Vejledning om specialpædagogisk bistand til elever med synsvanskeligheder

BILAG

I Bekendtgørelse af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til synshæmmede elever.

II Bekendtgørelse af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn.

III Vejledende retningslinier af 22. oktober 1979 om henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 19, stk. 2.

IV Cirkulæreskrivelse af 27. november 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand.

V Bekendtgørelse af 9. marts 1976 om befordring af syge og invaliderede elever i folkeskolen

VI Bekendtgørelse af 22. oktober 1979 om befordring af børn og unge, der modtager specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i henhold til folkeskolens § 19, stk. 2.

VII Cirkulæreskrivelse af 22. november 1979 om tilladelse til individuel fravigelse af reglerne om gennemførelse af folkeskolens afsluttende prøver.

VIII Bekendtgørelse af 22. oktober 1979 om specialundervisning for voksne.

IX Fortegnelse over relevante love, bekendtgørelser, cirkulærer m.v.

X Litteraturliste.

1 Begreb og formål

1.1. Eleverne

Når der i forbindelse med folkeskolens undervisning af synshæmmede elever tales om blinde og svagtseende børn, anvendes en pædagogisk definition, mens der i andre relationer kan anvendes andre, f.eks. en medicinsk afgrænsning.

Ved blinde elever forstås elever, som enten er totalt blinde eller som ser så dårligt, at de primært må undervises ved hjælp af punktskrift (»punktlæsere«).

Ved svagtseende elever forstås elever, som på den ene side ser så godt, at de er i stand til at læse almindeligt tryk, men som på den anden side ser så dårligt, at hjælpeforanstaltninger kan blive nødvendige, hvis der skal opnås et tilfredsstillende resultat af undervisningen (»sortlæsere«).

Der findes derudover en gruppe elever med særligt komplicerende øjenlidelser. De kan betegnes som stærkt svagtseende. Det drejer sig f.eks. om elever med afvigelser i skarpsynsfeltet og elever med kikkertsyn. Der er blandt sortlæsere elever, som færdes usikkert, og blandt punktlæsere elever, som kan orientere sig. I begge grupper findes elever med personlige vanskeligheder og pædagogiske problemer, undertiden fremkaldt af et omgivende miljø, der ikke er orienteret om virkningen af de specielle synsvanskeligheder. Ved angivelse af synsstyrke hos disse elever må også andre oplysninger tages i betragtning, f.eks. vedrørende indskrænkninger af synsfelt og lysfølsomhed.

Tidspunktet for indtræden af en synslidelse kan variere, og den hast, hvormed den udvikler sig, kan få betydning for planlægningen af undervisningen.

Foruden den umiddelbare virkning for indlæringen må man i hvert enkelt tilfælde overveje synshandicappets betydning for elevens situation som helhed. Ikke mindst er elevens evne til at kompensere for synsnedsættelsen, derunder evnen til at udnytte en eventuel synsrest samt evnen til at forarbejde sine oplevelser af stor vigtighed.

De forskelle, man finder mellem synshæmmede børn, er så meget større end lighederne, at man i virkeligheden ikke har sagt så meget om et barn, når man oplyser, at det er blindt eller svagtseende. Der er blot konstateret, at den pågældende har et synshandicap, som i hvert enkelt tilfælde giver anledning til at overveje, hvorledes undervisningen skal tilrettelægges, så barnets muligheder bedst kommer til udfoldelse.

1.2. Formål

I overensstemmelse med de givne bestemmelser om folkeskolens formål, som det er udtrykt i folkeskoleloven, er det folkeskolens opgave gennem den specialpædagogiske bistand at give elever med synshandicap mulighed for at udvikle sig i det miljø, der fysisk, psykisk og socialt giver de gunstigste betingelser med hensyn til selve skoleforløbet og tiden efter skolegangens ophør.

Reglerne om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til synshandicappede elever findes i undervisningsinisteriets bekendtgørelse nr. 438 af 22. oktober 1979, som er optaget som bilag I til vejledningen. Arten og graden af synshandicappet og af eventuelle ledsagehandicap er bestemmende for formen for og omfanget af denne specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand.

2 Tidspunkt for iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Barnets almene udvikling er afhængig af de påvirkninger det modtager inden skolegangens begyndelse.

De specialpædagogiske foranstaltninger bør derfor iværksættes så tidligt som muligt, så virkningerne af det nedsatte eller manglende syn begrænses.

Specialpædagogisk bistand til småbørn gives efter reglerne i bekendtgørelse nr. 433 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialpædagogiske bistand til småbørn.

3 Indholdet af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

3.1. Generelt

I bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning af synshæmmede elever, § 2, anvises en række muligheder for specialpædagogisk bistand. Bistanden kan bestå i rådgivning og vejledning af forældre, lærere og andre med tilknytning til eleverne. Den kan endvidere bestå i specialundervisning, der tager sigte på at afhjælpe eller begrænse virkningerne af handicappet, specialundervisning, der erstatter eller supplerer den almindelige undervisning i et eller flere fag samt i anvendelse af pædagogiske hjælpemidler.

Handicappets sværhedsgrad og elevernes situation som helhed afgør, hvilke muligheder der skal tages i anvendelse.

3.2. særlige hensyn i klassen

3.2.1. Blinde elever

Skolepsykologisk rådgivning får her bistand af synskonsulenten, der drager omsorg for, at alle barnets lærere er informerede om dets situation (øjenlidelse) og de særlige hensyn, der bør tages.

I tilfælde af, at eleven har en synsrest, oplyses der om, hvordan den kan udnyttes i undervisningen.

Brug af særlige møbler

Den blinde elev bør have god bordplads i klassen, da punktskriftbøger er store, og eleven ofte må bruge bog og punktskrivemaskine samtidig. Der bør være skabs- og hyldeplads til bøger og maskiner, enten i skolebordet eller i umiddelbar nærhed af elevens plads.

Placering i klassen

Elevens plads i klasselokalet bør vælges med omhu; ofte kan det være en støtte for en blind elev at sidde nær læreren for at opfatte så mange auditive detaljer som muligt.

Krav til lærere vedrørende punktskrift

Det er ikke nødvendigt, at barnets lærer kan anvende punktskrift, men de bør kende systemets opbygning og bogstav og taltegn.

Lærere der underviser begyndere, vil have særlig god mulighed for at sætte sig ind i punktskriften, da den blinde elev på dette tidlige indlæringstrin går langsomt frem. Synskonsulenten rådgiver om, hvordan lærere kan sætte sig ind i punktskriftsystemet.

3.2.2. Svagtseende

Placering i klassen

Det er vigtigt at placere den svagtseende rigtigt i undervisningslokalet. Eleven bør selv være med til at vælge sin plads. Der tages bl.a. hensyn til lysforhold og til afstand fra tavlen.

Lysforhold

Nogle svagtseende skal have ekstra lys på bordet. Synskonsulenten giver råd om indkøb af lampe. Andre svagtseende er lysfølsomme i en sådan grad, at afskærmning bliver nødvendig. Også herom giver synskonsulenten vejledning. Belysningen i klasseværelset, i faglokalerne og på tavlen bør være efter retningslinierne i Dansk Standard.

Tavlearbejde

Hvis den svagtseende har vanskeligt ved at læse, hvad der skrives på vægtavlen, må læreren samtidig sige, hvad han skriver på tavlen. Læreren skal med mellemrum overbevise sig om, at den svagtseende har været i stand til at følge med i gennemgangen. Eleven bør vænnes til at gå helt frem til tavlen, dersom det hjælper ham.

Brug af optik

Har eleven fået ordineret briller, skal læreren være opmærksom på, at de bliver brugt. Han bør gribe ind, hvis brillerne generer, hvis de glider frem på næsen, og hvis glassene ikke er rene. Eleven skal lære, at han kun har det fulde udbytte af sine briller, når de er helt i orden. Har eleven fået ordineret mere end et sæt briller, skal læreren være opmærksom på, at hvert enkelt sæt bruges efter hensigten. Nogle elever har brug for lup. Synskonsulenten kan vejlede med hensyn til, hvilken lup der er bedst til pågældende elev.

Typografi

Det er en hjælp for svagtseende, om bøger har hvidt og uglittet papir og klar typografi.

Læseafstand

Visse svagtseende har en meget kort læseafstand. De bør have et særligt svagsynsbord, hvor bordpladen kan indstilles skråt, så man undgår dårlig holdning under arbejdet. Hvis eleven trættes ved læsning, kan en del af bøgerne erstattes af bånd.

Undervisning i maskinskrivning som alternativ

Volder skrivning vanskeligheder, f.eks. med hensyn til bogstavernes form, linieføring eller skrivehastighed, bør det overvejes at give eleven undervisning i maskinskrivning. En sådan undervisning kan etableres allerede fra 3.-4. klasse.

Når eleven har opnået tilstrækkelig færdighed, anvendes maskinen såvel i klassen som til hjemmeopgaver.

Udnyttelse af synsrest - synstræning

Synsnedsættelse er i sig selv ikke afgørende, men det er vigtigt, hvordan eleven anvender sin synsrest. Eleven må derfor opmuntres til at bruge sit syn så meget som muligt. Det er også vigtigt, at eleven lærer at bruge sit syn rigtigt. I almindelighed er det kun gavnligt, at synet bliver brugt.

Med rigtig tilrettelæggelse af arbejdet stimuleres eleven til at bruge sit syn og få mere ud af synsresten.

3.3. Planlægning af undervisningen

Den undervisning, synshandicappede børn modtager, er den samme som seende børns undervisning. Metoderne og undervisningsmidlerne kan være anderledes. En blind eller stærkt svagtseende elev har brug for konkrete oplevelser i højere grad end seende børn for at erhverve sig forestillinger om den omgivende verden. »selvoplevelse« er alfa og omega i al blindeundervisning. Dette stiller krav til lærere om at konkretisere og variere undervisningen mest muligt. - Synskonsulenten er til rådighed med hensyn til vejledning i så henseende. Der stræbes efter at give den blinde elev en tilsvarende emneoplevelse som seende elever. Erfaringen viser, at kravene om variation og konkretisering af undervisningen er til gavn for klassen som helhed.

3.4. Rådgivning

Rådgivning er en vigtig del af specialpædagogisk bistand. Den bliver ofte en individuel vejledning til forældre og drejer sig især om forældrenes opgaver i forbindelse med og holdning til det planlagte undervisningsforløb. Den kan tage sit udgangspunkt i samtaler under og efter den indledende undersøgelse, jfr. bekendtgørelsens § 7, og fortsætte indtil undervisningen ophører.

Rådgivning til lærere kan have det samme formål og indhold som til forældre. Men denne rådgivning gives også som en egentlig instruktion, der sætter læreren i stand til at afhjælpe eller mindske barnets vanskeligheder. Rådgivning vedrørende synshandicappede elever gives i samarbejde med synskonsulenten.

Desuden bør der gives forældre og lærere mulighed for at deltage i kurser og møder, der tilrettelægges dels på landsplan og dels på amtsplan.

Vejledning for forældre til synshandicappede børn om fritidsaktiviteter er af største vigtighed.

3.5. Undervisningsmaterialer og hjælpemidler

Specialpædagogisk bistand omfatter også tildeling af de materialer og hjælpemidler, som er nødvendige, for at undervisningen kan gennemføres tilfredsstillende.

3.5.1. Blinde elever

Med henblik på blinde elevers undervisning i almindelige klasser overføres skolebøger til punktskrift. Det er som regel nødvendigt for eleven at have to eksemplarer af hver bog, da det på grund af punktbøgernes størrelse er for besværligt dagligt at transportere disse bøger mellem skole og hjem. Specielt tilrettelagte bøger på bånd kan fremskaffes og udlånes i samarbejde med synskonsulenten. Andet nødvendigt apparatur som f.eks. punktskrivemaskine, almindelig skrivemaskine, særlige møbler og båndoptager til brug for undervisningen kan lånes ved det amtskommunale skolevæsen, hvorimod punktskriftpapir, sansetræningsmateriale og andet supplerende undervisningsmateriale i den daglige undervisning som regel stilles til rådighed af skolen.

3.5.2. Svagtseende elever

Til svagtseende elever må de for undervisningen nødvendige materialer indkøbes efter samme retningslinier som materialer for blinde. Synskonsulenten vejleder om, hvilke materialer og hjælpemidler, der bør anvendes, og er behjælpelig med fremskaffelsen.

Briller, reservebriller og anden specialoptik er handicapkompenserende hjælpemidler, der er nødvendige for undervisningens gennemførelse. Udgifterne hertil dækkes af skolen i den udstrækning de ikke dækkes ved anden lovgivning.

Ekstraordinært dyre optiske hjælpemidler til brug for undervisningen bør stilles til rådighed af amtskommunen, herunder C. C. T. V. (Closed Circuit Television).

4 Specialundervisningens former

I bekendtgørelsen om specialundervisning af folkeskolens synshæmmede elever, § 3, opregnes forskellige former, hvorunder specialundervisningen kan gives.

Ud fra en vurdering af elevens synsmæssige problemer må man vælge de foranstaltninger, der griber mindst muligt ind i det almindelige skoleforløb, men som samtidig er tilstrækkelige til at imødegå vanskelighederne.

I langt de fleste tilfælde vil man finde, at synshandicappet, uanset omfanget, ikke i sig selv berettiger til undervisning i specialklasser. Som regel kan behovet for specialundervisning og specialpædagogiske foranstaltninger i tilfredsstillende omfang etableres i forbindelse med undervisning i almindelige klasser. Undersøgelse og erfaringer viser, at dette er tilfældet, når det drejer sig om synshandicappede elever uden andre handicap.

Det er ofte karakteristisk for elever, der undervises i specialklasser for synshandicappede, at de foruden synsnedsættelsen er hæmmet af et eller flere andre handicap.

I forbindelse med undervisningen af blinde og stærkt svagtseende elever er det næsten altid nødvendigt at give supplerende undervisning.

Behovet for supplerende undervisning er størst jo yngre elever, der er tale om, og omfanget af timer til supplerende undervisning aftager som regel skoleforløbet igennem.

Timerne anvendes bl.a. til støtteundervisning i forbindelse med almindelige fag og bør i så fald i videst muligt omfang gives af fagets lærer.

Stor fleksibilitet er nødvendig i forbindelse med undervisningen af elever med synsvanskeligheder. Selv små forringelser af synsevnen kræver hurtig og effektiv hjælp. Ofte hæmmes arbejdet med den blinde elev, fordi der er for mange elever i klassen. Undertiden kompenserer man herfor ved støttelærertimer eller to-lærerordninger.

Det ville være ønskeligt, om man kunne sikre et lavt elevantal i klasser med en blind elev. Dels ville læreren få større mulighed for at komme den blinde elevs specielle behov i møde, dels trives blinde elever som regel bedst i grupper, der ikke er for store. Erfaringerne viser, at elevtal ikke bør overstige 20. Den blinde elev må i høj grad støtte sig til sin hørelse og vil derfor mere end seende elever være følsom overfor støj.

Timetallet til specialundervisning tildeles under hensyn til sværhedsgraden af elevens handicap og på grundlag af den skolepsykologiske rådgivnings forslag, udformet i samarbejde med synskonsulenten. Antallet af timer til specialundervisning afsættes som regel for et skoleår ad gangen, men undertiden vil det være nødvendigt at supplere undervisningen i årets løb, for eksempel for at afbøde virkningerne af en sygdomsperiode eller fordi arbejdsevnen har været nedsat på grund af andre forhold.

4.1. Specialundervisning i klassen

Det kan undertiden være en fordel for synshandicappede elever at få en intensiv, individuel støtte af en særlig lærer, indenfor den almindelige klasses undervisning.

4.2. specialundervisning på hold

Erfaringerne inden for holdundervisning er, når det drejer sig om elever med synshandicap, for sparsomme til at danne grundlag for særlige anvisninger. Denne form for specialundervisning kommer formentlig kun på tale, hvor der som ved undervisningscentre for svært handicappede børn findes flere elever med tilsvarende handicap.

4.3. Undervisning i specialklasser

Efter behov kan der oprettes specialklasser for synshandicappede elever. Vestsjællands amtskommune driver en landsdækkende skole for elever med synshandicap, Refsnæsskolen. Her tilbydes undervisning af kortere eller længere varighed. Refsnæsskolen tilbyder ophold på elevhjem i forbindelse med skolen.

4.4. Enkeltmandsundervisning

Denne undervisningsform tages i anvendelse, når barnets handicap taler for intensiv støtte på bestemte områder eller generelt.

4.5. supplerende undervisning

Hvis eleven på grund af synshandicap ikke kan klare de faglige krav, kan der gives undervisning på hold eller som enkeltmandsundervisning i tilknytning til den almindelige undervisning i den udstrækning, eleven har behov for det. Denne støtteundervisning gives som regel uden for elevens normale undervisningstid af elevens lærer i pågældende fag.

5 Fremgangsmåden ved henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand

Bekendtgørelsens § 7 foreskriver detaljeret fremgangsmåden ved henvisning til specialpædagogisk bistand for elever med handicap.

Lærerrådets beslutning om iværksættelse af specialundervisning m.v. efter folkeskolelovens § 19, stk. 1 tages således på grundlag af skolepsykologisk rådgivnings rapport og forslag til foranstaltninger. Beslutningen skal ligge inden for de økonomiske rammer, som er fastlagt af kommunalbestyrelsen. Der har forud fundet drøftelser sted mellem lærere, forældre og skolepsykologisk rådgivning. Lærerrådet kan bemyndige elevens lærere til at træffe beslutning om specialpædagogiske foranstaltninger efter folkeskolelovens § 19, stk. 1.

Hvis en elev skønnes at have behov for specialundervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, træffes beslutning herom af amtsrådet efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Reglerne herom er der gjort rede for i undervisningsministeriets vejledende retningslinier af 22. oktober 1979 om henvisning af elever til specialundervisning m.v. efter folkeskolelovens § 19, stk. 2. Den er optaget som bilag III til denne vejledning.

Da elever med synshandicap også kan have andre handicap, er det nødvendigt at kunne iværksætte undersøgelser og hjælpeforanstaltninger af anden art end dem, der vedrører den egentlige synsundervisning.

Ud over bistanden fra skolelæge og skolepsykologisk rådgivning, vil der især kunne være behov for udvidet bistand fra speciallæge, fysioterapeut og mobilityinstruktør.

Skolepsykologisk rådgivning tager i fornødent omfang kontakt med social- og sundhedsforvaltningen og medvirker til, at forældrene, hvor der er behov for det, retter henvendelse til social- og sundhedsforvaltningen, jfr. bekendtgørelsens § 9.

Befordring

Hvis en elev kun kan deltage i skolens undervisning, hvis der etableres særlig skolekørsel, er kommunen uanset skolevejens længde forpligtet til at sørge for denne kørsel. Forældre kan vælge selv at befordre deres barn, og vil herfor modtage et månedligt beløb. Kommunen afholder udgiften til befordring af ledsager, hvis det er nødvendigt, at eleven følges til og fra skole.

Kommunen kan, hvis elevens syns-eller mobilitymæssige færdigheder tillader det, henvise eleven til at benytte offentlige trafikmidler eller en for skolens øvrige elever etableret befordringsordning. Der henvises til undervisningsministeriets bekendtgørelse af 9. marts 1976 om befordring af syge og invaliderede elever i folkeskolen. For elever, som modtager specialundervisning i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 2, er der givet regler om befordring i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 435 af 22. oktober 1979. Bekendtgørelserne er optaget som bilagene V og Vl. Befordringsudgifter kan i det omfang, de ikke dækkes af andre bestemmelser, ydes efter bistandslovens § 48. Det gælder bl.a. befordring til lægeordineret behandling, derunder fysioterapi, og til konfirmationsforberedelse, dersom denne udgift ikke afholdes af menighedsrådet.

7 Særlige hensyn ved folkeskolens afsluttende prøver

Synshandicappet kan gøre det nødvendigt at gennemføre fravigelser ved prøver.

I henhold til § 41 i bekendtgørelse af 8. marts 1977 om folkeskolens afsluttende prøver, som ændret ved bekendtgørelse af 8. oktober 1979, kan direktoratet tillade fravigelser fra de almindelige prøveregler, herunder ændringer af prøveformerne. Der tages i hvert enkelt tilfælde hensyn såvel til eleven som til de prøvekrav, det er vigtigt at afvige mindst muligt fra. Tilladelse til individuel fravigelse af bekendtgørelsens bestemmelser vil blive givet til elever med handicap, som gør en sådan fravigelse nødvendig.

Ansøgning om tilladelse til individuelle fravigelser må, foruden begrundelse, indeholde angivelse af fravigelsens ønskede omfang og være vedlagt erklæring fra skolepsykologisk rådgivning (synskonsulenten). Ansøgningen skal normalt indsendes til direktoratet inden 1. februar ved prøver i den ordinære prøvetermin og inden 1. oktober ved prøver i den ekstraordinære prøvetermin.

