsesanlæg forudsættes tættet med pasta, må det påses, at sådan pasta stadig forefindes i brugsklar stand.

40. I gassikre luftbeskyttelsesanlæg, hvor der er installeret nødaggregater, må det med passende mellemrum - normalt 1 gang hver måned - kontrolleres, at gassikringen ikke kompromitteres af ledninger til køleluft, maskinlufttilførsel eller udstødningsluft; aggregatrummet kan evt. udføres lufttæt afsondret fra det gassikrede område.

41. Om fejl og mangler, der ikke umiddelbart kan eller må af hjælpes ved KFM foranstaltning, indberettes til FBT(BA).

KAPITEL 8 RENHOLDELSE

KAPITEL 8

RENHOLDELSE

GENERELT

8.1. KFM er ansvarlige for renholdelse af forsvarets etablissementer, herunder for udførelse af en grundigere rengøring efter behov inden for de hertil anviste midler og i overensstemmelse med efternævnte bestemmelser.

BRUGENDE ENHEDER

8.2 Inden for de lokaliteter (belægningsområder, depoter, værksteder, vaskepladser, parkeringspladser, materieloplagspladser m.v.), der er stillet til rådighed for enkelte brugende enheder , foretages rengøringen ved disses foranstaltning i den udstrækning, den ikke udføres af KFM.

For lokaliteter af ovennævnte art, der er til fælles benyttelse for flere enheder , fordeler KFM rengøringspligterne på disse.

De brugende enheder er ansvarlige for, at renholdelsen af de tildelte lokaler m.v. bliver udført, samt at de udføres efter de i bilag 5 fastsatte retningslinier.

SKOLER

8.3 Ved forsvarets skoler udføres den rengøring, der ifølge ovennævnte bestemmelser påhviler de brugende enheder, ved KFM foranstaltning under anvendelse af civil arbejdskraft, medmindre denne tjeneste henregnes som en del af uddannelsen og fremgår af de for skolerne fastsatte uddannelsesbestemmelser.

KONTORER, UNDERVISNINGSLOKALER, OPHOLDSSTUER M.V.

8.4 Rengøring af kontorer, undervisningslokaler, frokost- og spiselokaler, fælles opholdslokaler m.v. foretages ved KFM foranstaltning.

CAFETERIAOMRÅDER

8.5 Rengøring af cafeteria-lokaliteter (køkken- og udleveringsfaciliteter) samt aftørring af borde i spiselokalerne udføres af det her ansatte personale. Rengøring af spisesale og spiselokaler udføres normalt ved KFM foranstaltning.

VEJE, PLADSER, BEPLANTEDE OMRÅDER M.V.

8.6 Det påhviler KFM at drage omsorg for overholdelsen af de forpligtelser med hensyn til fejning, snerydning og grusning af visse gade- og vejstrækninger m.v., der i henhold til de almindelige politivedtægter m.v. for de pågældende områder påhviler lodsejerne og dermed KFM.

8.7 Beplantede områder .

a. Vedligeholdelsesarbejder i beplantede omrader (græssåning, indkøb af kunstgødning m.v., beplantning i busketter, fældning og beskæring af træer m.v.) samt bekæmpelse af skadedyr (mosegrise o. lign.) og skadevoldende planter i de beplantede områder udføres ved FBT(BA) foranstaltning.

b. Pasning af de beplantede områder i øvrigt, herunder brandbælter, (græs- og hækklipning, spredning af gødning, fjernelse af ukrudt og visne blade, rivning m.v.) påhviler KFM.

c. Vedrørende pasning af forsvarets haver til privat brug henvises til kapitel 5, afsnit I samt bilag 2.

ARBEJDSKRAFT OG MASKINER

8.8 Til udførelse af de renholdelses- og vedligeholdelsesopgaver - herunder snerydning -, der påhviler KFM, benyttes civil arbejdskraft. Under særlige omstændigheder kan KFM træffe bestemmelse om afgivelse af mandskab fra de på etablissementet indkvarterede enheder til udførelse af snerydning.

8.9 KFM anskaffer arbejdsbesparende maskiner/materiel således

a. Køretøjer (traktorer, biler og gaffeltrucks) til brug for etablissementsdriften, anskaffes jf. hjulkøretøjsplanerne i HRN, SVN og FLV efter indstilling fra KFM til KOMY.

b. Hvor ramme-/prisaftaler er indgået, anskaffes etablissementsmateriel via HMAK ved brug af rekvisition. Hvor ramme- /prisaftaler ikke er indgået, anskaffes etablissementsmateriel ved KFM foranstaltning. KFM kan eventuelt rådføre sig med HMAK, tlf. (O8) 92 61 11, inden tilbud indhentes og leveringsaftaler indgås.

c. KFM skal ved anskaffelser følge de i FKOBØ.604-2, Forsvarets Indkøbsbestemmelser, fastsatte principper. Ved anskaffelse til en værdi af over kr. 15.000 excl. MOMS, skal kopi af indkøbsordre indsendes til Rigsrevisionen, jf: FKOBST Ø.604-2, afsnit III, pkt. 12.a.

KFM under HJK henvises til gældende HJVBST.

RENOVATION

8.10 KFM afslutter de nødvendige aftaler/kontrakter vedrørende fjernelse af dagrenovationen, idet dog bortsalg af køkkenaffald sker ved cafeteriets foranstaltning.

OLIE- OG KEMIKALIEAFFALD

8.11 Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald sker i h.t. lov om bortskaffelse m.v. af olie- og kemikalieaffald (Lov nr. 178 af 24 MAJ 1972) og Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 410 af 27 JUL 1977 og nr. 121 af 17 MAR 1976 med ændring af 3 JUL 1980, samt ved efterlevelse af de af kommunale myndigheder lokalt fastsatte bestemmelser.

RENGØRING AF KVARTERER OG BOLIGER

8.12 Kvarterer .

Rengøring af kvarterer sker normalt ved KFM foranstaltning. Lejeren kan dog efter aftale med KFM selv foretage rengøring. Betaling er (jf. KFF B.28-1982) fastsat således

- hvis kvarteret bebos af 1 person, betales et rengøringsbidrag svarende til 25% af kvarterbidraget,

- hvis kvarteret bebos af 2 personer, betales 65% af nævnte rengøringsbidrag for hver person,

- hvis kvarteret bebos af 3 eller flere personer, eller hvor indkvartering finder sted på belægningsstuer, betales der ikke for rengøring.

Boliger .

Rengøring af boliger sker ved beboernes foranstaltning.

RENGØRINGSMIDLER OG -REKVISITTER

8.13 Det påhviler KFM at anskaffe og vedligeholde de til renholdelsen af etablissementet nødvendige rekvisitter og rengøringsmidler (herunder gulvlak, bonevoks, polish m.v.) i overensstemmelse med de til enhver tid herfor fastsatte bestemmelser.

8.14 KFM

- sørger for udlevering af rekvisitter og rengøringsmidler til rengøringspersonalet og de brugende enheder samt til lejerne af de kvarterer, hvor de pågældende selv foretager/skal foretage rengøring,

- fører kontrol med, at de udleverede rekvisitter er i brugbar stand, samt

- påser, at renholdelse foretages under iagttagelse af økonomiske og hygiejniske hensyn og udføres i nøje overensstemmelse med de for rengøring af de forskellige gulvbelægninger m.v. og for anvendelse af de forskellige rengøringsmidler m.v. fastsatte forskrifter.

METODER M.V.

8.15 Bygningers og lokalers renholdelse udføres i øvrigt i henhold til de i bilag 5 anførte bestemmelser.

§ 8. Staten afholder udgiften til den ydre og indre vedligeholdelse af boligen, jf. dog stk. 3 og § 10. Ved anskaffelse af tapeter deltager staten dog kun i udgifterne med et beløb, svarende til prisen for tapeter i tilsvarende private lejligheder. Ønskes tapeter anskaffet til højere pris, må brugeren afholde hele den derved foranledigede merudgift også for så vidt angår opsætning. Den tapetpris, som vil kunne afholdes fuldt ud af staten, ansættes til enhver tid af Finansministeriet.

Udgifterne til rengøring efter istandsættelse i forbindelse med brugerskifte påhviler staten. Rengøring efter andre istandsættelsesarbejder i boligen påhviler brugeren, der tillige besørger den rengøring, som under arbejderne er nødvendig for, at disse kan udføres.

Fernisering af trægulve, oliering af linoleum og tilsvarende gulvbelægning samt boning af parketgulve udføres og bekostes af brugeren.

For så vidt trappegange eller udhuse (udhusrum) er fælles for flere tjenesteboliger eller for et offentligt kontor og en bolig, bekostes vedligeholdelsen af staten.

BILAG 9

STÆRKSTRØMSMASKINER OG SVAGSTRØMSANLÆG

GENERELT

1. For levering, installation og vedligeholdelse af elektriske maskiner og aggregater m.v., der tilsluttes eller udføres i forbindelse med el-installationer på forsvarets etablissementer, jfr. dog bilag 8, pkt. 32, samt svagstrømsanlæg af permanent karakter, der ikke er omfattet af bestemmelserne i kapitel 6 og bilag 8, gælder efternævnte bestemmelser.

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

2. De for maskiner og aggregater samt svagstrømsanlæg nødvendige forsyningsledninger og tavleanlæg (herunder bimålere) leveres, installeres og vedligeholdes af FBT, også for så vidt angår de efter forholdene nødvendige igangsættere, termosikringer og motorskabe, såfremt disse dele ikke på forhånd er sammenbygget med de pågældende maskiner m.v.

De med levering og installation forbundne udgifter afholdes af de til FBT rådighed værende midler eller omposteres i henhold til herom truffet aftale af FBT til den for de pågældende maskiner anskaffende myndighed, jf. kapitel 4.

3. De for maskiner og aggregater m.v. nødvendige fundamenter, faste konsoller o.lign. leveres (udføres) af FBT; vedrørende udgifternes kontering gælder det i pkt. 2 anførte.

4. Undersøgelse af, hvorvidt de anskaffede maskiner m.v. er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, påhviler den for maskinerne m.v. anskaffende myndighed, der ligeledes indhenter eventuel fornøden godkendelse af maskinerne m.v. (type m.m.).

Undersøgelse af, hvorvidt anbringelse af de pågældende maskiner m.v., som påregnet, er i overensstemmelse med gældende love og bestemmelser, påhviler FBT(BA), der ligeledes indhenter eventuel fornøden godkendelse af denne anbringelse.

TRANSFORMERANLÆG

6. Til transformeranlæg leveres, installeres og vedligeholdes normalt alle højspændingsanlæg af pågældende el-forsyningsselskab.

7. Bygninger for transformeranlæg samt alle installationer på lavspændingssiden udføres og vedligeholdes sædvanligvis af FBT(BA).

BYGNINGSTEKNISKE MASKINER

8. Bygningstekniske maskiner og aggregater i fast installation, der tjener til etablissementernes forsyning med vand, damp, varme, kulde, ventilation, luftkonditionering, affugtning (af bygninger eller dele heraf eller af objekter og materielgenstande i bygninger), elektricitet (herunder fast opstillede nødaggregater og mobile generatorer, der alene er beregnet til strømforsyning af kommandantskabsanlæg) leveres, installeres og vedligeholdes frem til aftapningsstedet af FBT (BA).

På enkelte (specielle) etablissementer finder nogen vedligeholdelse dog sted ved KFM foranstaltning efter direktiv fra FBT(BA).

9. Mobile anlæg (transportable generatorer, transportable affugtningsanlæg anvendt til temporær affugtning), der er beregnet til levering af samme art forsyninger som nævnt i pkt. 8, leveres af pågældende MAK. For disse anlæg gælder følgende

- Installation af fast forbindelse ført frem til aftapningsstedet leveres, installeres og vedligeholdes af FBT(BA); vedrørende kontering af disse udgifter henvises til det i pkt. 2 anførte.

- Installationer i det mobile anlæg, herunder tilslutningsledninger (-kabler) leveres, installeres og vedligeholdes af pågældende MAK.

VÆRKSTEDSMASKINER

10. Værkstedsmaskiner, trykluftanlæg, værkstedskraner, løbekatte, autolifts, ensrettere m.m. leveres, opstilles og vedligeholdes for de fabrikerende virksomheder af de pågældende selv, for værnene af de for de pågældende maskiner og anlæg m.v. anskaffende myndigheder, for så vidt angår placering efter forudgående aftale med FBT(BA).

11. Levering samt tilslutning til og vedligeholdelse af fødeledninger til de nævnte værkstedsmaskiner, evt. fordelingsledninger fra aggregatets sekundærside, herunder fast monterede tilslutningsarmaturer, samt andre bygningsforanstaltninger (fundamenter, støddæmpere, kranskinner o.lign.) i forbindelse med opstillingen, udføres af FBT(BA); vedrørende kontering af disse udgifter henvises til det i pkt. 2 anførte.

VASKERIMASKINER

12. I de for større boligområder udførte fælles vaskerilokaler (vaskeribygninger m.v.) anskaffes, installeres og vedligeholdes de nødvendige vaskerimaskiner (vaskerimaskiner, centrifuger og el-ruller m.v.) af FBT(BA).

13. Løst inventar (skyllekar m.v.) til vaskerilokaler og lign. leveres af FMI efter forhandling med FBT(BA).

14. Ansvaret for den rette brug og behandling af dette udstyr i overensstemmelse med de af KFM efter forhandling med FBT(BA) fastsatte bestemmelser påhviler de daglige brugere, tilsynet med bestemmelsens overholdelse KFM.

CAFETERIAUDSTYR

15. Fast installerede el-køkkenapparater (f.eks. el-kogegryder, el-stegepander, el-komfurer, indbyggede el-varmeskabe m.v.) og indbyggede køleskabe, der tilsluttes et fælles aggregatanlæg, leveres, monteres og vedligeholdes af FBT(BA).

16. Maskiner m.v. til brug i forsvarets cafeterier, marketenderier m.v. (hakkemaskiner, skrællemaskiner, brødskæremaskiner samt løse køleskabe, kumme- og skabsfrysere m.v.) leveres af FMI efter forudgående forhandling med FBT(BA).

Montering udføres af eller efter aftale med FBT(BA).

17. Tilbehør til el-kogeapparater (gryder, kedler, pander m.v.) til brug i forsvarets køkkener, marketenderier m.v. leveres af FMI. Brugervedligeholdelsen påhviler KFM.

18. Vedrørende el-kogeapparater og tilbehør hertil i forsvarets boliger henvises til bilag 2.

ELEVATORER

19. Elevatorer leveres, monteres og vedligeholdes af FBT; ammunitionselevatorer til sø- og kystforter dog af SMK.

STATIONÆRE DRIVMIDDELANLÆG

20. Stationære brændstofforsyningsanlæg (Jyske Rørsystem, separate tankområder, kaserne-, flyve- og flådestationsanlæg m.fl.) udføres og vedligeholdes af FBT.

UDSTYR TIL INFIRMERIER, LÆGESTUER OG TANDKLINIKKER

21. Udstyr (sanitetsmateriel) til infirmerier, lægestuer og tandklinikker anskaffes af HMAK efter fornøden forudgående forhandling med FBT(BA) og vedligeholdes af KFM efter bestemmelser, der udsendes af HMAK.

El-tilslutning og evt. bygningsforanstaltninger i forbindelse med montering udføres af eller efter aftale med FBT(BA). Vedrørende de hermed forbundne udgifters kontering henvises til pkt. 2.

22. Opsætning af røntgenanlæg samt udvidelse eller ændring af bestående anlæg anmeldes til Sundhedsstyrelsen efter retningslinier, angivet i Sundhedsstyrelsens gældende bekendtgørelse.

Røntgenanlæg må ikke tages i brug, før Sundhedsstyrelsens godkendelse foreligger. Stabstandlægen ved FKO er af Sundhedsstyrelsen udpeget som ansvarlig leder af røntgenanlæg ved forsvarets tandpleje.

LUFTVÆRNSSIRENER

23. Luftværnssirener og andre alarmsirener leveres, monteres og vedligeholdes efter nærmere bestemmelse af OFM, for så vidt angår placering dog efter godkendelse af og for så vidt angår opsætning og el-tilslutning efter aftale med eller ved foranstaltning af FBT(BA).

Vedrørende kontering af de hermed forbundne udgifter henvises til pkt. 2.

SVAGSTRØMSANLÆG

24. Svagstrømsinstallationer, der er påkrævede i henhold til bygningsreglement, offentlige brandsikringsbestemmelser o.lign. eller er nødvendige ved etablering af bygningstekniske anlæg, etableres normalt af FBT(BA).

25. Øvrige svagstrømsanlæg leveres, opstilles og vedligeholdes normalt af de for de pågældende anlæg anskaffende myndigheder efter forudgående aftale med FBT(BA). Nødvendige bygningsmæssige foranstaltninger i forbindelse med opstillingen udføres af eller efter aftale med FBT(BA); vedrørende kontering af disse udgifter henvises til det i pkt. 2 anførte.

KAPITEL 9 ORDEN

KAPITEL 9

ORDEN

GENERELT

9.1 Alle skal udvise ordentlig, renlig og sømmelig adfærd på forsvarets etablissementer og anlæg samt efterkomme de af KFM i så henseende givne bestemmelser.

9.2 De på forsvarets etablissementer indkvarterede må ikke i kvarterer, lukafer m.v. underbringe personer uden tilknytning til forsvaret, og kun med KFM tilladelse personer med tilknytning til forsvaret.

9.3 Folkeregistre kan pålægge KFM at give oplysning om, hvem der ind- og udflytter af de under vedkommende KFM hørende boliger, kvarterer m.v.

Sådanne oplysninger skal tilgå folkeregistret senest 5 dage efter flytningen.

9.4 KFM udarbejder på grundlag af bestemmelserne i dette kapitel, og i øvrigt under hensyntagen til lokale forhold, fornødne supplerende ordensbestemmelser for de forskellige lokalers og faciliteters anvendelse og fører tilsyn med, at bestemmelserne efterleves.

DYREHOLD

9.5 Dyrehold er normalt ikke tilladt på forsvarets etablissementer. KFM kan dog give tilladelse hertil, eventuelt på særlige vilkår.

BESØG

9.6 KFM fastsætter de nærmere bestemmelser for besøg til indkvarteret personel i overensstemmelse med FKODIR 0.206-2, Direktiv for bevogtning af forsvarets etablissementer i fredstid.

BENYTTELSE AF CAFETERIA

9.7 De på forsvarets etablissementer værende cafeterier, marketenderier og lign. må kun benyttes af militært personel samt af personer, der er indkvarteret, har ophold eller er ansat på etablissementet eller på anden måde har tilknytning til dette, alt efter herom af KFM og af OFM fastsatte nærmere bestemmelser. (Bestemmelser for forsvarets cafeterier).

FORHANDLING OG INDFØRELSE AF VARER M.V.

9.8 Forhandling af varer og lignende uden for cafeterier, marketenderier m.v: må kun ske med KFM forud meddelte skriftlige tilladelse. KFM kan forbyde indførelse, opbevaring og indtagelse af vin, øl og spiritus på forsvarets etablissementer eller dele heraf.

STØJ

9.9 Al unødig støj - herunder støjende brug af fjernsyns- og radioapparater, pladespillere m.v. - er forbudt på forsvarets etablissementer.

OPSÆTNING AF ANTENNER

9.10 Militært personel, som har lejet kvarter af forsvaret, kan med tilladelse fra det lokale KMDSK benytte civilt amatør- og privatradiomateriel på det lejede kvarter under iagttagelse af P&T regler herfor.

Opsætning af radio- og fjernsynsantenner, herunder antenner til brug for amatørradiovirksomhed, må kun finde sted med tilladelse fra KFM evt. efter forudgående forhandling med FBT (BA).

PRIVATE MØBLER

9.11 Private møbler o. lign. må kun benyttes som et supplement til det på forsvarets kvarterer værende inventar. Kun efter tilladelse fra KFM kan forsvarets inventar erstattes af privat inventar.

FOTOGRAFERING

9.12 Jf. Borgerlig Straffelov paragraf 110a nr. 1 er der givet forbud mod at fotografere ikke almentilgængelige militære etablissementer m.v. Herudover fastsætter KFM nærmere bestemmelser i overensstemmelse med FKODIR 0.206-2.

BRANDMÆSSIGE BRUGSFORHOLD

9.13 Alle pudsemidler (klude, blår, tvist o. lign.), der har været benyttet sammen med fedtholdige stoffer (vaseline, vaselineolie, ferronat, petroleum m.v.), eller som er gennemtrukket med fernis el. lign., kan frembyde fare for brand ved selvantændelse og skal derfor efter afbenyttelsen brændes eller opbevares på brandsikker måde, f.eks. i blårspande (metalbeholdere) med låg, anbragt i fri luft eller på fast gulv (klinkegulv, asfaltgulv eller lign.) Mindste afstand fra brændbar væg eller tilsvarende er 0,25 m.

9.14 Tobaksrygning og brug af åben ild er forbudt på forsvarets etablissementer i garager, depoter og magasiner.

I andre lokaliteter, hvor tobaksrygning af KFM eller anden myndighed forbydes, opsættes skilte: »Tobaksrygning forbudt«, jf. bl.a. de af MAK udsendte forbud mod tobaksrygning i visse værkstedslokaler m.v.

KFM kan herudover fastsætte indskrænkninger bl.a. med hensyn til brug af åben ild.

Det påhviler enhver at påse, at brug af bl.a. åben ild, el-kraft og

varme ikke udsætter forsvarets etablissementer for unødig brandfare.

ELEKTRISKE APPARATER

9.15 Private el-varmeovne, el-dypkogere og kogeplader må ikke anvendes på kvarterer, belægningsstuer og lignende steder.

Hvor særlige omstændigheder gør det umuligt for det indkvarterede personel at benytte de på etablissementet værende opvarmningsmidler, eller hvor kvarterområderne er beliggende i større afstand fra cafeteria eller lignende, kan KFM dog undtagelsesvis tillade, at der i hvert kvarterområde opstilles een privat kogeplade.

Tilladelse til brug af private el-kogeplader (herunder kaffemaskiner) på forsvarets etablissementer må endvidere kun gives, såfremt apparaterne kan benyttes på en sådan måde, at de af hensyn til brandsikkerheden stillede krav er opfyldt. Der må ikke meddeles tilladelse til brug af omhandlede apparater, såfremt en sådan tilladelse vil medføre krav om bygningsforanstaltninger af hensyn til brandsikkerheden og el-forsyningen.

Før tilladelse til anvendelse af el-kogeplader eventuelt gives, skal oplysning om brandsikkerhedskrav og el-installationernes belastningsevne i forbindelse med brug af disse apparater indhentes af KFM fra FBT(BA).

GAVER OG UDSTILLINGER

9.16 Såfremt der over for forsvarets myndigheder fremsættes tilbud om ydelse af tilskud eller gaver m.v. (donationer) forholdes som anført i KFF B.1-1981, dog således at afgørelse om tilbud, hvis værdi ikke overstiger det i ovennævnte KFF fastsatte beløb, træffes af KFM, evt. i samråd med FBT(BA).

9.17 Udgifter i forbindelse med evt. kunstudstillinger for bl.a. forsvarets personel på forsvarets etablissementer er forsvaret uvedkommende.

KFM skal påse, at der ikke påføres forsvarets bygninger, inventar m.v. beskadigelser i forbindelse med afholdelse af sådan arrangementer.

PARKERING

9.18 Parkering af biler og motorcykler samt anbringelse af cykler, knallerter, campingvogne, både m.v. skal ske i overensstemmelse med de af KFM herom udgivne bestemmelser.

FLAGNING

9.19 Vedrørende flagning m.v. henvises til bestemmelserne i bilag 7.

RADIO- OG FJERNSYNSLICENS

9.20 KFM m.fl. er ansvarlige for, at betaling af licensafgift for de i samlingsstuer og fritidsområder anvendte radio- og TV-modtagere, der er optaget i materielregnskabet, finder sted.

§ 9. Når der i boligen installeres elektrisk lys, udføres anlægget på statens regning indtil lampestederne.

Lamper og belysningslegemer med tilbehør anskaffes af brugeren og opsættes og nedtages ved dennes foranstaltning og på dennes bekostning. Lampesteder, som i henhold til stærkstrømsregulativet skal udføres vandtætte, forsynes med vandtæt belysningsarmatur på statens regning.

Gasapparater, gasstegeovne, elektriske kogeplader, kogekar, ovne og elektriske komfurer m.v. anskaffes af brugeren.

I tilfælde, hvor der undtagelsesvis, f.eks. hvor gas ikke forefindes, installeres elektrisk køkken, og tilbehøret hertil - såsom kogeplader, komfurer, gryder. pander m.v. - betales af staten, træffes særlig aftale om en årlig afgift til forrentning og amortisation af tilbehøret.

BILAG 10

AFMÆRKNING

GENERELT

1. KFM er ansvarlig for, at lokalt etableret skiltning/afmærkning ikke kan forveksles med de jf. efterfølgende punkter etablerede afmærkninger.

2. KFM skal kontrollere, at den fornødne skiltning er til stede og i nødvendigt omfang rekvirere bistand til etablering/retablering/ vedligeholdelse af afmærkningen ved MAK eller FBT(BA).

FÆRDSELSTAVLER M.V.

3. KFM kan - efter indhentet godkendelse ved den lokale polimyndighed - indstille til FBT(BA) om opsætning/flytning af evt. nødvendige færdselstavler.

4. Henvendelser fra de lokale politimyndigheder om opsætning eller flytning af færdselstavler ved forsvarets etablissementer videresendes til FBT(BA).

5. Såfremt KFM ønsker at opsætte færdselstavler m.v. i forbindelse med veje, hvor forsvaret ikke er ejer, skal både vejejerens og politimyndighedens tilladelse indhentes, inden indstilling til FBT(BA) foretages.

AFSPÆRRINGSAFMÆRKNING

6. Omfang og placering af afmærkning med tavler m.v. på forsvarets etablissementer, herunder speciel afmærkning i tilslutning til forsvarets øvelsesterræner samt flyfelter, fastsættes af KFM efter forhandling med FBT(BA).

7. Forsvarets skydepladser afmærkes efter bestemmelserne i FKOBST 0.610-4, Forsvarets skydepladser. Oprettelse - Brug - Inspektion.

SIKKERHEDSSKILTNING

8. Afmærkning udføres i henhold til Arbejdsministeriets bestemmelser.

9. Afmærkning i henhold til gældende byggelovgivning m.v. - herunder brandloven - påhviler FBT. FBT foranlediger således de fornødne afmærkninger opsat i forbindelse med de af FBT(BA) tilvejebragte brandsikringsforanstaltninger og brandslukningsmateriel m.v.

10. Afmærkning i forbindelse med tekniske installationer, maskiner og aggregater m.v. påhviler den anskaffende myndighed. Afmærkning af evt. fundamenter, konsoller o.lign. påhviler FBT(BA).

11. Det påhviler KFM eller efter dennes nærmere bestemmelse vedkommende brugende myndighed at opsætte de af Justitsministeriet påbudte advarselsskilte om fjernelse ved brand af beholdere (gasflasker) med sammentrykkede, fordråbede eller under tryk opløste luftarter, herfra dog undtaget beholdere med rumfang mindre end 12 liter, kulsyrebeholdere til ildslukningsapparater samt beholdere, der hører til et i husholdning installeret flaskegasanlæg, når indholdet er under 11 kg.

KFM rekvirerer disse skilte ved MAK.

12. KFM indstiller til FBT(BA) om etablering af skilte, der advarer mod eksplosions- og brandfare eller tilstedeværelsen af radioaktivt materiel m.v.

Denne afmærkning skal bl.a. foretages i forbindelse med ammunitionslagre, brændstofdepoter, områder med forsagere, opbevaringssted for radioaktive kilder m.v.

AFMÆRKNING AF HJÆLPETJENESTER (BEDRIFTVÆRN)

13. KFM indstiller til FBT(BA) om tilvejebringelse af de nødvendige skilte i forbindelse med afmærkning af de for etablissementets hjælpetjenester nødvendige faciliteter.

KAPITEL 10 BRANDMÆSSIGE FORHOLD

KAPITEL 10

BRANDMÆSSIGE FORHOLD

GENERELT

10.1 Nærværende kapitel er udarbejdet i tilslutning til de af Justitsministeriet og Statens Brandinspektion m.fl. givne bestemmelser vedrørende brandmæssige forhold.

10.2 De pågældende bestemmelser - der også er gældende for forsvarets etablissementer - findes i

- Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 365 af 28. Juli 1983 af brandloven,

- Statens Brandinspektions »Driftsmæssige forskrifter« samt

- Statens Brandinspektions »Tekniske forskrifter«.

Der henvises herudover til de i forbindelse med brandloven udstedte bekendtgørelser, cirkulærer m.v. samt til de særlige bestemmelser og vejledninger, der er udsendt af forsvarets faglige myndigheder.

OVERTILSYN MED BRANDTJENESTEN

10.3 Overtilsynet med brandtjenesten på forsvarets etablissementer påhviler KOMY, for HJV etablissementer vedkommende HJVR.

DE KOMMANDANTSKABSFORVALTENDE MYNDIGHEDER

10.4 KFM er ansvarlig for, at brandtjenesten på det(de) under denne hørende etablissement(er) udøves i overensstemmelse med de almindelige og særlige militære bestemmelser vedrørende brandmæssige forhold.

KFM skal ved anbringelse af løsøregenstande og -beholdninger i forsvarets ejede og lejede bygninger påse, at de brandsikringsmæssige forhold i de pågældende bygninger er forsvarlige.

KFM skal med passende mellemrum gennemgå brandsikringsforanstaltningerne på det(de) under denne hørende etablissement(er).

Brandslukningsmateriel m.v., der er tilvejebragt ved en faglig/teknisk myndigheds foranstaltning (FBT eller MAK), må alene flyttes efter forhandling med pågældende myndighed.

BRANDBEREDSKAB

10.5 KFM er ansvarlig for, at brandberedskabet - tillige omfattende evt. operativt betonede selvstændige brand- og redningsenheder - til enhver tid er effektivt, herunder at det til etablissementet leverede brandslukningsmateriel findes i brugsklar og tilgængelig stand på de fastsatte steder, samt at der er fastsat de for et effektivt brandberedskab nødvendige bestemmelser (brandplan) under hensyntagen til afstanden til nærmeste offentlige brandvæsen samt eventuelle i medfør af brandloven særligt pålagte bestemmelser, der skal sikre, at der i tilfælde af brand hurtigst muligt kan ydes bistand.

BRANDVEDTÆGT

10.6 KFM skal gøre sig bekendt med brandvedtægten (brandvedtægterne) ved den(de) primærkommune(r), der er ansvarlig(e) for at yde rednings- og slukningsarbejde på det(de) under KFM hørende etablissement(er).

10.7 Brandvedtægten indeholder bl.a. oplysning om

- brandvæsenets ordning og tjenestepligt,

- oprettelse af brandkredse i kommunen eller dele af denne,

- det brandslukningsmateriel, der skal forefindes og vedligeholdes for kommunens regning,

- det brandslukningsmateriel, grundejerne skal anskaffe og vedligeholde,

- den for brandslukningen nødvendige vandforsyning og

- brandalarmeringen.

PÅLÆG FRA BRANDMYNDIGHEDEN

10.8 KFM skal snarest underrette KOMY - for HJV etablissementer HJK, for HJVD etablissementers vedkommende dog HJVR - såfremt brandmyndigheden (brandkommissionen, i kommuner uden brandkommission politimesteren) i medfør af brandloven pålægger et af forsvarets etablissementer at træffe foranstaltninger til mindskelse af brandfaren eller sikring af forsvarlige sluknings- og redningsmuligheder i tilfælde af brand.

Dette pålæg fra brandmyndigheden kan bl.a: omfatte

- anskaffelse af brandslukningsmateriel,

- indretning af vandforsyning,

- sikring af udgangsforholdene,

- anlæggelse af adgangsveje for brandvæsenets køretøjer samt

- standpladser for brandvæsenets stiger og sprøjter.

Efter KFM indstilling påhviler det herefter de faglige myndigheder m.fl. at foranledige de pålagte foranstaltninger iværksat (FBT ved foranstaltninger, der kræver bygningsmæssige arbejder eller skal tjene til sikring af den enkelte bygning/det enkelte anlæg, og MAK vedrørende brandslukningsmateriel m.v. til bekæmpelse af/forebyggelse af brande i materielgenstande samt automobilsprøjter, slangetendere, vandtankvogne m.v.).

AFTALER MED BRANDMYNDIGHEDEN

10.9 KFM træffer i fornødent omfang aftale med brandmyndigheden om assistance ved brand på det enkelte etablissement. I denne forbindelse skal der meddeles brandmyndigheden de nødvendige oplysninger om lagre af brandfarlige væsker, gas, ammunition m.v. KFM er ansvarlig for, at oplysninger vedrørende lagre af brandfarlige væsker, gas, ammunition m.v. ajourføres. Som minimum skal de ajourførte oplysninger meddeles brandvæsenet i forbindelse med indsættelse på etablissementet.

10.10 Vedrørende forsvarets ydelse af militær hjælp henvises der til FKODIR 0.153-1.

BRANDSYN M.V.

10.11 Brandsyn m.v. på forsvarets etablissementer udøves i overensstemmelse med bestemmelserne i brandloven og Justitsministeriets bekendtgørelser m.v. derom.

10.12 Findes der ved brandsynet mangler, kan den tilsynsførende

- give pålæg om, at benyttelse ikke må ske, før manglerne er afhjulpet, og dette ved eftersyn er konstateret, eller

- fastsætte en frist, inden for hvilken manglerne skal være afhjulpet.

10.13 KFM underretter efter omstændighederne snarest belejligt

FBT(BA) med efterretningskopi til KOMY, for HJV etablissementer HJK, for HJVD etablissementers vedkommende dog HJVR, om de således meddelte forbud eller pålæg.

10.14 Efter brandsyn skal KFM fra brandmyndigheden rekvirere en udfyldt brandsynsattest, uanset om der måtte være konstateret mangler ved eftersynet. Attesten opbevares ved KFM.

MANGLENDE BRANDSYN

10.15 KFM skal, såfremt det konstateres, at der ikke afholdes regelmæssige brandsyn, henlede vedkommende brandmyndigheds opmærksomhed på forholdet.

BRANDMELDEANLÆG OG BRANDSLUKNINGSMATERIEL

10.16 Vedrørende brandmeldeanlæg se kapitel 6, afsnit VI. For så vidt forsvarets bygninger og anlæg påregnes forsynet med brandslukningsmateriel ud over, hvad der er fastsat i de under pkt. 10.2 nævnte bestemmelser, vil retningslinier herfor blive udsendt af FBT.

EFTERSYN AF BRANDSLUKNINGSMATERIEL

10.17 KFM skal mindst en gang hvert kvartal - for håndsprøjtebatterier og motorsprøjter dog mindst en gang månedlig - optælle, gennemgå og efterse brandslukningsmateriellet på etablissementet.

LYNAFLEDERANLÆG

10.18 KFM melder til FBT(BA) om konstaterede skader på de på forsvarets etablissementer udførte lynaflederanlæg.

ADVARSELSSKILTE

10.19 Nærmere bestemmelser for opsætning af advarselsskilte fremgår af bilag 10.

BRANDPLAN

10.20 KFM er ansvarlig for tilstedeværelsen af en ajourført brandplan ved det enkelte etablissement.

Denne brandplan skal omfatte

- en brandalarmeringsplan, der udarbejdes af KFM,

- en brandmaterielplan, der udarbejdes af FBT(BA), samt

- en plan over lagre af brandfarlige væsker, gas, ammunition m.v., der udarbejdes af KFM.

BRANDALARMERINGSPLAN

10.21 KFM udarbejder - i fornødent omfang i samarbejde med brandmyndigheden - en brandalarmeringsplan for det enkelte etablissement.

10.22 Brandalarmeringsplanen skal omfatte bestemmelser for

- alarmering ved opstået brand og

- iværksættelse af brandbekæmpelse,

dels ved etablissementets eget personel og materiel, dels ved en eventuel tilkaldelse af offentligt brandvæsen eller anden slukningshjælp.

10.23 Fordeling af brandalarmeringsplan .

Brandalarmeringsplanen skal være ophængt i vagtlokaler og evt. sprøjtehus samt på passende steder i indkvarteringsområder og andre bygninger, hvor militært eller civilt personel samles.

10.24 Alarmeringen skal i tilfælde af brand kunne ske sådan måde, at der snarest kan iværksættes en effektiv bekæmpelse af branden, samtidig med at der iværksættes de nødvendige forholdsregler for at begrænse omfanget af skader på personel og materiel. Alarmeringen skal ske i henhold til en af KFM særligt udgivet forholdsordre, der skal være kendt af alt på etablissementet ansat/tjenstgørende personel. Forholdsordren skal bekendtgøres for personellet gennem opslag og fornøden instruktion.

10.25 Brandalarmsignal kan gives ved brug af luftværnssirener. Brandalarmsignalet består af 2 konstante høje toner af 20 sek. varighed med 10 sek. interval.

10.26 Hvor KFM ikke til stadighed er repræsenteret på etablissementet (herunder lejede eller lånte lokaler i eller på fremmed ejendom), skal der med brandvæsenet, eventuelt med privat redningskorps eller nærboende personer, være truffet aftale om alarmering af KFM.

10.27 Tilkaldelse af slukningshjælp .

Brandalarmeringsplanen skal indeholde bestemmelser om, hvorledes eventuel slukningshjælp udefra kan tilkaldes og indsættes, idet der ved KFM foranstaltning skal være truffet fornøden aftale herom samt eventuelt indøvet tilkaldelse og opmarch under hensyn til de på etablissementet værende vandforsyningsforhold og særlige brandfarlige eller eksplosionsfarlige områder.

10.28 Kommando på brandstedet .

Ved brand m.v. på etablissementet leder chefen for KFM eller i hans fravær den af ham udpegede brandslukningsarbejdet, indtil det stedlige eller andet brandvæsen ankommer og overtager ledelsen af den tekniske indsats på skadestedet.

I kommuner med brand- eller beredskabskommission har brandinspektøren eller i dennes fravær en af ham udpeget stedfortræder kommandoen på brandstedet under sluknings- og redningsarbejdet.

I kommuner uden brand- eller beredskabskommission har brandsinspektøren (stedfortræderen) kommandoen, såfremt kommunen har eget udrykningskorps. Har kommunen ikke eget udrykningskorps, tilkommer kommandoen lederen af udrykningskorpset, medmindre den i henhold til brandvedtægten er tillagt brandinspektøren (stedfortræderen).

Den samlede indsats ved større fredstidsskader koordineres i øvrigt af politimesteren, jf. retsplejelovens § 108.

10.29 Lederen på brandstedet kan, jf. brandloven, beordre den, der er til stede ved en ildebrand til at deltage i rednings- og slukningsarbejdet. Den således beordrede skal efterkomme de givne ordrer og må ikke uden tilladelse forlade den evt. anviste post. Denne bestemmelse gælder også for det af KFM indsatte personel, efter at den civile brandinspektør (leder af udrykningskorpset) har overtaget kommandoen.

UDDANNELSE I BRANDSLUKNING M.V.

10.30 I fornødent omfang skal der ved det enkelte etablissement ved KFM foranstaltning uddannes personel til bestridelse af brandtjenesten.

10.31 KFM skal med passende mellemrum gennemgå brandtjenesten med det på det enkelte etablissement ansatte og tjenstgørende personel. Mandskab, der overflyttes til et andet etablissement, skal snarest efter indkvartering på dette have brandtjenesten gennemgået.

10.32 Ved gennemgangen skal KFM demonstrere og forklare brugen af etablissementets brandslukningsmateriel ved en øvelse. Det tilstræbes, at det størst mulige antal af det på etablissementet tjenstgørende personel deltager.

10.33 Ved øvelser med brandslanger må kun benyttes øvelsesslanger.

10.34 Demonstrationer af specielle ildslukkere (kulsyre-, skum og pulverslukkere m.v.) bør for at begrænse opladningsudgifterne indskrænkes mest muligt.

10.35 Når der anvendes brændbare væsker ved indøvelse af brandslukning, skal dette finde sted på dertil indrettede pladser med henblik på at undgå forurening af grundvand m.v.

10.36 De af de faglige myndigheder udgivne betjeningsforskrifter for anvendelse og genopladning af samt tilsyn med og kontrol af brandslukningsmateriellet skal nøje overholdes.

TILKALDELSE AF AUDITØR/POLITI

10.37 Snarest efter brandens (eksplosionens) opståen tilkalder KFM auditør til bistand ved klarlæggelse af brandårsagen. Kan man ikke komme i forbindelse med auditøren eller dennes stedfortræder tilkaldes i stedet politiet. Auditøren kan om fornødent rekvirere assistance fra politiet.

MELDINGER M.V.

10.38 I tilfælde af ikke ubetydelige brand- eller eksplosionsskader på bygninger, anlæg og løsøre indberetter KFM herom således

a. Telefonisk indberetning afgives uopholdeligt og inden 24 timer til FMN, OFM, FE, KOMY, vedkommende HJVR, FBT(BA) samt auditøren. Indberetningen skal indeholde

- oplysning om tidspunkt og sted for skaden og om muligt,

- en orientering om skadens art, omfang og årsag.

b. Skriftlig indberetning afgives snarest og så vidt muligt inden 3 x 24 timer til de i pkt. 10.38.a nævnte myndigheder, idet indberetningen stiles til OFM og øvrige er efterretningsadressater. Indberetningen skal indeholde oplysning om

- dato og tidspunkt for skadens opståen,

- sted for skadens opståen (for bygninger tillige etage),

- skadens omfang,

- skadens årsag,

- om nogen anses for skyldig i skadens opståen (i bekræftende fald oplyses hvem), om brandvæsen har været tilkaldt (i bekræftende fald oplyses hvilket brandvæsen),

- til hvilken auditør og/eller politimyndighed anmeldlse har fundet sted, samt

- skadens skønsmæssige størrelse (i kroner) opdelt på

- bygninger,

- faste genstande og

- løsøre, eventuelt efter forhandling med vedkommende faglige myndighed.

FORSVARETS BYGNINGSTJENESTE

Det påhviler FBT, at alle nybygnings-, sanerings-, ombygnings- og anlægsarbejder m.v. inden overdragelse til KFM opfylder de i gældende bestemmelser fastsatte krav til brandsikring m.v., herunder tildeling af brandslukningsmateriel m.v.

10.40 Det påhviler FBT, når nye bestemmelser vedrørende brandsikring m.v. fastsættes, at rejse sådanne bygningsmæssige sager, som de nye bestemmelser måtte give anledning til.

10.41 Det påhviler FBT at foranledige, at der på det enkelte etablissement - i det omfang det foreskrives ved Statens Brandinspektions driftsmæssige forskrifter m.v. - ved en autoriseret elektroinstallatør foretages periodisk kontrol af, at faste elektriske installationer m.v. er i forskriftsmæssig stand, og at fornøden attest tilsendes brandmyndigheden.

10.42 Brandmaterielplan .

FBT udarbejder og ajourfører for hvert enkelt etablissement en brandmaterielplan, der tilsendes KFM. Brandmaterielplanen skal udvise

- placering af brandventiler (brandhydranter) og beliggenhed af vandindtag (branddamme),

- angivelse af stopventiler på hovedledningsnettet (el, vand, gas, brændstof etc.), der evt. skal betjenes i brandtilfælde, samt

- omfang af brandslukningsmateriel og andre brandforebyggende foranstaltninger i bygninger m.v., herunder slangevinder, brandspjæld og brandventilationsåbninger.

På brandmaterielplanen skal endvidere indtegnes øvrigt af andre faglige/tekniske myndigheder leveret, fast opstillet brandslukningsmateriel.

10.43 Betjeningsforskrifter m.v.

FBT udarbejder de fornødne betjeningsforskrifter m.v. vedrørende brandslukningsmateriel m.v., der er tilvejebragt ved FBT foranstaltning.

10.44 Afmærkninger . Nærmere bestemmelser for afmærkning fremgår af bilag 10.

MATERIELKOMMANDOER

10.45 MAK er ansvarlige for anskaffelse af brandslukningsmateriel m.v. til det af MAK anskaffede materiel.

10.46 MAK er ansvarlige for anskaffelse af brandslukningsmateriel, der skal supplere det af FBT til sikring af den/det enkelte bygning/anlæg leverede materiel.Om sådanne anskaffelser sendes meddelelse til FBT(BA), jf. pkt. 10.42.

10.47 MAK er ansvarlige for, at der udgives de fornødne betjeningsforskrifter m.v. vedrørende brandslukningsmateriel m.v. tilvejebragt ved MAK foranstaltning.

§ 10 Brugeren afholder udgifterne ved fornyelse og reparationer af gas- og vandhaner, elektriske kontakter og afbrydere, vandtætte belysningsarmaturer, murværk i kakkelovne og komfurer, dørgreb, låse, nøgler samt ruder, håndvaske, badekar og badeovne, wc-skåle og wc- sæder. Staten istandsætter dog vand- og gashaner, wc-skåle, vaskekummer, badekar og badeovne, når brugeren kan godtgøre, at disse genstandes forringelse ikke skyldes hans forsømmelse.

