Vejledning vedrørende afholdelse af eksamen i fagene pædagogik, psykologi, kristendomskundskab samt samfundsfag efter uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 3 (Til alle lærerseminarier)

Vejledning vedrørende afholdelse af eksamen i fagene pædagogik, psykologi, kristendomskundskab samt samfundsfag efter uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 3

(Til alle lærerseminarier)

I uddannelsesbekendtgørelsens § 26, stk. 3 åbnes der mulighed for at studerende, der har gennemført et af læreren godkendt studieforløb i de fag, hvor der ikke er nærmere regler for prøvens udformning, kan indstille sig til en prøve, der tager sit udgangspunkt i et arbejdsresultat.

Denne bestemmelse er nærmere udformet i cirkulæreskrivelse af 20. september 1982, hvoraf det fremgår, at prøveformen kan anvendes ved eksamen i pædagogik, psykologi, kristendomskundskab (synopsiseksamen) samt i fællesfaget samfundsfag, hvor der dog er tale om to skriftlige oplæg, hvorfor der er tilføjet en supplerende vejledning for samfundsfag. (se side 4).

Ved synopsis forstås her en sammenfattende oversigt over et område inden for faget, som den studerende i særlig grad har bearbejdet, og som skal danne udgangspunkt for eksaminationen. Emnet skal rumme problemstillinger, der kan sættes i forhold til fagets indhold i øvrigt, som det er beskrevet i bekendtgørelsen og i redegørelsen for eksamensstoffet.

Udarbejdelsen af en synopsis indebærer en række studiemæssige aktiviteter, som vil kunne fremme den studerendes faglige og personlige udvikling (jfr. bekendtgørelsens § 1)

1) der kræves en bevidst og selvstændig studieindsats,

2) der åbnes mulighed for en fordybelse i fagets metoder og problemstillinger,

3) der kan skabes en nærmere sammenhæng mellem uddannelsens teoretiske og praktiske sider.

Herved lægges tillige op til en række samarbejdssituationer, såvel mellem lærere og studerende som mellem de studerende indbyrdes.

Der foreligger ikke nogen nødvendig sammenhæng mellem synopsiseksamen og formen for det tidligere studieforløb. Studiet kan have været præget af samtaleforelæsninger, vekslende med øvelser og gruppedrøftelser, eller det kan helt eller delvis have bestået i projektarbejde, kombineret med undervisningstilbud. De hidtidige erfaringer med synopsiseksamen går entydigt ud på, at denne eksamensform stiller betydelige studiemæssige krav, som bedst kan honoreres, når det lykkes at etablere et effektivt samspil mellem de studerendes selvstændige arbejdsindsats og lærernes støtte og vejledning.

Studieforløbet.

Det er vigtigt, at den/de studerende på et tidligt tidspunkt kommer ind i grundige overvejelser med hensyn til valg af emne og arbejdsforløb, og forslag herom skal forelægges læreren til godkendelse senest ved eksamenssemesterets begyndelse. Dette vil nødvendiggøre, at den/de studerende allerede i det foregående semester har været inde i overvejelser herom, især hvis det drejer sig om gruppeeksamen, hvor flere studerende skal nå til enighed om studieforløbet.

Lærerens godkendelse af studieforløbet finder sted på et tidspunkt, hvor den/de studerende er kommet i gang med udarbejdelse af arbejdspapirer og har haft lejlighed til at konsultere læreren med henblik på de indledende studieproblemer og på det videre forløb. Godkendelsen er baseret på tre kriterier: Konsultationer, arbejdspapirer og emneudformning, der alle er så tilpas eksakte, at de kan bruges som redskaber for lærerens godkendelse. Det er vigtigt, at der har været ført samtaler af faglig og studiemæssig karakter.

Med hensyn til godkendelsen er det kontaktens kvalitet, der tæller, og ikke antallet af konsultationer. Det er også et vigtigt kriterium, at den/de studerende har så meget samling på stoffet, at det kan struktureres i relation til det valgte emne, og at de kan afstikke retningslinier og give forslag til litteratur for det videre studieforløb.