Enhver ændring i prøvevilkår skal fremgå af afgangsbeviset. Direktoratet fastsætter i forbindelse med de enkelte tilladelser på hvilken måde, det skal fremgå af beviset, at eleven har opnået fravigelser. Der henvises til cirkulære af 22. november 1979 om tilladelse til individuel fravigelse af reglerne om gennemførelse af folkeskolens afsluttende prøver. Undervisningsministeriet vil senere udsende nærmere retningslinier for handicappedes deltagelse i prøver.

8 Fortsat uddannelse i og ud over folkeskolen samt overgang til erhverv

Elever, der får specialundervisning efter folkeskolelovens § 19, stk. 2, kan med undervisningsministeriets tilladelse tilbydes undervisning i 11 år, jfr. folkeskolelovens § 3 a, stk. 2. Dette giver mulighed for at tilrettelægge et undervisningsforløb, hvor eleverne i løbet af 11 år kan nå det samme som folkeskolens øvrige elever på 10 år. Eleverne kan eventuelt indstille sig til folkeskolens afsluttende prøver efter det 11. år.

Dette særlige undervisningsforløb tilrettelægges over en flerårig periode, normalt efter 7. klasse.

De sidste år før skolegangens afslutning samarbejder skolekonsulenten og klasselæreren med synskonsulenten om vejledning vedrørende erhvervsvalg eller fortsat skoleuddannelse. Skolepsykologisk rådgivning bør ved en elevs ophør af skolegangen være opmærksom på, om eleven har behov for fortsat specialundervisning (jfr. lov af 8. juni 1978 om specialundervisning for voksne) eller for socialrådgivning og bistand, jfr. bekendtgørelsens § 11, og socialministeriets bekendtgørelse af 26. marts 1976 om underretningspligt over for det sociale udvalg efter bistandsloven, som ændret ved bekendtgørelse af 19.juni 1979.

9 Lærere og andet personale

9.1. Lærere

Specialundervisning til synshæmmede elever gives af lærere, der har modtaget uddannelse hertil eller har gennemgået et kursus, der er godkendt af undervisningsministeriet. Lærere, der i det daglige underviser blinde og stærkt svagtseende elever, har udpræget behov for efteruddannelse. De bør gennemgå relevante kurser, der tilbydes bl.a. fra Danmarks Lærerhøjskole, Instituttet for Blinde og Svagsynede, Refsnæsskolen og Undervisningsministeriet. Desuden afholder flere amter kursus for lærere, der underviser synshandicappede elever i folkeskolens almindelige klasser.

Endvidere bør der tilbydes tjenestefrihed til lærere for at give mulighed for praktikophold, således at der bliver lejlighed til at overvære undervisning af andre elever med synsvanskeligheder.

9.2. Andre personalegrupper

Elever med synshandicap kan have behov for motorisk træning, der tager sigte på at afhjælpe uheldige følgevirkninger af synsnedsættelsen. Der kan f.eks. være behov for specielt tilrettelagte fysiske træningsprogrammer og holdningsøvelser. Træning i mobility (evnen til at færdes selvstændigt ved hjælp af den lange hvide stok) og ADL-træning (beherskelse af almindelige daglige færdigheder) gives af særligt uddannede instruktører. Synskonsulenten vejleder om, hvordan kontakt med disse instruktører etableres.

10 Synskonsulenten

Synskonsulenten (skolekonsulent for undervisning af synshandicappede) er amtsskolepsykologens medhjælper og står til rådighed for alle synshæmmede elever, der undervises i skoler i amtskommunen.

Synskonsulenten arbejder i forhold til det enkelte barn under ansvar overfor lokale skolemyndigheder og udfører sin virksomhed i tilknytning til skolens skolepsykologiske rådgivning.

Synskonsulenten undersøger efter aftale med skolepsykologisk rådgivning de pædagogiske virkninger af synsnedsættelsen og samarbejder herunder i nødvendigt omfang med skolelæge og speciallæge. Synskonsulenten vejleder skolen om, hvordan der kan kompenseres for handicappet og hvilke hensyn, der er nødvendige. Denne vejledning omfatter forældre, pårørende og andre, der er i forbindelse med barnet. Den er at betragte som et nødvendigt led i undervisningen. I et vist omfang yder synskonsulenten kompenserende specialundervisning til blinde og stærkt svagtseende elever.

