Legislator Case Law & Legislation
C19822207354 DK

Skrivelse om timelærere (* 1) (Tekniske skoler)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1982 22073 Historic

Skrivelse om timelærere (* 1)

(Tekniske skoler)

1. Da ministeriet er blevet opmærksom på, at der ved skolerne følges en forskellig praksis med hensyn til den procedure, der anvendes ved ansættelse af timelærere, skal man efter drøftelse med Dansk Teknisk Lærerforening herved meddele følgende

a. Ved ansættelsen skal det skriftligt meddeles, på hvilke vilkår læreren er ansat. Dette kan ske ved en henvisning til undervisningsministeriets cirkulære af 2. april 1974 om ansættelse, aflønning m.v. af timelærere ved tekniske skoler og maskinmesterskoler og med udtrykkelig angivelse af, om aflønning sker med kvotatimeløn, jfr. § 2 i cirkulæret, eller pr. læst time, jfr. § 5. Et eksemplar af cirkulæret kan udleveres timelæreren.

b. Det bør endvidere for at undgå tvivl angives, hvilken timeløn der ydes, og så vidt muligt også for hvilken periode læreren ansættes, og for kvotatimelønnede angives datoen for ansættelsesforholdets ophør, jfr. cirkulærets § 1, stk. 2 og § 6 stk. 1.

2. Med hensyn til skolernes adgang til at ansætte timelærere skal ministeriet henlede opmærksomheden på, at timelærere i princippet ikke kan være fuldtidsbeskæftigede, og at der derfor kun undtagelsesvis vil kunne beskæftiges deltidsansatte lærere med mere end maskimalt 3/7 af det for det faste embede normerede antal pligtige ugentlig undervisningstimer, jfr. skrivelse af 9. juli 1975 fra direktoratet for erhvervsuddannelserne.

For timelærere inden for lærlinge/efg-uddannelserne udgør beskæftigelsesgraden 3/7 x den årlige undervisningenspligt (p.t. 1068 undervisningstimer) eller 458 undervisningstimer årlig.

For timelærere inden for eksamensuddannelserne udgør beskæftigelsesgraden 3/7 x 24 x (40/42) = 411 - 432 undervisningstimer årlig.

Det bemærkes i øvrigt, at tjenestetidsaftalen ikke gælder for timelærere.

3. I tilfælde af at en fastansat lærer opnår tjenestefrihed uden løn for en længere periode, f.eks. for at varetage en opgave for DANIDA, vil ministieret indtil videre være indforstået med, at der ansættes en lærer som vikar i stillingen på tilsvarende løn- og beskæftigelsesvilkår, som gjaldt for den fastansatte lærer. Ansættelsen er midlertidig. Det anføres i ansættelsesbrevet, for hvilken periode ansættelsesforholdet er aftalt, samt at ansættelsesforholdet betragtes som ophørt uden videre fra slutdato, hvis ikke andet skriftligt er aftalt forinden.

P.m.v.

e.b.

A. Jahnsen

eksp.sekr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →