Cirkulærskrivelse om lommeregnere
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse om lommeregnere
I henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 312 af 12. juni 1981 om undervisningen i gymnasiet og om fordringerne ved og eksamensopgivelserne til studentereksamen og i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. april 1974, jvf. bekendtgørelse nr. 663 af 15. december 1977 om højere forberedelseseksamen og undervisningen på kursus til højere forberedelseseksamen fastsættes følgende
A. Ved studentereksamen, højere forberedelseseksamen samt ved eksaminer efter gymnasiale suppleringskurser må anvendes alle lommeregnere opført i oversigt over tilladte lommeregnere, 3. december 1982, j.nr. 31-20/82.
B. Rektor kan fremover give den enkelte elev skriftlig bemyndigelse til at anvende anden lommeregner ved eksamen end de i skrivelse af 3. december 1982 nævnte, såfremt regneevnen for den pågældende maskine ikke overskrider følgende begrænsninger: Der må ialt maximalt være 60 programmeringstrin og 15 hukommelsesadresser. Af faste underprogrammer er kun integrationstast samt taster til brug ved beregning af statistiske deskriptorer tilladt. Ind- og udlæsning må kun kunne ske ved hjælp af påmonterede trykknapper og display. Maskinen må altså ikke være forsynet med skriveenhed (printer), elektriske kontakter på maskinen må kun benyttes til opladning af celler, og mekaniske åbninger i maskinens chassis må kun være beregnet til udskiftning af batterier eller opladelige celler.
C. Brugsanvisninger til lommeregnere må ikke medbringes til eksamen, heller ikke sådanne som er pålimet eller påtrykt lommeregneren.
D. De lommeregnere, som institutionerne udlåner til elever og kursister, skal mindst opfylde følgende krav: Eksponentiel notation, parenteser i mindst to niveauer eller rullestak med mindst fire registre. Taster for funktionerne kvadratroden af x, 1/x, y exp x, sin, cos og tg (med argument i grader og radianer) og deres inverse. Titalslogaritme og naturlig logaritme og deres inverse. Mindst eet adresserbart register. Mulighed for at slette det sidst indtastede tal.
E. Ved udformingen af skriftlige eksamensopgaver i matematik og fysik går opgavekommissionen ud fra, at eksaminanderne råder over og er fortrolige med brugen af en lommeregner, der opfylder de under D nævnte krav. Eksaminander må ikke låne lommeregnere af hinanden under skriftlig eksamen.
P.d.v.
Lisa Rasmussen
Undervisningsinspektør
Bilag.
Tilladte lommeregnere ved studentereksamen og højere forberedelseseksamen 1982. Adler LS 823, LS 1002 Casio fx 19, fx 39, fx 120, fx 80,fx 81, fx 68, fx 100, fx 310, fx 330, fx 510, fx 2600, fx 3100, fx 6100, fx 7100, fx 8100, fx 1000 Canon F-41, Card F-42, Card F-54, Card F-55S, Card F-63, Card F-72, F-56, palmatronic F-7 C. ITOH SR-8 Brother 718 SR, 738 SR Citizen 851 SR, 820 SR, SR 1 Commodore PR 100, SR 4190 Davatronic LC 710, 705 HD alpha 3507, alpha 4000S, alpha 4500S, alpha 5000S, alpha 5500S, alpha 8000S HP 11C, 15C, 25, 25C, 29C, 31E, 32E, 33E, 33C, 34C Mbo alpha 4000, alpha 4001, alpha 6000 Rockwell 44RD Sharp EL 503, El 5000, EL 5008, EL 5100, EL 5101, EL 5800, EL 5810, EL 5806; EL 5813 Sanyo Scientivic 83 Texas SR 40, SR 50, SR 50A, SR 51A, SR 51-II, SR 56, TI 20, TI 25, TI 30, TI 30 LCD, TI 33, TI 35, TI 38, TI 40, TI 45,TI 50, TI 51, TI 51-III, TI 53, TI 55-II-LCD, TI 55-II, TI 57, TI 57-LCD Toshiba SLC 8200, SLC 8260, SLC 8280, SCL 8290 WA, SLC 8300
Ingen