Synskonsulenten samarbejder med alle institutioner i og uden for folkeskolen, der har betydning for barnets undervisning og udvikling.

Synskonsulenten er uddannet som lærer for synshandicappede, og pågældende står til rådighed med vejledning om undervisningen, herunder med hensyn til anskaffelse eller fremstilling af undervisningsmidler.

Synskonsulenten kender ikke undervisningen i den synshæmmede elevs klasse indefra. Det er derfor nødvendigt at vise stor åbenhed i samarbejdet med lærerne. Ingen problemer er for små til at blive drøftet.

Det er ligeledes af stor vigtighed, at klassens forældrekreds informeres, ligesom de øvrige lærere på skolen må være bekendt med de hensyn, det blinde eller svagtseende barns tilstedeværelse i klassen medfører. Synskonsulenten kan bidrage til denne virksomhed.

Ved vurdering af en klasses egnethed for integrering af synshæmmede må man være opmærksom på klassens sociale miljø. De hidtidige erfaringer tyder på, at en undervisningsmæssig integrering som regel er mulig, men i et vist omfang afhængig af de ressourcer, der stilles til rådighed. Den sociale integrering afhænger af forhold, der ikke på samme måde lader sig styre.

Når en blind eller stærkt svagtseende elev undervises i almindelig klasse, må klassens lærere være indstillet på jævnligt at drøfte barnets situation, ligesom de ved hyppige samtaler med forældrene, bør drage nytte af deres vurdering af barnets udvikling og skolearbejde.

Det synshæmmede barn må ikke overbeskyttes. Det betyder bl.a. at man ikke må gøre ting for barnet, som det selv kan.

Bilag I - X. Bilagene udelades her.

Vejledning om specialpædagogisk bistand til elever med synsvanskeligheder

Forord

Reglerne om specialundervisning til elever med synshandicap findes i undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 438 af 22. oktober 1979 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogiske bistand til synshæmmede elever.

Denne vejledning uddyber bekendtgørelsen og omfatter elever på 1.-10. klassetrin, uanset om undervisningen gennemføres i henhold til folkeskolelovens § 19, stk. 1, eller § 19, stk. 2. Derudover supplerer den vejledningen om specialpædagogisk bistand til småbørn.

Beslutning om henvisning til specialundervisning træffes henholdsvis af lærerrådet indenfor de rammer, der er fastlagt af kommunalbestyrelsen, og af amtsrådet.

Der er ofte brug for at supplere bestemmelserne i bekendtgørelsen om specialundervisning af synshæmmede elever med bestemmelser om specialundervisning på andre handicapområder.

Vejledningen er af praktiske grunde optaget i undervisningsministeriets almindelige undervisningsvejledningsserie, men det skal understreges, at der først og fremmest er tale om en uddybning af bekendtgørelsens bestemmelser og ikke om en undervisningsvejledning i egentlig forstand.

Undervisningsministeriet, direktoratet for folkeskolen og seminarier

m.v.,

den 18. juni 1982

Holger Knudsen

/I. Skov Jørgensen

Indhold

side 1. Begreb og formål....................................... 7 1.1. Eleverne................................................. 7 1.2. Formål................................................... 7 2. Tidspunkt for iværksættelse af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ........................ 9 3. Indholdet af specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ............................. 10 3.1. Generelt................................................. 10 3.2. Særlige hensyn i klassen................................. 10 3.3. Planlægning af undervisningen ........................... 12 3.4. Rådgivning .............................................. 12 3.5. Undervisningsmaterialer og hjælpemidler.................. 12 4. Specialundervisningens former.......................... 14 4. 1. Specialundervisning i klassen............................ 15 4.2. Specialundervisning på hold.............................. 15 4.3. Undervisning i specialklasser............................ 15 4.4. Enkeltmandsundervisning.................................. 15 4.5. Supplerende undervisning................................. 15 5. Fremgangsmåden ved henvisning til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand ............................................... 16 6. Befordring ............................................. 17 7. Særlige hensyn ved folkeskolens afsluttende prøver...... 18 8. Fortsat uddannelse i og ud over folkeskolen samt overgang til erhverv .................................... 19 9. Lærere og andet personale.............................. 20 10. Synskonsulenten........................................ 21