Vejledning for hf-selvstuderende i matematik som fællesfag

Vejledning for hf-selvstuderende i matematik som fællesfag

FORUDSÆTNINGER

Kendskab til »bogstavregning« (aritmetik), løsning af simple ligninger og lidt elementær geometri.

Der forventes intet forhåndskendskab til mængdelære.

Studerende, der har afsluttet folkeskolen før den nuværende folkeskolelov trådte i kraft (1977), vil kunne have udbytte af at læse en lærebog i matematik for folkeskolens 9. klasse.

FORMÅL

Faget skal give den studerende matematiske kundskaber, der kan være til nytte i andre fællesfag og i dagligdagen i øvrigt. Faget skal give den studerende et indtryk af matematisk metode og tankegang.

INDHOLD

Hovedvægten lægges på to emner

1) Funktioner . Herunder kurver og tabeller til beskrivelse af forskellige former for variation og vækst.

2) Statistik og sandsynlighedsregning . Herunder sortering og beskrivelse af store talmaterialer, beregning af sandsynligheder og forskellige anvendelser af stikprøver.

Der forekommer ikke meget af det, man traditionelt forbinder med matematik, nemlig beviser. Man skal fortrinsvis lære at bruge de begreber, der behandles.

HVORDAN ARBEJDES SÅ MED FAGET ?

Til sammenligning lidt om arbejdet på de sædvanlige hf-kurser: Der er afsat 5 lektioner på skemaet pr. uge, og der afleveres hver uge et sæt hjemmeopgaver, som en gennemsnitselev formodes at bruge op mod 4 timer på at løse. Arbejdet i timerne består for en stor del af gruppearbejde eller mere individuelt præget arbejde, hvor kursisterne selv arbejder med problemerne.

For en selvstuderende er det vigtigt at gøre sig klart, at man ikke kan lære matematik ved blot at læse i en bog. Man må hele tiden have papir og blyant ved hånden, således at man kan »regne med« på de problemer, der behandles i teksten, og således at man kan regne de øvelseseksempler, der normalt vil være mange af i teksten.

I forbindelse med arbejdet med en matematisk tekst kan man have glæde af jævnligt at stille sig selv spørgsmålene

Hvilket problem behandles nu, og hvor er det formuleret?

Hvor bearbejdes problemet, og hvor er en eventuel løsning formuleret?

Hvilke dele af teksten er eksempler til belysning af problemet?

LIDT OM LÆREBØGERNE

Der findes nu (august 1982) følgende lærebøger på markedet

Ahlmann Andersen & Smith: Fællesfaget i matematik hf. 1980. (Gad)

Axelsen og Schrøder: Matematik 1 for hf fællesfag. 1980 (Gad)

Crone & Vibjerg: Matematik 1 - et redskab i hverdagen. 1979.

(Crone & Vibjerg)

Steen Bentzen: HF-matematik fællesfag. 1978 (Munksgaard)

Jensen & Pedersen: Matematik-moduler, B,D,F,H,J og K. 1978.

(Gyldendal)

Ole W. Olsen: Matematik F. 1981 (Basis).

Det kan anbefales af skaffe sig mindst een af disse bøger (evt. fra et bibliotek) til gennemsyn inden det første møde med den faglige vejleder.

LIDT OM DET SKRIFTLIGE ARBEJDE

Ud over arbejdet med selve teksten og de dertil knyttede eksempler er det naturligvis vigtigt, at man regner mange opgaver. Sådanne opgaver findes i de fleste lærebøger. Derudover kan henvises til »Vejledende eksempler på eksamensopgaver i matematik til HF, fællesfag« - udgivet af direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen, samt stillede eksamensopgaver.

En samling, der indeholder såvel vejledende eksempler på eksamensopgaver som opgaver, der har været stillet til eksamen, er udgivet af Matematiklærerforeningen i 1981.

Selv om man som selvstuderende ikke kan få rettet sine opgaver, er det helt nødvendigt at regne et passende antal opgaver af ovennævnte art for at opnå den fornødne rutine inden eksamen. Det vil være en god ide at medbringe nogle løsninger på opgaver til forelæggelse for den faglige vejleder ved det andet møde med denne. Dette vil være et godt udgangspunkt for en vejledning i, hvor meget der kræves i formulering af skriftlige matematikopgaver.

EKSAMEN

Der aflægges en skriftlig prøve (4 timer) og en mundtlig prøve (20 minutter efter 20 minutter forberedelsestid med alle sædvanlige hjælpemidler). Der gives een karakter på grundlag af resultaterne i de to prøver, der tæller lige.

Til begge prøver opgives fuldt pensum, som skal indberettes til direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen i februar måned. Det kan meget stærkt anbefales, at den faglige vejleder tages med på råd, i god tid før pensum skal indberettes til direktoratet.

Ib Axelsen

/Lise Høj