Fremdeles påhviler det brugeren at betale sådanne vedligeholdelsesarbejder, som nødvendiggøres ved beskadigelse fra hans og hans husstands side eller i øvrigt ved tilsidesættelse af de i nærværende bestemmelser omhandlede pligter.

Endelig påhviler det brugeren for egen regning at tilså, beplante og vedligeholde have, der måtte høre til tjenesteboligen, medmindre styrelsen i særlige tilfælde træffer anden ordning.

BILAG 11

FRITIDSOMRÅDER

1. Bestemmelserne omfatter alle under KFM hørende fritidslokaler m.v. (bibliotek, læsestuer, frisørstuer, pressestuer o.lign.).

2. Fritidslokaliteterne danner den ydre ramme for tjenestestedets fritidsvirksomhed. Lokaliteterne skal være tilgængelige for alt personel.

For etablissementer under FKO ansvarsområde henvises til FKOBST P.491-1, Forsvarets fritidsvirksomhed.

Uden for rammerne af fritidslokaliteterne kan KFM - hvor mulighed foreligger og i overensstemmelse med kapitel 7 - tildele opholdslokaler, der forbeholdes en eller flere personelkategorier.

3. Tilsynet med fritidsområdet varetages efter KFM nærmere bestemmelse af den på tjenestestedet udpegede kontakt- og velfærdsofficer eller en anden udpeget befalingsmand i samarbejde med lederne af de enkelte områder (bibliotek m.v.).

SOLDATER- OG ORLOGSHJEM

4. I henhold til derom truffet aftale mellem Samrådet for de frivillige Soldaterarbejder og FMN påhviler ansvaret for drift og ledelse af soldater- og orlogshjem, som Landsudvalget for KFUM's Soldatermission, Foreningen Dannevirke eller Det Grundtvigske Soldaterarbejde har oprettet på eller ved et militært etablissement, den af de nævnte institutioner, der i det enkelte tilfælde har forestået oprettelsen. Det med den daglige ledelse m.v. af hjemmet forbundne arbejde varetages af en hertil af vedkommende institution ansat leder.

5. Det er dog ved foranstående aftale en forudsætning, at KFM bestemmelser for det militære område, inden for hvilket soldater- eller orlogshjemmet er beliggende, følges af hjemmets ledelse, bl.a. for så vidt angår bevogtning, beredskab, mørklægning o.lign., ligesom hjemmets åbningstider må være afpasset efter tjenesteforholdene på stedet.

MATERIEL TIL FRITIDSFORMÅL

6. Anskaffelse af materiel af større værdi til fritidsformål (fjernsyn, båndoptagere, forstærkeranlæg, filmanlæg, musikinstrumenter, mekaniske underholdningsspil m.v.) ved etablissementer under FKD finder sted i overensstemmelse med FKO- BST P.491-1.

7. Indkøb af materiel til fritidsformål skal normalt ske gennem FMI, idet nødvendige installationer - ved KFM foranstaltning forinden skal være forhandlet med og godkendt af FBT(BA).

KAPITEL 11 FYSISK PLANLÆGNING, MILJØBESKYTTELSE OG

KAPITEL 11

FYSISK PLANLÆGNING, MILJØBESKYTTELSE OG ARBEJDSMILJØ M.V.

GENERELT

11.1 Nærværende kapitel er udarbejdet i tilslutning til de af ministerier m.fl. givne bestemmelser vedrørende fysisk planlægning, miljøbeskyttelse og arbejdsmiljø m.v.

De pågældende bestemmelser findes i

- lov om lands- og regionplanlægning,

- lov om regionplanlægning i hovedstadsområdet,

- lov om kommuneplanlægning,

- lov om by- og landzoner,

- lov om miljøbeskyttelse,

- lov om varmeforsyning,

- lov om naturfredning,

- lov om bygningsfredning samt

- lov om arbejdsmiljø.

Endvidere henvises til de i forbindelse med nævnte love udstedte bekendtgørelser og cirkulærer m.v.

11.2 De i det efterfølgende fastsatte bestemmelser skal sikre, at der gennem rettidig og løbende koordination med den igangværende planlægning sikres forsvaret den fornødne dispositionsfrihed med hensyn til også på længere sigt at kunne udnytte forsvarets etablissementer og anlæg i overensstemmelse med forsvarets behov.

11.3 FMN, eller efter FMN nærmere bestemmelse FBT, varetager forhandlinger med civile myndigheder, herunder amter og kommuner, i alle forhold vedrørende fysisk planlægning og miljøbeskyttelse m.v., idet OFM inddrages i behandlingen af sager af nævnte karakter med henblik på afklaring af sagernes brugsmæssige aspekter m.v.

Vedrørende arbejdsmiljø varetages ovennævnte forhandlinger af MAK (FKO).

Henvendelse til KFM fra de civile myndigheder, herunder amter og kommuner, om forhandling vedrørende arealplanlægning og miljøforhold skal derfor henvises til FBT(BA).

11.4 Uagtet det i visse tilfælde påhviler kommunalbestyrelser m.fl. skriftligt at underrette de statslige myndigheder skal forsvarets myndigheder være opmærksomme på forslag til ændringer i medfør af ovennævnte love, herunder også på områder, der ikke direkte berører forsvarets etablissementer og anlæg, henset til risikoen for evt. senere interessemodsætninger.

Fremkommer der sådanne forslag, f.eks. vedrørende kommuneplanlægning (lokalplanforslag) fremsender KFM under hensyn til den ofte korte indsigelsesfrist efter omstændighederne snarest belejligt en kopi af vedkommende forslag samt en vurdering heraf direkte til OFM og FBT(BA).

Forslaget vil herefter blive behandlet af OFM i samarbejde med FBT, idet berørte myndigheder under OFM efter omstændighederne vil blive inddraget i sagsbehandlingen.

PÅBUD/FORBUD/KLAGER/ANKE M.V.

11.5 Såfremt KFM m.fl. fra Miljøstyrelsen eller andre civile myndigheder modtager påbud m.v. om ophør eller indskrænkning i brugen af et af forsvarets ejede, lede eller på anden vis tilvejebragte etablissementer eller anlæg skal KFM - under hensyntagen til den korte ankefrist - omgående indberette om forholdet direkte til OFM og FBT(BA).

KFM m.fl. bemærkninger/forslag til sagens videre behandling skal samtidigt anføres.

FBT foretager - efter forhandling med OFM og evt. FMN- det i sagen videre fornødne med hensyn til evt. anke over trufne afgørelser m.m.

11.6 Såfremt den i forbindelse med Arbejdstilsynets inspektioner udstedte tilsynsrapport påbyder forbedringer af arbejdsmiljøet eller forbyder arbejder skal KFM m.fl. straks sende kopi af tilsynsrapporten til MAK, OFM og FBT(BA), idet tjenestestedets bemærkninger/forslag til sagens videre behandling skal anføres.

Modtager KFM m.fl. klager eller henvendelser i medfør af lov om arbejdsmiljø, forholdes som ovenfor anført.

MAK optager snarest mulig kontakt med FKO, samt øvrige berørte myndigheder med henblik på at få afklaret, hvorvidt modtagne påbud/forbud skal ankes, eller om der skal søges dispensation.

LOV OM LANDS- OG REGIONPLANLÆGNING

11.7 Af loven fremgår, at det ved en sammenfattende fysisk lands- og regionplanlægning tilstræbes at tilvejebringe grundlag for

- at landets areal- og naturressourcer udnyttes ud fra en samfundsmæssig helhedsvurdering, herunder med henblik på at fremme en ligelig udvikling i landet,

- at arealanvendelsen fastlægges på en sådan måde, at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter og beboelse, og

- at samordne de enkelte dispositioner inden for rammerne af den økonomiske samfundsplanlægning.

LOV OM REGIONPLANLÆGNING I HOVEDSTADSOMRÅDET

11.8 Af loven fremgår, at det påhviler hovedstadsrådet gennem en regionplanlægning at bidrage til en udvikling af hovedstadsområdet, der er gunstig for befolkningens trivsel og samfundsøkonomisk tilfredsstillende. Hovedstadsområdet omfatter i denne lov Københavns og Frederiksberg kommuner samt Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtskommuner.

LOV OM KOMMUNEPLANLÆGNING

11.9 Planlægning inden for kommunerne, herunder udarbejdelse af kommuneplaner og lokalplaner, skal ske inden for rammen af en godkendt regionplan. Foreligger der ikke en godkendt regionplan, er der givet kommunerne mulighed for at udarbejde lokalplaner m.v. inden for midlertidige rammer, der løbende kan ajourføres. Det skal ved planlægningen tilstræbes

- at den indbyrdes placering af boliger, arbejdspladser, forsyningen med veje og kollektiv trafik samt med offentlig og privat servicevirksomhed, friarealer og andre bygoder medvirker til at skabe gode arbejds-og boligmiljøer i eksisterende og fremtidige bysamfund,

- at areal og naturressourcerne i kommunen udnyttes ud fra en helhedsvurdering, herunder ud fra en økonomisk og økologisk synsvinkel og

- at forurening af luft, vand og jord samt støjulemper, forebygges, bl.a. ved bedst mulig adskillelse af miljøbelastende aktiviteter og beboelse.

LOV OM BY- OG LANDZONER

1.10 Denne lov har til formål

- at sikre en planmæssig og samfundsøkonomisk hensigtsmæssig udvikling i overensstemmelse med lands-, region- og kommuneplanlægningen, herunder af de mindre bysamfund,

- at medvirke til at sikre hensynet til befolkningens rekreative interesser og bevarelsen af landskabslige værdier samt

- at medvirke til at sikre hensynene til en hensigtsmæssig udnyttelse af råstofressourcerne og de jordbrugsmæssige arealressourcer.

LOV OM MILJØBESKYTTELSE

11.11 Denne lov tilstræber at

- forebygge og bekæmpe forurening af luft, vand og jord,

- forebygge og bekæmpe støjulemper,

- tilvejebringe hygiejnisk begrundede regler af betydning for miljøet og

- tilvejebringe det nødvendige administrative grundlag for planlægning af indsatsen med og bekæmpelsen af forureningen.

11.12 De faciliteter på forsvarets etablissementer, der specielt kan have interesse i forbindelse med miljøbeskyttelsesloven er skydebaner, øvelsesterræner og flyvepladser m.v., jf. i øvrigt bilaget til loven.

LOV OM VARMEFORSYNING

11.13 Lovens formål er at fremme den mest samfundsøkonomiske anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand samt at formindske energiforsyningens afhængighed af olie.

LOV OM NATURFREDNING

11.14 Efter reglerne i denne lov kan der iværksættes fredning

- af områder, som på grund af deres skønhed, beliggenhed eller ejendommelighed har væsentlig betydning for almenheden, derunder områder, som på grund af udsigter, beplantninger, træer, trægrupper, stengærder, levende hegn eller lignende har sådan betydning,

- at områder, planter og dyr, samt geologiske dannelser, hvis bevarelse af naturvidenskabelige, undervisningsmæssige eller historiske hensyn er af væsentlig interesse.

LOV OM BYGNINGSFREDNING

11.15 Loven har til formål at værne landets ældre bygninger af arkitektonisk, kulturhistorisk eller miljømæssig værdi, herunder bygninger, der belyser bolig-, arbejds- og produktionsvilkår og andre væsentlige træk af den samfundsmæssige udvikling

LOV OM ARBEJDSMILJØ

11.16 Ved loven tilstræbes at skabe

- et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der til enhver tid er i overensstemmelse med den tekniske og sociale udvikling i samfundet samt

- grundlag for, at virksomhederne selv kan løse sikkerheds- og sundhedsspørgsmål med vejledning fra arbejdsmarkedets organisationer og vejledning og kontrol fra Arbejdstilsynet.

Bestemmelser for arbejdsmiljøvirksomheden i fredstid inden for FKO myndighedsområde er givet i FKOBST M.061-1.

§ 11 I huse med flere boliger samt kontorbygninger o.lign. varetages renholdelsen af kloakker, gård, fortov og tagrender af den pågældende styrelse. I øvrige huse, herunder sammenbyggede enkeltbeboelser, påhviler de anførte renholdelsespligter brugerne.

Trapper, gange o.lign., som er fælles for flere boliger, samt vinduer i sådanne lokaliteter rengøres af den pågældende styrelse.

Belysning af hovedtrappe påhviler staten, såfremt der ad trappen er adgang til kontorer el. lign., der benyttes til stadighed, samt endvidere når trappen fører til mere end een bolig; i alle andre tilfælde påhviler udgiften brugeren.

BILAG 12

VILDTPLEJE

GENERELT

1. For de under forsvaret henhørende arealer, hvor der kan være tale om at drive jagt, og hvor jagten henhører under forsvaret, gælder efternævnte bestemmelser.

2. De under forsvaret hørende arealer skal i den udstrækning anvendelsen gør det muligt til enhver tid fremtræde som fristeder for Danmarks fauna, idet der her tænkes på faunaen i sin helhed og ikke blot på det i almindelig forstand jagtbare vildt.

Generelt gælder derfor vedrørende jagt ,

- at de pågældende arealer kun må gøres til genstand for jagtmæssig udnyttelse i den udstrækning, det er foreneligt med de pågældende arealers udnyttelse efter deres primære hensigt,

- at jagtudøvelsen tjener vildtplejen i en passende udstrækning,

- at jagten ikke må gøres til genstand for udlejning, samt

- at rovvildt kan forfølges, når og hvor det er påkrævet, dog må der kun efter offentligt påbud tilstræbes udryddelse, mens normalt kun en begrænsning af rovvildtbestanden må finde sted.

Herfra er undtaget militære flyvestationer samt udpegede skydeområder, hvor forebyggende foranstaltninger til mindskelse af kollisionsfaren mellem fugle/vildt og startende/landende luftfartøjer udføres i størst mulig udstrækning og under hensyntagen til arten og omfanget af det enkelte områdes lokale fugle/vildtproblemer.

3. Hvor intet andet er bestemt, påhviler administrationen af vildtplejen for et under forsvaret hørende areal KFM.

4. Konsulent- og inspektionsvirksomhed udføres for FLV af Vildtbiologisk Station, Kalø i samarbejde med FTK.

KFM TILSYN M.V .

5. KFM forvaltning af vildtplejen omfatter følgende

a. Tilsyn med vildtbestanden og iværksættelse af sådanne foranstaltninger, som tjener til at vedligeholde og ophjælpe en sund vildtbestand og et alsidigt dyreliv på de pågældende arealer, f.eks. ved at søge iværksat særlige fredningsbestemmelser eller beskydningsregler, fredning af sådan vegetation, der er af betydning for vildtets livsvilkår og trivsel, udlægning af føde om vinteren m.v.

b. Tilsyn med, at der også for den øvrige del af faunaen og da især fredede eller sjældne fuglearter skabes bedst mulige livsvilkår.

c. Tilsyn med, at jagtloven og øvrige bestemmelser, der måtte påhvile de pågældende arealer i jagtmæssig henseende, nøje overholdes.

d. Forvaltning af de midler, der måtte blive stillet til rådighed til fremme af vildtplejen på de pågældende arealer.

6. Forvaltningen af jagten på de under forsvaret hørende arealer administreres alene af KFM. Den kan og må ikke delegeres til en privat jagtforening eller laug, eller anden form for sammenslutning af udøvende jægere, der er tjenstgørende eller på anden måde har tilknytning til de pågældende arealer.

KFM kan til at varetage den praktiske håndhævelse af ovenstående bestemmelse på frivillig basis udpege en jagtofficer blandt det tjenstgørende personel.

FMN JAGTBESTYRER

7. Til varetagelse af det overordnede tilsyn med vildtplejen på forsvarets arealer udpeger FMN en jagtbestyrer. Jagtbestyreren er tillige vejleder for KFM i jagtanliggender samt FMN konsulent i jagtsager og har som sådan - samt for at kunne kontrollere overholdelse af bestemmelserne i dette bilag - adgang til de under forsvaret hørende arealer under iagttagelse af de gældende sikkerhedsbestemmelser.

8. Jagtbestyreren kan indskrænke beskydningen af en eller flere vildtarter eller helt frede et areal for en kortere eller længere periode, såfremt det skønnes formålstjenligt for opretholdelse af en passende fauna på området.

I øvrigt kan jagtbestyreren henvise KFM til direkte samarbejde med vildtforvaltningens jagtkonsulenter.

9. Det påhviler jagtbestyreren at føre det overordnede tilsyn med administrationen af vildtplejen, samt at have opmærksomheden henledt på alle forhold, der kan bidrage til at skabe de bedst mulige livsvilkår for faunaen på forsvarets arealer. Han kan i fornødent omfang rådføre sig med Landbrugsministeriets Vildtforvaltning, Jagtkonsulentvæsenet samt Vildtbiologisk Station. Han bistår KFM med råd og vejledning og kan inden for de givne økonomiske rammer iværksætte foranstaltninger til forbedring og fremme af de tilsigtede bestræbelser for at skabe faunaen et fristed på forsvarets arealer i den udstrækning, arealernes anvendelse gør det muligt. Han skal have opmærksomheden henledt på, at der - hvor forsvarets arealer grænser op til andre statsområder eller jagtdistrikter eller til arealer, for hvilke der fra anden side er truffet reservatordninger - søges skabt det fornødne samarbejde med bestyrerne af disse arealer.

10. Jagtbestyreren indsender årligt pr. 1 FEB indberetning til FMN om jagtforholdene på forsvarets arealer, herunder oplysning om vildtbestandens størrelse, antallet af evt. jagter, nedlagt vildt m.m. Endvidere fremsendes med nævnte indberetning et driftsregnskab med nærmere redegørelse for de midler, der måtte være indkommet ved salg af nedlagt vildt eller på anden måde samt forslag til disse midlers anvendelse til vildtpleje m.v. Til brug ved udfærdigelsen af forannævnte indberetning modtager jagtbestyreren fra KFM for forsvarets arealer, hvor der kan være tale om at drive jagt, årligt pr. 15 JAN indberetning om de omhandlede forhold, alt efter nærmere bestemmelse fra jagtbestyreren.

11. Årligt inden 1 APR fremsætter jagtbestyreren til FMN for slag til de priser, der i det pågældende jagtår bør sættes for nedlagt vildt.

BORTSALG AF VILDT

12. Det nedlagte vildt, herunder rovvildt, der har gængs salgsværdi, bortsælges ved KFM foranstaltning til de af Jagtbestyreren efter forhandling med FMN fastsatte priser, idet vildtet i første række - til personligt brug - skal tilbydes de jagtudøvende og personel, der er tilknyttet de pågældende etablissementer.

Hvad der ikke bortsælges på denne måde, afhændes normalt gennem vildthandlere til dagspris.

13. De således ved salget indkomne beløb omposteres - efter hånden som de indgår eller senest 1 JAN - til Hjemmeværnsstaben, hvor de henstår, indtil der af FMN efter forslag fra jagtbestyreren er truffet bestemmelse om deres anvendelse, sædvanligvis til formål, der fremmer vildtplejen, f.eks. beplantninger m.v., nødvendige fodringer af vildtet, udsætning af vildt, indfangning af vildt, etablering af kunstgrave, anskaffelse af fælder o.lign.

I beløbene kan efter indstilling til jagtbestyreren fradrages mindre, direkte udgifter ved den egentlige jagtudøvelse.

SUPPLERENDE BESTEMMELSER

14. Ud over foranstående generelle bestemmelser vil der for sådanne arealer, hvor forholdene taler derfor, af jagtbestyreren kunne udgives supplerende bestemmelser.

15. Retningslinier for dyrkning af bortforpagtede landbrugs arealer på flyvestationernes område er fastsat af FKO og skal i fremtidige forpagtningsvilkår indarbejdes af FBT(BA) efter forhandling med FBT og Vildtbiologisk Station, Kalø.

BILAG 13 ANSVARSFORDELING M.V. VED FORVALTNING AF FORSVARETS PERMANENTE TELEKOMMUNIKATIONS- OG SIGNALANLÆG ------------------------------------------------------------------- ANLÆGSTYPE KOORDINERENDE MYNDIGHED FOR ETABLISSEMENTER VED HRN SVN FLV HJV ------------------------------------------------------------------- 1. KREDSLØB a. Fjernkredsløb: Telefon, telegraf og LK SOK FTK HJK data b. Lokalkredsløb: Telefon LK SOK FTK HJK Telegraf og data LK SOK FTK HJK 2. ABONNENTLEDNINGER LK KFM KFM HJK (Centralledninger) 3. OMSTILLlNGSENHEDER a. Automatiske (PABC) LK SMK FTK HJK b. Manuelle (Magneto) LK SMK FTK HJK 4. LOKALFORDELINGSNET LK SMK FTK HJK 5. TERMINALUDSTYR a. Linievælgere, nøgle- bokse, omkoblings- udstyr o. lign. LK SMK FTK HJK b. Ekstraudstyr, jf. tele- selskabernes navnebøger KFM KFM KFM KFM (excl. linievælgere og PABC) c. Mobiltelefoner, type A, B, C eller NMT LK SMK FTK HJK d. Telegrafmateriel, fjernskriverudstyr, LK SMK FTK HJK perforerings opstillinger, omkoblingsfelter e. Kryptomateriel LK SOK FTK HJK f. Telefax LK SMK FMK HJK 6. EDB/DATAMATERIEL LK SOK FTK HJK 7. SIGNALANLÆG a. Samtale-, kalde- og LK SMK FTK HJK personsøgeanlæg (PTT) b. Højttaler-, samtale-, HMAK SMK FMK HJK kalde- og personsøge- anlæg (ej PTT) c. Sireneanlæg KFM KFM KFM KFM d. Brandmeldeanlæg LK SMK FMK HJK e. Sikrings- og alarm- LK SMK FMK HJK anlæg f. Uranlæg KFM KFM KFM KFM g. Recorderingsanlæg - SMK FMK - h. Rørpostanlæg LK SMK FMK HJK

§ 12 Brugeren fører som statens stedlige repræsentant med hensyn til tjenesteboligen det daglige tilsyn med denne og varetager i enhver henseende statens interesser.

For så vidt ikke andet er bestemt, forestår brugeren driften af tjenesteboligen, sørger for, at de ejendommen påhvilende forpligtelser til gadefejning, snekastning, grusning i glat føre, skorstensfejning, fjernelse af dagrenovation m.v. opfyldes samt oppebærer lejeafgifter, for så vidt nogen del af ejendommen måtte være udlejet. For så vidt det er særlig bestemt, sørger brugeren endvidere for betaling af skatter og afgifter.

Brugeren kan kun på egen hånd lade reparationer udføre, hvis disse skyldes sprængte vandrør, kortslutning i elektriske ledninger, stormskade o.lign., og udførelsen af reparationen skal da straks indberettes til den tilsynsførende.

Brugeren er på opfordring af den tilsynsførende pligtig at være denne behjælpelig ved indkaldelse af tilbud på udførelsen af vedligeholdelsesarbejder samt med at tilse, at arbejdet udføres forsvarligt.

Styrelsen lader boligen besigtige mindst hvert andet år af en dertil beskikket tilsynsførende.

Brugeren eller en af denne valgt stedfortræder indvarsles til besigtigelsen. Det påhviler tilsynet at påse, at brugeren har opfyldt de ham påhvilende forpligtelser med hensyn til boligens brug.

Efter synets afholdelse sender den tilsynsførende indberetning til styrelsen, ligesom brugeren gøres bekendt hermed.

§ 13 Der træffes efter besigtigelsen foranstaltning til iværksættelse af de besluttede vedligeholdelsesarbejder. Er brugeren ikke indforstået med de gjorte udsættelser, kan han forlange sagen forelagt centralstyrelsen.

Såfremt brugeren ikke inden en passende tid efter synets afholdelse har iværksat de ham særligt pålagte vedligeholdelsesarbejder på behørig måde, kan disse foretages for hans regning, jf. i øvrigt § 10.

BILAG 14

BRANDSKADER M.V .

GENERELT

1. For forsvarets bygninger og faste genstande m.v. gælder,

- at staten er selvforsikrer for brand- og eksplosionsrisiko, samt

- at afhjælpning af skader, indtruffet ved brand eller eksplosion, sker af foreliggende bevillinger eller ved særlig bevilling på forsvarets budget.

Ordningen omfatter også forsvarets bygninger og faste genstande m.v. i Grønland, på Færøerne og i udlandet.

Administrationen af ordningen varetages i overensstemmelse med efterstående bestemmelser.

2. Statens selvforsikring indebærer, at der ikke skal tegnes brand- eller eksplosionsforsikring for bygninger og faste genstande m.v., der tilhører forsvaret. Det samme gælder bygninger og faste genstande, for hvilke forsvaret har pligt til at yde erstatning for skade ved brand eller eksplosion.

3. Når bygninger og faste genstande m.v. overgår til at henhøre under ovenstående regler, opsiges bestående forsikringer af FBT eller vedkommende anden faglig myndighed i overensstemmelse med policens bestemmelser. Er forsikringen tegnet for en flerårig periode, bør en eventuel adgang til opsigelse inden periodens udløb dog kun benyttes, såfremt dette kan anses for at være en i økonomisk henseende hensigtsmæssig disposition.

FORHOLDSREGLER I SKADETILFÆLDE

4. I hvilket omfang brandskader på forsvarets faste ejendomme m.v. bør afhjælpes, afgøres efter de almindeligt gældende finansielle og administrative regler og ud fra synspunkter om behov samt god økonomi.

5. En specificeret vurdering af den indtrufne skade vil som regel ikke være påkrævet. Den bør dog foretages i tilfælde, hvor der kan gøres et krav gældende mod et forsikringsselskab eller en skadevolder, eller hvor der kan forventes rejst krav fra private om erstatning; i sidstnævnte tilfælde vil vurderingen kunne indskrænkes til at omfatte den private ejendom. I denne forbindelse henledes opmærksomheden på bestemmelserne om forsikring af private ejendele, jf. følgende pkt. 11 m.v.

6. Eventuelle begæringer fra kommunale eller private brandvæsener eller redningskorps vedrørende refusion af udgifter i forbindelse med udført slukningsarbejde, redningsarbejde o.lign. indsendes til FBT(BA) af KFM påført bemærkning om, hvorvidt slukningsarbejdet etc. er udført i overensstemmelse med det på regningen anførte.

7. Når skaden på bygninger og anlæg m.v. ikke overstiger 100.000 kroner, afhjælpes den snarest af FBT efter forhandling med LK/SMK/FMK og for HJV etablissementer vedkommende HJVR samt OFM og i samarbejde med andre implicerede faglige myndigheder.

De med retableringen forbundne udgifter afholdes normalt af respektive faglige myndigheder af de til disses rådighed værende midler på det ordinære driftsbudget.

8. Overstiger skaden på bygninger og anlæg m.v. 100.000 kroner, indsendes forslag til retableringen og overslag over de med denne forbundne udgifter af FBT eller vedkommende anden faglig myndighed til OFM via LK/SMK/FMK og for HJV etablissementer vedkommende HJVR.

9. Er skaden af en sådan størrelse, at den efter gældende regler ikke kan afhjælpes for midler under driftsbudgettet, forelægges sagen - efter fornøden forhandling med FBT - for FMN.

LØSØRE

10. Såfremt en brand eller eksplosion medfører skade på løsøre, forholdes i overensstemmelse med de almindelige for tab og beskadigelse af materiel m.v. gældende bestemmelser.

PRIVATE EJENDELE

11. Når private ejendele, der tilhører værnepligtige befalingsmænd, menige samt konstabelelever, går tabt eller beskadiges ved brand eller eksplosion, skal de pågældende instrueres om snarest at anmelde skaden over for eget eller forældres (i tilfælde af, at den skadelidte før indkaldelsen har haft bopæl hos disse) forsikringsselskab, såfremt vedkommende har henholdsvis privat indboforsikring, familieforsikring el.lign. Nægter dette forsikringsselskab at imødekomme erstatningskravet, vil sagen kunne rejses over for OFM, bilagt forsikringspolice og selskabets skriftlige afslag.

12. Penge, værdipapirer, radioapparater, fjernsynsapparater, båndoptagere, fotografiapparater o.lign. samt almindelige forbrugsgenstande erstattes normalt ikke af forsvaret.

13. Løsøre i almindelighed og specielt mere værdifuldt løsøre som sølvgenstande, malerier og ure, der f.eks. er tilvejebragt for private midler til brug i samlings- og opholdsstuer m.v. på forsvarets etablissementer, og som tilhører enkeltpersoner eller militære foreninger m.fl., må brandforsikres af de pågældende for egen regning, da det ikke kan forventes, at forsvaret i påkommende tilfælde erstatter værdien.

Tilsvarende gælder beholdninger m.v., tilhørende private messer, marketenderivirksomhed eller tilsvarende, der for personellets egen regning er etableret på tjenestestedet.

14. Indberetning om tabtgåede private ejendele, der i henhold til pkt. 11 og 12 søges erstattet af forsvaret, udfærdiges af tjenestestedet - eller i tilfælde af skader uden for forsvarets etablissementer, f.eks. under øvelser el.lign., af eventuel anden i betragtning kommende myndighed - og fremsendes til OFM. Spørgsmål om erstatning for tabtgåede private ejendele behandles og indsendes af pågældende myndighed snarest efter begivenhedens indtræden forlods som særlig sag, bilagt fornødent rapportmateriale.

15. Den i pkt. 14 nævnte indberetning skal for hver enkelt af de skadelidte omfatte en specificeret fortegnelse over de tabtgåede genstande med angivelse af disses nyværdi samt oplysning om, hvorvidt de tabtgåede genstande var omfattet af privat forsikring, der dækker de omhandlede skader. Der gives så fuldstændige oplysninger som muligt angående tid og sted for anskaffelse, genstandens kvalitet og udførelse samt anskaffelsespris. Endvidere skal med indberetningen fra hver enkelt af de skadelidte følge en på tro og love afgivet erklæring om rigtigheden af de omhandlede oplysninger, herunder forsikringsforhold.

16. Det påhviler forsvarets enheder m.fl. at drage omsorg for, at det indkaldte mandskab umiddelbart efter mødet i fornødent omfang gøres bekendt med, at mandskabet selv er forpligtet til at holde medbragte private sager forsikret, såfremt det vil have sikkerhed for at få de pågældende sager erstattet i tilfælde af brand, tyveri eller lignende.

17. Personel, der ikke er omfattet af pkt. 11, må gennem tegning af privat forsikring selv søge tab ved brand- eller eksplosionsskader på private effekter undgået.