I den sidste del af eksamenssemestret må der kræves en stigende grad af selvstændigt studium frem til den endelige udformning af det skriftlige oplæg, som foregår, på den/de studerendes eget ansvar. Lærerens medvirken i denne fase er således klart defineret som en konsultativ funktion, og man kan i nogen grad undgå, at læreren bliver anbragt i en uheldig dobbeltrolle som vejleder og eksaminator/bedømmer.

Det skriftlige oplæg.

Det skriftlige oplæg skal danne udgangspunkt for eksaminationen. Det er derfor vigtigt, at det ikke fremtræder som nogle spredte og usystematiske betragtninger, men at det har en vis struktur. Det skal ikke udformes som en større afhandling, og et omfang på 5-8 maskinskrevne A4 sider (excl. bilag) må anses for passende.

Synopsen bør almindeligvis rumme

en begrundelse for emnevalget,

en beskrivelse af studieforløbet, herunder evt. en omtale af praktiske studier, materialeindsamling etc.,

en beskrivelse af emneområdet, herunder problemformuleringer vedrørende såvel emnet som dets relationer til faget i øvrigt,

en fortegnelse over anvendt litteratur, bilag m.v., evt. opdelt i

a) litteratur, der i særlig grad har været benyttet i tilknytning til emnet

b) litteratur, der i øvrigt har været anvendt

c) bilag etc.

Eksamen.

Prøven er mundtlig. Den former sig som en samtale, og vurderingen foretages alene på grundlag heraf. Som ved enhver eksamen er det et væsentligt bedømmelseskriterium, i hvilken grad den studerendes indsats er præget af begrundede vurderinger og fortrolighed med fagets problemer.

Da det skriftlige oplæg vedrører et større problemfelt, kan det af rent tidsmæssige grunde ikke forventes, at det i sit fulde omfang kan gøres til genstand for samtale. Under eksaminationen kan såvel den/de studerende som eksaminator og censor fremdrage dele af oplægget til nærmere drøftelse, herunder hvilke faglige metoder, centrale begreber og lignende emnet kan relateres til.

Supplerende vejledning for samfundsfag.

Det fremgår af cirkulærskrivelse af 20. september 1982 punkt 2, at arbejdsresultatet i samfundsfag er to skriftlige oplæg. Dette giver anledning til følgende supplerende vejledning vedrørende samfundsfag

De skriftlige oplægs omfang.

Hvert af de to skriftlige oplæg har et omfang på normalt 3 - 5 maskinskrevne A4 sider, eksklusiv eventuelle bilag.

Valg af skriftligt oplæg.

Der foretages lodtrækning mellem de to skriftlige oplæg. Lodtrækning kan ske forud for selve prøvens afholdelse. Resultatet af lodtrækningen meddeles den studerende umiddelbart før eksamens begyndelse.

Emneforslag og skitse til arbejdsforløb.

Den studerende skal senest ved eksamenssemestrets begyndelse forelægge forslag til det ene af de to emner med tilhørende skitse til arbejdsforløb til lærerens godkendelse.

Forslag til det andet emne og skitse til arbejdsforløb hertil forelægges til lærerens godkendelse senest 15. marts, henholdsvis 1. oktober.

Godkendelse af studieforløbet.

Lærerens godkendelse af den studerendes studieforløb finder sted 15. marts, henholdsvis den 1. oktober, med baggrund i den studerendes studieforløb knyttende sig primært til det første emne.

Hvad angår gruppeeksamensformen, som er nærmere beskrevet i cirkulæreskrivelse af 20. september 1982, skal der her kun gøres en enkelt bemærkning, som vedrører pkt. 4.

Det er gruppens opgave at foreslå, hvorledes den har tænkt sig eksaminationsforløbet. Det er eksaminators og censors ret at ændre ved dette forslag, såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, specielt med henblik på indsatsen fra den enkelte eksaminand.

I øvrigt henvises til

Rapport om forsøg med gruppeeksamen i læreruddannelsen 1977-1981 (med bilag), som er udsendt i januar 1982.

Ingen