§ 14 Den pågældende styrelse har ret til, når forholdene kræver det, at få eller skaffe sig adgang til boligen. Udøvelsen af denne rettighed skal ske under størst mulig hensyntagen til brugeren.

Enhver foranstaltning, som måtte anses for nødvendig eller hensigtsmæssig i anledning af reparation, vedligeholdelse eller forbedring af ejendommen eller boligen, er brugeren pligtig at finde sig i, og han kan ikke fordre nogen erstatning for de ulemper, som derved bliver ham påført, når det pågældende arbejde udføres med tilbørlig hurtighed og fornøden hensyntagen til brugerens ejendele.

BILAG 15

ØKONOMI - DRIFTSUDGIFTER M.V.

Udgifter og indtægter vedrørende etablissementernes drift m.v. afholdes således

1. AF DEN REGNSKABSPLIGTIGE MYNDIGHED, DER ER PÅLAGT AT AFLÆGGE REGNSKAB FOR PÅGÆLDENDE KFM

a. Kontorholdsudgifter .

Indkøb af papir, kontorrekvisitter m.v. foretages i henhold til rammeaftaler indgået af FMI.

b. Rengøring og vinduespolering .

Rengøring og vinduespolering udføres efter de i kapitel 8 og bilag 5 fastsatte retningslinier.

c. Vagttjeneste udført af vagtselskaber .

Oprettelse af aftaler med vagtselskaber finder kun sted med OFM godkendelse.

d. Vedligeholdelse af skivemateriel .

Vedligeholdelse af skivemateriel finder sted ved KFM foranstaltning.

e. Brændselsolier kul og koks m.v.

Betaling for brændselsindkøb sker efter de i bilag 6 fastsatte bestemmelser.

f. Fjernvarme .

Udgifter til fjernvarme betales på grundlag af den mellem fjernvarmeværket og FBT(BA) afsluttede overenskomst.

g. El og gas .

Udgifter for el- og gasforsyning betales almindeligvis på det af pågældende el-værk, kommune eller gasværk fastsatte afregningsgrundlag, for el-forsyningen dog i visse tilfælde på grundlag af den mellem el-værket (eller el-forsyningsselskabet) og FBT(BA) afsluttede overenskomst.

h. Vand .

- Vandværker der tilhører forsvaret .

Det etablissement, der er udpeget som KFM for et vandværk, der tilhører forsvaret, afholder alle udgifter til vandværkets drift: Arbejdsløn, filtermaterialer, smøreolie, el-forsyning m.v.

Vand, der leveres til andre KFM, leveres uden beregning. Vand, der leveres til ejendomme, der ikke tilhører forsvaret, leveres på grundlag af en overenskomst afsluttet mellem FBT(BA) og den pågældende ejendomsejer. Vandprisen i den pågældende kommune bør danne grundlag for prisfastsættelsen.

- Andre vandværker .

For de af forsvarets etablissementer, der får leveret vand fra et vandværk, der ikke tilhører forsvaret, betaler KFM, hvor der ikke er fastsat anden bestemmelse, for de ydede vandmængder efter måler eller overenskomst. I de tilfælde, hvor kommunal vandafgift opkræves sammen med ejendomsskatter, afholdes vandafgiften af FBT(BA).

i. Slamsugning m.v .

Slamsugning, rensning af benzin- og fedtudskillere samt tømning af sandfang m.v. udføres af KFM, medmindre de kommunale myndigheder har fastsat andre bestemmelser.

Såfremt økonomiske og rationelle hensyn taler herfor, kan aftaler om udførelse af alle eller enkelte af ovennævnte opgaver indgås med kommunale myndigheder eller private entreprenører.

j. Renovation og skorstensfejning .

Udgifter til renovation og skorstensfejning afholdes normalt af KFM.

I de tilfælde, hvor en del af renovations- eller skorstensfejningsudgiften opkræves sammen med ejendomsskatterne, afholdes udgiften af FBT(BA).

k. Renholdelse, grusning og snerydning m.v.

Udgifter til renholdelse og grusning af, opsætning af sneskærme langs samt snerydning på offentlige veje over (gennem), langs eller til forsvarets etablissementer, herunder øvelsespladser, skydeterræner, flyvestationer m.v. er forsvaret uvedkommende, medmindre der ved servitutter, politivedtægter eller på anden vis er fastsat andre bestemmelser. Efter anmodning fra KFM kan FBT(BA) bistå med hensyn til indgåelse af aftaler med de kommunale myndigheder vedrørende renholdelse af veje og arealer, hvor dette skønnes hensigtsmæssigt og økonomisk fordelagtigt for forsvaret. På tilsvarende måde kan der indgås aftaler om renholdelse af private fællesveje m.v.

l. Vejsalt og -grus m.v.

Udgifter til vejsalt og -grus samt ukrudtbekæmpelsesmidler afholdes af KFM.

m. Inventar og andet kasernemateriel.

Udgifter til vedligeholdelse af inventar og andet kasernemateriel samt til lokale indkøb foretaget i henhold til rammeaftaler m.v. afholdes af KFM.

2. AF FBT .

a. Bygninger, anlæg -og tekniske installationer .

b. Ejendomsskatter, dækningsafgifter m.v.

c. Beplantning, græsfrø, gødning og skadedyrsbekæmpelsesmidler.

3. AF FMI .

Inventar m.v.

4. AF HMAK .

Landbrugstraktorer og minitraktormateriel.

5. ANDRE UDGIFTER/INDTÆGTER .

a. Leje og forpagtning .

Vedrørende leje- og forpagtningsindtægter og -udgifter m.v. henvises til kapitel 3.

b. Forsyning til boliger .

Betaling for el-forsyning m.v. til boliger m.v. samt andre refusionspligtige brugere, der er tilsluttet etablissementets el-forsyningsnet m.v. ved bimålere, opkræves af KFM på grundlag af månedlige eller kvartalsvise aflæsninger. Tilsvarende aflæsning og betaling for forsvarets boliger m.v. skal foretages ved hvert beboerskifte (ud- og indflytning af bolig). For boliger m.v., der ikke er tilsluttet etablissementets øvrige el-forsyningsnet m.v., afregner beboerne almindeligvis direkte med pågældende el-forsyningsselskab m.v.

c. Boligbidrag, m.v.

Af hensyn til korrekt indeholdelse af boligbidrag, kvarterbidrag, naturalydelser m.v. herunder reguleringer påhviler det KFM at drage omsorg for, at der tilgår de regnskabspligtige myndigheder, hvor de personer, der bebor de udlejede boliger og kvarterer, er i lønning, de for indeholdelserne nødvendige oplysninger.

§ 15 Af regulativet med eventuelle af styrelsen fastsatte tillægsbestemmelser skal et eksemplar ved indflytning udleveres til enhver indehaver af en tjenestebolig mod hans kvittering, medmindre det på anden måde, f.eks. som optaget i tjenesteforskrifter, skal være ham bekendt.

Hvis brugeren af en tjenestebolig afgår ved døden, har de til efterindtægt berettigede ret til inden for et tidsrum af 3 måneder at blive boende i boligen på de for tjenestemanden fastsatte vilkår. Kontorlokaler og andre til tjenstlig brug bestemte lokaler skal dog fraflyttes, ligesom det efter omstændighederne kan pålægges de efter ladte at stille i det mindste eet beboelsesværelse til rådighed for den, som skal beklæde stillingen efter den afdøde, jf. lov om lønninger og pensioner m.v. til statens tjenestemænd, § 75, stk. 2.

Det til tjenesteboligen knyttede areal kan til enhver tid inddrages.

BILAG 16

BEDRIFTVÆRN

EGENBESKYTTELSE AF FORSVARETS ETABLISSEMENTER

1. GENERELT

a. Forsvarets etablissementer skal såvel under optræk til en konflikt, ved overgangen til krigstilstand som krigstid kunne udnyttes længst muligt. Der skal derfor træffes de fornødne foranstaltninger til etablissementernes civilforsvarsmæssige beskyttelse (egenbeskyttelse).

b. Egenbeskyttelsen organiseres i overensstemmelse med de for civilforsvarets bedrift-, karre- og villaværn fastsatte retningslinier, der i hovedtrækkene - jf. »Vejledning om Bedriftværn« (Civilforsvarsstyrelsen, 1951) - er således:.

- Enhver virksomhed, der inden for et samlet område beskæftiger mindst 75 personer, samt andre virksomheder, der har fået særlig ordre dertil, har pligt til at etablere bedriftværn.

- I områder med tættere bebyggelse inden for civilforsvarsområderne skal der etableres karreværn.

- I kvarterer med helt åben bebyggelse inden for civilforsvarsområderne kan der oprettes villaværn.

2. ORGANISATION M.V.

a. Med henblik på egenbeskyttelsens organisation inddeles forsvarets etablissementer, jf. FKODIR 0.127-2, i:.

- GRUPPE 1: Anlæg af operativ karakter, herunder bl.a. forter, flåde- flyve-, radar- og radiostationer m.v. samt depot- og magasinområder.

- GRUPPE 2: Kaserner, lejre o.lign.

- GRUPPE 3: Enkeltliggende, tjenstligt benyttede bygninger, såsom kontorbygninger o.lign.

- GRUPPE 4: Enkeltliggende, ikke tjenstligt benyttede bygninger, såsom boliger o.lign.

- GRUPPE 5: Faglige installationer, fabriksanlæg o.lign.

- GRUPPE 6: Lejede lokaler i civile ejendomme.

b. Forsvaret etablerer bedrift-, karre- og villaværn således (Se også bilag 16, pkt. 4.c.)

Ad GRUPPE 1

Der etableres bedriftværn i overensstemmelse med »Vejledning om bedriftværn«.

Indberetning om etablering sker udover til foresat myndighed, jf. pkt. 4, til de lokale CF-myndigheder (i CF-områder til CF-kommissionen, uden for CF-områder til politimesteren), jf. nærmere Indenrigsministeriets bekendtgørelse af 6 FEB 1951 om bedriftværn § 10, stk. 3 (»Vejledning om bedriftværn«, bilag 1).

Ad GRUPPE 2

Der etableres egenbeskyttelse efter samme principper som anført under »Ad GRUPPE 1«. Det på etablissementet fast beskæftigede og stedkendte personel, i hovedsagen civilpersoner (kasernemester o.lign., kasernearbejdere, depotarbejdere o.s.v.) udgør kærnen af bedrift- (karre-) værnene, der i fornødent omfang forstærkes med personel fra den indkvarterede styrke. (Disse værns størrelse afpasses som angivet i »Vejledning om bedriftværn«, bilag 2 - 5 respektive »Vejledning om karreværn«, afsnit F, side 14). Med henblik på eventuel bistand fra den offentlige hjælpetjeneste har bedrift- (karre-) værnene meldepligt til de stedlige CF-myndigheder for så vidt angår skader m.v.

Ad GRUPPE 3 og 4

Disse bygninger indgår i de karre- og villaværn, der efter CF- myndighedernes pålæg eller på frivillig basis måtte blive etableret på stedet.

Såfremt der på tjenestestedet opbevares materiel m.v. og/eller arbejder militære stabe, kan kan det personel der arbejder i stabene m.v. eller anvendes til den nødvendige bevogtning af tjenestestedet, ikke beordres til at forlade dette for at deltage i skadebekæmpelse andetsteds inden for eller uden for bygningen eller til at søge beskyttelsesrum.

Ad GRUPPE 5

Ved forsvarets faglige installationer, fabriksanlæg o,lign. etableres bedriftværn i overensstemmelse med »Vejledning om bedriftværn«. På grund af den særlige karakter af de militære anlæg o.lign. oprettes altid et efter forholdene afpasset bedriftværn uanset de beskæftigedes antal. Med hensyn til indberetning og tilsyn gælder de oven for under »Ad GRUPPE 1« anførte regler.

Faglige installationer o.lign., der indgår i etablissementer under GRUPPE 1 og 2, vil mest hensigtsmæssigt kunne indgå i de på de pågældende etablissementer etablerede bedrift- (karre-) værn.

Ad GRUPPE 6

For disse lokalers vedkommende indgår egenbeskyttelse som led i eksisterende karre- og villaværn, dog om fornødent med samme forbehold som angivet under »Ad GRUPPE 3 og 4«.

3. ANSVARSFORDELINGEN MELLEM CIVILFORSVARET OG FORSVARET, JF. FKODIR 0.127-2.

a. Civilforsvaret

- Udgivelse af generelle bestemmelser for egenbeskyttelse.

- Ledelse af og tilsyn med egenbeskyttelse for så vidt angår GRUPPE 3, 4 og 6.

- Bistand ved uddannelse af ledere og ved tilrettelæggelse af øvelser m.v.

b. Forsvaret

- Etablering af en egenbeskyttelse på samtlige under OFM henhørende etablissementer efter reglerne om bedrift-, karre- og villaværn og på grundlag af de af KFM for det enkelte etablissement udarbejdede supplerende bestemmelser.

- Indberetning om stedfunden etablering i overensstemmelse med Indenrigsministeriets ovenfor nævnte bekendtgørelser.

- Meddelelse til stedlige civilforsvarsmyndigheder om hvilke af de etablerede egenbeskyttelsesordninger, der i henhold til ovenstående underlægges civilforsvarets henholdsvis forsvarets ledelse og tilsyn.

- Ledelse af og tilsyn med egenbeskyttelsen for så vidt angår GRUPPE 1, 2 og 5.

4. BEDRIFTVÆRNSPLANER M.V.

a. Tilrettelæggelsen af bedriftværnsplaner m.v. skal i hvert tilfælde ske under hensyntagen til de foreliggende lokale forhold, herunder især

- etablissementets art og opgaver, størrelse og beliggenhed,

- det bebyggede areal og det samlede etageareal samt

- antal personer, der påregnes at forblive/være underbragt på etablissementet under krigsforhold.

b. På grundlag af ovenanførte principielle retningslinier udarbejder KFM de fornødne planer for bedriftværn m.v. for etablissementet. Planerne, herunder oversigter over nødvendige materielanskaffelser, tilsendes LK/SMK/FMK/HJK (via vedkommende HJVR), der koordinerer og - efter fornøden forhandling med HMAK og FBT(BA) - godkender planerne samt fastsætter trangfølge for oprettelse af bedriftværn m.v. på de forskellige etablissementer. LK/SMK/FMK foranlediger herefter fremsat forslag om anskaffelse af materiel efter de herfor gældende regler.

c. Hvor der af de ved pågældende KFM indkvarterede enheder er etableret brand-, rednings-, sanitets- eller andre tjenester, der har kapacitet til at medvirke i etablissementets egenbeskyttelse, kan disse efter forhandling med vedkommende chef medtages ved udarbejdelsen af bedriftværnsplanerne. Som eksempler kan nævnes brand- og redningstjeneste ved de flyoperative flyvestationer samt sanitetstjenesten ved søværnets og flyvevåbnets etablissementer, jf. FKODIR MST 920-2 og FSB 920-1.

5. BESKYTTELSESFORANSTALTNINGER

De i punkt 4 nævnte planer kan efter behov bl.a. omfatte:.

a. Plan for melde- og varslingstjeneste, der skal sikre hurtig og effektiv kommunikation inden for etablissementet under alle forhold. Vedrørende samarbejdet med civilforsvaret henvises til FKODIR 0.127-2.

b. Plan for mørklægning, der skal sikre, at mørklægning kan iværksættes i overensstemmelse med FKODIR 0.127-2.

c. Plan for indretning og anvendelse af beskyttelsesrum/sikringsrum, der skal sikre, at det nødvendige antal beskyttelsesrum/sikringsrum er til rådighed/ kan etableres, jf. Vejledning om bedriftværn samt endvidere lov nr. 253 af 27 MAJ 1950 vedrørende sikringsrum, Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21 MAR 1975 vedrørende udførelse af sikringsrum samt bekendtgørelse nr. 139 af 16 APR 1962 vedrørende murgennembrydninger.

d. Plan for sikring af særlige anlæg, der skal sikre, at der træffes sikringsforanstaltninger for f.eks. ammunitionsmagasiner, benzintanke, kedelanlæg, vandforsyningsanlæg, kommunikationsanlæg m.v., herunder at der i nødvendigt omfang søges tilvejebragt nødstrømsforsyning.

e. Plan for ordenstjeneste, der skal sikre, at ro og orden kan opretholdes, jf. Vejledning om bedriftværn.

f. Plan for brandtjeneste, der skal sikre, at bekæmpelse af opståede brande kan iværksættes umiddelbart, jf. Vejledning om bedriftværn.

g. Plan for rednings- og rydningstjeneste, der skal sikre, at tilskadekomne og/eller indespærrede snarest kan blive befriet og transporteret til videre behandling, jf. Vejledning om bedriftværn.

h. Plan for sanitetstjeneste, der skal sikre, at tilskadekomne hurtigst muligt kommer under behandling enten på etablissementets infirmeri (sygeafdeling) eller nærmeste sygehus. Vedrørende transport af syge og sårede henvises til FKODIR 0.127-2.

i. Plan for ABC-tjeneste, der skal sikre, at såvel øjeblikkelige som senere virkninger af ABC-angreb reduceres mest muligt, jf. HRN 215-1, ABC-tjeneste - Uddannelse og øvelser, kapitel 1 (STANAG 2150 og 2353).

6. MATERIEL

a. Bedriftværnsmateriellet anskaffes af forsvarets respektive anskaffende myndigheder ved centralindkøb af de normerede materieltyper, således

- FBT : Brandslukningsmateriel til bygninger m.v.

- FMI : Inventar, rengøringsrekvisitter m.v.

- HMAK: ABC-materiel, herunder beskyttelsesmasker, samt mundering, sanitetsmateriel og håndværktøj m.v.

Retningslinier for behovet for materiel fremgår af underbilag 1 - 5.

b. KFM er til enhver tid ansvarlig for bedriftværnsmateriellets opbevaring og brug i overensstemmelse med de herfor af de anskaffende myndigheder udgivne bestemmelser.

UNDERBILAG 2 til BILAG 16 BEDRIFTVÆRNSMATERIEL M.V. ORDENSTJENESTEN 1. Det nødvendige mandskab i ordenstjenesten, der skal vare tage melde- og ordonnanstjeneste, vagt i kommando- og beskyttelsesrum samt afspærringstjeneste, afhænger også i nogen grad af de lokale forhold men det kan skønsmæssigt ansættes således: indtil 100 personer: 8% 100-500 - : 6% over 500 - : 4%. Til melde- og ordonnanstjeneste i kommandorum kræves mindst 4 personer, og til vagttjeneste i beskyttelsesrum a 50 personer kræves mindst 1 person (rumvagt). Til afspærringstjeneste kræves mindst 2 personer. 2. Normaludstyret i kommandorummet bør være: Møbler m.v.: Fornødne borde og siddepladser (stole) (forhåndenvær.) Evt. arkivskab (forhåndenvær.) 1 mindre forbindskasse (evt. forhåndenvær.) Apparatur: 1 alm. lokaltelefonapparat (forhåndenvær.) 2 håndsirener eventuelt: 1 radiosender og -modtager (evt. forhåndenvær.) 1 alm. radiomodtager (helst batterimodt.) (forhåndenvær.) 1 el-varmeovn (forhåndenvær.) 1 væg-ur (forhåndenvær.) Planer, 1 kort over BV-området (forhåndenvær.) journaler Bedriftværnsplanen m.v:. Fortegnelse over BV-personellet Ledningsplaner (gas, vand, el- og varme) Situationsplaner (til arbejdsbrug) Melde- og rapportblokke Kontorrekvisitter (forhåndenvær.) Nødbelysning: 2 stærklyslygter 2 store håndlygter ABC-materiel: 1 bakke med calciumhypochlorit ) 1 kost )(forrummet) Såfremt kommandorummet indrettes med kunstig ventilation, desuden: 1 kollektivt gasfilter. Såfremt etablissementet er klassificeret som værende af operativ betydning, jf. underbilag 5, udbygges bedriftværnet med særlige ABC- hold, udstyret som angivet i underbilag 5. Kommandorummet udstyres i så tilfælde med yderligere: 1 intensitetsmåler 1 forureningsmåler 1 C-sporesæt 2 RADIAC-regneskiver/-regnestokke 2 dosimetre 1 opladeapparat for dosimetre 1 dosiskort pr. mand Såfremt der på etablissementet opstilles flere end 2 ABC-hold, desuden:. 20 A- og C-meldeblokke 10 skitser over området 1 plottekort (permanent, eller flere udskiftelige). Drikke- og 5 vanddunke a 20 1 (drikkevand) fødevarer: 20 papdrikkebægre 20 enkeltmands-feltkostportioner (C-rationer). Nødklosetter: 2 tørklosetter, hver bestående af: 2 klosetspande m. vandlås 1 spand med tørvesmuld. Udbrydnings- 1 ophængt tavle med: værktøj: 1 skovl, kortskaftet 1 spade, 1 hakke, 2 koben, 30' 2 spidsmejsler, 16' 2 mukkerter, 2 kg og 4 kg 1 nedstryger + 12 klinger. 3. Normaludstyret i beskyttelsesrum (50 personer) bør være: Møbler m.v.: Siddepladser (bænke) til ca. 50 personer (forhåndenvær.) 1 bænk i forrummet (forhåndenvær.) 1 mindre forbindskasse (evt. forhåndenvær.) eventuelt:. fodriste ved alle siddepladser. Apparatur: Eventuelt: 1 alm. radiomodtager (forhåndenvær.) 1 el-varmeovn (forhåndenvær.) Nødbelysning: 4 store håndlygter ABC-materiel: l bakke med calciumhypochlorit) 1 kost )(forrummet) Såfremt beskyttelsesrummet indrettes med kunstig ventilation, desuden: 1 kollektivt gasfilter. Drikke- og 5 vanddunke a 20 l (drikkevand) fødevarer: 50 papdrikkebægre 50 enkeltmands-feltkostportioner (C-rationer). Nødklosetter: 2 tørklosetter, hver bestående af: 2 klosetspande m. vandlås 1 spand m. tørvesmuld. Udbrydnings- 1 ophængt tavle med: værktøj: 1 skovl, kortskaftet 1 spade, 1 hakke, 2 koben, 30' 2 spidsmejsler, 16' 2 mukkerter, 2 kg og 4 kg 1 nedstryger + 12 klinger. 4. Til afspærringstjenesten , som varetages af et af etablissementets bebyggede areal afhængigt antal hold a 2 personer, kan pr. hold normeres følgende materiel: 10 jernpæle, 120 cm 5 afspærringsliner, 15 m 5 stærklyslygter 5 advarselsskilte 2 stk. blåkridt 1 mukkert, 2 kg 1 knibtang, 10' 1 pk. 3' søm 1 ngl. sejlgarn forhåndenværende lægter, brædder, bukke o.lign. UNDERBILAG 3 til BILAG 16 BEDRIFTVÆRNSMATERlEL M.V. REDNINGSTJENESTEN 1. Det nødvendige mandskab i redningstjenesten, som skal varetage både rydnings- og sanitetstjeneste (nødhjælp), kan skønsmæssigt ansættes til 4-5% af etablissementets personantal. Mandskabet fordeles dels i redningshold a 5-7 personer, dels i ventepladshold a 3 personer på særligt indrettede ventepladser for sårede, som afventer videre transport til lægebehandling m.v. på infirmeri, sygehus eller lign. 2. Antallet af redningshold kan skønsmæssigt ansættes til 1 hold (5-7 personer) pr. 200 personer. Til redningsholdet kan følgende materiel normeres, idet dets opgaver er både rydning, båretransport og nødhjælp: a. 1 sygebåre, komplet *1) 1 bærestykke 1 førerline, 20 m 1 stærklyslygte 1 oprydningsøkse 1 skovl, alm. 1 skovl, kortskaftet 1 spade,- 1 hakke,- 1 baksebom, 2 m 1 skørsav, 1 m. b. Værktøjskasse med følgende indhold: 1 mukkert, 2kg 1 lægtehammer 1 fukssvans, 26' 1 stiksav 1 håndøkse 1 nedstryger + 12 klinger 1 pk. 3' søm 1 knibtang, 10' 1 universaltang, 8' (isoleret skaft) 1 rørtang, 20' 1 spidsmejsel, 16, 1 fladmejsel, 12, 1 boltesaks, 24' 1 koben, 30' 1 sæt nøgler til stophaner (vand og gas). c. Sygehjælpertaske M/1978 uden medicin. 3. Antallet af ventpladshold kan skønsmæssigt ansættes efter følgende retningslinier:. Der bør regnes med hold a 3 mand pr. 2 bårer. Der skal være 1 komplet sygebåre for hver 100 personer, dog mindst 2. Antallet af ventepladser afhænger i nogen grad af disponible egnede lokaler, men der bør regnes med max. 4 bårer pr. venteplads, hvor de sårede modtages og behandles med videre transport for øje. Den enkelte venteplads skal desuden have følgende normaludstyr:. 1 stk. forbindskasse (Arbejdstilsynets store el. lign.) 1 stk. gummilærred, 1x1 m 2 vandfade 1 vandkande 1 spand 3 stk. håndsæbe 4 håndklæder 2 gulvklude 2 dus. sikkerhedsnåle feltjournal/konvolut 1 ngl. sejlgarn 1 dus, blyanter 10 stearinlys 25 papdrikkebægre. *1)sygebåre, komplet, består af: 1 sygebåre 1 pude til sygebåre 2 uldtæpper 2 båreseler.

UNDERBILAG 4 til BILAG 16

BEDRIFTVÆRNSMATERIEL M.V.

BRANDTJENESTEN

1. Bedriftværnets brandtjeneste varetages i første række af brandvagthold a 2 personer, der afpatruljerer passende brandvagtafsnit og bl.a. straks søger mindre brande bekæmpet med håndslukningsmateriel. Nødvendigheden af inden for brandtjenesten yderligere at formere sprøjtehold a 6-10 personer udstyret med håndkraftsprøjter og/eller motorsprøjter må i det enkelte tilfælde afgøres under hensyntagen til bl.a. bygningsforholdene.

2. Antallet af brandvagthold kan skønsmæssigt ansættes til 1 hold (2 personer) pr. 1000-2000 m2 etageareal, dog bør de enkelte brandvagtafsnit ikke være større end, at holdet kan afpatruljere dets bygninger i løbet af 4-5 minutter.

3. Håndslukningsmateriel . Det er afgørende for brandtjenestens effektivitet, at bygningerne er passende forsynet med mindre håndsprøjter (håndsprøjtebatterier).

Retningslinier herfor - 1 stk. håndsprøjtebatteri pr. ca. 500 m2 etageareal - er allerede fulgt ved fastsættelse af etablissementernes fredsmæssige brandberedskab, således at yderligere anskaffelse af håndslukningsmateriel almindeligvis er unødvendig; i givet fald kan materiellet suppleres f.eks. med spandesprøjter.

Under krigsforhold (beredskab) må bygningerne dog med henblik på en mindre reservevandforsyning og bekæmpelse af brandbomber o.lign. desuden være forsynet med følgende materiel

pr. håndsprøjtebatteri: 1 stk. svaber

pr. ca. 500 m2 etageareal: 1 stk. 100 liter vandbeholder (f.eks. en overskåret olietønde)

pr. ca. 500 m2 loftsareal: 1 stk. 50 liter sandbeholdning (evt. i papirsække) 1 stk. skovl.

4. Sprøjtemateriel . En del af forsvarets etablissementer er allerede under fredsforhold udstyret med motorsprøjter afhængigt af etablissementets bygningsforhold og beliggenhed - herunder manglende mulighed for hurtig tilkaldelse af slukningshjælp fra offentligt brandvæsen eller CF-kolonne.

For operativt vigtige etablissementer, hvis fredsmæssige brandberedskab er baseret på tilkaldelse af slukningshjælp ude fra, må det imidlertid tages i betragtning, at den offentlige slukningshjælp under krigsforhold kan være så stærkt belastet, at etablissementet er henvist til selvstændigt at bekæmpe også større brande på eget område. Der må derfor i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, om bedriftværnets brandberedskab bør omfatte særligt uddannede sprøjtehold på 6-10 personer, udstyret med håndkraftsprøjter eller motorsprøjter med slangemateriel (motorsprøjter vil desuden kunne anvendes til lænsningsopgaver).

Om bedriftværnet bør udstyres med sådant større materiel afhænger bl.a. af, om etablissementet på grund af anvendte byggematerialer, bebyggelsestæthed m.v. rummer særlige muligheder for brandes hurtige forplantning.

Sprøjteholdet må desuden være udstyret med værktøjskasse med indhold som angivet under redningstjenesten, jf. underbilag 3, pkt. 2.b.

5. Reservevandforsyning . For det større sprøjtemateriel (motorsprøjter) må det yderligere tages i betragtning, at der på etablissementet eller i dets nærhed må være en passende reservevandforsyning til betjening af materiellet i mindst 1 time, uafhængigt af den normale vandforsyning fra vandværk. Det kan derfor være nødvendigt, at der anlægges branddamme eller større vandbeholdere (et egnet kælderrum vil evt. kunne indrettes som interimistisk vandreservoir), eller evt. at der anskaffes reservepumper, der kan vedligeholde vandforsyningen fra eget vandværk uafhængigt af den normale kraftforsyning.

6. Skader på tekniske anlæg . En egentlig teknisk tjeneste under bedriftværnene forudsættes kun tilvejebragt på forsvarets større kampetablissementer, hvor den varetages af særligt uddannede tekniske hold a 2 personer, på andre etablissementer forudsættes almindelige opgaver af denne art løst af sprøjte- og redningsholdene, idet 1-2 mand fra holdene pålægges sådanne opgaver ved siden af deres normale funktion. Dette personel må have rådighed over hanenøgler til lukning for vand og gas samt være kendt med de foranstaltninger, der på etablissementet kan træffes i tilfælde af skader på tekniske anlæg og installationer (vand, gas, elektricitet m.v.).

UNDERBILAG 5 til BILAG 16

BEDRIFTVÆRNSMATERIEL M.V.

ABC-TJENESTEN

1. Bedriftværnets eventuelle udbygning med en særlig ABC-tjeneste er afhængig af det pågældende etablissements operative betydning (nødvendigheden af opretholdelse af dets funktion under forskellige forhold).

På etablissementer, hvor det er underordnet, om deres funktion fortsættes snarest efter et ABC-angreb, opstilles ikke særlige ABC-hold, men det vil blive overladt til ABC-hjælp udefra at foretage den fornødne sporing og rensning.

På kampetablissementer, d.v.s. etablissementer, der er klassificeret som værende af væsentlig operativ betydning, således at deres funktion snarest skal søges genoptaget, påregnes derimod opstillet et eller flere ABC-hold a 2 personer, afhængigt af etablissementets art og udstrækning, disse hold udstyres med såvel spore- som rensemateriel. Det kan desuden på sådanne etablissementer være hensigtmæssigt at oprette et ABC-rensepunkt i forbindelse med den på etablissementet eksisterende badelokalitet; en sådan station påregnes normalt bemandet med 2 personer.

2. ABC-holdene må foruden personlig udrustning, jf. under bilag 1, være udstyret med følgende udrustning

1 ABC-beskyttelsesdragt (incl. gummistøvler og gummihandsker) eller C-overtræksdragt pr. mand

1 dosimeter pr. hold.

Holdet må desuden disponere over følgende spore- og rensemateriel

1 intensitetsmåler 1 forureningsmåler 1 C-sporesæt 1 ABC-skiltesæt 1 rensemiddelsæt omfattende: ca. 50 kg calciumhypochlorit ca. 20 1 DS 2 ca. 20 1 benzin ca. 20 1 olie ca. 20 1 sprit ca. 20 1 sulfo samt sæbe. 1 rensematerielsæt omfattende (forhåndenværende): 2 koste 2 skovle 2 spader 2 vandkander 2 spande, alm, 2 spande m, låg 1/2 kg tvist eventuelt: 1 håndøkse 1 le 3. Rensepunkter . På de etablissementer, hvor det må anses for hensigtsmæssigt at oprette særlige ABC-rensepunkter, indrettes disse i overensstemmelse med reglementariske bestemmelser/retningslinier og i samråd med FBT.

§ 16. I tilfælde, hvor der i henhold til bestemmelsen i lønningslovens § 36, stk. 2, sker inddragelse af en del af en tjenestebolig, eller boligforholdet helt bringes til ophør, tilkommer der brugeren et varsel på 6 måneder til den 1. i en måned. Der kan med tilslutning fra Finansministeriet og efter indhentet udtalelse fra Lønningsrådet søges tillagt en tjenestemand, hvis brugerforhold ved sådan opsigelse helt bringes til ophør, og som derfor får forøgede boligudgifter, et midlertidigt, personligt tillæg til hel eller delvis dækning af disse udgifter.

§ 17. Spørgsmål vedrørende anvendelsen eller forståelsen af regulativets bestemmelser afgøres af finansministeriet.

§ 18. Nærværende regulativ træder i kraft straks. Samtidig ophæves Finansministeriets regulativ af 7.juli 1948 vedrørende indflytning i, brug og vedligeholdelse af, tilsyn med samt aflevering af statens tjenesteboliger.

3. FORSVARETS BESTEMMELSER I TILSLUTNING TIL FINANSMINISTERIETS BOLIGREGULATIV

I tilslutning til forannævnte regulativ fastsættes følgende for forsvarets boliger

a. KFM varetager for det etablissement, hvortil den enkelte bolig hører, de rettigheder og pligter, der i regulativet er tillagt boligens styrelse og den tilsynsførende inden for de rammer, der fremgår af det følgende samt af almindeligt gældende bestemmelser for de enkelte forhold.

b. De i Finansministeriets boligregulativs §§ 7 - 13 omhandlede forhold vil af KFM være at forhandle med FBT(BA).

c. Der anlægges ikke synsprotokol.

d. Ved besigtigelse af boliger ved beboerskifte og hvert andet år, jf. Finansministeriets regulativ § 12, stk. 5, skal FBT(BA) være repræsenteret. Efter besigtigelsen kan der indberettes til OFM, såfremt der måtte være anledning hertil.

e. Vedligeholdelses- og istandsættelsesarbejder i boliger, bl.a. ved beboerskifte, foranstaltes udført ved FBT(BA), der fastsætter art og omfang heraf i overensstemmelse med de herfor gældende regler.

f. Tilladelse til udførelse af bygningsmæssige arbejder i eller ændringer af boliger m.v. forudsætter FBT(BA) godkendelse, jf. endvidere kapitel 4, pkt. 4.20. Udbedring af skader i boliger udføres ved FBT(BA) foranstaltning, jf. kapitel 4, pkt. 4.12. Dette forhold ændrer ikke ved de i Finansministeriets regulativ fastsatte bestemmelser om art og omfang af reparationer, som det påhviler beboeren selv at betale.

g. Tilbehør til elektriske komfurer m.v. i forsvarets boliger leveres ikke af forsvaret.

Elektriske komfurer, flaskegaskomfurer o.lign., der er anskaffet af forsvaret, vedligeholdes af FBT(BA), men beboeren betaler til forrentning og amortisation 1% månedlig af anskaffelsesværdien, idet beløbet hertil af FBT(BA) meddeles KfM til videre foranstaltning med henblik på indeholdelse i beboerens løn sammen med boligbidraget.

Den pågældende beboer kan dog, såfremt han ønsker det, og der herved ikke påføres forsvaret udgifter, benytte eget elektrisk komfur, flaskegaskomfur o.lign., idet forsvarets komfur herefter fjernes og opbevares ved KfM efter FBT(BA) anvisning.

h. Skatter og afgifter betales af FBT.

i. Spørgsmål vedrørende ovennævnte bestemmelsers fortolkning, der forlanges forelagt centralstyrelsen, fremsendes af KFM til OFM, der efter sagens art forelægger den for FMN efter forhandling med FBT.

j. Finansministeriets regulativ er med enkelte af lejelovgivningen affødte undtagelser også gældende for forsvarets lejeboliger. For visse boliger kan der forekomme afvigelser af forskellig art, f.eks.

- for boliger, der beboes af funktionærer, for hvem der er truffet særlige overenskomster m.v. mellem Finansministeriet og vedkommende funktionærgruppe,

- for lejeboliger, for hvilke der er fastsat nedsat boligbidrag med henvisning til, at boligens vedligeholdelse påhviler beboeren,

- for boliger, der beboes af kasernearbejdere, for hvem der mellem FMN og vedkommende fagorganisation er truffet overenskomst,

- for landbrugsboliger, for hvilke der kan være truffet nærmere aftale om særlige betingelser,der fremgår af den for den enkelte landbrugs bolig m.v. afsluttede forpagtnings- eller lejekontrakt.

Sådanne afvigelser skal for lejeboliger normalt fremgå af lejekontrakten.

4. LEJEKONTRAKT - ORDENSREGLEMENT

a. Forvaltning af forsvarets lejeboliger finder sted i overensstemmelse med det i kapitel 5 anførte og på grundlag af den til enhver tid gældende lejelovgivning.

b. Ved oprettelse af lejekontrakt anvendes den af Boligstyrelsen til enhver tid autoriserede typeformular, jf. underbilag 1, hvortil der skal knyttes følgende bemærkninger:.

(1) ad § 1 .

I pkt. 2. tilføjes »beboelse«

(2) ad § 3 .

I pkt. 2. kan de 3 sidste linier udstreges. Pkt. 3. kan udstreges.

Pkt. 4. kan udstreges og erstattes af »Varmeforbrug afregnes efter de af Finansministeriet særligt fastsatte bestemmelser på området«. Såfremt boligen er forsynet med eget varmesystem optages bemærkning om varmeudgifters afholdelse i § 7.

(3) ad § 4 .

Pkt. 1. kan normalt udstreges, evt. tilføjes »Ingen«. I særlige tilfælde udfyldes rubrikken på grundlag af oplysninger fra FBT(BA).

I pkt. 2. tilføjes »udlejeren efter de af Finansministeriet til enhver tid fastsatte bestemmelser vedrørende statens lejeboliger«. Pkt. 3. - evt. pkt. 4. - udfyldes på grundlag af oplysninger fra FBT(BA).

Såfremt der i særlige tilfælde måtte være truffet aftale mellem parterne om, at lejeren har den indvendige vedligeholdelse, tilføjes i pkt. 2. »lejeren«, hvorefter pkt. 3. - og normalt pkt. 4. - udstreges.

(4) ad § 5 .

Udfyldes ikke.

(5) ad § 6 .

Der sættes kryds i rubrikken »nej«.

(6) ad § 7 .

Følgende skal altid anføres

1. Boligen er udlejet som funktionærbolig i medfør af lejerens tjeneste ved ...............................

Lejemålet ophører uden yderligere varsel den ..............19..

2. Fremleje eller fremlån kan - bortset fra de i lejelovens §§ 69 og 70 omtalte tilfælde - ikke ske uden udlejerens skriftlige samtykke.

3. Lejen og evt. andre bidrag i forbindelse med boligens anvendelse indeholdes i lejerens lønning.

4. Lejeregulering sker efter de af Finansministeriet til enhver tid fastsatte regler vedrørende leje for statens lejeboliger.

Yderligere skal der i de tilfælde, hvor boligen er forsynet med eget varmesystem, anføres følgende

5. Lejeren afholder udgifter til boligens forsyning med varme.'

Ved oprettelse af lejekontrakt i forbindelse med de boliger, der fortrinsvis er bestemt for kasernearbejdere og som udlejes til disse, ændres ordet »funktionærbolig« til »arbejderbolig«.

c. Ved oprettelse af lejekontrakt vil det til den autoriserede typeformular hørende ordensreglement, jf. underbilag 2, i udfyldt og underskrevet stand være at udlevere sammen med genpart af lejekontrakten. Såfremt KFM finder behov for at give supplerende ordensforskrifter om særlige forhold, kan disse tilføjes ordensreglementet.

UNDERBILAG 2 til BILAG 2

ORDENS-REGLEMENT

for Ejendommen..................................................

1. På ejendommens trapper, i gange, gårde eller porte må ikke henstilles cykler, barnevogne, legevogne, skraldespande eller andet, og udlejeren kan uden ansvar lade sådanne genstande fjerne uden varsel.

2. Fejeskarn og andet affald må ikke henkastes i gården eller andetsteds, men kun udtømmes i de af udlejeren anbragte affaldsbeholdere, hvis låg stedse skal holdes lukkede. Findes der affaldsskakt, må affald udkastes i denne i poser eller forsvarlig indpakket, således at skakten ikke forurenes. Affald, der ikke fjernes med dagrenovationen uden ekstra betaling, skal lejeren besørge fjernet for egen regning. Urenlighed må ikke henkastes i vasken.

3. Brændsel må kun opbevares i de dertil af udlejeren anviste rum og må kun hugges på blok i kælder og kun i tiden mellem kl. 7 og kl. 20. Brændsel må kun opbæres ad køkkentrappen, når sådan findes.

4. Bankning eller udluftning af møbler, tæpper og sengetøj må kun finde sted på de af udlejeren anviste steder og kun i tiden mellem klokken.................... og klokken..............

5. Findes der w. c. i ejendommen, må det i w. c. rummet ophængte reglement for benyttelsen nøje overholdes, navnlig må der kun benyttes w. c. papir, og der må ikke i klosetskålen henkastes vat, klude, tændstikker eller andet, der kan tilstoppe afløbet. I frostvejr må vinduet kun åbnes i kortere tidsrum af hensyn til udluftning. Enhver utæthed i w. c., skal straks anmeldes. Findes der badekar, må dette kun benyttes til badning, og vandhanerne ved dette må - bortset fra haner i håndvasken - ikke benyttes mellem kl. 23 og kl. 6. Badekarret må ikke renses med saltsyre eller andet ætsende middel.

6. Parketgulve og linoleum skal holdes behørigt vedlige med olie og boning. Parketgulve må ikke vaskes. Andre trægulve, der ved indflytningen var ferniserede, skal vedligeholdes af lejeren med fernis i samme farvetone. Lejeren skal sørge for, at der er hele ruder i det lejede og dertil hørende rum og kældere.

7. I regn-, sne-, frost- og stormvejr samt om natten skal vinduerne i loftsrum, vaske- og tørrerum holdes lukkede. Vasketøj må kun ophænges i tørrerum i forsvarlig opvredet stand. Husholdningsvask og tørring deraf må ikke finde sted i lejligheden for så vidt der i ejendommen findes vaske og tørrerum eller tørreplads. Tøj må ikke hænges til tørring i vinduer eller på altaner eller trapper. Vaske- og tørrerum skal afleveres i rengjort stand, herunder fyrrummet i vaskekedlen, under hvilken der kun må være ild, når der er vand i kedlen. Trækar skal afleveres fyldt med rent vand. Nøgler til disse rum, der stedse skal holdes aflukket, afleveres sidste dag til næste bruger kl. 18. Lejeren er erstatningspligtig for al skade, han forårsager på sådanne fællesrum og deri anbragt inventar, og undlader han ved rummets overtagelse at påtale eventuelle forefundne mangler, må han selv indestå for den skade, der er forvoldt.

8. Børn må ikke lege eller støje på trapper eller gange, og lejeren skal drage omsorg for, at de hos ham boende eller i besøg værende børn ikke ved støjende adfærd er til gene for de øvrige beboere. Det er forbudt at tegne og male på ejendommens træ- og murværk eller på anden måde beskadige ejendommen eller dens inventar. Hovedtrappen må ikke betrædes med træfodtøj af nogen af lejerens husstand hørende eller til ham kommende person. Handel og opbæring af varer må kun finde sted ad køkkentrappen.

8. Musicering og støjende underholdning -, derunder sang, spil med grammofon eller højttaler -, må ikke finde sted for åbne vinduer og må kun udøves således, at det ikke er til væsentlig gene for de øvrige beboere og uden disses samtykke aldrig efter kl. 23.

10. Fyrværkeri må ikke afbrændes i lejligheden, på trapper eller i ejendommens gård og ejheller udkastes fra altaner eller vinduer.

..................................den......... 19

Som udlejer Som lejer ........... ...........

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE M.610-1 om etablissementsforvaltning.

FKOBST M.610-1 autoriteres herved til brug ved forvaltningen af Forsvarskommandoens og, jf. kapitel 1, tillige af hjemmeværnets etablissementer.

BST skal anvendes af forsvarets kommandantskaber m.fl. ved forvaltningen af forsvarets etablissementer. Det er herved forudsat, at kommandantskaber m.fl. i nødvendigt omfang udarbejder supplerende blivende bestemmelser for brugerne af etablissementerne.

FKOBST M.610-1 suppleres af

FKOBST M.610-2, Forsvarets etablissementer og kommandant- skabsforvaltende myndigheder,

FKOBST M.610-3, Forsvarets boliger og

FKOBST 0.610-4, Forsvarets skydepladser. Oprettelse - brug -

inspektion.

De pågældende FKOBST erstatter

- Love og bestemmelser for forsvaret, 15.hæfte,

Kommandant skabsforvaltning med tilhørende tillæg A - E, der er sat ud af kraft ved Kundgørelse for Forsvaret B.1-1985. E.B. T.K. Sørensen generalmajor Chef for Materielstaben

Fordeling: Jf. fordelingsliste, side XV.

INDHOLDSFORTEGNELSE Pkt. Side

FORORD I

RETTELSESSKEMA III

INDHOLDSFORTEGNELSE V-XI

ANVENDTE FORKORTELSER XIV

FORDELINGSLISTE XV

Ingen